Navigation


Personlig udvikling 

Kompetenceafklaring med en antropologisk vinkel og en forretnings-orienteret og offentlig anerkendt coachinguddannelse. Det er to unikke tilbud, som uddannelsesinstitutioner i Fredericia kan udbyde. Derudover er der mange andre muligheder: personlig coaching, ledernes personlige udvikling, LEAN osv.
 
Fredericia Maskinmesterskole
På Fredericia Maskinmesterskoles kursuscenter – Center for drift og Vedligehold – kan vi i nye og moderne rammer skabe grundlag for en målrettet personlig kompetenceudvikling.
 
I samarbejde med VIA University College tilbyder vi en bred vifte af aktiviteter på flere forskellige områder. Her kan nævnes LEAN, TPM, RCM, Information, Kommunikation, Coaching, Innovation, Lederens personlige udvikling, Forandringsledelse mm. Vi er også i stand til at tilbyde en personlig kompetenceafklaring, hvor der med en antropologisk synsvinkel tages udgangspunkt i den enkeltes dagligdag.
 
Se mere på www.fms.dk  eller kontakt Lisbeth Hansen på tlf.: 2612 0098.
 
IBC (International Business College)
Personlig udvikling er et nødvendigt element for alle, der ønsker at fastholde og udbygge sin plads på arbejdsmarkedet.
 
Dansk Coaching Institut og IBC Kurser har i fællesskab udviklet en fokuseret og forretningsorienteret coachinguddannelse. Målet er at uddanne ledere til at bruge coaching til at udvikle organisationens konkurrenceevne og skabe en målrettet værditilvækst.
 
Uddannelsen indeholder både en akkrediteret International Certificering ICC og 10 ECTS point fra akademiniveau (faget Coaching i organisationer). Den eneste af sin art i DK. Uddannelsen er på deltid, fordelt på 7 moduler á 2 dage over 8 måneder. Den starter i marts 2009 i Kolding og mere information kan hentes på: www.coaching-i.org (dog ikke endnu, siden er under opbygning).
 
Læs mere på www.ibckurser.dk eller kontakt Torben Kirkegaard på tlf.: 2528 4109.
 
EUC-Lillebælt
EUC Lillebælt kan indfri stort set alle uddannelsesønsker. Processen er typisk en afdækning og konkretisering af virksomhedernes ønsker og behov, sammenholdt med de ressourcer, firmaet kan afsætte til formålet. Ud fra ovenstående udarbejdes et uddannelsesforløb, der leveres i forhold til virksomhedens ønsker.
 
Kurserne kan afvikles yderst fleksibelt, f.eks. som undervisning på virksomheden, på skolen målrettet den enkelte virksomhed eller generelt indhold med bredere interesse for flere virksomheder.
 
Eksempler på anvendte kurser (arbejdsmiljø, sikkerhed og driftsoptimering):
  • Værdibaserede arbejdspladser (samarbejde), 2 dage
  • Teambuilding for selvstyrende grupper, 2 dage
Dette er kun et udpluk af de mange muligheder, der findes inden for området. Du kan se flere kurser og læse mere om de forskellige muligheder på www.euclillebaelt.dk eller kontakt EUC Lillebælt på 7920 1111 for yderligere spørgsmål.