Navigation


Projektopgave/praktik på Kringsminde 

De store elever er velkomne til at benytte Kringsminde i forbindelse med deres projekter / projektopgaver.
Eleverne kan også komme i ugepraktik på gården.

Storvask
Projekter og projektopgaver
Eleverne kan benytte Kringsminde til stofindsamling, lån af genstande, fotografering m.v., hvis de arbejder med "Livet på landet i gamle dage".
De kunne for eksempel arbejde med:

  • Gårdens indretning og gårdens jorde.
  • Pløje, harve, så og høste. Mandens og kvindens arbejde.
  • Tærske, rense og male korn. Mandens og kvindens arbejde.
  • Uld og hør til tøj.
  • Korn til brød, grød og øl. Kvindens arbejde i køkken og bryggers.
  • Gårdens dyr. Pasning.
  • Mælk til ost og smør.
  • Slagtning og tilberedning, saltning og røgning.
  • Barn på landet. Pigens og drengens arbejde på gården og skolegang.
  • Forlovelse og bryllup.
  • Barsel, barnedåb og konfirmation.
  • Sygdom, død og begravelse.
  • Årets fester og højtider.
  • Sociale vilkår på landet: Tyende, husmænd og fattige
Gårdens skoletjeneste hjælper gerne eleverne med information, litteratur m.v.

Kontakt Skoletjenesten, musk@fredericia.dk og aftal nærmere.
 
Praktik
Elever med interesse for historie og/eller pædagogisk arbejde med børn fra børnehaveniveau og opad kan komme i praktik på gården.

(Gården egner sig ikke til landbrugspraktik, da dyreholdet og markarealerne er minimale.)