Navigation


Teknik og elektronik 

På teknik- og elektronikområdet er der rigtig gode muligheder for at dygtiggøre sig på uddannelsesstederne i Fredericia. Metodelære, Vindmøllereparatører - Gearkasser & hydraulik i vindmøller og kursus i maskindirektivet er blot nogle få af de mange kurser og uddannelser, der tilbydes.
 
Fredericia Maskinmesterskole
På Fredericia Maskinmesterskoles kursuscenter – Center for drift og Vedligehold – kan vi i nye og moderne rammer skabe grundlag for en målrettet kompetenceudvikling på mange områder indenfor teknikken.
 
Lige fra maskinopretning over lejekurser til vibrationskurser og elevatorkontrolkurser breder skolens kompetencer sig bredt, og vi kan i de fleste tilfælde dække de kompetencebehov, der er for folk, der arbejder med drift og vedligehold.
 
Vi tilbyder også kurser for opnåelse af kedelpassercertifikat, gasmotorcertifikat o.a.
 
Se mere på:  www.fms.dk eller kontakt Lisbeth Hansen på tlf. 2612 0098.
 
EUC-Lillebælt
EUC Lillebælt kan indfri stort set alle uddannelsesønsker. Processen er typisk en afdækning og konkretisering af virksomhedernes ønsker og behov, sammenholdt med de ressourcer, firmaet kan afsætte til formålet. Ud fra ovenstående udarbejdes et uddannelsesforløb, der leveres i forhold til virksomhedens ønsker.
 
Kurserne kan afvikles yderst fleksibelt, f.eks. som undervisning på virksomheden, på skolen målrettet den enkelte virksomhed eller med generelt indhold af bredere interesse for flere virksomheder.
 
Eksempler på anvendte kurser:
  • El-introduktion for maskinreparatører, el-lære
  • Automatiske anlæg, fejlfinding relæstyringer og motorer
  • Automatiske anlæg, El-pneumatik fejlfinding

Dette er kun et udpluk af de mange muligheder, der findes inden for området. Du kan se flere kurser og læse mere om de forskellige muligheder på www.euclillebaelt.dk eller kontakt EUC Lillebælt på 7920 1111 for yderligere spørgsmål.

 

Syddansk Universitet

SDU tilbyder en lang række kurser og uddannelser inden for det teknologiske område. Tilbuddene retter sig både til dig, der ønsker at videreuddanne dig i form af enkelte kursusdage for at få opkvalificeret din viden og til dig, som har mulighed for at afsætte et par år eller mere til at fordybe dig i et bredere felt fx på en master- eller diplomuddannelse, som du kan følge samtidig med, at du arbejder.

Adgangskrav afhænger helt af det fag eller den uddannelse, som du vil læse, og det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på dette i din søgning efter relevante efteruddannelses tilbud. Adgangskravene er nærmere beskrevet under den enkelte uddannelse, hvor du også kan hente ansøgningsskemaer.
 
Du kan også orientere dig på nedenstående uddannelsesoversigt. Den viser på en overskuelig måde, hvordan uddannelser i Danmark bygger videre på hinanden:
http://static.sdu.dk/mediafiles//A/E/8/%7BAE8A08E7-84D0-45E7-A206-C3BD607AFB9A%7DUddannelsesniveau%20oversigt.pdf
 
Til SDUs kurser og konferencer er der ikke adgangskrav som så, men alt afhængigt af kursets emne kan det være hensigtsmæssigt med en vis faglig baggrund. Læs mere om kurser og konferencer under følgende link:

Herunder ses et overblik over SDUs tilbud inden for natur og teknologi:
 
Masteruddannelser 
• Master i miljø- og energiret
• Master i naturfagsundervisning
 
Diplomuddannelser 
• Diplom i bioteknologi, procesteknologi og kemi
• Diplom i stærkstrømsteknologi
Enkeltfag 
• Bioinformatics in Mass Spectrometry based proteomics
• Efteruddannelse til gymnasiet
• Ingeniørfaglige kurser
• Mass spectrometry in protein chemistry and proteomics
• Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne
 
Kurser 
• Introduktion til Energisektoren - for kommunerne
 
Læs mere om ovenstående under følgende link: