Folkepension 

Hvem kan få folkepension?

Du kan få folkepension, når du når folkepensionsalderen og opfylder en række generelle betingelser. Folkepensionsalderen kan være fra 65 til 67 år. Det præcise tidspunkt afhænger af, hvornår du er født.

Folkepensionen er livsvarig.

Generelle betingelser for pension

Sådan får du folkepension eller udsættelse af pensionen

Du skal selv sørge for at søge om folkepension. Det gør du gennem kommunen, som sender et brev til dig, når du nærmer dig pensionsalderen.

Hvis du får førtidspension, ændres din førtidspension automatisk til folkepension, når du når folkepensionsalderen.

Du skal selv bede kommunen om evt. at udskyde pensionen. Det er en forudsætning, at du forinden eller samtidig har søgt om folkepension. Kontakt kommunen, når du senere vil ophæve udsættelsen af pensionen og begynde at få udbetalt folkepension.

Din folkepensionsalder

Pensionsalderen er ikke ens for alle. Tidspunktet for, hvornår du kan få folkepension, afhænger af, hvornår du er født. Du kan få folkepension, når du fylder 65 år, hvis du er født den 31. december 1953 eller tidligere.

Alderen for folkepension bliver gradvis forhøjet, hvis du er født den 1. januar 1954 eller senere.

Din pensionsalder

Hvis du udskyder din folkepension

Du kan søge om at vente med at få din folkepension udbetalt. Dermed får du i stedet senere forhøjet din folkepension med et tillæg. Det kaldes opsat pension. 

Det kan være en fordel at vente med at få udbetalt din pension, hvis din pension bliver reguleret så meget pga. arbejdsindtægter, at du kun får en lille eller ingen folkepension i arbejdsperioden.

Jo længere tid du udskyder din folkepension, desto større tillæg får du, når du får pensionen. Tillægget udgør en fast pct. af din udbetalte folkepension før skat. Beløbet kaldes en ’venteprocent’.

Eksempel: Opsat pension

Hvis du er 65 år og udskyder din pension i et år, så bliver din udbetalte folkepension forhøjet med et tillæg på 6 pct. i resten af dit liv, når du går på pension. Hvis du udskyder i to år, tre år, fire år eller fem år, så bliver din udbetalte folkepension forhøjet med et tillæg på henholdsvis 12 pct. , 19 pct. , 26 pct. og 34 pct., når du går på folkepension.

Hvis du fx har udskudt din folkepension, til du fylder 70 år, så får du altså et tillæg, der svarer til 34 pct. af din folkepension. Grundbeløbet er på 68.556 kr. om året (2012) - det svarer til 5.713 kr. om måneden (2012). Dvs. at du får 1.942 kr. oveni hver måned (2012) ved at vente fem år. Hertil kommer, at dit udbetalte pensionstillæg også forhøjes med 34 pct.   

For at optjene tillæg skal du arbejde mindst 1.000 timer om året i den tid, du udskyder folkepensionen. Det svarer i gennemsnit til lidt over 19 timer om ugen. Hvis du begynder at arbejde midt i et kalenderår, nedsætter man tilsvarende antallet af timer, du skal arbejde for at optjene tillægget. Hvis du fx begynder at arbejde 1. oktober, skal du arbejde mindst 250 timer i fjerde kvartal.

Du kan godt udskyde folkepensionen, selvom du i en periode har modtaget folkepension. Du kan også udskyde folkepensionen, selvom du har gjort det en gang tidligere og nu modtager folkepension forhøjet med et tillæg. Du kan dog højst udskyde pensionen og samtidig optjene ventetillæg to gange i alt.

Du kan udskyde folkepensionen i tilsammen højst ti år. 

Det består din folkepension af

Folkepension er opdelt i et grundbeløb og et pensionstillæg.

Grundbeløbet bliver reguleret, hvis du har en arbejdsindkomst af en vis størrelse.

Pensionstillægget er større, hvis du er enlig, end hvis du er gift eller samlevende. Pensionstillægget bliver reguleret, hvis du har en arbejdsindkomst eller anden indtægt, fx en renteindtægt fra en pensionsopsparing.

Hvis du er gift eller bor sammen med en, kan din partners arbejdsindkomst og andre indtægter påvirke pensionstillæggets størrelse.

Du har mulighed for at søge om forskellige økonomiske tillæg, der kan dække dine udgifter til fx varme, tandpleje, medicin og fodpleje. Du vil automatisk få udbetalt supplerende pensionsydelse, dvs. ældrechecken, hvis du opfylder betingelserne for at modtage den. 

Har du tidligere fået førtidspension, kan du blive ved med at modtage et bistands- eller plejetillæg som folkepensionist, hvis kommunen vurderer, at du stadig har brug for det.

Personligt tillæg

Helbredstillæg

Varmetillæg

Ældrecheck - supplerende pensionsydelse

Din økonomi, når du er folkepensionist

Beregn din pension

Folkepensionens grundbeløb

Folkepensionens grundbeløb er på 68.556 kr. om året (2012) før skat. Grundbeløbet kan blive sat ned, hvis du har en større indtægt fra arbejde.

Regulering af grundbeløbet

Grundbeløbet bliver reguleret, hvis du har en arbejdsindtægt på mere end 291.200 kr. på årsbasis (2012). Indtægten opgøres i nogle tilfælde som 12 gange en månedlig indtægt. For hver 100 kr. du tjener over dette beløb, bliver beløbet sat 30 kr. ned. Du får ikke udbetalt folkepension, hvis du har en indtægt på over  514.000 kr. på årsbasis (2012).

Hvis du kun arbejder i dele af året, bliver arbejdsindtægten omregnet til indtægt på årsbasis. Dvs. din månedsløn ganges med 12 uafhængigt af kalenderåret.

Grundbeløbets størrelse nedsættes kun ved indtægter fra såkaldt personligt arbejde, der indgår i den personlige indkomst. Arbejdsmarkedsbidrag indgår ikke i den personlige indkomst. Grundbeløbet bliver ikke påvirket af formue eller andre supplerende indtægter, fx udbetalinger fra individuelle pensionsordninger eller din kapitalindkomst (omfatter fx renteindtægter og –udgifter).

Indtægt ved personligt arbejde, der kan påvirke folkepensionens grundbeløb, er typisk:

• lønindtægt (eksklusive arbejdsmarkedsbidrag)
• honorar, mødediæter mv.
• indtægt, der midlertidigt er lønindtægt, fx dagpenge
• indtægt fra egen virksomhed

Indkomsten skal indgå i den såkaldte ’personlige indkomst’ efter personskatteloven.

Hvis du er selvstændig, kan du betale skat på flere måder. Få vejledning hos SKAT, hvis du er i tvivl om, hvorvidt indtægten fra din virksomhed er indtægt fra ’personligt arbejde’.

Beregn din pension

Pensionstillægget - grundsatserne

Pensionstillægget er målrettet de økonomisk dårligst stillede folkepensionister.

Enlige får et pensionstillæg på 71.196 kr. om året (2012). Er du gift eller samlevende, er tillægget på 34.416 kr. om året (2012).

Regulering af dit pensionstillæg

Pensionstillægget bliver sat ned, hvis du har årlige indtægter over en vis størrelse ved siden af folkepensionen. Tillæggets størrelse kan påvirkes af både din egen indtægt og din eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt.

Hvis du kun har supplerende indtægter i dele af året, bliver de omregnet til indtægt på årsbasis. Dvs. din månedlige indtægt ganges med 12 uafhængigt af kalenderåret.

De supplerende indtægter, som kan få betydning for dit pensionstillæg, er:

• indtægt ved personligt arbejde, dvs. løn, honorar mv. ud over det særlige bundfradrag for folkepensionister
• udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, fx ratepensioner
• underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
• anden indkomst ud over folkepensionen, du skal betale skat af
• aktieindkomst
• positiv kapitalindkomst

Er du enlig eller samlevende?

Din pensionens størrelse er afhængig af, om du er enlig eller ej. Pensionstillæg til en enlig pensionist er større end til en pensionist, der er gift eller samlevende. Du kan kun få satsen for pensionstillæg til enlige, hvis du er ’reelt enlig’. Kommunen ser blandt andet på din og din partners folkeregisteradresser, hvor ofte din partner overnatter hos dig, og om han eller hun bidrager til din økonomi. Hvis I er gift, men en af jer eller I begge flytter på plejehjem, kan I efter en konkret vurdering af kommunen få pension som enlige. Kontakt kommunen for at høre, hvad det betyder for din pension, hvis du bliver gift eller skilt, flytter fra din samlever eller får en ny.

Hvis du er enlig

Hvis du er enlig, kan du have supplerende indtægter på op til 64.300 kr. årsbasis (2012), før det påvirker pensionstillægget. Indtægten opgøres i nogle tilfælde som 12 gange en månedlig indtægt. For hver 100 kr. din indtægt overstiger 64.300 kr. (2012), bliver pensionstillægget sat 30,9 kr. ned. Hvis du tjener mere end 294.600 kr. på årsbasis (2012), kan du ikke få pensionstillæg.

Hvis din partner er pensionist

Er du gift eller samlevende med en pensionist, kan I sammenlagt have supplerende indtægter op til 128.900 kr. årsbasis (2012), før det påvirker pensionstillægget. Indtægten opgøres nogle gange som 12 gange en månedlig indtægt. For hver 100 kr. jeres samlede indtægt er højere end 128.900 kr. (2012), bliver dit pensionstillæg sat 16 kr. ned. Du kan ikke få pensionstillæg, hvis I samlet set har indtægter, der er højere end 343.900 kr. (2012).

Hvis din partner ikke er pensionist

Er din ægtefælle eller samlever ikke pensionist, kan I se bort fra halvdelen af hans eller hendes indtægt op til 201.100 kr. på årsbasis (2012). Dette fradrag kan derved højst udgøre 100.550 kr. årligt (2012). Jeres samlede indtægter udover din pension kan efter dette fradrag udgøre op til 128.900 kr. på årsbasis (2012), uden at det påvirker pensionstillægget. For hver 100 kr. jeres samlede indtægter overstiger 128.900 kr. (2012), bliver pensionstillægget sat 32 kr. ned.

Eksempel 1: Beregning af pension

Du er enlig folkepensionist og tjener 400.000 kr. om året. Du får 18.000 kr. om året i ATP Livslang Pension og har en renteindtægt på 10.000 kr. om året.

• grundbeløb:

  Det er kun indtægt ved personligt arbejde, der indgår i beregning af grundbeløbet. Du tjener mere end 291.200 kr. om året (2012) – derfor vil dit grundbeløb blive reguleret. For hver 100 kr. du tjener over 291.200 kr. (2012), bliver dit grundbeløb sat 30 kr. ned.

  Dvs. at dit grundbeløb på 68.556 kr. om året (2012) bliver sat ned med 32.640 kr. (2012). Beregningen sker således: 291.200 kr. (2012) trækkes fra 400.000 kr. - det giver 108.800 kr. (2012). De 108.800 kr. (2012) divideres med 100 og ganges med 30 - det giver 32.640 kr. (2012) og er det beløb, du skal trække fra dit grundbeløb.

  Dit grundbeløb bliver dermed 68.556 kr. minus 32.640 kr., dvs. 35.916 kr. (2012). Beløbet afrundes til et beløb, der er deleligt med 12, dvs. til 35.916 kr. (2012)

   
• pensionstillæg:

  Din samlede indtægt er højere end 294.600 kr. (2012). Derfor kan du ikke få pensionstillæg. Du skal regne både din arbejdsindkomst (efter fradrag af det særlige bundfradrag på 30.000 kr., jf. nedenfor) og anden indtægt med i den samlede indtægt.

Eksempel 2: Beregning af pension

Du er folkepensionist og gift med en ikke-pensionist. Din ægtefælle tjener 200.000 kr. om året

• grundbeløb:

  Det er kun pensionistens egen arbejdsindtægt, der indgår i beregningen af grundbeløbet. Har du ingen arbejdsindtægt, modtager du det fulde grundbeløb på 68.556 kr. om året (2012).

• pensionstillæg:

  Dit pensionstillæg udregnes på grundlag af jeres samlede indtægt, men der ses bort fra  halvdelen af din af din ægtefælles indtægt, dog højst halvdelen af 201.100 kr. (2012).  Hvis din ægtefælles indtægt er 200.000 kr., bliver der således fratrukket halvdelen af 200 .000 kr., dvs. 100.000 kr. (2012), ved beregningen af dit pensionstillæg. Din ægtefælles indtægter indgår således i beregningen med: 200.000 kr. fratrukket 100.000 kr. lig med 100.000 kr. (2012). Hvis jeres samlede indtægter ud over folkepensionen er under 128.900 kr. årligt (2012), kan du modtage hele pensionstillægget på 34.416 kr. årligt (2012).

Særligt bundfradrag for folkepensionister

Som folkepensionist har du ret til et særligt ’bundfradrag’, når kommunen opgør dine supplerende indtægter til brug for beregning af dit pensionstillæg. Bundfradraget er på 30.000 kr. om året (2012).

Bundfradraget gælder, hvis du har indtægter ved ’personligt arbejde’.

Fradraget betyder, at man ser helt bort fra op til 30.000 kr. i arbejdsindtægt, når man opgør dine supplerende indtægter.

Du kan fradrage det fulde bundfradrag for et arbejdsår i din arbejdsindtægt, selv om du fx først starter med at arbejde 1. oktober i et år.

Du kan kun få særligt bundfradrag for indtægt ved personligt arbejde, som du selv udfører. Din samlever eller ægtefælles kan ikke få del i dit bundfradrag.

Bundfradraget gælder også, hvis du får beregnet helbredstillæg, varmetillæg eller supplerende pensionsydelse, den såkaldte ældrecheck.

Ældrecheck - supplerende pensionsydelse

Helbredstillæg

Varmetillæg

Beregn din pension

Sådan udbetales pensionen

Folkepension udbetales månedsvis bagud og skal være til disposition for dig den sidste bankdag i måneden. Fylder du fx 65 år den 7. september, vil du modtage din første folkepension med udgangen af oktober måned.

Hvis du har opnået ret til folkepension før den 1. februar 1999, udbetales pensionen månedsvis forud. Pensionen skal være til disposition for dig den sidste bankdag i den forudgående måned.

Skat og folkepension

Du betaler skat af din folkepension.

Skat af pension

Skatterabat til 64-årige, der arbejder

Arbejder du på fuld tid, fra du er 60 til 64 år, kan du få en skatterabat. Det kaldes også et skattenedslag. Skattenedslaget kan højst udgøre 103.500 (2011 eller 2012). Du er omfattet af ordningen, hvis du er født i årene 1946 til 1952.

Du skal have en indkomst på mindst 173.183 kr. per år. (2011) for at få skatterabat. Der stilles også særlige krav til din indkomst, når du er 64 og 65 år.

Din indtægt fra du er 57 til 59 år skal være under 569.000 kr. (2011).

Ordningen er midlertidig. SKAT afgør, om du kan få et skattenedslag. SKAT sender en orientering om skattenedslag sammen med årsopgørelserne i 2008-2016.

SKAT om skattenedslag for seniorer (nyt vindue)

Din folkepension efter din død - efterlevelsespension

Udbetalingen af din folkepension fortsætter i op til tre måneder efter din død, hvis din ægtefælle eller samlever selv modtager enten førtidspension eller folkepension. Det kaldes også efterlevelsespension.

Din ægtefælle eller samlever kan kun få efterlevelsespension, hvis I lever sammen inden din død.

Din partner kan ikke få efterlevelsespension, hvis din folkepension er reguleret ned til nul inden din død på grund af jeres indtægtsforhold.

Efterlevelsespension omfatter også et eventuelt bistands- eller plejetillæg.

Førtidspension

Klagemuligheder

Du kan klage til Det Sociale Nævn, hvis du er uenig i kommunens afgørelse om din ret til folkepension eller opsat pension. Klagen skal sendes til kommunen.