Slå adgang med tegn til/fra

Genåbning af dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Alle dagtilbud, skoler og fritidstilbud i Danmark blev af regeringen lukket ned mandag den 16. marts 2020. I Fredericia Kommune tog vi torsdag d. 16. april 2020 hul på en gradvis og kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler (0-5. klasse) og fritidstilbud. Genåbningen har stillet store krav til både forældre,børn og personale, men overordnet set er vi kommet godt i gang igen.

Elever i 6-10. klasse vender tilbage til skolerne mandag d. 18. maj 2020.

Her på siden vil du kunne finde svar på de generelle spørgsmål, du måtte have om genåbningen af dagtilbud, skoler og fritidstilbud.

Hvis du har børn i daginstitution eller dagpleje, kan du læse mere om genåbningen her:
https://www.fredericia.dk/borger/familie-boern-unge/daginstitutioner/genaabning-af-daginstitutioner-dagplejer

Hvis du har børn i skole og fritidstilbud, så kan du læse mere her:
https://www.fredericia.dk/borger/familie-boern-unge/skoler-i-fredericia/genaabning-af-skoler-fritidstilbud

Sygdom

Der gælder ikke specielle forhold for skoler og dagtilbud i Fredericia Kommune, og derfor henviser vi til, at forældre følger de opdaterede retningslinjer for sygdom og fremmøde i skole/dagtilbud på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.coronasmitte.dk

Rengøring og hygiejne

Hvordan sikres mit barn mod smitte?
Vi efterlever Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger til skoler og dagtilbud.

Bliver der ekstra rengøring?
Ja, der bliver gjort rent efter gældende vejledning.

Kan børnene trygt opholde sig i skole/dagtilbud?
Når vi følger Sundhedsstyrelsen vejledninger, er det ifølge Sundhedsstyrelsen trygt at være der.

Skal børn/elever selv have spritdunk med?
Nej. Skole/dagtilbud sørger for de nødvendige midler til håndvask og afspritning.