Navigation


Transport til og fra skole 

Kommunen har pligt til at sørge for transport til og fra skole efter nærmere fastsatte afstandsbestemmelser.   



Buskort
Eleverne kan få gratis buskort (skolekort), hvis skolevejen er længere end: 

  • 2,5 km i 0.-3. årgang
  • 6,0 km i 4.-6. årgang
  • 7,0 km i 7.-9. årgang
  • 9,0 km i 10. årgang
Der bevilges normalt buskort til elever fra omegnsskolerne uden overbygning , når de går i 8.-9. klasse i overbygningsskolerne.
Der bevilges normalt ikke buskort til elever, der ikke går i den skole, der hører til deres skoledistrikt.
 
Vejledning
Skolebørnskørsel skal iværksættes, jfr. folkeskolelovens § 26 stk. 1 nr. 1 og 2,
 
  • når eleven går på en skole, der hører til distriktet/fællesdistriktet og
  • afstanden fra bopæl til skole udgør mindst:

2,5 km for elever i børnehaveklasse og 1. - 3. klassetrin
6 km for elever på 4. - 6. klassetrin
7 km for elever på 7. -9. klassetrin
9 km for elever på 10. klassetrin

- eller når hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet.
 
Klager over kommunens afgørelse i henhold til ovenstående bestemmelser kan ankes skriftligt til Børn & Kulturs Ledelsessekretariat.
 
Ophører skolegangen i løbet af perioden, hvortil befordringsgodtgørelse er bevilget, skal buskortet afleveres enten på skolen eller til Skoleafdelingen. Det samme gælder, hvis barnet på grund af adresseforandring ikke længere er berettiget til buskort.
 
Praktiske oplysninger
Såfremt ansøgningen godkendes, vil skolebuskortet blive sendt ud på skolen, hvor det vil blive udleveret den første skoledag. Ved ansøgninger i skoleåret vil buskortet også blive sendt ud på skolen, hvor eleven vil få det udleveret.
 
Den første skoledag i forbindelse med et skoleårs begyndelse vil eleven kunne køre gratis med bybussen til skole.
 
Såfremt ansøgningen ikke opfylder betingelserne for godkendelse af buskort, vil det blive meddelt skriftligt inden skoleårets begyndelse. Ved ansøgninger i skoleåret må der forventes en sagsbehandlingstid på maksimum 14 dage. Dog må der påregnes en længere sagsbehandlingstid i de tilfælde hvor Fredericia Politi skal foretage en vurdering af skolevejen.
 
Taxakørsel 
Bevilges kun i særlige tilfælde. Afgørelse om hvorvidt en skolevej er farlig behandles ud fra Fredericia Politis vurdering af den aktuelle skolevej.