Argentinervej har fået sit navn efter Argentinerparken, der er et naturskønt område på 2 ha. i Sønderskov. Dansk-Argentinsk Forening (stiftet i 1908) købte området i 1937, og indviede det den 9. juli 1938 som samlingssted og mindepark for danskere udvandret til Argentina. Der er tre mindesten i parken.
Argentinervej i Snoghøj
Opdateret den 14.12.2020:
ALLE grunde på Argentinervej er SOLGT
Drømmer I om at bygge hus i naturskønne omgivelser, hvor der også er let adgang til by, aktiviteter, en god lokal skole og transport? Så er Argentinervej noget for jer. Der er fine indkøbsmuligheder i de nærliggende butikker og Erritsø Fællesskole (afd. Krogsager 0 – 6. klasse og afd. Bygaden 7. – 9. klasse) ligger kun to km væk. Fra udstykningen er der kun få minutters gang ned til Lillebælt. Snoghøj og Lyng var engang der, hvor Lillebælt-færgerne lagde til ved færgelejet mellem Lillebæltsbroerne.
Byggemodningen omfatter i alt 38 parcelhusgrunde i størrelser fra 815 m2 – 1.520 m2 til priser fra kr. 650.000 til kr. 1.045.000. Tilkørsel til området sker fra Kolding Landevej. Grundene sælges i byggemodnet stand inkl. tilslutningsafgift til kloak, vand og el samt fjernvarme del 1.
Læs mere om byggegrundene på Argentinervej under bilag samt se lokalplanen via linket:
Bilag
Salg af grundene sker i overensstemmelse med Indenrigsministeriets bekendtgørelse om offentlig udbud ved salg af kommunens faste ejendomme nr. 799 af 24. juni 2011.