Når du skal flytte ind
Du skal selv sørge for flytningen, melde adresseændring til postvæsenet, forsikring, tlf., avis m.m.
Hvad kan jeg tage med
Du kan indrette din nye bolig med dine egne møbler, tv, telefon, pc osv.
Det kan være nødvendigt at ommøblere lejligheden for at personalet har de rigtige arbejdsstillinger til glæde for både beboere og personalet.
Økonomi
Her er en kort information om økonomien i forbindelse med indflytning på Othello.
Værdisager
Det er på eget ansvar, hvis du opbevarer penge og værdigenstande i boligen. Plejecenteret er ikke erstatningsansvarlig ved tyveri.
Forsikring
Hos de fleste forsikringsselskaber kan der tegnes en forsikring, der er målrettet til beboere på plejecenter.
Hvad koster det?
Du skal betale husleje, varme, el. Huslejen er bestemt af ejendomscentret.
Du eller din pårørende kan selv beregne, om du kan få boligydelse. Se linket i højre side.
Du skal selv betale forsikring, tlf, licens osv.
Du betaler for de ydelser, du vælger i kontrakten, f.eks kost og rengøringsartikler m.m.
Min økonomi
Du får stadig pension.
Beboerkasse
Der er mulighed for at betale til en beboerkasse. Pengene bruges til at tage på udflugter, bankospil og hvad beboerne ellers har lyst til.
Personligt
Kontaktperson
Der er indflytningssamtale med kontaktperson og sygeplejerske i eget hjem inden indflytning.
Du får en kontaktperson, som primært vil hjælpe med de gøremål, du har svært ved, f.eks. kontakt til pårørende, læge, vasketøj, rengøring m.m
På Othello kan du benytte følgende:
Tandpleje
Den kommunale tandpleje kommer på Othello og kan træffes efter aftale. Her kan du få dine tænder efterset og ordnet efter behov.
Der vil fra d. 1. januar 2011 blive en årlig egenbetaling, mens selve behandlingen er gratis.
Du kan også vælge at bruge din egen tandlæge mod betaling.
Hørepædagoger Tine Engberg og Mette Kjellerup Møller kontaktes på tlf. 72 10 72 90 på alle hverdage kl. 9.00-10.00