Slå adgang med tegn til/fra

Den attraktive udskoling

- Et rigtig godt sted at lære og at være

Udvikling af den attraktive udskoling

I Fredericia Kommune er folkeskolerne delt op i fire distrikter. Hvert distrikt samler eleverne fra 7. – 9. klasse på én samlet udskolingsafdeling. Denne skolestruktur blev etableret i 2013 og hviler blandt andet på princippet om at skabe optimale innovative, motiverende læringsmiljøer, der appellerer til alle børn og unge.

I tråd med dette princip blev der i 2020 igangsat en fælles udviklingsproces på tværs af udskolingsafdelingerne, som frem mod juni 2024 skal føre skolerne videre fra en tidligere linjeopdelt struktur på alle udskolingsafdelingerne. Ud over dette arbejder skolerne med den gode klassedannelse, den gode skole-hjem samtale, teknologiforståelse og meget mere. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er knyttet tæt til udviklingsarbejdet på alle udskolingsafdelinger med henblik på at kvalificere og udvikle nye praktikordninger og samspillet med erhvervslivet m.m..

Som et solidt fælles fundament for pædagogisk udvikling med plads til lokale forskelle, der fremmer alle elevers udvikling, vil skolerne arbejde frem mod følgende fælles elementer i 'Den Attraktive Udskoling' (DAU):

  • FÆLLESSKABER
  • MESTRING OG ALSIDIG KOMPETENCE
  • SELVKENDSKAB
  • STÆRK PROFESSIONSIDENTITET
  • FORMÅLSSTYRET SAMARBEJDE

Udskolingsafdelinger i Fredericia Kommune:

  • Erritsø Fællesskole, afd. Bygaden
  • Fjordbakkeskolen, afd. Taulov
  • Kirstinebjergskolen, afd. Havepladsvej
  • Ullerup Bæk Skolen, afd. Nørre allé

Frederiksodde Skole, som er en skole for elever med særlige undervisningsbehov, indgår ad hoc i det fælles udviklingsforløb.