Sport

Aktivt seniorliv

Et tilbud til seniorer

At have en aktiv og meningsfuld hverdag kan være vanskeligt på grund af forskellige årsager, som f.eks.:

  • Svigtende fysisk/psykisk helbred
  • Sorg
  • Tab af netværk
  • Ensomhed
  • Tilflytter til byen
  • Problemer med at finde rundt i de mange tilbud
  • Usikkerhed/utryghed ved at møde nye mennesker
  • Savn af nære relationer
  • Savn i forhold til at være noget for andre

Har du brug for støtte til at finde frem til et mere aktivt og meningsfuldt liv? Så er du meget velkommen til at kontakte vores Brobygger til Fællesskaber. Se under kontaktinformation, hvordan du kommer i kontakt med hende.

Hvad kan du forvente?

Når du kontakter brobyggeren, vil du blive inviteret til en række samtaler, hvor I sammen skal "tage hul på" et mere aktivt seniorliv. Samtalerne kan foregå hjemme hos dig eller et andet sted. Det er helt op til dig.  

Samtalerne tager udgangspunkt i din livssituation med de udfordringer, som du har brug for at tale om – også set i forhold til det liv, du kunne ønske dig.  

Brobyggeren vil være din samarbejdspartner, og hun vil lytte til din fortælling og have fokus på dine livserfaringer, ressourcer, interesser og ønsker. Sammen vil I gå gennem de interesser og aktiviteter, som du synes giver mening.

Herefter aftaler I, hvordan og hvornår du vil prøve dine nye aktiviteter af -  evt. i et samarbejde med de frivillige, som står for de aktiviteterne.  

Samarbejdet med brobyggeren kan være et kort forløb eller vare over længere tid – alt efter, hvad der giver mening for dig.

 

Feedback