Majstang hejsning og folkedans
Fredericia Kvadrillen, som er en folkedansergruppe, holder liv i den gamle hundreårige tradition med at hejse majstangen.
Derfor kan du på søndag 6.5 fra kl. 13.30 se hvordan de med indviklede mønstrer danser de rød/hvide bånd op omkring majstangen. Bagefter danses der en række danse til den levende musik. Det er en smuk kulisse her når nu træerne er ved at, eller har, sprunget ud med deres forårsgrønne farver.
Tegnekonkurence
Vi vil gerne have børnenes kunstnerisk indtryk af Legeparken på papir.
I et samarbejde med Steen Andersen fra AKA Design, inviterer vi børn til Legeparken 28 og 29 april. I tidsrummet 10 - 18 kan du tegne/male et motiv fra Legeparken. Steen vil give gode råd og vejledning og hjælper dig på vej. Vi har lærreder, papir, blyanter m.m. og du vælger selv hvor i parken du vil placere dig og hvilket motiv du vil tegne. Dit værk afleverer du så enten til Steen eller i Informationen i Legeparken. Så deltager du i konkurrencen hvor vi udvælger 3 vindere, som hver især vinder en hyggedag i Legeparken.
Vi forbeholder os ret til at bruge alle indleverede værker som udsmykning, i vores markedsføring eller som postkort.
Foråret kommer nu
Varmen kommer langsomt snigende, og det betyder forhåbentlig flere glade gæster i Legeparken.
Det er også snart tid til at forskellige arrangementer og underholdnings typer starter.
Søndag 6. Maj med start kl. 13.30 kommer Fredericia Kvadrillen med den gamle traditions rige Maj stang hejsning. Folkedanserne vikler de rød hvide bånd i et sirligt system, op ad stangen.
1. Maj åbner "Eventyrgrotten" med sin flotte udstilling af figurer i dukkestørrelse og flotte illustrationer fra 9 af HC Andersens bedst kendte eventyr.
Dukketeater og Eventyrfortællingerne starter første gang 15.5. kl. 10.30 og du kan se på kalenderfunktionen, om der skulle være noget den dag du kommer på besøg.
Senere i Maj kommer der også modelbåde i søen og i juni måned er der "Klovneløb" og Cirkus Krone på programmet.
Der er født flere lam og vi er i fuld gang med at lave et nyt hegn langs med kørevejen til Minibyen, så dyrene kan få nye arealer til afgræsning og du kan komme lidt tættere på dem.
Forårsfornemmelser
Der nu født 13 lam af Legeparkens får, heriblandt har der også været trillinger. Der er både hvide og sorte og både lam og moderfårene har det godt. Oplever du som gæst en fødsel af et lam, og er der ingen dyrepassere i nærheden, så skal du ikke være nervøs for, om de kan klare sig. Fårene er vant til at være udendørs, og fra naturens side klarer de sådan noget helt selv. Vores dyrepasser er tilstede mellem kl 7 og kl 15. Du kan se billeder på vores facebookprofil.
Madsby Legepark på facebook.dk
Har du checket vores facebookprofil ? Her er der mulighed for at se flere billeder, se andre kommentarer og dele dine oplevelser med andre.