Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget - 25-08-2022

Godkendt.

Den nye aftale om ret til tidlig pension udbetales med 100 pct. statslig finansiering. For at finansiere aftalen om ret til tidlig pension har partierne bag aftalen besluttet, at der skal findes 300 mio.kr. i 2022, 750 mio. kr. i 2023 og 1,1 mia. kr. på beskæftigelsesområdet fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde (2020-pl). Dette betyder at Fredericia kommune samlet skal finde 3,7 mio. kr. i 2022, 7,0 mio. kr. i 2023 og 11 mio. kr. i 2024 og frem.

Besparelserne er fordelt over to delaftaler, en der blev vedtaget i juni 2021, og anden delaftale der blev vedtaget juni 2022.

Sagsbeskrivelse:

For at finansiere aftalen om ret til tidlig pension har partierne bag aftalen besluttet, at der skal findes 300 mio.kr. i 2022, 750 mio. kr. i 2023 og 1,1 mia. kr. på beskæftigelsesområdet fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde (2020-pl). Dette betyder at Fredericia kommune samlet skal finde 3,7 mio. kr. i 2022, 7,0 mio. kr. i 2023 og 11 mio. kr. i 2024 og frem fordelt på to delaftaler og en afledt effekt.

Aftalekredsen indfriede med første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen en årlig besparelse på ca. 345 mio. kr. i 2022 og ca. 370 mio. kr. årligt fra 2023 ved bl.a. at lempe proceskrav til indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere og at indføre mulighed for digitale samtaler efter seks måneders ledighed. Dette betyder at Fredericia kommune skal spare ca. 3,2 mio. kr. i 2022 og 3,5 mio. kr. i 2023 og frem. Jf. tabel 1.

Udover første delaftale er der afledte effekter på overførselsudgifterne, da det vurderes at ret til tidlig pension vil medføre færre personer på en række øvrige ydelser, da de som følge af lovforslaget vil modtage tidlig pension i stedet for andre ydelser. Dette betyder at Fredericia skal spare 0,5 mio. kr. i 2022, 0,8 mio. kr. i 2023 og 1 mio. kr. i 2024 og frem. Jf. tabel 2.

I forbindelse med anden delaftale om ret til tidlig pension, er den fulde finansieringsplan nu kendt. Med anden delaftale har aftalekredsen vedtaget besparelser på 345 mio. kr. i 2023 og 760 mio. kr. i 2024 og frem. Dette betyder at Fredericia kommune skal spare 3,0 mio. kr. i 2023 og 6,6 mio. kr. i 2024 og frem. Jf. tabel 3.

Jobcenterets udgifter til lønninger og driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats pr. fuldtidsledig, så ligger jobcenteret under landsgennemsnittet. Udgifter til lønninger pr. fuldtidsledig i 2021 var på landsplan 14.701 kr. og i Fredericia 12.866 kr. Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats pr. fuldtidsledig var i 2021 på landsplan 14.112 kr. og i Fredericia 11.842 kr.

Dette betyder, at Jobcenteret Fredericia løser samme opgave som landsplan for lavere udgifter. Se bilag ”Udgifter pr. fuldtidsperson på offentlig forsørgelse og udgifter pr. borger” for en uddybning og oversigt.

Effekten af delaftale 2:

Fra 2023 indføres mere målrettede (virksomhedsrettede) tilbud, som betyder at borgerne skal have et ret og pligt tilbud, som er virksomhedsrettet.

Som følge af finansiering af ny aftale om ret til tidlig pension, er et af punkterne er at jobcentret fra 1. januar 2023 i endnu højere grad skal give borgerne et virksomhedsrettet tilbud, ordinær uddannelse eller job på få timer (målrettede tilbud), hvilket betyder at den virksomhedsrettede indsats skal øges yderligere med godt 25% svarende til ca. 250 borgere flere end hidtil. I denne forbindelse nedjusteres udgifter til øvrige vejledning og opkvalificering, som borgerne modtager med 3 mio. kr. årligt fra 2023, disse 3 mio. kr. som budgettet er nedjusteret med, svarer til ca. 7 medarbejder stillinger.

Såfremt der ikke findes finansiering, kan det betyde længere sagsbehandlingstid for borger, da det opsøgende virksomhedsarbejde, etablering og opfølgning på borgerforløb ude i virksomhederne vil tage længere tid med nuværende medarbejderkapacitet. For virksomheder kan det betyde, at det opsøgende virksomhedssamarbejde skal nedjusteres og der går længere mellem opfølgningerne.

Det nuværende serviceniveau ift. borgere og virksomheder, nedjusteres yderligere fra januar 2023, som følge af udløb af de 2 mio. kr., der er politisk prioriteret til virksomhedsrettet indsats i budgetaftale 2021, de 2 mio. kr., svarer ca. til 4 medarbejder stillinger. Generelt vil der være en risiko for skærpet tilsyn, som følge af lovændringen, hvor øvrige tilbud ikke tæller med i opgørelsen af statens fokusmål og tilsyn med kommunerne.

Herudover skal der fra 2024 og frem findes finansiering på serviceudgifterne svarende til 3,6 mio. Kr.

I aftalen ligger at ansvaret for de første 3 mdr. af dagpengemodtagernes kontaktforløb overgår til a-kasserne. Da opgaven forventes at blive overtaget af a-kasserne, vil der tilsvarende være en besparelse på 1,6 mio. Kr., svarende ca. 3,5 medarbejderstillinger. De 3,5 medarbejderstillinger vil forsvinde fordi opgaven ikke er der længere. 

De resterende 2 mio. kr. skal findes ved mindre administration i jobcentret, svarende til ca. 4,5 medarbejderstillinger. Mindre administration kan betyde ændrede opgaver i jobcenteret, der kan medføre en naturlig bortgang af opgaver og derved også behov for færre medarbejderressourcer. Det er for nuværende ikke kendt, hvad der ligger i mindre administration i jobcentret.

Forvaltningen vurderer at der grundet de økonomiske konsekvenser, som følge af finansiering af tidlig ret til pension samt udløb af 2 mio. kr., er behov for en lokalpolitisk prioritering af serviceniveau for kommunens beskæftigelsesindsats i forhold til borgere og virksomheder.

Drøftet.

I april 2021 besluttede det daværende Social- og Beskæftigelsesudvalg at afsætte 450.000 kr. til oprettelse af en Fritidsjobkonsulent. Tiltaget blev igangsat som en prøvehandling for ét år, med henblik på at måle effekten af indsatsen. Prøvehandlingen har givet gode erfaringer med at have en fritidsjobkonsulent, både i det direkte arbejde med unge og ved, at der nu er blevet skabt et koncept for en ny, fælles fritidsjobindsats, som vil blive forankret i Ungeenheden.

Sagsbeskrivelse:

I arbejdet med at understøtte, at alle unge i Fredericia kan lykkes med at skabe et selvstændigt liv med job og uddannelse er fritidsjob et vigtigt redskab. Forskningsbaseret viden peger på, at Fritidsjob har positive effekter for unge på både langt og kort sigt – udover at stille de unge i bedre økonomiske situationer, klæder fritidsjob unge på til voksenlivet og giver dem erfaringer og kompetencer, der styrker dem fremadrettet både ift. uddannelse og beskæftigelse.

Fritidsjobkonsulentens primære opgave er at støtte unge i at være opsøgende ift. at finde et fritidsjob, hjælpe med virksomhedskontakt og understøtte den unges vej ind i et fritidsjob. Målgruppen er unge i alderen 15-29 år, som vurderes enten at være udsatte, eller hvis forældre har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor den unge ikke selv modtager en offentlig forsørgelse.  

Der arbejdes tæt sammen med både skole og uddannelsesinstitutioner, unge- og fritidsmiljøer, UU, Familie- og ungdomscentret, faglige organisationer, virksomheder, Virksomhedsservice, Den Boligsociale Helhedsplan m.fl.

Resultater

Fritidsjobindsatsen har givet både positive resultater og erfaringer. Ved etableringen af stillingen besluttede man at sigte efter 100 stillinger det første år. Fritidsjobkonsulenten har indtil videre haft kontakt til 80 unge;

?                                       59 er/ har været i forløb/ fået formidlet job.

?                                       10 har kun haft behov for en enkelt sparring eller ikke ønsket et forløb efter første samtale

?                                       35 er kommet i fritidsjob

?                                       14 er aktuelt i gang med at få et relevant fritidsjob

?                                       13 er afsluttet uden job (7 har fået lavet ansøgning og ønsker selv at søge. 6 ikke motiveret/ behov for anden indsats)

?                                       4 erhvervspraktikker – 3 har ført til fritidsjob og 1 fører forhåbentlig til læreplads

?                                       Derudover er der givet sparring til samarbejdspartnere og virksomheder 

Udvikling af en Fælles Fritidsjobindsats

En tværgående arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Familie- og ungdomscentret, Job og Uddannelse i Jobcentret, Fredericia Fritid, UU og Fritidsjobkonsulenten har udviklet ´Fredericia Fælles Fritidsjobindsats´. Visionen er at ´alle unge, der ønsker et fritidsjob, har et fritidsjob´, og der arbejdes med at udvikle tværgående tilbud, som rammer alle byens unge uanset deres individuelle behov for støtte.

Fredericia Fælles Fritidsjobindsats vil blive forankret i Ungeenheden med fokus på, at alle unge nemmest muligt får mulighed for at finde og mestre fritidsjob, samt at flest mulige medarbejdere inkluderer arbejdet med fritidsjob i deres daglige arbejde med unge.

Fritidsjobkonsulenten er fortsat en central del af at få den samlede fritidsjobindsats til at virke optimalt på tværs af Ungeenheden.

Rådet for Uddannelse, Beskæftigelse og Udvikling har indstillet til Beskæftigelses- og sundhedsudvalget, at den midlertidige finansiering af Fritidsjobkonsulenten forlænges frem til og med december 2022.

Forvaltningen vurderer, at der fortsat er uforløste potentialer i at sikre at flest mulige unge får et fritidsjob, og at der fortsat er behov for en fritidsjobkonsulent.

Det vurderes desuden at der er et stort potentiale i at udvikle indsatsen for at skabe en bredere forankring.

1. Taget til efterretning.
2. Godkendt.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) fører et løbende tilsyn med kommunernes sanktionspraksis af modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.

I den forbindelse har Ankestyrelsen gennemført en praksisundersøgelse om kommunernes brug af sanktionsreglerne over for kontanthjælpsmodtagere med særligt fokus på aktivitetsparate.

Forvaltningen i Fredericia Kommune har gennemgået praksis på området. På mødet deltager Faglig Koordinator Joan Jansen, og giver en kort status på praksis for sanktionsreglerne i Fredericia Kommune.

Sagsbeskrivelse:

Tilsynet er et led i udmøntningen af ´Aftale om enklere og skærpede sanktioner´, der blev indgået i 2018.

I aftalen bliver det understreget, at det er helt centralt for opbakningen til det danske velfærdssamfund, at man lever op til sin rådighedsforpligtigelse, hvis man er ledig og modtager en overførselsindkomst fra det offentlige. I forpligtigelsen ligger, at den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet og gør, hvad man kan for at finde et arbejde – fx ved at søge job.

For aftalepartierne er det afgørende, at kommunerne skaber den nødvendige balance: Borgere, der kan tage et job og deltage i en aktiv indsats, skal sanktioneres, hvis de uden rimelig grund ikke gør det.

Aftalepartierne er samtidigt særligt opmærksomme på, at kommunerne tager de nødvendige og særlige hensyn i forbindelse med sanktioneringen af aktivitetsparate borgere – herunder at nogle borgere er så langt fra arbejdsmarkedet, at det ikke bringer dem tættere på at sanktionere dem.

Det blev derfor besluttet, at kommunernes brug af sanktioner skulle følges tæt. Både for at sikre, at der er konsekvenser for de borgere, som er jobparate og ikke lever op til deres rådighedsforpligtigelse – men også for at sikre, at de nye regler ikke medfører en uhensigtsmæssig sanktionering af aktivitetsparate borgere.

I forlængelse heraf blev det i aftalen besluttet, at der skal følges op over for kommuner, der har en markant højere eller lavere andel af sanktionerede borgere end landsgennemsnittet. STAR har derfor tilrettelagt en opfølgning, hvor der tages kontakt til kommuner, der sanktionerer væsentlig mere eller mindre end landsgennemsnittet.

STAR følger op på kommuner én gang årligt på baggrund af den gennemsnitlige sanktionsandel i årets fire kvartaler.

De udvalgte kommuner vil blive spurgt ind til, om kommunen er opmærksom på, at kommunens sanktionsandel afviger fra landsgennemsnittet og årsagen hertil.

Ankestyrelsens praksisundersøgelser

Ankestyrelsen har netop gennemført den første af tre praksisundersøgelser, jf. ’Aftale om enklere og skærpede sanktioner´.

Den første praksisundersøgelse belyser udvalgte kommuners praksis i sager, hvor der er truffet afgørelse over for jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere om sanktion for udeblivelse fra jobsamtale m.v. eller tilbud m.v. Praksisundersøgelsen viser, at lovgivning og praksis er administreret forkert i over halvdelen af de undersøgte sager.

Praksisundersøgelsen er udarbejdet på baggrund af 95 sager fra 10 udvalgte kommuner.

Ankestyrelsen anbefaler i praksisundersøgelsen at:

-          Kommunen skal sikre, at den har alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingelserne for at kunne sanktionere borgeren er opfyldt.

-          Kommunen skal undersøge, hvad årsagen er til borgerens udeblivelse og forholde sig til de oplysninger, som borgeren kommer med. Kommunen skal i den forbindelse tage stilling til, om der er behov for at indhente yderligere oplysninger eller dokumentation.

-          I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen være opmærksom på, om kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren for at få oplyst sagen i forhold til årsagen til udeblivelsen.

-          Kommunen skal begrunde, hvorfor kommunen vurderer, at de enkelte betingelser for at kunne sanktionere borgeren er opfyldt i den konkrete sag.

-          I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen begrunde, hvorfor der ikke er andre forhold end de rimelige grunde, der kan føre til, at borgeren er undtaget fra rådighedsforpligtelsen, herunder om en sanktion vil fremme rådigheden.

Styrelsen vil på baggrund af undersøgelsen igangsætte en række initiativer til at afdække og evt. tilvejebringe en række muligheder for at løse kommunernes udfordringer.

I forbindelse med praksisundersøgelsen, har Fredericia Kommune gennemgået egen praksis indenfor sanktionsreglerne, og der gives derfor en status på Kommunens faglige praksis på sanktionsområdet.

Forvaltningen vurderer, at Fredericia kommunes praksis indenfor sanktionsreglerne, opfylder kravene jf. ’Aftale om enklere og skærpede sanktioner. Der er praksis forskelle blandt landets kommuner, hvorfor der lægges op til en politisk drøftelse i forhold til jobcentrets aktuelle praksis.

Der pågår en kontinuerlig opfølgning og tilsyn med sanktionspraksis samt en løbende kompetenceudvikling af medarbejdere.

1. Taget til efterretning.
2. Drøftet.

Afrapporteringen på flygtningeområdet beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune.

Afrapporteringen er politisk bestilt og bliver forelagt Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget halvårligt i forbindelse med 2. budgetopfølgning og regnskabsafslutning.

Sagsbeskrivelse:

Den løbende afrapportering på flygtningeområdet beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune, herunder bl.a. hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er kommet til Fredericia. Status i denne sag er pr. 2. kvartal 2022. Dertil beskriver afrapporteringen også hvilke udgifter og indtægter kommunen har haft på området. Efterfølgende beskrives beskæftigelsesindsatsen for området.

Afrapporteringens hovedkonklusioner:

• Antallet af flygtninge, der er ankommet til Fredericia
  • I løbet af første halvår 2022 er der ankommet 218 flygtninge til Fredericia kommune. 162 er Ukrainske flygtninge, hvor 59 er børn og 103 er voksne.
  • I løbet af første halvår 2022 er der ankommet 56 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fra andre lande end Ukraine. 52 borgere er flygtninge, og 4 borgere er blevet familiesammenført til flygtninge.
  • Der er ikke ankommet flygtningebørn til Fredericia fra andre lande end Ukraine i løbet af første halvår 2022.
• Økonomi for flygtningeområdet
  • Kommunens største udgift til voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er udgifter til danskundervisning, forsørgelse, sagsbehandling og boliger til midlertidig placering.
  • På børneområdet relaterer kommunens primære udgifter sig bl.a. til skole og dagtilbud, specialundervisning.
• Beskæftigelsesindsatsen
  • Andelen af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Fredericia ligger i første halvår 2022 8,8 procent point under landsgennemsnittet og 7,5 procent point under det øvrige Sydjylland
  • Fredericia ligger i første halvår 2022 6,7 procent point under landsgennemsnittet og 5,7 procent point under det øvrige Sydjylland i forhold til at få flygtningemænd i beskæftigelse
  • I forhold til at få flygtningekvinder i beskæftigelse ligger Fredericia i første halvår 2022 7,9 procent point under landsgennemsnittet og 8,5 procent point under det øvrige Sydjylland .

Se sagsbeskrivelsen.

1. Taget til efterretning.
2. Godkendt.

Fredericia jobcenter har siden 2020 samarbejdet med psykiatrien omkring tre projekter målrettet borgere med psykiske lidelser.

Sagsbeskrivelse:

De tre projekter er koblet tæt sammen med de målsætninger, der er i Sundhedsaftalen 2019-2023 om at få flere psykisk sårbare i beskæftigelse eller uddannelse, samt at styrke det tværsektorielle samarbejde ved at sikre en systematisk og tidlig inddragelse af relevante aktører – og derigennem bidrage til mere koordinerede patient/borgerforløb til værdi for den enkelte borger.

Målet er at styrke samarbejdet mellem psykiatri, kommune og den enkelte borger om muligheder for fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet, samt at øge effekten af borgerens forløb i henholdsvis psykiatri og kommune.

Projekterne forløber henover perioden fra 2020-2022.

Status på de tre projekter:

1. Projekt ´Øget samarbejde om arbejdsmarkedstilknytning for mennesker med psykiske lidelser – baseret på IPS-metoden´

”Individuel placement and support” (IPS) er en veldokumenteret beskæftigelsesrettet indsats målrettet mennesker med psykiske lidelser. Det overordnede formål med indsatsen er, at målgruppen kommer i ordinær beskæftigelse eller starter på en uddannelse.

Målgruppen for forløbet er som udgangspunkt alle borgere, der modtager ambulant behandling i Lokalpsykiatrien og som samtidig er tilknyttet jobcenter Fredericia. Det er en forudsætning for at indgå i et forløb, at borger er motiveret til at komme i job.

Status:

Der er uddannet 4 IPS-konsulenter i jobcentret – to på ungeområdet og to på voksenområdet. IPS-konsulenterne møder ugentligt i Lokalpsykiatrien og deltager på tværfaglige konferencer, hvor mulige IPS-kandidater drøftes. IPS-konsulenter yder sparring internt i organisationen og deltager i netværksmøder med psykiater og kandidater til IPS-forløb.

Målet er at der løbende er 5-10 unge og 20 voksne i forløbet. Pr. 20. juni 2022 er 3 unge og 17 voksne i IPS forløb.

Borgerne bliver visiteret både fra Jobcenter og Lokalpsykiatrien. Alle borgere tilbydes indsatsen.

På nuværende tidspunkt pågår opsøgende dialog med Børne- og Ungdomspsykiatrien i Vejle med henblik på at udvide IPS-samarbejdet til også at omfatte borgere i alderen 18 – 19 år.

Der pågår endvidere planlægning af en temadag til efteråret 2022 for medarbejdere på tværs af Lokalpsykiatrien og Jobcentret. Formålet med temadagen er at skabe en større fælles forståelse for, hvordan IPS-indsatsen kan støtte flere borgere med en psykisk lidelse ind i arbejdsfællesskaber.

2. Projekt ´Tværsektorielt samarbejde om flygtninge med PTSD og tilknytning til arbejdsmarkedet´.

Målgruppen er borgere med flygtningebaggrund, der er i behandlingsforløb for PTSD ved Afdeling for Traume og Torturoverlevere (ATT) ved Psykiatrien i Region Syddanmark, og som samtidig har en beskæftigelsesindsats i Jobcenteret.

Udgangspunktet for projektet er, at samtlige flygtninge i målgruppen deltager i forløbet.

Længden på et behandlingsforløb for traumatiserede flygtninge ved ATT varierer fra ca. 4-12 måneder.

Medarbejdere fra ATT og Jobcentrene har været på fælles uddannelse i IPS-metoden, og der har været gensidige besøg mellem medarbejderne for at øge kendskabet til faglig praksis og rammer for indsatser og behandling.

I løbet af 2022 vil der fortsat være fokus på fælles forløb med borgere, der er i målgruppe for en IPS-indsats. Dertil vil der også være fokus på det bredere samarbejde om borgere mellem ATT og de deltagende jobcentre.

Status:

Det har ikke lykkedes at gennemføre borgerforløb, da der ikke i projektperioden har været borgere, der både er i behandling ved ATT for PTSD og i beskæftigelsesindsats i Fredericia Kommune.

De forskellige projektaktiviteter har klædt medarbejderne på – både med ny faglig viden og øget kendskab til behandling og tilbud på tværs af ATT og kommunen.

3. Projekt ´Udbredelse og forankring af Peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner´

Formålet med projektet er at fastholde og inkludere borger/patienter med en psykiatrisk lidelse på arbejdsmarkedet. At udbrede kendskab og anvendelse af peer-støtte i kommuner og virksomheder og ikke mindst udvikle nye veje til anvendelse af peer-støtte i beskæftigelsesområdet i kommunerne og virksomhederne. Peer-medarbejderne ses som brobyggere, der kan understøtte patientens forløb ind i det kommunale system, på virksomheder og uddannelsessteder mv.

Målgruppen for projektet er borgere/patienter som er i behandling i Lokalpsykiatrien og tilknyttet jobcenteret.

I projektet blev der lagt op til:

-          Uddannelse og ansættelse af 24 peers

-          Uddannelse af 8 kommunale peer-undervisere

-          Udvikling af en model for brug af peers ift. Brobygning mellem psykiatri og beskæftigelsesområdet, der kan udbredes til alle interesserede kommuner

Jobcentret har været en del af rekrutteringsprocessen og ansat to peer-medarbejdere på deltid.

Status:

Der er i alt blevet ansat 14 peer-medarbejdere på tværs af bofællesskaber-, sengeafsnit-, samt Psykinfo-området på tværs af hele regionen ind i projektet, hvoraf to er ansat i Fredericia.

I Fredericia har projektperioden dels været brugt på at få et fælles sprog med Lokalpsykiatrien omkring projektet, samt at rekruttere borgere der kunne have gavn af peer-støtte. Det er frivilligt for borgerne at deltage i projektet.

Det har været en udfordring at implementere indsatsen blandt borgerne hurtigt nok til, at man har kunnet komme i gang med projektet fra start. Én af barriererne er at borgerne foretrækker at have én fast kontakt i jobcentret, og det derfor kan være svært at takke ja til endnu en kontaktperson. Dog har erfaringerne vist at borgerne generelt har vist interesse og flere nu har fået tilknyttet en peer-medarbejder. 

Forvaltningen vurderer, at de tre projekter er med til at styrke, udvikle og afprøve nye metoder i samarbejde mellem Lokalpsykiatrien og jobcentret, og at det klæder jobcentrets medarbejdere bedre på, til at hjælpe mennesker med psykisk sårbarhed tilbage på arbejdsmarkedet.

Taget til efterretning.

For femte år i træk afholdes der sundhedsuger i Fredericia. I løbet af uge 36, 37 og 38 sættes der fokus på forskellige aktiviteter, der er med til at styrke blandt andet bevægelse, fællesskaber og livsglæde. I ugerne tænkes sundhed bredt, og det samme gør både aktiviteterne og målgrupperne.

Sagsbeskrivelse:

Fra den 5. september til den 25. september afholdes der sundhedsuger i Fredericia Kommune. Både interne og eksterne aktører er blevet inviteret til at byde ind med aktiviteter, arrangementer og gode historier, som de gerne vil have spredt kendskabet til.

Det kan både være aktiviteter, som de allerede har planlagt, hvor andre inviteres med, men det kan også være nyoprettede arrangementer (store som små) i anledning af sundhedsugerne. Det vigtigste er ikke størrelsen på arrangementet eller aktiviteten, men at det er åbent for fredericianerne.

Der er udsendt en mail til Fredericia Sund By mikro-partnere og alle foreninger i Fredericia med invitationen om at deltage i sundhedsugerne, samt internt i kommunen.

Oversigt over aktiviteter

Som noget nyt, så skal foreningerne/ de frivillige selv skrive deres aktiviteter og arrangementer ind på www.kultunaut.dk. Ved brug af kultunat.dk, så styrer aktørerne selv, hvor mange aktiviteter de melder ind med og de kan efterfølgende selv redigere i dem.

Det vil derfor være på kultunaut.dk, at det fulde program for sundhedsugerne vil være tilgængeligt for borgerne. For at se, hvad der sker i sundhedsugerne, så skal man på forsiden af kultunaut.dk trykke på ’vælg geografi’ og så finde Fredericia Kommune, og derefter vælge perioden fra den 5. september til den 25. september.

Udover det tilgængelige program for borgerne, så foregår der også andre ’lukkede’ aktiviteter. Eksempelvis afholdes der i uge 37 sundhedsdage for alle 8. klasses elever i Fredericia på sundhedshuset i samarbejde med U-turn, Headspace, Dansk Skoleidræt og Sundhedsplejen. Derudover afholdes der Idrætsfestival i uge 38 for 5.-6. årgang ude på skolerne.

Formidling

Kendskabet til sundhedsugerne og programmet på kultunaut.dk vil blive udbredt gennem (avis)annoncering, sociale medier, pressemeddelelser mm. Aktiviteter og arrangementer for en bredere målgruppe vil ligeledes blive offentliggjort i Visit Fredericias eventkalender.

Facebooksiden ’Fredericia Sund By / Fredericia Sundhedshus’ vil blive brugt til at dele de mange gode historier fra ugerne.

 Det vurderes, at sundhedsugerne kan være med til at sætte ekstra spot på sundheden og trivslen i Fredericia Kommune gennem udbredelse af forskellige sundhedsfremmende aktiviteter, herunder særligt aktiviteter, der er målrettet bevægelse, fællesskaber og livsglæde.

Taget til efterretning.

Ifølge planloven skal byrådet vedtage og offentliggøre en planstrategi hvert 4 år og indenfor den første halvdel af den kommunale valgperiode, dvs. inden udgangen af 2023.

Vækst, Teknik og Klima har den 13. juni 2022 været i dialog med Teknisk Udvalg omkring fastlæggelse af en tids- og procesplan for udarbejdelse af Planstrategi 2023 (PS23), hvilket blandt andet omhandler fastlæggelsen af den politiske involvering undervejs i processen.

Teknisk Udvalg har en ambition om at sikre en bred politisk involvering i og forankring af arbejdet med Planstrategi 2023. Indledningsvis får alle fagudvalg derfor en orientering om, hvad planstrategien er for et dokument, samt en orientering om den proces, der er tilrettelagt for udarbejdelsen af Planstrategi 2023. 

Parallelt med denne orienteringssag indstilles udarbejdelse af Planstrategi 2023 med tilhørende tids- og procesplan, hvori der sikres sammenhæng med Byrådets kommende Vision 2032, til formel igangsættelse af byrådet via Teknisk Udvalg og Økonomi- og Erhvervsudvalget.  

Sagsbeskrivelse:

Generelt om planstrategien

Planstrategiens formål

Planstrategien er et strategisk plandokument, som beskriver den ønskede udvikling i kommunen, og den fungerer som afsæt for den efterfølgende kommuneplanrevision. Udarbejdelsen af en planstrategi er således første skridt på vejen mod en ny kommuneplan.

Formålet med en planstrategi er, at byrådet drøfter og beslutter, hvad de overordnede strategiske pejlemærker skal være i forhold til kommunens udvikling og kommuneplanen.

Planstrategien skal desuden medvirke til at skabe en offentlig debat om den fysiske planlægning og indholdet i den efterfølgende kommuneplan.

Byrådet skal i planstrategien endvidere beslutte omfanget af den efterfølgende kommuneplanrevision ift. om der skal være tale om en fuld revision af kommuneplanen, eller om det kun er enkelte emner, der skal revideres.

Myndigheder

Planstrategier skal vedtages af byrådet. Byrådet kan, ud over den obligatoriske planstrategi indenfor den første halvdel af valgperioden, til enhver tid offentliggøre en planstrategi.

Andre myndigheder har mulighed for at fremsætte idéer, forslag og kommentarer til den fremlagte planstrategi i offentlighedsfasen. De har imidlertid ikke hjemmel til at fremsætte indsigelse mod en planstrategi, da planstrategien ikke er et planforslag (som forslag til hhv. kommuneplan eller lokalplan).

Krav til planstrategiens indhold

Der er kun få formelle krav til indholdet i planstrategien, og byrådet har derfor stor grad af frihed til at fastlægge indholdet i planstrategien.

Planstrategien skal dog indeholde oplysninger om:

1. Byrådets vurdering af og strategi for kommunens udvikling

Byrådet skal i planstrategien fremlægge sin strategi for, hvordan kommunen skal udvikle sig fremover, sådan at borgerne gives mulighed for at drøfte byrådets tanker om kommunens fremtid.

Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen er normalt de centrale afsnit i en planstrategi. Bortset fra de få indholdsmæssige krav, har byrådet frihed til at fokusere på de temaer, som det finder relevante.

2. Planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen

Der er ikke detaljerede forskrifter for, hvilke oplysninger planstrategien skal indeholde om den gennemførte planlægning siden seneste revision af kommuneplanen. Ofte er det behandlet ganske kort fx via en liste over hvilke kommuneplantillæg og lokalplaner mv., der er vedtaget siden sidst.

3. Revisionsbeslutning

Planstrategien skal indeholde en oplysning om, hvorvidt kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller det er enkelte temaer, der skal revideres i den kommende Kommuneplan 2025-2037.

Den statslige planlægning kan også medføre krav om planlægning for særlige emner. I det omfang der er sådanne krav, kan det betyde, at kommunen har pligt til at revidere dele af kommuneplanen. Det kan være i form af ny lovgivning på planområdet og/eller nye statslige udmeldinger via de ”Nationale interesser i kommuneplanlægningen”, som har relevans for den efterfølgende kommuneplanrevision.

Offentlig debat om planlægningen

En vigtig hensigt i planloven er, at befolkningen inddrages og høres i forbindelse med ændret planlægning.

Planstrategien har en vigtig rolle i forhold til at inddrage offentligheden i de strategiske sigtelinjer for planlægningen. Planstrategien fremlægges offentligt i minimum 8 uger, hvor offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger.

Kommunen skal sikre en offentlig debat i forbindelse med tilblivelsen af en ny kommuneplan. Debatten kan derfor ske i forbindelse med planstrategien eller senest i forbindelse med offentliggørelse af kommuneplanrevisionen.

Den debatskabende planstrategi

Planstrategien er ikke kun et produkt men også en proces.

Debatten i forbindelse med planstrategien vil typisk have fokus på de store linjer i den fremtidige udvikling. En grundig debat i denne fase vil afklare mange spørgsmål i forhold til den efterfølgende planlægning. Debatten vil medvirke til at sikre ejerskab til det efterfølgende kommuneplanforslag - både politisk og i befolkningen - og medvirke til en helhedsorienteret og bæredygtig planlægning.

Offentliggørelse

Planstrategien skal offentliggøres af to omgange. Første gang, når den er vedtaget af byrådet og herefter skal i offentlig høring. Anden gang, når byrådet har taget stilling til de indkomne bemærkninger, og den herefter skal offentlig bekendtgøres.

Når planstrategien er vedtaget, skal den offentliggøres i mindst 8 uger. I denne periode kan offentligheden komme med ideer, forslag og bemærkninger til den fremsatte planstrategi.

Planstrategien skal offentliggøres i det fælles plansystem (Plandata.dk). Det gælder både offentliggørelsen i forbindelse med høringen og den senere offentlige bekendtgørelse af den endelige planstrategi. Planstrategien vil også blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Offentliggørelsen skal oplyse om tidsfristen for, at offentligheden (borgere, foreninger, virksomheder m.v.) kan komme med idéer, forslag og kommentarer til den offentliggjorte planstrategi, og hvordan disse fremsendes. Endvidere vil offentliggørelsen også ofte indeholde praktiske oplysninger om eventuelle borgermøder.

Efter udløbet af offentlighedsperioden skal byrådet tage stilling til de indkomne høringssvar, og beslutte om der skal ændres i strategien. Der er ikke nogen begrænsning i omfanget af de ændringer, der kan foretages af kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandling af de indkomne høringssvar. 

Den endelig planstrategi skal herefter offentliggøres sammen med oplysningen om de eventuelle ændringer, der er foretaget.

Specifikt om Fredericia Kommunes planstrategi

Kommunerne i Trekantområdet har gennem mange år samarbejdet om en fælles planstrategi og kommuneplan, der er gældende for alle 7 kommuner.

Hver af de 7 kommuner har desuden valgt at tilføje nye lokale emner til planstrategien og uddybe dele af de fælles emner, så planstrategien kommer til at omhandle netop det, der er vigtigst for den enkelte kommune.

For Fredericia Kommune har det indtil nu betydet, at planstrategien reelt er to strategier i ét dokument; En fælles del som gælder for hele Trekantområdet og en lokal del som alene gælder for Fredericia Kommune.

I Planstrategi 2019 har Fredericia Kommune fokus på temaerne: Bymidten, Detailhandel, Bosætning, Erhverv, Infrastruktur og mobilitet, Natur, landskab og friluftsliv samt Klimatilpasning. Hvert tema bliver præsenteret via følgende afsnit: Status, Vision, ”Hvad er målet” samt ”Ved revisionen af kommuneplanen vil vi”.

Gældende planstrategi kan ses via følgende link: Planstrategi 2019 for Fredericia Kommune og Trekantområdet

Den lokale del af Planstrategi 2023

Ud over nogle få formelle krav er der metodefrihed ift. udarbejdelse af planstrategier. Det ligger derfor helt åbent, hvad indholdet og formen bliver i den kommende Planstrategi 2023.

I udarbejdelse af den lokale del af Planstrategi 2023 vil det dog være relevant at sikre størst mulig sammenhæng med byrådets kommende Vision 2032.

Dertil kommer allerede vedtagne politiske strategier og planer (fx Fredericia for Verdensmålene og Klimaplan 2020), som på forskellig vis har eller kan få et mere fysisk aftryk.

En række kommende strategier og planer (fx Bymidtestrategi, Bosætningsstrategi og Turismestrategi samt Klimatilpasningsplan 2022), har også - afhængig af tidspunkt for færdiggørelse - relevans for Planstrategi 2023.

I sidste instans er Planstrategi 2023 en forløber for den kommende Kommuneplan 2025-2037, som omhandler den fysiske planlægning for, anvendelse og disponering af kommunens arealer. Der ligger derfor en opgave i at få ”oversat” vision, strategier og planer til et mere fysisk sigte.

Såfremt der kommer ny lovgivning på planområdet og/eller nye statslige udmeldinger via de ”Nationale interesser i kommuneplanlægningen” med relevans for kommuneplanen, vil det skulle nævnes i planstrategien ift. den efterfølgende kommuneplanrevision.

Den fælles del af Planstrategi 2023

Ud over den lokale del af Planstrategi 2023, er det fortsat planen, at der skal udarbejdes en fælles Planstrategi 2023 for hele Trekantområdet. Den fælles planstrategi skal indeholde en revisionsbeslutning om, hvilke dele af den fælles kommuneplan for Trekantområdet, der skal revideres.

I forhold til den fælles del af Planstrategi 2023 vil det være relevant at holde fokus på Trekantområdets fælles visionsproces kaldet Vision 2050.

Visionsprocessen vil involvere de 7 byråd i Trekantområdet, men er endnu ikke igangsat. Det vil potentielt først ske i 2023, hvilket er sent i forhold til Fredericia Kommunes tidsplan for udarbejdelse af Planstrategi 2023. Der arbejdes derfor administrativt på at sikre, at Trekantområdets bestyrelse træffer en foreløbig revisionsbeslutning i løbet af efteråret 2023, som vil skulle drøftes i og godkendes af de 7 byråd i løbet af 2023.

Tids- og procesplan for udarbejdelse af Planstrategi 2023

På baggrund af den forudgående drøftelse i Teknisk Udvalg den 13. juni 2022, indstilles nedenstående tids- og procesplan for udarbejdelse af Planstrategi 2023 til godkendelse i byrådet den 12. september 2022.

Med tids- og procesplanen er der tilrettelagt en plan, der sikrer en bred politisk involvering i og forankring af arbejdet med Planstrategi 2023.

Hvad angår borgerinddragelse, så har Teknisk Udvalg et ønske om, at arbejdet med Planstrategi 2023 i høj grad hviler på arbejdet med den nye vision 2032, herunder at borgerinddragelsen bygger ovenpå de processer, der allerede er foregået i det regi. En nærmere afklaring af dette, forventes af ske i løbet af efteråret 2022.

Ingen.

Taget til efterretning.

Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

Sagsbeskrivelse:

Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke Godkend i First Agenda.