Til forældre

På denne side kan du få information om STU til dig, som er forælder til eller værge for en ung, der kan være i målgruppen for STU.

Du kan bl.a. læse om følgende spørgsmål:

• Er uddannelsen det rigtige valg for dit barn?

• Hvordan er processen for at blive optaget på uddannelsen?

• Hvordan bliver uddannelsen sammensat?

• Hvad er dine muligheder som forælder for at få indflydelse på beslutningerne om dit barns uddannelse

• Hvad er kravene til dit barn på uddannelsen?

Hvornår er en anden ungdomsuddannelse en bedre løsning?

Det er vigtigt i vejledningen af en ung at sikre sig, at han eller hun kommer på den rigtige uddannelse.

En ung, der med hjælp vil kunne klare en anden ungdomsuddannelse som f.eks. gymnasiet, erhvervsuddannelse, erhvervsgrunduddannelse eller kombineret ungdomsuddannelse, bør optages på denne uddannelse og ikke placeres på STU.

Hvis en ung vurderes til at kunne gennemføre en anden ungdomsuddannelse, kan han eller hun få forskellig specialpædagogisk bistand på uddannelsen:

• Hjælpemidler og instruktion i, hvordan de bruges

• Personlig assistance og sekretærhjælp

• Særligt udformede undervisningsmaterialer

• Tegnsprogstolkning og skrivetolkning

Du kan læse mere om muligheder for specialpædagogisk støtte her:

http://www.spsu.dk/Ungdomsuddannelser

Målgruppevurderingen – er dit barn i målgruppen til en STU?

Hvis den unge har funktionsnedsættelser eller udviklingsforstyrrelser, der gør at han/hun ikke har udsigt til at kunne gennemføre en anden uddannelse, er STU en uddannelse, der kan hjælpe den unge til at udvikle færdigheder, der kan gavne ham eller hende i det daglige liv.

Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der skal vurdere, om dit barn er i målgruppen til STU, eller om andre uddannelsestilbud kunne være bedre for ham eller hende.

Vurderingen kan ske i forbindelse med afslutning af grundskoleforløb i folkeskole, privatskole eller specialskole, men en ung kan også blive målgruppevurderet til en STU efter afslutningen af undervisningspligten, hvis det bliver aktuelt.

Hvis UU-vejlederen vurderer, at en STU er en god løsning for din søn eller datter, afleverer UU en indstilling til kommunalbestyrelsen i din bopælskommune. Både du og din søn eller datter får et eksemplar af indstillingen, der er sendt til godkendelse hos kommunalbestyrelsen.

UU vil støtte sig til andre vurderinger af den unges funktion, herunder blandt andet PPR-vurdering, hvis den findes. Du og dit barn skal inddrages i målgruppevurderingen og kan give input.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutningen om, hvorvidt den unge er i målgruppen til STU, på baggrund af UU’s indstilling.

Hvis din søn eller datter er blevet vurderet til ikke at høre hjemme i målgruppen for STU, og du eller dit barn er uenige i afgørelsen, kan I klage til Klagenævnet for Specialundervisning over afgørelsen. Den myndighed, der har foretaget målgruppevurderingen, skal oplyse om klagemuligheden og være behjælpelig med klagen.

Læs mere om dine muligheder for at klage her:

https://ast.dk/naevn/klagenaevnet-for-specialundervisning

Udarbejdelse af uddannelsesplan

STU er en individuelt tilrettelagt uddannelse. Så hvis den unge er blevet vurderet til at være i målgruppen for en STU, er næste skridt at lægge en plan for uddannelsen. UU har ansvaret for at lægge en uddannelsesplan, der forelægges for og skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

I nogle kommuner slår man arbejdet med målgruppevurdering og uddannelsesplan sammen, så Kommunalbestyrelsen præsenteres for både indstilling om STU og forslag til uddannelsesplan.

UU skal udarbejde planen i samråd med dit barn og dig, og der skal lægges betydelig vægt på jeres ønsker. Men det er kommunalbestyrelsen, der i sidste ende bestemmer, hvad planen skal indeholde. Den unge og forældre/værge har mulighed for at kommentere og komme med forslag.

Forældre eller værge har ikke mulighed for f.eks. at fastlægge, at undervisningen af den unge skal foregå på en bestemt skole. Hvis kommunen vurderer, at et andet tilbud er det rigtige for den unge, vil uddannelsesplanen blive fastlagt ud fra kommunens vurdering.

Hvis du eller dit barn er uenige i Kommunalbestyrelsens beslutning om uddannelsesplanen, kan I klage til Klagenævnet for Specialundervisning over afgørelsen. Den myndighed, der har fastlagt uddannelsesplanen, skal oplyse om klagemuligheden og være behjælpelig med klagen.

Læs mere om dine muligheder for at klage her:

https://ast.dk/naevn/klagenaevnet-for-specialundervisning

Uddannelsesplanens indhold

STU adskiller sig fra andre ungdomsuddannelser ved, at der tilrettelægges individuelle uddannelsesforløb, der tager hensyn til dit barns kvalifikationer, modenhed og interesse. STU består af både undervisning, træning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner.

Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkeltes udvikling. Der skal fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og beskæftigelse.

Et STU-uddannelsesforløb er bygget op omkring tre elementer:

1) En almendannende del, der skal udvikle, støtte og træne dit barns kompetencer i forhold til:

a) kommunikation, viden og indsigt i samfundsforhold,

b) bo-undervisning, selvstændig livsførelse og husholdning,

c) økonomi og kendskab til offentlige tilbud samt

d) anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med uddannelsen

2) En specifikt målrettet del, der skal udvikle, støtte og træne dit barns kompetencer i forhold til:

a) særlige færdigheder

b) fritids- og interessebetonede aktiviteter

c) beskæftigelsesmæssige aktiviteter som virksomhedsbesøg og undervisning i arbejdsmarkedsforhold

d) forberedelse og træning med henblik på praktik i virksomheder og institutioner

3) Praktik i virksomheder og institutioner, der skal udvikle, støtte og træne dit barns kompetencer i forhold til at blive en del af arbejdsmarkedet.

Uddannelsesforløb er beskrevet i en uddannelsesplan, der justeres mindst en gang om året af UU.

Uddannelsesplanen indeholder blandt andet:

• Dit barns mål for hele uddannelsen

• De planlagte vejledningssamtaler under forløbet

• Evt. afklaringsforløb til ungdomsuddannelsen (undervisning, træning, praktiske aktiviteter, praktik, andet)

• Uddannelsens delelementer (dit barns personlige, sociale og faglige mål for hver uddannelsesdel samt en beskrivelse af den planlagte udvikling af dit barns kompetencer)

• En oversigt over de forskellige uddannelseselementer

Krav til den unge i STU-forløbet

Der er krav til det antal timer, dit barn skal have i løbet af et undervisningsår. En STU består af 840 timer á 60 minutter om året. Ved tilrettelæggelse over 40 uger pr. år svarende til et almindeligt skoleår svarer dette til i gennemsnit til 21 timer om ugen.

Der er ingen mulighed for at dispensere fra timekravet, så dit barn skal kunne klare at deltage i aktiviteterne i uddannelsesplanen i 21 timer om ugen ved tilrettelæggelse over 40 uger. Da det er en individuelt tilrettelagt uddannelse, skal aktiviteterne i uddannelsesplanen dog tilpasses den unges behov og muligheder for at håndtere undervisningen.

Der er krav til den unges fremmøde og deltagelse på uddannelsen, og der skal følges op, hvis den unge udebliver eller ikke deltager aktivt. I sidste ende kan kommunen vælge at afbryde den unges uddannelse. Faserne i opfølgningen på fremmøde og deltagelse er disse:

• Hvis den unge ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, tager Ungdommens Uddannelsesvejledning kontakt med den unge og forældrene/værgen med henblik på justering af uddannelsesplanen, så den i højere grad støtter den unge i forhold til de vanskeligheder, han eller hun har med aktiv deltagelse.

• Hvis den unge stadig ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, udsendes et varselsbrev, hvor i den unge og forældrene /værgen indkaldes til en samtale i Ungdommens Uddannelsesvejledning. I forbindelse med denne samtale kan den unges uddannelsesplan justeres yderligere med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, den unge har med at deltage aktivt i uddannelsen.’

• Hvis den unge fortsat ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, og det ikke skønnes, at yderligere justeringer af uddannelsesplanen kan ændre den unges adfærd, kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning træffe beslutning om at afbryde den unges ungdomsuddannelse. Afgørelsen skal træffes på et sagligt og oplyst grundlag, og oplysninger fra den unges uddannelsessted eller uddannelsessteder kan inddrages, lige som afgørelsen bør træffes efter samråd og dialog med den unge og forældrene eller værgen. Den unge og forældrene eller værgen orienteres skriftligt om kommunalbestyrelsens afgørelse, og den unge tilbydes vejledning om andre relevante tilbud.

Hvis du eller dit barn ikke er enige i kommunens beslutning om at afbryde uddannelsen, kan I klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Kommunen skal oplyse om klagemuligheden og være behjælpelig med klagen.

Pauser i forløbet

Hvis din datter eller søn bliver nødsaget til at holde en pause i STU-forløbet på grund af sygdom eller af andre grunde, skal kommunen godkende afbrydelsen.

Dit barn kan søge om at genoptage STU-forløbet, så længe han/hun ikke er fyldt 25 år. Kommunen kan i den anledning beslutte at gennemføre ny målgruppevurdering eller ændre i uddannelsesplanen.

Kommunen kan i særlige tilfælde give din søn eller datter lov til at genoptage en afbrudt STU, selv om han eller hun er fyldt 25 år.

Befordring

Der er ikke mulighed for statslig befordringsgodtgørelse svarende til rejsekort for unge på andre ungdomsuddannelser.

Det er kommunen, der bestemmer den unges behov for befordring, og der findes følgende muligheder for at få støtte til befordring mellem hjem og uddannelsessted.

En ung, der ikke har særlige transportbehov, kan få befordringsgodtgørelse for den del af rejsen, der ligger ud over 22 km samlet rejse frem og tilbage. I tilfælde af forbigående sygdom, der medfører, at den pågældende ikke kan befordre sig selv, finder reglerne for unge med særligt befordringsbehov nedenfor anvendelse.

Kommunalbestyrelsen sørger for befordring af unge med særlige befordringsbehov på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde. Hvis den unge selv ønsker at sørge for befordring, bidrager kommunalbestyrelsen hertil med et aftalt månedligt beløb. Beløbet fastsættes af Kommunalbestyrelsen. Hvis den unge ved hjælp af særligt hjælpemiddel kan befordre sig selv, kan kommunalbestyrelsen opfylde befordringsforpligtelsen ved at afholde udgiften hertil.

Den unge kan henvises til at benytte offentlige befordringsmidler i det omfang, vedkommendes fysiske eller psykiske konstitution tillader det, og det ikke medfører urimeligt lang befordrings- og ventetid. Om nødvendigt må der foranstaltes særskilt befordring mellem hjem, fast aflastningssted eller undervisningssted og nærmeste offentlige befordringsmiddel. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne hertil.

Hvis det er nødvendigt, at den unge ledsages under befordring, sørger kommunalbestyrelsen for en sådan ordning og afholder udgiften hertil.