Navigation


Musik og festivals 

Vi har et helt enestående, frodigt musikliv i Fredericia. Med mere end 4.000 aktive musikfolk i byen har du mulighed for at få mange musikalske oplevelser rundt om på byens spillesteder.
 
Festivaler
Der er noget for enhver smag og mange festivaler i løbet af året. Ungdommens Hus afholder Hardcorefestival, hvor det genlyder af bragende metalmusikfra to scener. Hvert år i juni er der sommerrock i forbindelse med Open by Night. Er du mere til jazz, er ”6. Juli Jazz-festival” en oplagt mulighed. Og tager du et smut over på den anden side af Lillebælt i begyndelsen af juni, kan du læne dig tilbage til ”Rock Under Broen”, der byder på mange af de store populære bands.

Spillesteder og arrangementer
Blandt de større spillesteder i Fredericia, finder du Det Bruunske Pakhus, som byder på koncerter og musikalske arrangementer inden for mange genrer. Også kirkerne i Fredericia danner rammen om et rigt varieret koncertliv. På årsbasis ikke mindre end 60 koncerter på skift i byens kirker.
Du kan holde dig opdateret om aktuelle koncerter via kalenderen på forsiden.