Det er vigtigt at vide, hvordan man skal reagere, hvis de offentlige alarmsirener sættes i gang.
Signal 1 - gå indendørs
En hurtigt stigende og langsomt faldende tone. Signalet gentages 4 gange i løbet af 45 sekunder.
Gå indendørs. Luk døre, vinduer og ventilationsanlæg.
Lyt til Danmarks Radio, FM 94 MHz.
Her vil du få at vide, hvad du skal gøre - fx. ved atomkraftuheld, kemisk udslip eller stormflod.
Information på engelsk, tysk og fransk udsendes på Radio VLR, 105.5 MHz.
Signal 2 - faren er forbi
Én lang tone, der varer 45 sekunder.
Du kan nu forlade den indendørs beskyttelse og vende tilbage til dine daglige gøremål.
Områder uden sirener
Her vil du blive alarmeret gennem radioen og ved hjælp af politiets højttalervogne.
Når faren er forbi, vil det blive meddelt på samme måde.
Opdateret 09-02-2012 11:04 af Fredericia Kommune