Slå adgang med tegn til/fra

Hvad sker der med min ansøgning?

Når vi modtager din byggeansøgning, kigger vi den hurtigt igennem (ansøgningen screenes).

Når vi modtager din ansøgning, kigger vi den hurtigt igennem (ansøgningen screenes). Hvis vi umiddelbart kan se, at der mangler noget i ansøgningsmaterialet, skriver vi det i kvitteringsbrevet, som du - eller den ansøger, du har angivet i ansøgningen - modtager indenfor ca. 1 uge. Det giver dig mulighed for hurtigt at gøre din ansøgning klar til behandling.

Her på hjemmesiden kan du se eksempler på ansøgningsmateriale og læse mere om sagsbehandlingstiden.

Hvem behandler min sag?

Når vi modtager din ansøgning, tildeles den til en sagsbehandler. Du kan se på kvitteringsbrevet, hvem din sagsbehandler er.

Når vi byggesagsbehandler din ansøgning, kan vi få brug for supplerende oplysninger. I så fald vil vi kontakte dig, og når vi har oplysningerne, fortsætter vi byggesagsbehandlingen af din ansøgning.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til byggesagsbehandling, er du velkommen til at kontakte en byggesagsbehandler på vores vagttelefon 72 10 78 38.

  • Mandag - onsdag kl. 9-15
  • Torsdag kl. 9-17
  • Fredag kl. 9-14.

Du kan også læse meget mere om ansøgning om byggetilladelse her på hjemmesiden