6. Juli Festen er en mindefest, der siden 1852 er blevet holdt hvert eneste år i Fredericia.
Den historiske baggrund for 6. juli Festen
Under Treårskrigen fra 1848 til 1850, hvor Danmark og Tyskland kæmpede om, hvor landegrænsen skulle gå, rykkede i tusindvis af fjendtlige slesvigholstenske soldater op gennem Jylland og belejrede fæstningsbyen Fredericia fra maj til juli 1849. Under denne to måneder lange belejring blev byen bombarderet fra de fjendtlige skanser, der var anlagt i området udenfor fæstningsvolden.
Under belejringen blev i tusindvis af danske soldater sejlet ind i fæstningen fra Fyn. Den øverste militære ledelse havde bestemt, at fjenden skulle angribes i nattetimerne den 6. juli 1849.
Da 5. juli blev til 6. juli, brød den danske styrke gennem fæstningsvoldens udfaldsporte, og efter fire-fem timers blodig kamp var fjenden besejret.
512 danske soldater mistede livet ved slaget, og 1344 blev såret under kamphandlingerne.
Både en mindedag og en festdag
6. Julifesten i Fredericia er en dag, hvor man mindes de mange soldater, der faldt under slaget i 1849, men også en fest, hvor man fejrer sejren.
Det foregår med en lang række arrangementer både 5. og 6. juli med bl.a. kranselæggelser, fakkeltog, taler, processioner og kirkekoncerter.
Festens centrale elementer
6. Julifesten er bygget op omkring nogle centrale elementer, som stort set har været gennemgående fra starten.
- Kransenedlægning og blomsterpyntning
Kranselægning og blomsterpyntning på henholdsvis Landsoldatpladsen og på Krigergraven, Kæmpegraven ved Trinitatis Kirke.
- Mindesgudstjeneste
Mindegudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke.
- Salutering
Om morgenen den 6. juli affyres der27 skud (for majestæten) fra fra en kanon, der er placeret på Fredericia Vold.
- Sørgemarch og sejrsmarch
Procession i sørgemarch til Krigergraven og afsluttende med sejrsmarch fra Krigergraven til Landsoldaten og videre til Bülows Plads.
Blomstertraditionen
6. Julifesten har altid været kædet tæt sammen med blomster, buketter og kranse, og blandt andet har det altid været tradition, at man lagde røde og hvide nelliker ved Landsoldaten.
Man kan sige, at blomstertraditionen omkring 6. Julifesten startede ret hurtigt efter juli 1849. På Kæmpegraven ved Trinitatis Kirke, hvor officererne og de menige soldater var begravet, var der kun sat trækors på det område, hvor officererne lå begravede – resten af Kæmpegraven lå øde og sammensunken hen.
Dette faktum faldt kort før pinse 1850 nogle unge piger for brystet. De gik i gang med at rydde op på graven for at fjerne vinterens spor, hvorefter de pyntede graven med blomster. Det blev begyndelsen til den tradition, vi kender i dag med at pynte med blomster og kranse den 5. juli ved Landsoldaten og ved Krigergraven.
Om de 27 kanonskud
Hvert eneste år den 6. juli tidligt om morgenen bliver borgerne i Fredericia vækket af kanonsalutter.
Der affyres 27 skud for Majestæten fra en kanon, der er placeret på Prins Georgs Bastion på det historiske fæstningsanlæg. Skuddene har siden 1852 indledt den årlige 6. Julifest.
Hjemmeværnsfolk med 40 års jubilæum
Det er frivillige fra hjemmeværnets panserbataljon i Sønderjylland, der trofast år efter år møder op meget tidligt om morgenen på voldanlægget for at vække fredericianerne denne ene dag om året med kanonskud. Et par af hjemmeværnsfolkene har fejret deres 40 års jubilæum med dette særlige arrangement, der indleder programmet den 6. juli.
Da traditionen med at affyre kanonsalutter fra voldanlægget startede, var der et kanonkompagni på cirka 120 mand, der sørgede for at skyde salutter fra voldanlægget. I dag er der to tilbage fra dette kompagni, og de har ikke tænkt sig at stoppe foreløbig – de bliver ved så længe de kan, siger de.
Kanon fra 2. verdenskrig
Kanonerne, som bliver brugt til salutterne fra voldanlægget, stammer fra de engelske overskudslagre, og en af de kanoner, der er blevet brugt gennem tiderne, har været anvendt under 2. Verdenskrig ved Slaget ved El-Almein i Nordafrika i 1942, hvor briterne vandt ørkenkrigen.
Opdateret 02-02-2012 15:30 af Fredericia Kommune