Sport
Slå adgang med tegn til/fra

Støtte til et meningsfuldt seniorliv

Et tilbud til seniorer

At have en aktiv og meningsfuld hverdag kan være vanskeligt på grund af forskellige årsager, som f.eks.:

  • Svigtende fysisk/psykisk helbred
  • Sorg
  • Tab af netværk
  • Ensomhed
  • Tilflytter til byen
  • Problemer med at finde rundt i de mange tilbud
  • Usikkerhed/utryghed ved at møde nye mennesker
  • Savn af nære relationer
  • Savn i forhold til at være noget for andre

Har du brug for støtte til at finde frem til et mere aktivt og meningsfuldt liv? Så er du meget velkommen til at kontakte vores Brobygger til Fællesskaber. Se under kontaktinformation, hvordan du kommer i kontakt.

Hvad kan du forvente?

Når du kontakter os, vil du blive inviteret til at mødes med Brobyggeren for i fællesskab at tale om, hvad et meningsfyldt seniorliv er for dig og hvilke muligheder der er for at opnå det. Samtalerne kan foregå hjemme hos dig eller et andet sted. Samtalerne tager udgangspunkt i din livssituation med de udfordringer, som du har brug for at tale om - set i forhold til det liv, du kunne ønske dig.  

Brobyggeren vil være din samarbejdspartner, lytte til din fortælling og have fokus på dine livserfaringer, ressourcer, interesser og ønsker. Herefter aftaler I, hvordan du vil prøve dine nye aktiviteter af evt. i et samarbejde med de frivillige, som står for aktiviteterne.

Samarbejdet med brobyggeren kan være et kort forløb eller vare over længere tid – alt efter, hvad der giver mening for dig.