Velkommen til Lucinahaven
Slå adgang med tegn til/fra

Lucinahaven

Velkommen til Lucinahaven

  

Distrikt Fjordbakke

Lucinahaven er en flexinstitution med børn i alderen 0-6 år fordelt på fire grupper.

Vi har to vuggestuegrupper med børn i alderen 0-3 år og to børnehavegrupper med børn i alderen 3-6 år.

Desuden har dagplejen heldagslegestue hos os.

Profilinstitution:

Tidligt i børneårene lærer barnet, hvordan det skal bruge sin krop. Fra krybe til kravle, fra stå til gå og fra at holde om mors og fars fingre til at kunne holde på en gaffel eller en farveblyant. Barnet skal lære en lang række af komplekse bevægelser, før det er i stand til selvstændigt at kunne begå sig.

Det er vi i Lucinahaven bevidste om, men vi ved også, at bevægelser gør endnu mere for dit barn. Bevægelse kan forbedre kognitionen, udvikle barnets sociale kompetencer, som dermed giver barnet gode forudsætninger for at klare sig godt i skolen og i livet.

Derfor har vi valgt at være en profilinstitution, der vil arbejde med bevægelse indenfor, men i særdeleshed ude i naturen. Når vi bevæger os ud i naturen vil vi have et særligt fokus på, hvordan vi bruger naturens ressourcer og på bedst mulig vis skåner miljøet.

Når I forældre spørger jeres børn om, hvad de har lavet i dag, kunne svaret være: "Vi har gået med risposer på hovedet, danset til sanglege, leget sjove lege på legepladsen og klatret i træer. Vi har også fundet en lille mariehøne, som havde seks ben og en edderkop som havde otte ben. Det har været en sjov dag, og jeg glæder mig til at komme i morgen igen og lege med alle mine venner".

Lucinahaven er en del af Distriktsinstitutionen Fjordbakke

Kom og besøg os!

Er dit barn ved at være klar til at starte i vuggestue eller børnehave? Så er du velkommen til at ringe og aftale en tid til en rundtur i Lucinahaven.

Vores telefonnummer er 72 10 53 40.

Dagligdagen

Vi åbner klokken 06.30 hhv. på Orange i vuggestuen og på Blå i børnehaven, hvor der er mulighed for at spise morgenmad indtil klokken 07.15.

Cirka klokken 07.30 åbnes der for de resterende stuer.

 

Vuggestuens dag:
Omkring kl. 08.30 er der formiddagsmad.

Mellem kl. 09.00-09.30 går dagens aktiviteter i gang.

Det kan være planlagte aktiviteter, leg på stuen eller på legepladsen. Det kan være ture i nærområdet.
De børn, der har brug for at sove om formiddagen, får mulighed for det.

Klokken 10.30 spiser vi frokost.
Når børnene har spist, er der mulighed for at sove til middag. 
Børnene tages op, når de vågner. Børnenes behov for søvn aftales med forældrene.

Fra omkring kl. 13.30 serveres eftermiddagsmaden efterhånden som børnene står op. 
Efter eftermiddagsmåltidet er der plads til børnenes egen leg og aktiviteter støttet af en voksen enten inde eller ude.

Sidst på eftermiddagen går grupperne sammen.

Klokken 16.30 lukker Lucinahaven (fredag klokken 16.00).  

Børnehavens dag:
Mellem klokken 08.30 og 09.00 spiser børnene formiddagsmad.

Omkring klokken 09.00 går dagens aktiviteter i gang.

Det kan være planlagte aktiviteter, leg på stuen eller på legepladsen. Det kan være ture i nærområdet.
Aktiviteterne kan foregå stuevis, på tværs af stuerne og i større eller mindre grupper.

Før frokost hjælper vi hinanden med at rydde op. Vi holder samling, hvor vi eksempelvis snakker om, hvordan formiddagen er gået, læser historie, snakker om årstiden med mere.

Mellem kl.10.30-11.00 spises der frokost på stuerne.

Efter frokost går de børn, der ikke skal sove, på legepladsen. Her er der mulighed for at lege. Vi har sandkasser, gynger og rutsjebane. Vi har et lille stykke natur, som vi kalder Skoven. Der er bakker og mulighed for at cykle og bygge vejbaner og lave kager i sandkassen.

Om eftermiddagen er vi både ude og inde. De voksne sætter gang i forskellige lege og har fokus på relationerne mellem børnene og de voksne. Alle børn skal have venner og trygge relationer til de voksne.  

Mellem klokken 13.30 og 14.00 spiser børnene eftermiddagsmad. 

Sidst på eftermiddagen går grupperne sammen.

Klokken 16.30 lukker Lucinahaven (fredag klokken 16.00).

Mad i Lucinahaven

Lucinahaven har fuldkost for alle børn. 

Vi har det økologiske spisemærke i bronze.

Bronze økologi mærke

Vi følger Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger, og derfor får alle børn i daginstitutionen tilbudt 1 dl. mælk om dagen.

Bilag

Natur- og bevægelsesprofil

Naturen bruger vi som et ekstra pædagogisk rum, hvor der er højere til loftet - og ofte fungerer mange børn bedre ude end inde. Det giver børnene mulighed for at opleve glæden ved at være ude i naturen og få respekt for natur og miljø.

At have fokus på natur og miljø er vigtig for, at børnene allerede fra helt små får interesse for naturen. Børnene får viden om at bruge og passe på vores kostbare natur og være med til skåne miljøet.

Bevægelse er væsentlig for personlig udvikling, social udvikling, kognitiv udvikling, fysisk og motorisk sansestimulation og læring.
Derfor er bevægelseslege en stor del af det pædagogiske arbejde i hverdagen.

Vi leger lege, der styrker barnets selvværd og selvtillid, og som gør barnet opmærksom på de andre børn. Vi skaber kontakt imellem børnene, udvikler sprog, fantasi og hukommelse hos barnet, øger barnets evne til at mærke egen krop og styrker muskler og kredsløb.

I dokumentet herunder kan du læse meget mere om vores natur- og bevægelsesprofil:

PDF ikon profilinstitution_lucinahaven.pdf

Personalet

I Lucinahaven kan du møde pædagoger, pædagogmedhjælpere, AKT- pædagog, pædagogstuderende, PAU-studerende og vikarer.

Vi har også køkkenassistenter og en rengøringsassistent.

Derudover har Lucinahaven også eksterne samarbejdspartnere tilknyttet såsom tale/høre konsulent, psykolog og læringsmiljøpædagoger m.m.

Ledelsen:

Lucinahaven har en daglig pædagogisk leder, og den øverste leder er distriktsinstitutionslederen.

Pædagogisk leder: Anita Barasinski

Mail: anita.barasinski@fredericia.dk

Distriktsinstitutionsleder: Sisse Salomon Dohrmann

Mail: sisse.dohrmann@fredericia.dk

Forældreråd

Lucinahaven er en del af Distrikt Fjordbakke, som også består af Fyrtårnet, Spiren og Herslev Børnehave.

Hver daginstitution har et forældreråd, og hele enheden har en forældrebestyrelse.

Forældrerådet
Forældrerådet tager sig af de nære opgaver såsom legepladsdag, juleafslutning for børn og forældre og lignende. Forældrerådet mødes fire til fem gange om året og består af to personalerepræsentanter, tre forældrerepræsentanter og to suppleanter. Den daglige leder sidder med som sekretær. Alle deltager i møderne, men suppleanter og den daglige leder har ingen stemmeret.

Lucinahavens forældreråd 2022-2023

Formand:
Anne Anugraha Damkjær Jørgensen                                                                                                    

Næstformand:
Jeanette Damgaard Graabæk

Medlemmer og suppleanter:

Camilla Sevonius
Maria Elton Evald
Anette Barchalia
Kristina Præstholm Jørgensen
Birgitte Hedegaard Rasmussen

Repræsentant til forældrebestyrelsen:
Anne Anugraha Damkjær Jørgensen                                                                                              

Medarbejderrepræsentanter:
Laila Jarkass Rasmussen
Ulla Uth Damgaard

Pædagogisk leder/ Sekretær
Anita Barasinski
Mail: anita.barasinski@fredericia.dk

Områdebestyrelsen består af en forældrerepræsentant fra hver af daginstitutionerne i området og med områdelederen som sekretær. Repræsentanterne er medlemmer fra forældrerådene i de enkelte huse. Det, der arbejdes med her, er f.eks. økonomi, lukketider og de store linjer i strukturen. Forældrebestyrelsen er et sted, hvor viden deles, og gode idéer udveksles.

Pædagogisk arbejde

Den pædagogiske læreplan er en beskrivelse af daginstitutionens arbejde med børnenes læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan er udgangspunktet for vores pædagogiske arbejde, og vi arbejder løbende med de forskellige læreplanstemaer.

Studerende

Læs her om Lucinahaven som praktiksted for dig som studerende.

Bilag