Slå adgang med tegn til/fra

Inspirationsmøde om alternativer til oliefyr

Vil du vide mere om alternativer til dit oliefyr? Kom til inspirationsmøde den 9. marts og hør mere

Foråret er netop trådt ind ad døren, så nu er det snart tid til at slukke for varmen på det gamle oliefyr. Men måske er det også tid til at overveje, om dit oliefyr overhovedet skal tændes igen til efteråret? Eller om du bør skrotte det til fordel for en billigere og mere fremtidssikret opvarmningsform? Vil du vide mere om alternativer til oliefyr? Så kom til inspirationsmøde torsdag den 9. marts kl. 17. Her er Kolding, Fredericia, Vejle,  Middelfart Kommune gået sammen med Energistyrelsens rådgivningstilbud for at fortælle dig mere om, hvordan du varmer din bolig op i fremtiden. 

Mød os i Fredericia Messecenter, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia kl. 17 - 18.30. Vi byder velkommen med en sandwich. Herefter indleder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt mødet.

Inspirationsmødet er gratis og åbent for alle interesserede.

PROGRAM
17.00 Vi byder på sandwich og vand
17.10 Velkomst v/ Christian Bro, formand for Miljø- og Teknikudvalget, Fredericia Kommune
17.20 Tale v/ Lars Chr. Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister
17.30 Fremtidens boligopvarmning v/ energirådgivere fra SparEnergi.dk 
18.00 Spørgsmål fra salen
18.10 Tal med energirådgiverne fra SparEnergi.dk

TILMELD DIG
Du tilmelder dig arrangementet via dette link: www.SparEnergi.dk/tilmeld-inspirationsmoede
Sidste frist for tilmelding er onsdag den 8. marts kl.12.00.

KONTAKTOPLYSNINGER
Hvis du har spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte klimakoordinator i Fredericia Kommune på tlf.: 2081 7646 eller mail lisbet.kristensen@fredericia.dk

LÆS MERE OM ALTERNATIVER TIL OLIEFYR
Hvis du vil læse mere om alternativer til oliefyr inden arrangementet, kan du finde inspiration her på SparEnergi.dk.

  •  Læs mere om de forskellige opvarmningsformer
  •  Læs mere om varmepumper
  •  Læs om Per og Grethes oplevelse med at skifte fra oliefyr til varmepumpe

Obs. Er du leverandør af klimaløsninger, så er du også meget velkommen.