Indledning
I
efteråret 2012 skal forældre til børn i daginstitutioner tage stilling til, om
der skal tilbydes frokost i den enkelte daginstitution. Det frokosttilbud forældrene
skal stemme om, er påvirket af en besparelse på det kommunale tilbud om
morgenmad og mellemmåltider (i Dagtilbudsloven defineret som madordninger).
Afholdelsen
af valg
Ifølge
Dagtilbudsloven §16 b. Stk. 5, skal kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år
give forældre til børn i daginstitutioner mulighed for fravalg af et sundt
frokostmåltid. I oktober 2010 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at der i
Fredericia Kommune er valg i lige år, som foretages senest med udgangen af
oktober.
Ifølge
vejledningen til Dagtilbudsloven er børn i daginstitutioner som udgangspunkt
omfattet af et sundt frokostmåltid, hvilket betyder at afstemningen skal
foretages som et fravalg af frokostordningen. Et simpelt flertal af forældrene
skal stemme nej, hvis der ikke skal indføres frokost i daginstitutionen for den
aldersgruppe barnet tilhører (0-2 år eller 3-6 år).
Valget
i efteråret 2010 blev afholdt som en skriftlig afstemning blandt forældrene i
de enkelte enheder. Der skal nu tages stilling til afstemningsformen for det
kommende valg. Ud over den skriftlige afstemning kunne være følgende
muligheder:
- Elektronisk
afstemning via Fredericia Kommunes Hjemmeside.
- Afstemning
på forældremøder
Nuværende
model for frokost- og madordninger
Fra
1. januar 2013 bortfalder det kommunale tilskud til madordninger. Denne besparelse
vil påvirke hele tilrettelæggelsen af måltider i daginstitutionerne.
I
dag får de 0-2 årige fuld kost, der dækker alle måltider under børnenes ophold
i daginstitutionen, såfremt forældrene ikke har fravalgt frokostmåltidet.
Kosten tilberedes af en kostfaglig medarbejder i daginstitutionen. Den
kostfaglige medarbejder finansieres dels af forældrebetalingen til frokostordningen
(som er 100% forældrefinansieret). Resten finansieres af det kommunale tilskud
til madordninger. I dag har 24 daginstitutioner ud af 29 mulige frokostordning
til de 0-2 årige.
De
3-5 årige får frokost, hvis den ikke er fravalgt og lejlighedsvis bespisning
som finansieres af det kommunale tilskud. I dag har 9 ud af 33 mulige
frokostordning til de 3-6 årige.
Fra
januar 2013 vil der for de 0-2 årige og 3-5 årige kun være en frokostordning,
hvor denne ikke er frasagt.
Konsekvenser
af besparelsen betyder en omlægning af det kostfaglige personale i
daginstitutionerne, som fra 2013 udelukkende skal finansieres af forældrenes
betaling til frokostordningen. Det vil betyde at timetallet for den enkelte
køkkenmedarbejder vil komme ned på et niveau, hvor det kan blive svært at
fastholde faguddannet personale til tilberedelse af frokosten.
Fredericia
Kommune skal dog leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen
undersøger løbende hvorvidt kommunerne lever op til anbefalingerne.
Fremtidig
model for frokost- og madordninger
Det
vurderes at forældrene foretrækker en fuldkostordning. En sådan mulighed vil
kunne effektueres, hvis forældrene ønsker det i den enkelte daginstitution.
Såfremt
forældrene ikke fravælger frokostordningen fra d. 1. januar 2013, er der
mulighed for at forældrene kan oprette en forældrearrangeret madordning. Det
betyder at der opkræves et månedligt beløb til indkøb af råvarer til morgenmad
og mellemmåltider samt administration af ordningen.
Ifølge
Dagtilbudsloven §17. Stk. 8 kan kommunalbestyrelsen tilbyde at administrere en
forældrearrangeret madordning. Forældrene betaler kommunalbestyrelsens udgifter
til administration. Fredericia Kommune (Borgerservice) kan derfor tilbyde
opkrævninger af det månedlige beløb. Beløbet kan opkræves sammen med beløbet
for frokostordninger.