Idræt i Fredericia Kommune
Idræt er en måde at få leg og bevægelse ind i hverdagen. Samtidig er idrætten med til at forene mennesker, til at skabe holdånd på arbejdspladsen og til at forebygge på sundhedsområdet i al almindelighed.
Fredericianerne søger til idrætten, fordi den giver oplevelser, fordi den bringer mennesker sammen på tværs af etnicitet, baggrund, alder og køn, og så selvfølgelig fordi det bare er sjovt og sundt at dyrke idræt.Fredericia Kommunes arbejde med idrætten tager afsæt i kommunens idrætssekretariat, som er en del af Kultur og Fritid. Idrætssekretariatet arbejder for gode vilkår for den lokale idræt - på alle niveauer.