Skadedyr, pileurt og bjørneklo

OBS!

For at imødekomme sundhedsstyrelsens anbefalinger om at holde afstand har Fredericia Kommune truffet den beslutning, at rottebekæmperen ikke anmelder sit besøg.
Har du en igangværende rottesag, vil du derfor kunne få besøg at rottebekæmperen uden at han ringer på din dør. Ved førstegangsbesøg vil du blive ringet op først. Det er ikke for at være uhøflig – det er blot for at minimere smitterisiko.
Når bekæmperen har tjekket din ejendom og iværksat det fornødne, så lægger han en seddel i din postkasse, der fortæller, hvad der er konstateret, og hvad der er fortaget.
 
Har du en igangværende sag indendørs, vil du selv, i det omfang det er muligt, skulle tilse din fælde og herefter tage kontakt til kommunen. 
Har du rotter indendørs, vil rottefænger bede dig holde afstand evt. ved, at du opholder dig i andet rum. 

Anmeldelse af rotte sker via selvbetjening ovenfor
Rotter kan være aktive smittebærer af alvorlige sygdomme og det er vigtigt, at man får dem bekæmpet. Det er en kommunal opgave at bekæmpe rotter. Opgaven udføres af Fredericia Spildevand A/S og Fredericia Kommune.
Hvis du har rotter, har du derfor også pligt til at indberette/anmelde det til kommunen. Når rotterne er fjernet, er det din pligt at sikre din ejendom mod at få rotter igen. 

Når du anmelder i weekend eller helligdage
Ved anmeldelse af rotter i weekend samt helligdage i indendørs opholdsrum med fødevarer kan Trekant Brand kontaktes inden kl. 12.00 på tlf. 7681 0800
Du vil ved behov efterfølgende blive kontaktet af en vagt for nærmere aftale. 
Bekæmpelse af rotter på loftet, i kælderen, i hulmuren, i udhuse, i etageadskillelser eller lignende steder begynder på førstkommende hverdag.

Tilsynspligtige ejendomme: 
Tilsynene udføres i perioden 1. oktober til 1. februar, og vil ske uden varsel. Tilsynet udføres med hjemme i Bekendtgørelse nr. 1723 om forebyggelse og bekæmpelse af rottet, § 8. Ejendommen gennemgås ved tilsynet sammen med ejer, lejer eller repræsentant. Hvis der findes spor af rotter, igangsættes bekæmpelse på ejendommen med det samme. På ejendomme, hvor der ikke træffes nogen hjemme, vil tilgængelige udendørsarealer blive undersøgt for rottespor, og rottebekæmperen vil lægge en seddel i din postkasse, om tilsynet og evt. spor af rotter. Såfremt du ønsker at være til stede ved tilsynet eller ved spørgsmål kan Fredericia Kommune Vej & Park kontaktes på 41318727.

Japansk Pileurt og Kæmpe Pileurt har de seneste år spredt sig voldsomt i den danske natur – og også i Fredericia kommune. Planterne er invasive arter, hvilket betyder, at de ikke hører naturligt hjemme i Danmark. Derfor anbefaler vi at bekæmpe dem.

Fredericia Kommune vil gerne have din hjælp til at registrere, hvor pileurten vokser. Støder du derfor på pileurt, kan du registrere planterne på et kort.

Bliver vi orienteret om, at der vokser pileurt på et areal, kontakter vi ejeren af ejendommen og anbefaler vedkommende at bekæmpe planterne.

Der er ikke lovmæssig pligt til at bekæmpe pileurterne, og vi kan derfor kun anbefale alle at bekæmpe planterne.

Læs mere om, hvordan du bekæmper pileurt her

Link til naturstyrelsens hjemmeside

Får er gode til at bekæmpe de store pileurter. Billedet er fra Hyby Lund, hvor kommunen bruger får til at bekæmpe Japansk Pileurt og Kæmpe-pileurt på de stejle kystskrænter.

Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukkede.

Nedenfor er oplistet forebyggelsesmetoder og skræmmeteknikker

Net: Du kan udspænde specielle net, der er designet til at hindre mågens adgang til at lande på taget. Metoden er specielt anvendelig på flade tage. Det er den mest anvendte form for ”mågeprævention” til bygninger med flade tage, og den kan designes til de fleste bygninger.

Fuglepigge: Fuglepigge (spikes) er stående stålpigge, man kan montere i tætte rækker, og de hindrer måger i at lande eller bygge rede. De er gode at anvende på steder, hvor der er begrænset adgang til løbende at fjerne redemateriale for eksempel ved skorstene. Det er vigtigt med god tæthed af piggene.

Wirer: Der er forskellige måder at anvende wirer af fjederstål. En simpel måde er for eksempel at trække en wire langs tagryggen på tage med hældning. Det hindrer fuglene i at bruge tagryggen som hvilested. På et fladt tag kan parallelt monterede wirer hindre mågerne i at lande. En fordel ved wirer frem for udspændte net er, at det ikke vikler mågerne ind, og at de ikke er så synlige. Også elektriske wirer, hvor fuglene får små stød kan være effektivt.

Plasticrovfugle, der ligner ugler eller falke og fugleskræmsler i forskellige udformninger. Virkningen er kortvarig, da mågerne hurtigt gennemskuer, at der ikke er fare på færde. Det øger effekten, hvis du jævnligt flytter ”skræmmetingesten”, eller hvis den er bevægelig.

Nedenstående tiltag kræver en tilladelse og kommunen hjælper gerne med ansøgning herom

Løbende fjernelse af reder. Mågerne har behov for et redeanlæg, før de lægger æggene og påbegynder rugning. En måde at forhindre mågerne i at yngle er ved løbende at fjerne rederne forebyggende. Metoden kræver dog, at man husker det allerede i februar – marts, hvor sæsonens problem med støjende måger endnu ikke er kommet i gang. Man skal gentage arbejdet i flere år, da måger typisk vender tilbage til tidligere redepladser. Også unger fra kolonien vil med stor sandsynlighed vende tilbage, når de efter tre til fire år er blevet kønsmodne. Fjernelse af reder kræver Naturstyrelsens tilladelse og kommunen er behjælpelig med ansøgningen.

Oliering/paraffinering af æg. Når æggene er lagt, kan man pensle, sprøjte eller dyppe dem i paraffinolie. Olien vil lukke porerne i æggene, så de går til. Mågen snydes til at tro, at ægget stadig er levedygtigt og vil fortsætte med at ruge. I den periode er fuglene relativt stille, og man undgår den mest aggressive periode, når ungerne er i reden. Efter 4-6 uger fordærver æggene efterhånden, og mågerne vil udstøde dem af reden. Mågerne vil herefter lægge et nyt kuld æg, og du skal derfor gentage olieringen/paraffineringen.

Dummy-æg. Dummy-æg er æg af plastik fyldt med sand og dekoreret som et mågeæg. Dummy-æg har vist sig succesfuld, hvis man bytter dem ud med de naturlige æg i reden. Da dummy-æggene ikke fordærves, er der gode chancer for, at mågen ikke lægger et nyt kuld.
Udover at reducere støjen fra mågerne vil dummy-æg (gælder også oliering) muligvis bevirke, at kolonien går i opløsning og spreder sig, da hunnen vil søge en anden mere befrugtningsdygtig mage et andet sted. Da unger ofte vender tilbage til samme koloni for at formere sig efter 2-4 år, vil metoden resultere i, at rekrutteringen af fugle til kolonien reduceres. Metoderne har derfor god effekt, når hvis du gentager den i en årrække.

Direkte bekæmpelse af mågen. Hvis du ønsker at bekæmpe måger på sin ejendom (nedskydning, fjernelse af unger og æg) kræver det en tilladelse fra Naturstyrelsen. Det er kun ejendommens ejer, der kan søge. Kun personer med våbentilladelse må praktisere bortskydning og skydning i byområder kræver desuden tilladelse hos Sydøstjyllands Politi.

Hvepse
Hvepse kan i nogen tilfælde blive generende, men det er langt fra altid nødvendigt at gribe til bekæmpelse. Det skal afvejes, om hvepsebo behøver fjernes. De mest kendte hvepse er almindelig gedehams (Vespula vulgaris). Hvepsebo er aktive i perioden fra april til september, hvoreftet de fleste kolonier går i opløsning. Boet kan være placeret i bygninger, fuglekasser eller i jordhuller. I perioden hvor hvepsene skal forsyne ynglen med foder, indsamler de insekter som bladlus, larver og fluer – de er altså kødædende og dermed med til at skabe en balance i økosystemet. I den tid, vil hvepse ikke genere mennesker, med mindre man kommer i fysisk kontakt med deres bo (støde ind i dem, træde på dem eller på anden måde påvirker boet).

Først når boet går i opløsning, begynder hvepse at blive interesseret i søde ting og kan opsøge mennesker på terrasser og gå efter affald i skraldespande.

Hvepse findes helt frem til november måned.

Hvepse kan opdeles i to typer: de sociale og enlige. Af de sociale findes 7 forskellige arter i Danmark, hertil hører almindelig gedehams og stor gedehams. De enligt levende arter udgør langt den største gruppe blandt hvepsearter, her findes omkring hundrede arter. De danner ingen kolonier og stikker ikke.

Bier
Det kan i nogen tilfælde være svært at kende forskel på bier og hvepse. I al fald er det ikke altid nemt at kende forskel mellem de forskellige arter af bier. Bier adskiller sig fra hvepse, ved at være meget behåret på kroppen. De bruger ofte håret til indsamling af pollen. Hvepse har desuden en tydelig ”hvepsetajle”.

Der er registreret 292 forskellige arter af bier i Danmark, hvoraf langt hovedparten lever solitære, dvs. enlige. Det er kun honningbien og humlebierne, som danner egentlige samfund med dronning, arbejdere og droner. I Danmark findes ingen vildt levende honningbier mere, pgs. redeparasitten ”Varroamide”.

Der er registreret 29 arter af humlebier i Danmark. De er alle sammen meget fredelige. En af arterne forsvarer dog reden, og kan derfor optræde generende. Det er hushumlen, Bombus hypnorum.

De solitær levende bier bygger reder hver for sig, dvs. hver hun sørger for sit eget afkom. At adskille de enkelte solitær levende bier er ikke så nemt og kræver kendskab til deres levesteder og fødevalg. Solitære bier er ikke aggressive og mange kan slet ikke stikke.

De mest kendte blandt solitære bier er vægsilkebien (Colletes daviesanus), også kendt som ”murbi”, som kan optræde i murværk, hvor de bygger reder i løst mørtel (ofte kalkmørtel). Fra naturens side, bygger de reder i naturlige skrænter.

For alle arter af vilde bier gælder, at de forskellige arter kun er aktive i en forholdsvis kort periode af året.

Eksempler på vilde bier

Hushumle

Stenhumle

Rødpelset jordbi

Buksebi