Arkitekturens Dag

Mandag den 1. oktober har du rig mulighed for at opleve arkitektur, når flere af landets kommuner fejrer Arkitekturens Dag

 I Fredericia fejres dagen med uddeling af en særlig pris.

Arkitekturprisen Fredericia
Som noget helt nyt i år uddeles en særlig pris - "Arkitekturprisen Fredericia 2018", der gives til en bygherrer, som har gjort en ekstraordinær indsats i forbindelse med et byggeri og/eller anlæg. Bygningen skal være taget i brug året før, præmieringen finder sted. Dvs. inden udgangen af december 2017. Der kan gives en første pris og en hædrende omtale inden for hver kategori:

  • Nye byggerier
  • Restaurering/renovering
  • Anlæg
  • Påskønnelse
  • Borgernes pris

Byrådet kan kræve prisen tilbage, hvis bygningen/anlægget misligholdes - eller hvis ejer foretager ændringer, der ikke stemmer overens med grundlaget for præmieringen.

Hvad er god arkitektur?
Arkitektur i Plan & Arkitektur i Fredericia har i løbet af sommeren været ude og scoute byggerier og anlæg - men god arkitektur afhænger som bekendt også af øjnene, der ser. Borgere har derfor også budt ind med projekter, som de mener fortjener en pris til Arkitekturens Dag 2018.

Hvem skal vinde Borgernes Pris? 
Nu kan du stemme på din favorit til Borgernes Pris blandt de fem nominerede projekter, som du kan se i foldud boksen nedenfor. Skriv navnet på projektet og din begrundelse til Plan & Arkitektur i Fredericia Kommune på mail: jorgen.serup@fredericia.dk. Sidste frist er tirsdag den 25. september.

Vinderne offentliggøres ved et arrangement på Arkitekturens Dag mandag den 1. oktober. Program for arrangementet offentliggøres senere.

Gl. Havn og Frederiks Kanal

Nomineret i kategorien: Anlæg 

Bygherre: Kanalbyen i Fredericia
Adresse. Frederiks Kanal
År: 2015
Totalrådgiver: Rambøll Danmark A/S
Arkitekt: SLA København

Beskrivelse af anlægget
FredericiaC – et partnerskab mellem Fredericia Kommune og Realdania – udvikler over de kommende 20 år en helt ny bydel i et tidligere industrikvarter mellem den gamle fæstningsby og Lillebælt. Projektet omfatter også en klimasikringsløsning. Den består blandt andet af en række nye kanaler og ’klimavægge’. Løsningen sikrer, at byens kystlinje nu er 2,5 meter over daglig vande. Dermed vil den historiske bykerne være beskyttet mod fremti­dige havvandsstigninger og oversvømmelser. Anlæggelsen af den første kanal begyndte i juli 2014. Arbejdet med klimavæggen omkring Gl. Havn blev påbegyndt i april 2015 og var færdigt i 2016.



Kanaler og klimavægge beskytter byen
Langs hele Fredericias kystlinje ud mod Lillebælt vil forskellige tekniske løsninger sikre, at man for fremtiden vil være 2,5 meter over daglig vande. Anlægget er designet til at kunne håndtere en 100 års-regnhændelse. Levetiden forventes at være 50-100 år. En krumtap i projektet er etablering af en række nye kanaler. Først bygges væggene til kanalerne, så kanalkanten kommer op i kote 2,5 meter. Derefter graves kanalen ud, og den opgravede jord bruges til at hæve terrænet bag kanalvæggene. Hovedkanalen munder ud i Gl. Havn, hvor klimasikringen overtages af et rampe- og stisystem. Det har funktion som et dige, men det er meget mere end det. Det er snarere et arkitektonisk udformet byrumsmøbel, et rekreativt område med blandt andet bænke og borde, fortæller projektdirektør Tim E. Andersen.

Overordnet er løsningen tre hovedgreb, der tilsammen skaber en sammenhængende løsning for hele by­udviklingsområdet omkring Gl. Havn. Med FredericiaC’s tre-i-en løsning er det ikke kun den nye bydel, men også hele Fredericias historiske bymidte, der sikres mod havvandsstigninger og stormfloder – allerede i de første etaper af byudviklingen.



Det lag af ren jord, som bruges til at hæve terrænet, tjener samtidig til at indkapsle den mere forurenede jord i det tidligere industriområde. Ved at genanvende jorden, fremfor at køre den bort til f.eks. et jorddepot, spares der om­kostninger til forureningsoprensning og bortkørsel, og man undgår en masse tung trafik. Det hævede terræn anvendes flere steder også til at integrere områdets fremtidige parkering under bebyggelse og i gårdrum, hvilket igen giver mulighed for at anlægge værdi­fulde grønne landskaber og byrum mellem husene til glæde for områdets bebeboere og besøgende. Sammenlig­net med et alternativ, hvor alle stueetager måtte klimasikres, giver det hævede terræn også bedre muligheder for aktive stueetager med butikker, caféer m.v. i niveau, hvilket fremmer mulighederne for et aktivt byliv.

Rekreativt dige omkring havnen
Som det andet hovedgreb etablerer FredericiaC et ”dige” hele vejen rundt om bunden af Gl. Havn. Diget bygges oven på den eksisterende kajkant og bliver ca. 1 meter højt. Det betyder, at toppen af diget kommer op i 2,5 meter over dagligt vande, ligesom terrænet på østsiden af havnen.

Diget bygges sammen med promenaderne langs den første kanal i området øst for havnen, hvilket betyder, at der skabes et sammenhængende promenadeforløb omkring havnen og kanalen. Diget udformes med trapper og ramper, der sikrer, at alle fortsat kan komme helt ned til vandet. Samtidig skabes der bede på siderne og toppen af diget, hvor der plantes træer og busker, der vil give havnen et landskabeligt udtryk og styrke oplevelsen af om­rådet. Langs kajkanten etableres der træbrygger, der gør det muligt at komme helt tæt på vandet. Løsningen vil også skabe et bedre mikroklima i havnen og skabe et bedre miljø for lystsejlere på kajerne omkring havnen. Des­uden skaber løsningen nye muligheder for aktivitet og oplevelser omkring havnen, der kan bidrage til at gøre det til en lokal og regional attraktion.

Bane Danmark Trafikcenter - Vest

Nomineret under kategorien: Nybyggeri - erhverv

Banedanmark Trafikcenter - Vest
Bygherre: Banedanmark
Adresse. Chr. Winthers Vej 1
År: 2016
Totalrådgiver: Rambøll Danmark A/S
Arkitekt: Tranberg Arkitekter, v. Christian Tranberg 
Hovedentreprenør: Hansson & Knudsen A/S

Togtrafikken i Jylland skal styres og overvåges døgnet rundt fra Trafiktårnet Vest - lige syd for Fredericia Station. Trafiktårnet Vest ligger i forbindelse med Fredericia Banegård og rummer et dobbelthøjt kontrolrum på ca. 550 kvm. Tårnets samlede areal er på 4.178 kvm og en diameter på 36 m. 

Indrettet til fremtiden
Togene skal styres 24/7, 365 dage om året, og den nye central bliver arbejdsplads for flere hundrede medarbejdere, der arbejder i skiftehold. Banedanmark har været bygherre for opførelsen, og både arkitektur og indretning har fokus på at skabe gode rammer om trafikstyringen. Tårnets runde form skal f.eks. være med til at give medarbejderne helt frit udsyn, og de centrale kontrolrum i tårnet er bygget i dobbelt loftshøjde, så varme kan stige til vejrs, og rummene kan beholde en behagelig temperatur. Det flettede murværk for vinduerne bryder lyset, så det bliver godt at arbejde i, og medarbejderne kan fra det runde tårn følge med i døgnets gang.



Inspiration fra banegårde
Inspirationen til det visuelle udtryk på tårnet ligger fint i tråd med de gamle smukke banebygninger, som Fredericia Banegård også er et eksempel på. Der er en lang tradition for at bygge med røde teglsten og bruge dem til at skabe flotte mønstre og strukturer med fine detaljer. Facaderne/Murværket (fuldmuret) er udført i meleret blanding af moccafarvede og teglfarvede mørkbrændte tegl.

Tranberg Arkitekter har valgt at bruge teglstenen som en flade kombineret med flettet murværk og mønstermurværk. Murværket foran vinduerne er lavet som solafskærmning, hvor lyset reflekteres flere gange og giver et stemningsfuldt lys. Det lys, der ikke reflekteres, bliver holdt ude med gardiner, siger arkitekten. Alle altaner er placeret så man, fra alle rum i bygningen, kan træde ud på en balkon og trække frisk luft.
En markant, robust rund bygning i seks etager med fladt tag udført i eksklusive materialer og med omfattende murværksdetaljer og fletværk, der dels markerer etageadskillelserne og dels markerer de bagvedliggende vinduer -  undtagen de mere synlige vinduer og altanudgange.

Bygningen åbner sig mod omverdenen ved indgangspartier, og de store vinduespartier over indgangspartiet på samtlige etager. Dog er der på sjette etage ingen vinduer, hvilket understreger bygningens tyngde og lidt utilnærmelige indtryk, som hænger sammen med sikringen mod terror. 
 

Købmagergade Skole transformeret til boliger

Nomineret i kategorien: Restaurering/transformering - boliger 

Adresse: Købmagergade 65C, D og E / Sjællandsgade 35 og 37
År: 2017
Arkitekt: Billund//Hansen og Frost-Larsen Arkitekter
Bygherre: Boligkontoret Fredericia

Arkitektur og historie
Købmagergade Skole er byens ældste borgerskole og er et af arkitekt Jesper Jespersens hovedværker. Jes­per Jespersen er en af Fredericias historiske arkitekter.

Drengefløjen mod Købmagergade og gymnastikhuset mod Sjællandsgade blev opført i 1900. Pigefløjen mod Dalegade og gymnastiksalen i gårdrummet i 1912. Skolen er opført som et symmetrisk anlæg og har sammen med bebyggelsen langs Torvegade, som også er tegnet af Jesper Jespersen, sin egen karré. De fire bygninger er alle opført i rød blank mur med høj arkitektonisk kvalitet og særdeles fine murværksdetaljer.

I 1932-34 blev sløjdbygningen bygget langs Købmagergade. I begyndelsen af 1960’erne blev gymnastikhusene udvidet med tilbygninger med omklædning, bad og toiletter og redskabs­skur. I 1967 blev den nye skolefløj langs Dalegade bygget med bl.a. moderne faglokaler. Bygningsmassen blev i 2015 – 17 særdeles respektfuldt ombygget til boligbebyggelse - med støtte fra Bevaringsfonden. Nye moderne nødvendigheder så som altaner blev i den forbindelse nænsomt indpasset i husets arkitektur. Bemærk de smukke ventilationsskorstene i tegl, som alle er blevet ombygget til nu at rumme aftræksventilation for boligerne. Gymnastiksalen som ligger langs Sjællandsgade er bevaret med sin oprindelige funktion, nu som beboernes gynastik- og samlingssal.

Erhvervsbygning transformeret til fitnesscenter

Nomineret i kategorien: Restaurering/transformering - erhverv

Bygherre: Christian Jensen
Adresse: Nørre Voldgade 12 / Riddergade 2
År: 2017
Arkitekt: Billund//Hansen Arkitekter, v. Annette Billund

Arkitektur og historie
Bygningen er en funktionalistisk industribygning med bærende søjle-drager konstruktion af beton. I 1873 blev Fredericia Tæppefabrik bygget på hjørnet af Vendersgade og Nørre Voldgade. Fabrikken voksede sig stor efter en brand i 1888, hvor den gamle fabriksbygning nedbrændte helt. Herefter blev en større og mere moderne bygning opført med omkring 40 vævemaskiner, som beskæftigede ca. 100 medarbejdere. Dermed var fabrikken blandt de største i Fredericia. I 1924 opkøbte fabrikant Lund Fredericia Tæppefabrik og omdøbte den til Lunds Klædefabrik efter, at produktionen blev omlagt til klædefremstilling. I 1920’erne blev der produceret ca. 60.000 meter klæde om året. Efter 2. verdenskrig blev Lunds Klædefabrik udvidet med bygningen i Riddergade 2, og i 1949 producerede fabrikken ca. 300.000 meter klæde om året.

Lunds Klædefabrik i Vendersgade brændte i august 1970, hvorefter virksomheden blev indstillet. Herefter overtog speditør Bøje Andersen ejendommen i perioden 1975-1985, hvorefter Toldvæsenet havde til huse i bygningen fra 1985-1990. I 1993 blev bygningen omdannet til Privatskolen Lillebælt, som lukkede i 2010. I 2015 fik bygningen en gennemgribende restaurering med støtte fra Bevaringsfonden, hvor bl.a. facaden blev renoveret, og nye højisolerede vinduer i oprindelig stil blev sat i.  

I dag arbejdes der igen hårdt på tunge maskiner i de gamle fabrikslokaler, der nu huser et  moderne fitnesscenter. 

Sanddal Strandsti

Nomineret i kategorien: Nybyggeri - bolig

Bygherre: Kirsten Møller Sander og Steen Elmelund
Adresse. Sanddal Strandsti 4 -180 m², fordelt på 110 m² i stueplan og 70 m² på 1. sal
År: 2016
Arkitekt: NØRKÆR+POULSEN, arkitekter maa aps, Danmarksgade 33 
Hovedentreprenør: R.A Ussing & Søn A/S 

Beskrivelse af ejendommen 
Huset ligger i første parket til Lillebælt og med en fantastisk udsigt. Udsigten til Kattegat og Fyn spiller en hovedrolle for husets disponering på grunden, hvilket kommer til udtryk i de ”åbne” gavle, hvor der er lagt vægt på en visuel forbindelse til Kattegat og Fyn og med delvist lukkede facader mod nord og syd. I disponeringen af grunden er det skabt en fin sammenhæng imellem boligen, garagen og de nære terrasser, der i form og materialevalg danner en helhed. Den ene halvdel af huset er holdt i dobbelt højde, så ingen bygningsdele, såsom etageadskillelse vægge eller døre, tager udsigten. Trods de delvist lukkede facader tilføres huset, grundet det dobbelthøje rum og de høje vinduespartier i gavlene, et fantastiske lysindfald. 



Husets bærende konstruktioner former et P set fra vandsiden og har mange maritime referencer lavet med stor raffinement og fantasi, ligesom boligen gemmer på mange detaljer, der giver en ekstraordinær helhed.

Materialevalg indvendigt: Beton støbt på stedet, Dinesen planker i douglasgran, cementfliser på badeværelsesgulve og i brusenicher og akustikpaneler i cedertræ i loftet.
Materialevalg udvendigt: På begge gavle er der anvendt zink mens sydsiden af huset, hele taget og halvdelen af facaden mod nord, er beklædt med skifer. Den restende facadedel mod nord står i rå beton, der er støbt på stedet. Der er brugt cedertræslister mod øst og vest rundt om døre og vinduer. Fælles for alle materialer er, at det er holdbare naturmaterialer, der patinerer smukt.

Dommerpanelet

Dommerpanelet består af:

  • Glenn Elmbæk, arkitekt, Senior partner, Arkitema
  • Steen Wrist Ørts, By- & Planudvalget
  • Kenny Bruun Olsen, By- & Planudvalget
  • Lars Ejby Pedersen, By- & Planudvalget
  • Ole Steen Hansen, By- & Planudvalget
  • John Nyborg, By- & Planudvalget
  • Tina Horne, By- & Planudvalget
  • Karsten Byrgesen, By- & Planudvalget
  • Mogens Bak Hansen, Direktør for Vækst
  • Jørgen Serup, Arkitekt, Plan & Arkitektur
  • Susanne Aagaard, Arkitekt, Plan & Arkitektur
  • Henrik Larsen, Arkitekt, Byg & BBR

 

Arkitekturens Dag

Arkitekturens Dag er en landsdækkende og årligt tilbagevendende begivenhed, som Arkitektforeningen har taget initiativ til. Den 1. mandag i oktober hvert år stiller kommuner, tegnestuer og foreninger landet over skarpt på arkitektur med arrangementer og priser.
 

Feedback