Aktivitetscentre for seniorer

Alle seniorer er velkomne på de kommunale aktivitetscentre. Du skal blot købe et gyldigt aktivitetskort til det center, du vil benytte

Fredericia kommune har tre brugerstyrede aktivitetscentre placeret i hhv. Fredericia midtby, i Taulov og i Erritsø. I aktivitetscentrene kan du deltage i forskellige aktiviteter og hyggeligt samvær. Det er frivillige, der står for alle aktiviteterne.

Aktivitetskort
Du skal købe et gyldigt aktivitetskort for at deltage i aktiviteterne på centrene. Tilmelding sker ved henvendelse til det aktivitetscenter, som du ønsker at benytte.

Et aktivitetskort koster 200 kroner om året pr. aktivitetscenter. Betaling sker på det aktivitetscenter, som udsteder dit aktivitetskort.
Herudover skal du skal regne med at betale for nogle aktiviteter og for materialer. Det er forskelligt fra center til center, hvilke aktiviteter der udbydes. Fx håndarbejde, cykelture, sprogundervisning eller petanque – og meget mere.

 

Spørg personalet om de aktuelle tilbud eller se mere på hjemmesiderne i højre side. Du kan enten ringe i forvejen eller bare møde op på centret.

Bliv frivillig

Fredericia Kommune støtter frivillige på seniorområdet, så kontakt personalet, hvis du ønsker at starte en aktivitet eller en selvstyrende gruppe. Vi hjælper gerne med det praktiske arbejde i opstarten.

 

Dertil kommer at aktivitetscentrene drives af frivillige med lidt hjælp fra kommunalt personale. Derfor kan vi altid bruge flere frivillige hænder – både i information, café og kiosk, men også i de enkelte foreninger. Så vil du gerne bruges til noget og samtidig få et stort og vedkommende fællesskab, så henvend dig til det enkelte center og vi hjælper med at finde det, du brænder for.

 

Café

Nogle aktivitetscentre tilbyder en åben café med et bredt udvalg af mad og drikke. Caféerne drives i et samarbejde mellem frivillige caféværtinder og uddannet køkkenpersonale. Du er velkommen i caféen – også selv om du ikke benytter aktivitetscenterets øvrige tilbud.

Lån af lokaler
Din forening eller organisation kan gratis låne særskilte lokaler til arrangementer eller aktiviteter på nogle centre. Vær dog opmærksom på, at eventuel forplejning skal bestilles fra aktivitetscentrets café. Kontakt personalet og hør om mulighederne i de enkelte centre. Det er ikke muligt for private at låne lokaler.

Hvis du har andre spørgsmål til aktivitetscentrene, kan du kontakte aktivitetsleder Sussie Enghøj Bruun på
sussie.bruun@fredericia.dk eller på tlf. 22 11 32 54.

 

Ældreklubber
  • Ældreklubben, Fredericia Fritidscenter
    Damvej 1
    7000  Fredericia
    tlf. 7210 5810
  • Bøgeskov Fritidscenter
    Bøgeskovvej 37
    7000  Fredericia
    Tlf. 7210 5120
  • Ældreklubben Erritsø, Øster Elkjær
    Erritsø Bygade 85
    7000 Fredericia
    Tlf. 29841900

Pensionistforeninger i Trekantområdet