Slå adgang med tegn til/fra

Kommunale fritidstilbud

Her finder du information om kommunale fritidstilbud til børn og unge fra 0. klasse til 18 år

Fritidstilbud for 0.-6. årgang
Gode og sunde fællesskaber har en positiv indvirkning på børn og unges trivsel. Fritidstilbuddene omfatter 0.-6.årgang og skal tilbyde børn og unge sammenhæng, rum til fordybelse og variation i hverdagen.

I Fredericia er de kommunale fritidstilbud lagt ind under skolens ledelse. Der er fritidstilbud i alle fem skoledistrikter. På de enkelte skolers hjemmesider kan du læse mere om de fritidstilbud, der er knyttet til skolen og distriktet.

Junioraftenklub er et gratis tilbud, der kan benyttes på tværs af distrikter og er for alle elever i 4-6. klasse i Fredericia. Se skolernes hjemmesider for yderligere info om tid og sted.

Vi opmuntrer børn og unge til at deltage i fritidsaktiviteter efter skoletid, fordi det skaber et netværk og styrker deres fællesskaber. Fritidsaktiviteter er godt for de fleste børn og unge, fordi gode, sunde fællesskaber har en positiv indvirkning på trivslen.
 
Tilmelding til fritidstilbud
Tilmelding til fritidstilbud i Fredericia Kommune skal ske ved digital indskrivning til skolestart. Det er også muligt at tilmelde sit barn i fritidstilbud, når barnet er startet i skole. Dette gøres under Indmeldelse i fritidstilbud.

 

Ungemiljøer fra 7. klasse til 18 år

I alle distrikter har de unge mulighed for at mødes i Ungemiljøerne. Du kan læse meget mere om de forskellige ungemiljøer HER.

 

I BILAGET HERUNDER FINDER DU REGLERNE FOR INDMELDELSE, ÆNDRINGER OG UDMELDELSE.

Bilag

Åbningstider i fritidstilbuddene

Alle skolernes fritidstilbud for 0.-3. årgang (SFO) har åbent

  • Mandag-torsdag: Fra kl. 6.30 til skolen starter, og igen fra eleverne har fri fra skole til kl. 17.00
  • Fredag: Fra kl. 6.30 til skolen starter, og igen fra eleverne har fri fra skole til kl.16.30

Åbningstider for aften- og juniorklub kan variere.

Tjek informationskortet over fritidstilbud i Fredericia Kommune for at se åbningstider i alle fritidstilbud.

Lukkedage kan ses i feriekalenderen: www.fredericia.dk/borger/familie-boern-unge/skoler-i-fredericia/skoleferier

Kort over fritidstilbud i Fredericia Kommune

Sådan gør du:

  • Klik på kortet
  • Et nyt vindue åbner
  • Hold musen hen over de blå stjerner for at få vist info om fritidstilbuddene
  • Klik på de blå stjerner for at få flere informationer om fritidstilbuddene
  • Du kan også få vist dagplejer, daginstitutioner, skoler og skoledistrikter på kortet ved at markere felterne i menuen til venstre

Fritidstilbud i Fredericia Kommune