Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget - 19-01-2023

Referat
Dato:
Torsdag, 19 januar, 2023 - 14:00
Hent som fil:
Dagsorden publiceret:
Onsdag, 18 januar, 2023 - 15:58
Referat publiceret:
Mandag, 23 januar, 2023 - 11:45

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 19-01-2023

Godkendt.

Punkt 2 Orienteringssag: Andel i beskæftigelse Fredericia i forhold til landet

Sagsresumé

Sagen giver en opdatering på Fredericia kommunes ledighedstal i forhold til ledighedstal på landsplan.

 

Sagsbeskrivelse:

Sagen giver en opdatering på Fredericia kommunes ledighedstal i forhold til de nationale tal.

 

Nedenstående graf, er fra Danmarks Statistik og viser Fredericia ift. hele landet, opgjort ved antal fuldtidspersoner ift. arbejdsstyrken. Data fra Danmarks Statistik medtager personer, der modtager dagpenge, kontantydelse, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse samt jobparate personer der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse eller løntilskud.

I grafen kan det ses at Fredericia, bortset fra de 2 første måneder af 2022, hovedsageligt har været under landsgennemsnittet for A-dagpengemodtagere og jobparate.

 

Tabel 1, er fra jobindsats og viser Fredericia sammenlignet med tallene på landsplan opgjort ved antal fuldtidspersoner ift. arbejdsstyrken. Data fra jobindsats viser alle ydelsesgrupper.

 

2022

Fredericia

Landet

Okt.

Okt.

Ydelsesgrupper i alt

28,6

23,5

A-dagpenge

1,8

2,0

Kontanthjælp

2,6

1,6

Uddannelseshjælp

1,4

1,0

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv.

0,6

0,5

Sygedagpenge

3,3

2,6

Jobafklaringsforløb

1,0

0,8

Forrevalidering

0,0

0,0

Revalidering

0,1

0,1

Ressourceforløb

0,9

0,7

Ledighedsydelse

0,5

0,5

Fleksjob

3,4

3,2

Førtidspension

9,8

8,0

Efterløn

1,8

1,5

Seniorpension

1,0

0,7

Tidlig pension

0,4

0,3

 

Fra tabel 1 kan det aflæses, at Fredericia ligger under landsgennemsnittet for A-dagpenge. Fredericia ligger på landsgennemsnittet for ydelserne for- og revalidering, og ledighedsydelse. Fredericia ligger over landsgennemsnittet for de andre ydelser.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, at:

 

  1. Udvalget tager sagen til efterretning.

Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 19-01-2023

Taget til efterretning.

Punkt 3 Beslutningssag: Politiske fokusområder 2023-24

Sagsresumé

I denne sag præsenterer forvaltningen et oplæg om overordnede udviklingstendenser på udvalgets område som baggrund for en politisk drøftelse af fokusområder for de kommende års arbejde.

 

Direktøren for Beskæftigelse- og Velfærd holder oplæg på mødet.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet har gennem længere tid arbejdet med visionen for 2032. Visionen kommer til at sætte den overordnede retning for kommunens udvikling i de kommende år og er derfor en væsentlig anledning til at sætte et mere langsigtet fokus for de stående politiske udvalgs arbejde i resten af denne byrådsperiode.

 

Med visionen som øverste fokusområde skal der udvikles politikker, strategier og handleplaner på en række områder af betydning for kommunens borgere. Der er snitflader mellem flere af de stående politiske udvalgs porteføljer, hvorfor det kan forventes, at flere af de politiske styringsdokumenter vil gå på tværs af udvalg.

 

Det politiske arbejde i fagudvalgene bliver også påvirket af udefrakommende lovgivning, krav og udviklingstendenser, som er vigtige også at tage stilling til i de enkelte udvalg.

 

På mødet vil forvaltningen komme med et oplæg om de overordnede udviklingstendenser og udfordringer på udvalgets område, som sammen med udvalgets input kan danne baggrund for en drøftelse af de vigtigste fokusområder for de kommende års arbejde.

 

Forvaltningen vil på baggrund af drøftelserne udarbejde et forslag til årshjul for udvalgets arbejde for at understøtte en bevægelse fra behandling af enkeltsager til bredere politiske drøftelser.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, at:

 

  1. Udvalget drøfter og beslutter fokusområder for udvalgets arbejde i 2023-2024.

Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 19-01-2023

Udvalget drøftede fokusområder for 2023 og 2024. Forvaltningen præsentere på den baggrund et årshjul på et kommende udvalgsmøde.

Punkt 4 Orienteringssag: Psykiatriens indflytning på Sundhedshuset

Sagsresumé

Lokal- og Socialpsykiatrien flytter sammen på Fredericia Sundhedshus i februar 2023.

 

Med denne sag orienteres Senior- og Socialudvalget samt Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget om visionen og principperne for indflytningen på Sundhedshuset.

 

Sagsbeskrivelse:

BAGGRUND

Fundamentet for Lokal- og Socialpsykiatriens sammenflytning på Sundhedshuset blev grundlagt, da Fredericia Kommune og Psykiatrien i Region Syddanmark i oktober 2019 indgik en ambitiøs Partnerskabsaftale på psykiatriområdet. Det er en aftale, der forpligter os på at skabe mere sammenhængende tilbud og udforske nye måder at understøtte personer med psykisk sygdom i at leve selvstændige liv på egne præmisser.

 

I Sundhedsaftalen (2019-2023) understreges det, at vi skal udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af region og kommune. Partnerskabsaftalen tager udgangspunkt i målsætningerne i Sundhedsaftalen, der omhandler psykiatrien.

 

MÅLSÆTNINGER FOR SAMARBEJDET

-          Vi vil reducere andelen af unge med dårlig mental trivsel

-          Vi vil reducere antallet af genindlæggelser inden for 30 dage.

-          Vi vil reducere antallet af færdigbehandlingsdage på sygehusene.

-          Vi vil reducere overdødeligheden blandt personer med psykiske lidelser.

-          Vi vil sikre, at andelen af personer med psykisk sygdom, som fastholdes på arbejdsmarkedet og i uddannelse øges.

 

PARTNERSKABSAFTALEN

Herunder fremhæves nogle af de væsentligste punkter i aftalen.

 

Vores fælles vision er, at flere personer med psykisk sygdom bliver opsporet tidligt, udredt, behandlet samt oplever recovery og rehabilitering – både for deres psykiatriske og somatiske lidelser.

 

Vi vil skabe bedre sammenhæng i forløb og i overgange.

 

Vi forpligter os på at udvikle løsninger i fællesskab, der gør, at kvaliteten af vores indsatser er mærkbart forbedret for personer med psykisk sårbarhed/sygdom.

 

-          Vi skal udvikle og afprøve nye samarbejdsmodeller, der kan udfordre og forbedre den nuværende praksis.

-          Etableringen af det nye sundhedshus i Fredericia spiller en central rolle i muligheden for at udvikle nye måder at tænke psykiatri på.

 

INDRETNING DER UNDERSTØTTER SAMARBEJDET

De fælles fysiske rammer i Fredericia Sundhedshus, hvor Lokal- og Socialpsykiatrien har lokaler tæt på med Headspace, Frivilligcenteret, Din Indgang og praktiserende læger m.fl. giver en unik mulighed for at udbygge de eksisterende og skabe nye samarbejder til gavn for personer med psykisk sårbarhed/ sygdom.

 

Med udgangspunkt i visionen blev nedenstående principper for indretning af lokaler på Fredericia Sundhedshus formuleret.

 

-          Vær ambitiøs og modig i indretningen

-          Sikre at indretningen ligger op til fælles arbejdsgange og samarbejde med og om personer med psykisk sårbarhed/ sygdom (fx borgerhus/-samtalerum)

-          Skabe en rar og ikke klinisk atmosfære

-          Etabler fælles modtagelse

-          Etabler fælles ledergang/ledelse

-          Etabler fælles personalerum

 

INDVIELSE AF LOKAL- OG SOCIALPSYKIATRIENSLOKALER

Udvalget orienteres om indvielsesarrangement på mødet.

Økonomiske konsekvenser

 Der aftales en fordelingsnøgle mellem Lokal- og Socialpsykiatrien i forhold til indkøb af møbler, opvaskemaskine mm. til fællesarealer.

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at sammen-flytningen vil fremme samarbejdet mellem Lokal- og Socialpsykiatrien.

 

Indretningen er sket efter de formulerede principper. Det er forvaltningens vurdering, at indretningen vil styrke oplevelsen af en sammenhængende psykiatri både fra et personperspektiv og et medarbejder- samt ledelsesperspektiv, idet der også helt fysisk gives rum til det formelle samarbejde, til vidensdeling og til en mere uformel kollegialsparring.  

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Senior- og Socialudvalget samt Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, at:

 

  1. Udvalgene tager orienteringen til efterretning

Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 19-01-2023

Taget til efterretning.

Punkt 5 Orientering (Lukket)

Punkt 6 Underskriftsside

Sagsresumé

Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

Sagsbeskrivelse:

Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke Godkend i First Agenda.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller