Slå adgang med tegn til/fra

Musicallinjen

Er et tilbud til alle børn og unge med interesse for musical. Har du et musicaltalent, er der også mulighed for at udvikle dette på højt niveau

Der er 3 tilbud på Musicallinjen

  • Musical åbent hold 10-14 år
  • Musical børnetalentholdet 9-14 år
  • Musical talentholdet 15-19 år

Musicallinjen indeholder undervisning i sang/solosang, dans og drama, alt sammen rettet mod musical. Holdene er for børn og unge, der vil arbejde videre med deres store passion - Musical.

Sanne Æbeløe Vestergaard er uddannet på Det Danske Musicalakademi, og hun underviser det åbne hold og børnetalentholdet i dans, drama og sang. Udover underviser Sanne Æbeløe Vestergaard også talentholdet for 15-19 år i dans og drama. Undervisningen i solosang varetages af en sanglærer fra Den Kreative Skole.

Læs mere om de enkelte hold og undervisere ved de røde plusser.

Undervisere - Musicallinjen

Sanne Æbeløe Vestergaard
er uddannet musicalperformer fra Det Danske Musicalakademi og ungdomspædagog fra UCC. Hun har gennem de sidste 15 år undervist børn og unge i dans, sang og drama, bl.a. på Scenekunstskolen i Hellerup og var sidste år instruktør på Young stars store forestilling ”Askepop”. Dette skoleår underviser hun Kirstinebjergskolernes mellemtrin i musical og er desuden påklæderansvarlig på Fredericia Teater hvor hun har været bag scenen på forestillingerne ”Klokkeren fra Notre Dame”, ”Shubidua” og ”Den lille havfrue”.​

Lone Boyd
er uddannet med rytmisk sang fra Det Jyske Musikkonservatorium, og har arbejdet på Den Kreative skole siden 2007. Lone har stor erfaring inden for jazzrepertoiret, hvor hun har indspillet flere CD’er med anerkendte jazzmusikere, som hun også optræder ved koncerter sammen med. Lone har styr på opbygningen af en sangstemme og tjek på det sangtekniske, og selvom hendes kerneområde er jazz, så har hun et bredt rytmisk repertoire.

Johan Berg
er uddannet musicalperformer fra Performing Arts School I Göteborg og derefter med en Master i Musical Theatre Performance fra The Royal Academy Of Music i London. Efter hans uddannelse har han arbejdet i et par år som musicalperformer på forskellige scener i Europa.I 2017 flyttede han tilbage til Odense og har siden da arbejdet som underviser, instruktør og pianist. Bl.a. med Young Stars teaterkoncert i 2018 “Time og Dag og Uge” hvor han var orkesterleder.

Folder Musical talentlinjen 15-19 år

Sæson 2022/23

Optagelsesprøve/audition er afviklet.

Man skal forberede 2 sange, og meget gerne mindst en musical/disneysang.
Så skal du vælge en dramatekst, der må vare max. 1 minut.
Til sidst skal du danse, og du bestemmer selv sange og trinnene, og TikTokdanse er også okay. Dansen skal vare ca. 20-30 sek.

Tilmelding foregår under Musicallinjen, talenthold 15-19 år.

Musical talentholdet 15-19 år

På talentholdet for de 15-19 årige får du undervisning i dans, drama og solosang. Sanne Æbeløe Vestergaard underviser talentholdet i dans og drama, og undervisningen i solosang varetages af en sanglærer fra Den Kreative Skole.

Optagelse sker efter en audition/optagelsesprøve. 
Tilmelding foretages på vores hjemmeside under Musical, talentholdet.

Undervisningen kommer til at foregå onsdage kl. 18.05 - 20.40 i lokale 2 syd 1.

Undervisningsstart onsdag den 24. august 2022.

Pris: 2.592 kr. pr. rate i 3 rater i alt 7.776 kr., svarende til 864 kr. pr. måned i 9 måneder.

Auditions drama, Musical talentholdet 15-19 år

Drama

For at blive optaget på Musical talentholdet 15-19 år, skal man til audition i drama.

  • Du skal vælge én af 3 dramatekster
  • Lære teksten udenad og giv den masser af udtryk og følelser
Auditions sang, Musical talentholdet 15-19 år

Sang

For at blive optaget på talentholdet 15-19 år, skal man til audition i sang.

Man skal forberede 1 musical eller disneysang.
Derudover skal man også selv medbringe en sang efter eget valg.

Det er muligt, at få sine sange indspillet ved Jonas Lindorg, hvis det ønskes. 

Musical åbent hold 10-14 år

SÆSON 2021/22

På det åbne hold undervises du i fagene sang, dans og drama af Sanne Æbeløe Vestergaard. Det åbne hold er til børn i alderen 10-14 år, og her er alle velkomne, uden optagelsesprøve. Pladserne tildeles efter anciennitet på ventelisten. Der er 12-15 pladser.

Undervisningen kommer til at foregå mandage kl. 15.30 - 17.00 i lokale 2 syd 1.

Undervisningsstart mandag den 22. august 2022.

Pris: 549 kr. pr. rate i 3 rater i alt 1.647 kr., svarende til 183 kr. pr. måned i 9 måneder.

Musical børnetalentholdet 9-14 år

SÆSON 2022/23

På børnetalentholdet undervises du i fagene sang, dans og drama af Sanne Æbeløe Vestergaard. Børnetalentholdet er til børn i alderen 9-14 år, og optagelse sker efter en audition/optagelsesprøve. Pt. ved vi ikke, hvor mange elever vi mangler på holdet i kommende sæson, da det afhænger af gentilmeldinger.

Audition er planlagt til (nærmere info. følger), og vil tage ca. 15 min.
Man skal forberede 2 sange, og meget gerne mindst en musical/disneysang.
Så skal du vælge en dramatekst, der må vare max. 1 minut. 
Til sidst skal du danse, og du bestemmer selv sangen og trinnene, og TikTokdanse er også okay. Dansen skal vare ca. 20-30 sek.


Audition foregår på Den Kreative Skole i Kongensgade 111. 

Undervisningen kommer til at foregå mandage kl. 17.10 - 18.55 i lokale 2 syd 1.

Undervisningsstart mandag den 24. august 2022.

Pris: 651 kr. pr. rate i 3 rater i alt 1.953 kr., svarende til 217 kr. pr. måned i 9 måneder.