Navigation


Idrætsskoler 

Mere idræt til flere børn og unge

Fredericia Kommune har to såkaldte idrætsskoler, Bakkeskolen og Skjoldborgvejens Skole. Formålet med idrætsskolerne er flerstrenget: 

Fredericia Kommune ønsker at bidrage til talentudviklingen i de lokale eliteklubberne ved at tilbyde unge idrætstalenter gode muligheder for at kombinere træning og skolegang.

Samtidig betyder ordningen, at de to idrætsskoler overordnet har en unik idræts-profil, som giver idrætsskolernes børn og unge mulighed for flere timers idræt end normalt. Flere bevægelsesglade børn og unge på skolerne vil samtidig på længere sigt give flere medlemmer til idrætsklubberne og gavne rekrutteringen af talenter til eliteklubberne.

 swimFront[1].jpg

 

Hvad er en idrætsskole

En idrætsskole er en folkeskole, hvor elever med særligt idrætstalent kan kombinere almindelig skolegang med at dyrke deres eliteidræt. Talenterne bliver udpeget af klubberne, og de går i almindelige klasser på de to idrætsskoler, men får fri til elitetræningen, der foregår i eliteklubberne.
Samtidig med at talenter/elever får fri til elitetræning i eliteklubberne to gange ugentligt om morgenen, så tilbydes alle øvrige elever i 7.-9. klasse et tilsvarende antal timer i idræt på skolernes idrætslinje. Det vil sige, at alle elever kan vælge at få 6 timers idræt på skemaet i overbygningsdelen, hvis de vælger sig ind på skolens idrætslinje.
I forhold til elevernes idrætstimetal i grundskolen vil timetallet gradvist forøges, således at de to idrætsskoler er fuldt udrullet med mulighed for 6 timers idræt til alle elever i 1- 9. klasse på skolerne senest i 2011.
 

Talenter fra andre skoler

Elever, der er udpegede som idrætstalenter af klubberne, og som gerne vil dyrke eliteidræt, men som ikke går på Bakkeskolen eller Skjoldborgvejens Skole i forvejen, vil skulle skifte til en af de to skoler for at kunne få fri til at deltage i deres klubs elitetræning.