Børne- og Skoleudvalget - 01-04-2020

Referat
Dato:
Onsdag, 1 april, 2020 - 14:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Fredag, 27 marts, 2020 - 12:49
Referat publiceret:
Fredag, 3 april, 2020 - 13:59

Punkt 21 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Børn & Unge indstiller, at

 

1)  Børne- og Skoleudvalget godkender, at dagsordenen behandles ved cirkulation (pr. mail)

2)  Børne- og Skoleudvalget godkender dagsordenen

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 01-04-2020

1.   Godkendt

2.   Godkendt 

Punkt 22 Regnskab 2019 - Børne- og Skoleudvalget

Sagsresumé

Regnskabet for 2019 på Børne- og Skoleudvalget er gjort op og viser et samlet mindreforbrug på 4,856 mio. kr. i forhold til udvalgets andel af servicerammen, hvilket primært skyldes ikke-forbrugte midler fra ifm. temperaturmålingen, et lavere børnetal på 0-5 års området end ved budgetlægningen, samt mindreforbrug på foranstaltningsområdet. Mindreforbruget er en forbedring på 8,759 mio. kr. sammenlignet med 3. budgetopfølgning.

 

Udvalget har haft et merforbrug på overførselsudgifterne på 2,024 mio. kr., som hovedsageligt kan henføres til stigende udgifter på tabt arbejdsfortjeneste. Overførslerne ligger udenfor servicerammen.

 

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med regnskabsafslutningen har koncernområderne og stabene udarbejdet en opgørelse af regnskabet 2019.

 

Regnskabet behandles indledningsvis i fagudvalgene. Herefter sendes regnskabet videre til godkendelse i Økonomiudvalget og afslutningsvis Byrådet.

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel viser udvalgsområdets andel af service- og anlægsrammen samt regnskab. Eventuelle afvigelser er et udtryk for enten et mer- eller mindreforbrug på rammen.

 

Tabel 1

Mio. kr.

Ramme

Regnskab

Serviceudgifter

866,584

861,728

Bruttoanlægsudgifter

7,362

3,798

 

Nedenstående tabel viser udvalgsområdets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved det vedtagne og korrigerede budget samt regnskabet for 2019

 

Tabel 2

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Regnskab

Børne- og Skoleudvalget

881,190

880,329

872,554

Serviceudgifter

866,300

867,962

861,728

Overførselsudgifter

5,005

5,005

7,029

Anlæg

9,885

7,362

3,798

 

Forskellen på vedtaget og korrigeret budget på serviceudgifterne udgør ved regnskabsafslutningen 1,662 mio. kr. Dette er et udtryk for udsving vedrørende en række omplaceringer imellem udvalg, finansieringskrav fra budget 2019, frigivne opsparede midler (f.eks. KKP), elevtalsregulering ved 10’ende, overførsel af projektmidler til Sundhedsplejen o. lign.

 

Forskellen mellem vedtaget budget og korrigeret budget på anlægsudgifterne udgør 2,523 mio. kr., som vedrører de ændringer, som blev foretaget ifm. Byrådets behandling af sagen om forskydning af anlægsprojekter d. 17. juni 2019.

Vurdering

SERVICEUDGIFTER

Børne- og Skoleudvalget har i 2019 et samlet mindreforbrug på 4,856 mio. kr. på serviceudgifter ift. udvalgets andel af servicerammen. Det korrigerede budget er 1,378 mio. kr. højere end servicerammen, hvilket er et udtryk for bevillinger uden for den samlede serviceramme. Den samlede afvigelse fra det korrigerede budget er således 6,234 mio. kr.

 

Regnskabet kan forklares ud fra følgende punkter:

  • Skoleområdet har et merforbrug på 3,102 mio. kr., som hovedsageligt vedrører det mellemkommunale specialområde med et merforbrug på 10,428 mio. kr. Dette merforbrug nedbringes af ikke-forbrugte midler fra temperaturmålingen (3,500 mio. kr.), ingen udgifter til implementeringen af AULA (0,810 mio. kr.) samt et mindreforbrug på distriktsskolerne under ét  
  • Dagtilbudsområdet har et mindreforbrug på 7,153 mio. kr., hvilket hovedsageligt kan henføres til et lavere børnetal end forventet ved budgetlægningen, samt institutionernes opbremsning
  • Familie og Børnesundhed har et mindreforbrug på 2,183 mio. kr., som hovedsageligt kan tilskrives færre udgifter til anbringelser. Dette modsvares af et merforbrug til lokalforankrede foranstaltninger Familie og Ungdomscentret

 

OVERFØRSELSUDGIFTER

Børne- og Skoleudvalget har i 2019 haft et samlet merforbrug på 2,024 mio. kr. på overførselsudgifter, som skyldes stigende udgifter på tabt arbejdsfortjeneste. Forbruget er steget støt i de seneste år, og koncernområdet holder øje med udviklingen i 2020.

 

ANLÆG

Børne- og Skoleudvalget har i 2019 haft et mindreforbrug på anlæg på 3,564 mio. kr. Mindreforbruget vedrører i hovedtræk følgende projekter:

  • Legepladspuljen: 1,146 mio. kr.
  • Skoletoiletter: 0,934 mio. kr.
  • Renovering, Afd. Skolesvinget: 0,348 mio. kr.
  • P-plads på Fr. Hansens Allé: 0,342 mio. kr.
  • Pulje til opretholdelse af pasningsgaranti: 0,227 mio. kr.

 

RETVISENDE BUDGETTER

Som led af arbejdet med retvisende budgetter i Fredericia Kommune, blev der i Budget 2020 tilført 10,250 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget.

 

Midlerne blev tildelt alene til at skabe balance på det mellemkommunale specialundervisningsområde. Årets forbrug på området er ved regnskabsafslutningen 10,428 mio. kr. og lægger sig dermed meget tæt på det bevilgede beløb. Det vurderes ud fra dette, at der er gode betingelser for balance på området i 2020 og fremefter.

Indstillinger

Økonomi og Personale og Børn og Unge indstiller:

  1. At regnskabet godkendes og fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet
  2. At status på politiske tiltag tages til efterretning

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 01-04-2020

  1. Godkendt
  2. Taget til efterretning

Punkt 23 Opstart af Get2Sport

Sagsresumé

I Budget 2020 fremgår det, at der afsættes 200.000 kroner til indgåelse af en samarbejdsaftale med Get2Sport. Der skal træffes en beslutning om placering og brug af midlerne.

 

Sagsbeskrivelse:

I Budget 2020 fremgår det, at der afsættes 200.000 kroner til indgåelse af en samarbejdsaftale med Get2Sport, som skal medvirke til at flere unge med sociale udfordringer bliver en del af det aktive fritidsliv i Fredericia.

 

Get2sport er en del af Danmarks Idrætsforbund og har jævnfør deres hjemmeside:

”…til formål at sikre et velfungerende idrætsforeningsliv ved at aflaste de frivillige kræfter i idrætsforeninger i de udsatte boligområder, så de frivillige kan koncentrere sig om træningen og klubdriften i stedet for at sande til i praktiske og sociale problemer.”

 

Projektet forankres lokalt og arbejder ud fra lokale forhold og udfordringer og i et tæt samspil med lokale aktører og foreninger.

 

Der har været afholdt indledende møder mellem Fredericia Kommune, Danmarks Idrætsforbund (Get2Sport), og den boligsociale helhedsplan. I forligsteksten til budgettet er de 200.000 kroner betinget af medfinansiering fra de to samarbejdspartnere. De støtter begge op om samarbejdet. Den boligsociale helhedsplan er sat i spidsen for at få konkretiseret et samarbejde i en projektbeskrivelse.

 

Det foreslås, at midlerne placeres i sekretariatet for den boligsociale helhedsplan, så indsatsen kommer helt tæt på borgeren og kommer helt tæt på øvrige indsatser.

 

Der er vedhæftet et bilag, hvor der står lidt mere om konceptet Get2Sport.

 

Denne sagsfremstilling fremsættes samtidig til beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Børne- og Skoleudvalget samt til orientering i Sundhedsudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Midlerne til Get2sport tages fra puljen Integrationsfremmende tiltag under Integration. Der afsættes 200.000 kroner jævnfør forligsteksten i Budget 2020 til indgåelse af en samarbejdsaftale med Get2Sport. Midlerne er 1-årige.

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Social- og Beskæftigelsesområdet indstiller,

1)       At Social- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Børne- og Skoleudvalget godkender, at midlerne placeres i sekretariatet for den boligsociale helhedsplan.

2)       At Social- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Børne- og Skoleudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget til godkendelse af, at midlerne benyttes til indgåelse af en samarbejdsaftale med Get2Sport.

3)       At Sundhedsudvalget tager sagen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 01-04-2020

  1. Godkendt
  2. Godkendt
  3. Taget til efterretning

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 01-04-2020

  1. Godkendt
  2. Godkendt
  3. Taget til efterretning

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 01-04-2020

  1. Godkendt.
  2. Godkendt.
  3. Taget til efterretning.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 01-04-2020

  1. Godkendt.
  2. Godkendt.
  3. Taget til efterretning.