Navigation


Erhvervskontaktudvalget 

Baggrund
Fredericia Byråd nedsatte i januar 2010 et nyt politisk udvalg - Udvalget for Erhverv, Innovation og Strategi (EIS). Udvalgets opgaver er fastlagt i styrelsesvedtægt for Fredericia Kommune, vedtaget januar 2010.
 
Udvalget skal blandt andet styrke det politiske fokus på den erhvervsmæssige udvikling i kommunen og på det tværgående samarbejde om innovation og strategisk udvikling og tilpasning af den kommunale organisation
 
Udvalget skal varetage opgaver knyttet til den overordnede erhvervsudvikling i Fredericia, herunder udarbejdelse og implementering af erhvervspolitik, kontakt til kommunens erhvervsliv, iværksætteri samt turisme, bymarkedsføring og branding.
Dette skal ske i samspil med erhvervsaktører i Fredericia.
Derfor blev det besluttet at nedsætte et erhvervskontaktudvalg. Erhvervskontaktudvalget blev nedsat i marts måned 2010.
 
Formål
Erhvervskontaktudvalget skal medvirke til at skabe og sikre et tæt samspil mellem Fredericia Kommunes erhvervsinitiativer og kommunens erhvervsvirksomheder og øvrige erhvervsaktører.
 
Opgaver
Opgaverne for Erhvervskontaktudvalget fastlægges i samarbejde med EIS-Udvalget. Opgaverne vil blandt andet omfatte:
  • Iværksætte initiativer i samarbejde med Fredericia Kommune til fremme af Fredericias erhvervsliv, herunder medvirke til at sikre rammer for vækst og udvikling af både eksisterende og nye virksomheder.
  • Medvirke til at sikre og øge koordinering af erhvervsrettede initiativer i Fredericia
  • Medvirke til udarbejdelse af en ny erhvervspolitik for Fredericia, herunder indgå i forberedelse af proces, medvirke til at indhold og proces forankres i byens erhvervsliv og blandt øvrige erhvervsaktører samt indgå i arbejdet med opfølgning på erhvervspolitikkens målsætninger og initiativer.
Sammensætning og organisering
Erhvervskontaktudvalget sammensættes med 1 repræsentant fra hver af følgende parter:
  • Fredericia Erhvervsforening
  • Fredericia Shopping
  • Fredericia Håndværkerforening
  • DI Trekanten
  • Dansk Erhverv
  • Fredericia Uddannelsesråd
  • LO Fredericia
Repræsentanterne udpeges af de pågældende organisationer.
 
EIS-Udvalget kan supplere Erhvervskontaktudvalget med repræsentanter fra andre organisationer/områder med tilknytning til erhvervsområdet.
 
Erhvervskontaktudvalget kan i samarbejde med EIS-Udvalget nedsætte arbejdsgrupper med henblik på at indhente oplysninger og idéer/forslag til udvalgsarbejdet.
 
Fredericia Erhvervsudvikling varetager i samarbejde med Byrådssekretariatet sekretariatsfunktion for Erhvervskontaktudvalget.
 
Medlemsoversigt
  • Gert Thomsen, Fredericia Erhvervsforening
  • Palle Vilsbøl Mogensen, Fredericia Erhvervsforening
  • Ole Mortensen, Fredericia Shopping
  • Mogens Ussing, Fredericia Håndværkerforening
  • Poul Erik Madsen, Fredericia Uddannelsesråd
  • Klavs Kaiser, DA og Dansk Erhverv
  • Bo Petersen, LO Fredericia
  • Mads Lund, Erhverv-, Innovation- og Strategiudvalget
  • Peder Hvejsel, Erhverv-, Innovation- og Strategiudvalget
  • Kurt Halling, Erhverv-, Innovation- og Strategiudvalget
  • Uffe Steiner Jensen, Erhverv-, Innovation- og Strategiudvalget
  • Jacob Arndt, Erhverv-, Innovation- og Strategiudvalget
Mødefrekvens
Erhvervskontaktudvalget mødes mindst 4 gange årligt. Møderne afholdes normalt sammen med medlemmerne af EIS-Udvalget, men Erhvervskontaktudvalget kan også selv tage initiativ til møder inden for udvalgets kreds med henblik på at fremlægge forslag til initiativer for EIS-Udvalget.
 
Periode
Erhvervskontaktudvalgets medlemmer udpeges i en periode svarende til byrådets valgperiode. 1. valgperiode løber således frem til november 2013. Der er ikke udpeget suppleanter til udvalget. Ved længerevarende forfald kan den pågældende organisation udpege et nyt medlem til Erhvervskontaktudvalget.