Demensfællesskabet Lillebælt's logo
Slå adgang med tegn til/fra

Demensfællesskabet Lillebælt - Fredericia

Demensfællesskabet Lillebælt er et rådgivnings- og aktivitetscenter for demensramte og pårørende

Vi ønsker at skabe muligheder for mennesker med demenssygdomme og deres pårørende - også yngre personer, som stadig er på arbejdsmarkedet.

I Demensfællesskabet Lillebælt er der mulighed for rådgivning, netværk med ligesindede, samt deltage i de mange aktiviteter.
Af aktiviteter kan der nævnes: damegruppe, herre-bande, netværksgrupper for pårørende, fællessang, hjælp til at lave livsplakat og udfylde "Min livshistorie", CST (Kognitiv Stimulations Terapi), madlavning for par, motion i naturen, ture i naturen, teknologibibliotek, foredrag, rådgivningscafé, ølsmagning, fisketure, byvandring og meget mere. 

Demensfællesskabet er for dig, som er berørt af demens eller pårørende/ven til en med demens. Det er også for dig, som gerne vil gøre en forskel for andre mennesker igennem en frivillig indsats.

Den åbne rådgivning

Har du en demensdiagnose eller er du pårørende, ven eller nabo til et menneske med demenssygdom? eller er du i tvivl om, hvorvidt du selv er ved at udvikle en demenssygdom?

Kontakt demenskonsulenterne på tlf. 72 10 6550 eller på mail plejendemenskonsulenter@fredericia.dk

Aktiviteter i Demensfællesskabet Lillebælt
Ønsker du vores brochure tilsendt på mail eller udprintet, kan du kontakte Demensfællesskabet Lillebælt på tlf. 22 80 01 95 eller på mail
Demensfaellesskabet.lillebaelt@fredericia.dk 

Ved tilmelding, spørgsmål og interesse for vores kommende aktiviteter og grupper kontakt Demensfællesskabet Lillebælt.