Analyse af arbejdsmarkedområdet

Velkommen til Analyseenhedens side. Her vil vi løbende offentliggøre vores analyser af arbejdsmarkedsområdet i Fredericia Kommune.

Byrådet besluttede i april 2018 at oprette en analyseenhed, der gennem en række analyser skal styrke tilliden til jobcenteret, skabe en klar retning for arbejdsmarkedsområdet, samt rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere.

Analyseenheden kortlægger en række temaer inden for beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune og kommer med anbefalinger til kvalitetsudvikling af området.

Temaerne er eksempelvis borgerens møde med jobcentret, indsatsen for aktivitetsparate borgere og samarbejdet med virksomheder og det rehabiliterende team. De er udpeget af byrådet gennem drøftelse på et byrådsmøde samt interviews med byrådsmedlemmerne.

Analyseenheden er etableret som en selvstændig enhed under kommunaldirektøren og består af en ekstern leder, og fire konsulenter der er ansat i afdelingerne Voksenservice samt Økonomi og Personale.

I arbejdet med analyserne inddrages så mange interessenter som muligt, herunder borgere, medarbejdere i jobcentret, ledelsen, politikere, virksomheder og faglige organisationer.

Analyserne bliver offentliggjort her på siden efterhånden som de bliver udarbejdet.

Rapporter:

Borgerens møde med Jobcenteret på Sjællandsgade

Analyse af indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Analyse af det rehabiliterende team

Borgeres møde med jobcentret i Danmarksstræde

Færre sagsbehandlerskift og kortere ventetid

Analyse af indsatsen for sygedagpengemodtagere

Bilag 1: Metode - Analyse af indsatsen for sygedagpengemodtagere

analyse_af_virksomhedsservice.pdf

metodebilag_til_analyse_af_virksomhedsservice.pdf

kompetencekrav_i_fremtidens_jobcenter.pdf

bilag_2_kompetencekrav_i_fremtidens_jobcenter.pdf

Analysernes metode: Vi bruger kvalitative metoder

I Analyseenheden benytter vi primært kvalitative metoder, som eksempelvis interview, observation, tekstanalyser, ol. Vi har til opgave at give konkrete anbefalinger til kvalitetsudvikling af jobcentret, og her er kvalitative metoder de mest anvendelige, da de belyser et analysetema i dybden.

Kvantitative metoder, som eksempelvis en spørgeskemaundersøgelse, kan være hjælpsomme til at give et overblik over et tema, eksempelvis hvor mange borgere, der har været tilfredse med deres seneste møde i jobcentret. Men de giver ikke nogen viden om, hvad der ligger bag, Altså hvad det specifikt var, at de var tilfredse eller utilfredse med deres seneste møde.

Her er vi nødt til at have kvalitative metoder på banen, så vi kan få specifik viden om, hvorvidt det var sagsbehandlerens måde at møde borgeren på, rammerne for samtale eller måske modtagelsen, der gjorde mødet godt eller mindre godt. Ligeledes kan kvalitative data give viden om, hvad der konkret kan gøres for at forbedre kvaliteten.

Sådan udvælger vi informanter (eks. interviewpersoner)

Udvælgelse af interviewpersoner, eksempelvis borgere eller medarbejdere, sker i hver enkel analyse ud fra en vurdering af, hvordan analysetemaet kan blive belyst mest dækkende. Omfanget af interviewpersoner afhænger af, hvornår data er ”mættede”. Data er ”mættede” når yderligere interviews ikke tilføjer nye ting til analysen. Det betyder samtidigt, at antallet af interviewpersoner vil variere mellem de forskellige analyser alt afhængig af bredden af analysetema.

Generalisering ud fra data

Når kvalitative data er mættede er det muligt at generalisere til en bredere population. Populationen vil ligeledes variere mellem analyserne. I én analyse kan populationen være borgere på kontanthjælp, mens populationen i en anden analyse kan være borgere, der har været utilfredse i deres møde med jobcentret.