Slå adgang med tegn til/fra

Indskrivning i skole

Alle børn skal som udgangspunkt starte i skole i det år, hvor barnet fylder 6 år.

Har du et barn, der skal starte i skole i august 2024, skal du som forælder/værge indskrive dit barn via denne side i perioden 22/9 2023 - 31/10 2023. Efterfølgende vil du igen kunne logge på i perioden 26. januar 2024 til 29. februar 2024 og se, hvilken skole og afdeling dit barn er optaget på med opstart i Børn på vej i skole pr. 1. april 2024. 

I henhold til Budget 24 skal alle børn fremover starte i Børn på vej i skole (tidligere Glidende Overgang) d. 1. april, hvis de skal gå på en folkeskole i Fredericia Kommune. 

Hvis du vil anmode om tidlig skolestart eller udsættelse af skolestart, skal du gå i dialog med dit barns daginstitution. Du kan læse mere herom i afsnittene længere nede på denne side.

Hvordan skriver du dit barn op til skole?

I efteråret er der indskrivning for børn til kommende 0. klasse via linket øverst på denne side.

Du skal skrive dit barn op til skole, uanset om dit barn skal gå i folkeskole eller privatskole.

Når du logger på selvbetjeningsløsningen, har du som udgangspunkt følgende valgmuligheder:

• Skriv op til distriktsskolen
• Skriv op til anden folkeskole end distriktsskolen
• Skriv op til privatskole
• Ønske om udsat skolestart

Hvis linket melder fejl, når du klikker på det i Internet Explorer, så prøv evt. en anden browser (fx Google Chrome). 

Hvis du vil skrive op til distriktsskolen, men ikke kan se den mulighed, når du logger ind, skal du blot vælge "Anden skole end distriktsskole" og følge vejledningen (her har du mulighed for at vælge den ønskede skole).

Du kan samtidig melde dit barn til et fritidstilbud ved skolen med opstart 1. august 2024. Taksterne for fritidstilbuddene for indeværende skoleår kan du finde under "Læs også" her på siden.

Efterfølgende vil du igen kunne logge på i perioden 26. januar 2024 til 29. februar 2024 og se, hvilken skole og afdeling dit barn er optaget på. 

Indskrivning i løbet af skoleåret
Er du tilflytter til kommunen og har børn i skolealderen, skal du blot tage direkte kontakt til den skole, hvor du ønsker, at dit barn skal gå.  Du kan besøge skolernes hjemmesider via "Læs også" på denne side.

Hvem skal indskrives?

Hvis barnet fylder 6 år i 2024, skal det indskrives i 0. klasse.

Tidlig skolegang: Hvis barnet fylder 5 år inden den 1. oktober 2024, kan det indskrives i 0. klasse. Læs mere om de gældende retningslinjer i afsnittet om tidlig skolestart.

Udsættelse af skolegang: Skolegangen kan udsættes for børn født i 2018. Læs mere om de gældende retningslinjer i afsnittet om udsættelse af skolestart.

Tidlig skolestart

Hvis dit barn fylder 5 år inden den 1. oktober 2024, kan du anmode om at indskrive dit barn i 0. klasse med start i august 2024. Det anbefales at gå i dialog med dit barns daginstitution, inden du udfylder anmodningen. 

Hvis dit barn ikke går i daginstitution, kontaktes distriktsskolen for en drøftelse. Du kan finde skolernes hjemmesider via "Læs også" på denne side.

Hvis dit barn skal starte på en friskole eller en privatskole, skal du henvende dig direkte til skolen - og ikke benytte skemaet herunder.

Opmærksomhedspunkter ved anmodning om tidlig skolestart:

  • Der skal anmodes separat om tidlig skolestart via nedenstående link, inden der åbnes for indskrivning i skole i slutningen af september
  • Afgørelse om tidlig skolestart træffes af kommunen på baggrund af en individuel undersøgelse af barnets modenhed.
  • Hvis anmodningen om tidlig skolestart godkendes, skal du også indskrive jeres barn i skole ved hjælp af linket 'Skriv dit barn op til skolestart' øverst på denne side, som er åbent fra slutningen af september frem til slutningen af oktober måned.

Se retningslinjerne og tidsplanen for anmodning om tidlig skolestart herunder.

Link til Anmodning om tidlig skolestart, klik her

Bilag

Udsættelse af skolestart

Hvis du ønsker at anmode om udsættelse af skolestarten for dit barn født i 2018, kan du anmode om at vente 1 år med at indskrive dit barn i 0. klasse. Det anbefales at gå i dialog med dit barns daginstitution inden du udfylder anmodningen. 

Du skal udfylde anmodningen uanset om dit barn skal starte på en folkeskole eller en friskole/privatskole. 

Hvis dit barn skal starte på en friskole eller en privatskole skal du sørge for, at der forud for indsendelse af anmodning om skoleudsættelse, har været en dialog med skolen.  

Hvis dit barn ikke går i daginstitution, kontaktes distriktsskolen. Du kan finde skolernes hjemmesider via "Læs også" på denne side.

Opmærksomhedspunkter ved anmodning om udsættelse af skolestart:

  • Der skal anmodes separat om udsættelse af skolestart i skemaet herunder frem til slutningen af oktober, hvor den digitale skoleindskrivning lukker.
  • Afgørelse om skoleudsættelse træffes af kommunen på baggrund af en individuel undersøgelse af barnets modenhed.

Se retningslinjerne og tidsplanen for anmodning om udsættelse af skolestart herunder.

Link til Anmodning om udsat skolestart, klik her

Bilag

Private daginstitutioner - vejledning om tidlig og udsat skolestart

Hvis du er forældre til et barn i en privat daginstitution, kan du læse om hvordan du anmoder om tidlig skolestart eller udsættelse af skolestart i ovenstående afsnit.

Herunder er vedhæftet vejledninger til daginstitutionen:

Bilag

Udmeldelse af dagtilbud

Hvis dit barn går i et kommunalt dagtilbud og skal gå på en folkeskole i Fredericia Kommune, sker udmeldingen automatisk pr. 31.03.2024.

Hvis dit barn går i et kommunalt dagtilbud og skal gå på privatskole/friskole, skal du selv udmelde dit barn. Vær opmærksom på udmeldelsesvarsel.

Hvis dit barn går i et privat dagtilbud, skal du selv udmelde dit barn, uanset om det skal gå på en folkeskole eller en privatskole/friskole. Vær opmærksom på udmeldelsesvarsel.

 

FRITIDSTILBUD PR. 01.08.2024

  • Skal dit barn starte i fritidstilbuddet den 01.08.2024, indmeldes barnet automatisk i det fritidstilbud, der er fremsat ønske om. Du skal ikke foretage dig yderligere.
    • Er dit barn tilmeldt morgenpasning, kan det komme fra kl. 6.30-14.00 fra 1. august og frem til skolestart
    • Er dit barn tilmeldt eftermiddagspasning, kan det komme fra kl. 8.00 til lukketid fra 1. august og frem til skolestart
    • Er dit barn tilmeldt heldagsplads, kan det komme fra kl. 6.30 til lukketid fra 1. august og frem til skolestart
  • Skal dit barn starte i skole til august, og har du ikke ønsket fritidstilbud, skal du være opmærksom på, at der ikke er pasning til dit barn i perioden 1. august og frem til skolestart.
Børn på vej i skole (tidligere Glidende Overgang)

I henhold til Budget 24, der er godkendt på byrådsmødet d. 9. oktober 2023, skal alle børn fremover starte i "Børn på vej i skole" (tidligere Glidende Overgang) d. 1. april, hvis de skal gå på en folkeskole i Fredericia Kommune. Sådan har det hidtil været for nogle, mens andre først er startet til august.

"Børn på vej i skole" har generelt til formål at give børnehavebørn en god og tryg overgang fra børnehave til skole. Skolen får samtidig mulighed for at få kendskab til de kommende skolebørn forud for klassedannelse.

Taksten for "Børn på vej i skole" er den samme som en heldagsplads i SFO. Du kan finde oversigten over takster under "Læs også".

Du kan læse mere om Børn på vej i skole i folderen her:

PDF ikon boern_paa_vej_i_skole.pdf

Frit skolevalg

Du har ret til at få dit barn optaget i distriktsskolen. Ønsker du en anden skole end distriktsskolen, kan du få dit barn optaget i en folkeskole efter eget valg i Fredericia Kommune eller en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole.

Andet valg end folkeskole i Fredericia Kommune

Hvis dit barn skal starte i privatskole i Fredericia Kommune eller folkeskole/privatskole i en anden kommune, skal du også meddele dette via den digitale indskrivning i Selvbetjeningen øverst på denne side.

Kørselsordning - Transport til- og fra skole

Der kan bevilges kørselsordning efter reglerne i Folkeskoleloven.

Vær opmærksom på, at kørselsordning først kan bevilges fra skoleårets start (1. august for skolekort, første skoledag for særlig kørselsordning) og derfor ikke er en mulighed i den periode, hvor barnet går i førskole i foråret.

Se mere om transport til- og fra skole her.

Oversigtskort - Fredericia Kommunes folkeskoler

Når du klikker på kortet herunder, kan du se folkeskolernes geografiske placering og søge via din egen adresse. På kortet kan du også vælge at få vist kommunale dagplejere og kommunale daginstitutioner i Fredericia Kommune.

Fredericias folkeskoler