Børne- og Skoleudvalget - 23-03-2023

Referat
Dato:
Torsdag, 23 marts, 2023 - 08:30
Hent som fil:
Dagsorden publiceret:
Tirsdag, 21 marts, 2023 - 14:14
Referat publiceret:
Fredag, 24 marts, 2023 - 11:45

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-03-2023

Godkendt.

Punkt 2 Orienteringssag: Regnskab 2022 - Børne- og Skoleudvalget

Sagsresumé

Regnskab 2022 viser et merforbrug på udvalgets serviceudgifter på 41,1 mio. kr. og på overførselsudgifter er merforbruget på 0,4 mio. kr.

 

På centrale refusionsordninger viser regnskabet en merindtægt på 10,3 mio. kr. og på skattefinansierede anlæg er der en mindreudgift på 62,4 mio. kr.

 

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med regnskabsafslutningen har forvaltningen udarbejdet en opgørelse af regnskabet 2022.

 

Regnskabet behandles indledningsvis i fagudvalgene. Herefter sendes regnskabet videre til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget og afslutningsvis Byrådet.

 

Tabel 1, viser udvalgsområdets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved det vedtagne og korrigerede budget samt regnskabet for 2022.

 

Tabel 1

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Regnskab

Afvigelse til korrigeret budget

Serviceudgifter

968,6

968,5

1.009,5

-41,1

Dagtilbud, Skoler og Fritid

806,4

808,4

816,2

-7,9

Familie og børn

162,3

160,1

193,3

-33,2

Overførselsudgifter

7,5

10,6

10,9

-0,4

Dagtilbud, Skoler og Fritid

0,0

0,0

0,5

-0,5

Familie og børn

7,5

10,6

10,5

0,1

Centrale refusionsordninger

-3,1

-4,0

-14,3

10,3

Familie og børn

-3,1

-4,0

-14,3

10,3

Skattefinansieret anlæg

41,2

92,7

30,3

62,4

Familie og børn

41,2

92,7

30,3

62,4

 

SERVICEUDGIFTER

Udvalget har i 2022 et merforbrug på serviceudgifter på 41,1 mio. kr., hvor 33,2 mio. kr. vedrører afdelingen Familie og Børn og 7,9 mio. kr. vedrører Dagtilbud, Skoler og Fritid. Afvigelsen til det korrigerede budget kan specificeres til følgende:

 

Dagtilbud, Skoler og Fritid:

-          Folkeskoler, merudgifter på ca. 5,6 mio.kr.

  • Merudgifter vedr. modtagerklasser vedr. flygtninge ca. 1,3 mio. kr.
  • Merudgifter vedr. podeopgaver på ca. 1,7 mio. kr.
  • Merudgifter vedr. specialskoler, især mellemkommunale betalinger, på ca. 1,8 mio. kr.
  • Øvrige mindre afvigelser som samlet set giver merudgifter på 0,8 mio.kr.

 

-          Fritid, mindreudgifter på ca. 0,6 mio.kr.

  • Mindreudgifterne vedr. primært Gasværksgrunden og Ungdommens hus.

 

-          Dagtilbud, merudgifter på ca. 3,0 mio.kr.

  • Merudgifter vedrørende tilbagebetaling af dagtilbudstakster på ca.  8,8 mio. kr.
  • Generelt tilbagehold samt rekrutteringsvanskeligheder, mindreudgifter på ca. - 5,9 mio.kr.

Familie og børn:

-          Tilbud til børn og unge med særlige behov, merudgifter på ca. 31,8 mio. kr.

  • Merudgifter vedr. forbyggende foranstaltninger på ca. 10,0 mio.kr.
  • Merudgifter vedr. anbringelser på ca. 21,8 mio.

-          Øvrige merudgifter vedr. eksterne projekter og administration på samlet set 1,3 mio. kr.

 

OVERFØRSELSUDGIFTER

Udvalget har i 2022 et merforbrug på overførselsudgifter på 0,4 mio. kr., hvor merudgifter på 0,5 mio. kr. vedrører afdelingen Dagtilbud, Skoler og Fritid og mindreudgifter på 0,1 mio. kr. vedrører Familie og Børn. Afvigelsen til det korrigerede budget kan specificeres til følgende:

 

Dagtilbud, Skoler og Fritid:

  • Merudgifter vedr. hjemmetræning på 0,5 mio. kr.

Familie og Børn:

  • Netto mindreudgifter vedr. kontante ydelser på 0,1 mio. kr. 

 

CENTRALE REFUSIONSORDNINGER

Udvalget har i 2022 en merindtægt vedr. centrale refusionsordninger under afdelingen Familie og Børn på 10,3 mio. kr. De øgede refusioner er en konsekvens af merudgifterne vedr. anbringelser.

 

SKATTEFINANSIEREDE ANLÆG

Udvalget har i 2022 en mindreudgift vedr. anlæg under afdelingen Familie og Børn på 62,4 mio. kr. Afvigelsen til det korrigerede budget omhandler primært projekterne vedr. ny daginstitution Madsbyarken og De Orange Haller og skyldes tidsmæssige forskydninger.

Økonomiske konsekvenser

Se sagsbeskrivelse

Vurdering

Se sagsbeskrivelse

Indstillinger

Direktionen indstiller:

  1. At regnskab 2022 godkendes og fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet i en samlet sag for alle udvalg vedrørende kommunens samlede regnskab.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-03-2023

Godkendt, og sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet i en samlet sag

 

Punkt 3 Beslutningssag: 1. budgetopfølgning 2023 for Børne- og Skoleudvalget

Sagsresumé

På området for Familie og Børn forventes betydelige merudgifter i en størrelsesorden på ca. 36 mio. kr. Merudgifterne vedrører primært anbringelser, herunder opholdssteder, aflastning, døgninstitutioner mv.

 

Den forventede merudgift modsvares delvist af merindtægter vedr. den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager på ca. 15 mio. kr. Merudgifterne er omfattet af servicerammen, hvorimod merindtægterne ikke indgår i servicerammen.

 

Udvalget behandler på en særskilt sag under punktet ”Forslag til kompenserende handlinger i forhold til forventet merforbrug i 2023”, forslag til kompenserende tiltag som skønnes at medføre mindreudgifter på 21 mio.kr. (Samme sag behandles på Unge- og Uddannelsesudvalget den 28. marts 2023).

 

På området for Skole, Dagtilbud og Fritid er der 2 udfordringer i forhold til budgetoverholdelse.

  • For det første er der behov for at reducere antallet af lærere / pædagoger, hvilket udvalget ligeledes behandler i ovennævnte særskilte sag. Såfremt der ikke foretages reduktioner i antallet af stillinger eller øvrige tiltag, så vil dette medfører en budgetudfordring på ca. 15,3 mio. kr.
  • Hertil kommer at dagtilbudstaksterne vedr. 2021 og 2020 er blevet genberegnet, og det skønnes at medføre en netto merudgift på ca. 16 mio. kr. Heraf forslås 10 mio. kr. finansieret af den i budgetforlig 2023 afsatte pulje i vedrørende éngangsudgifter som er afsat under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Den resterende udfordring på 6 mio. kr. drøftes af udvalget.

Der søges tekniske tillægsbevillinger med modpost på andre udvalg vedr. serviceudgifter på i alt 2,299 mio. kr.

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger direktøren økonomien for de respektive områder.

 

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen efterfølgende behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byråd. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om overholdelse af korrigeret budget, serviceramme og udvalgets anlægsbudget.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes ved tillægsbevillinger, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifter. Hvis fagområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal der anvises finansiering inden for udvalgets ramme.

 

Udvalgets samlede økonomi fremgår af tabel 1.

Tabellen viser det korrigerede budget fordelt på hovedområder. Tabellen viser ligeledes ansøgte tillægsbevillinger til godkendelse i forbindelse med denne budgetopfølgning, og det korrigerede budget efter godkendelse af disse tillægsbevillinger.

 

Den sidste kolonne i tabellen viser den forventede forbrugsprocent med den nuværende forventning til udgifterne, såfremt der ikke foretages kompenserende handlinger. Kompenserende handlinger behandles på særskilt dagsordenspunktet ”Forslag til kompenserende handlinger i forhold til forventet merforbrug i 2023”.

 

Det fremgår af tabellen at det samlede budget for Børne- og Skoleudvalget vedr. serviceudgifter er 972,9 mio. kr. I 2023 og der ansøges om følgende tillægsbevillinger, som er finansieret af tilsvarende modpost på andre udvalg, på i alt 12,3 mio. kr.:

 

-          Der søges om tillægsbevilling på 10 mio.kr. vedr. området for Dagtilbud, Skole og Fritid, finansieret at den afsatte pulje vedr. éngangsudgifter som er afsat under Økonomi- og erhvervsudvalget.

-          Udmøntning af beslutningen i Budget23 omkring finansieringen af arbejdsskadeforsikring. En del af beslutningen omhandler at det centralt afsatte budget decentraliseres. For Børne- og Skoleudvalget er der tale om 2.128 t. kr.

-          Udbetaling fra fleksjobpuljen på 139 t. kr.

-          Elevfordelingsmodellen fordeler 32 t.kr. til skoleområdet (0.-9. klasse).

 

Tabel 1 Børne- og Skoleudvalget, drift og anlæg

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Søges om godkendelse ved 1. BO 2023

Korrigeret budget efter godkendelse, 1. BO 2023

Prognose uden kompenserende handling*)

Serviceudgifter

992,085

972,867

12,299

985,166

106%

Dagtilbud, Skoler og Fritid

820,457

807,128

12,086

819,214

103%

Familie og Børn

171,628

165,739

0,213

165,952

122%

Central refusionsordning

-6,619

-6,619

-15,000

-21,619

100%

Overførselsudgifter

10,814

10,814

0

10,814

100%

Anlæg

14,5

14,5

0

14,500

100%

*) Kompenserende handleringer / indsatser behandles på et særskilt dagsordenspunkt, ”Forslag til kompenserende handlinger i forhold til forventet merforbrug i 2023”.

 

På mødet vil aktuel status på indsatsområder fra Budget 2023 blive præsenteret og vil efterfølgende indgå i en samlet præsentation, for alle udvalg, til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

SERVICEUDGIFTER

Familie og Børn

Budgettet for Familie og Børn er på 165,7 mio. kr. vedrørende serviceudgifterne, og det forventede merforbrug er på omkring 36,0 mio. kr. Den forventede afvigelse medfører et forventet regnskab på 202,0 mio. kr. Dette giver en forbrugsprognose på 122 pct. af det korrigerede budget.

 

De stigende udgifter, og dermed merudgiften på 36 mio. kr., vedrører især anbringelser. Visitationen til anbringelser sker fra to afdelinger under to forskellige fagudvalg, hhv. afdelingen Familie og Børn (placeret under Børne- og Skoleudvalget) og Ungdomsrådgivningen (placeret under Unge- og Uddannelsesudvalget), men udgiften til selve anbringelserne er samlet under Børne- og Skoleudvalget.

 

Forventningen er at udgiftsstigningen især skyldes en stigning i særligt dyre enkeltsager, og dermed er stigningen ledsaget af en forventning om øget refusion på ca. 15 mio. kr. (ikke omfattet af servicerammen).

 

Tendenserne for udgiftsstigningen peger ligeledes i retning af en stigende kompleksitet i sagerne, som medfører et behov for større indsats.  Hertil er vurderingen at en del af udgiftsstigningen skyldes stigende priser hos eksterne leverandører.

 

Der er igangsat et analysearbejde i forhold til at kortlægge de mere præcise årsager til disse stigninger.

For at imødegå udgiftsstigningen har forvaltningen udarbejdet forskellige handlemuligheder som medfører kompenserende mindreudgifter. Der er udarbejdet forslag til kompenserende indsatser for samlet set 21 mio. kr. der vedrører både Unge- og Uddannelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalget.  Hertil er der sket en berigtigelse af bogføringen af STU, således at denne fremadrettet sker udenfor servicerammen, hvilket aflaster servicerammen i 2023 med ca. 8 mio. kr.

 

Disse kompenserende handlinger er ikke indregnet i tabel 1.

Under punktet ”Forslag til kompenserende handlinger i forhold til forventet merforbrug i 2023” behandler Børne- og Skoleudvalget forslagene til kompenserende indsatser. Samme sag behandles på Unge- og Uddannelsesudvalget den 28. marts 2023.

 

Såfremt der vedtages kompenserende besparelser på 21 mio. kr. vil merudgiften på 36 mio. kr. være finansieret, som følge af forventningen om øget refusion på 15 mio. kr. Der vil dog være en servicerammeudfordring, da merindtægterne vedr. refusion er undtaget servicerammen.

 

Forbruget på Familie og Børn i de foregående år

I diagrammet herunder fremgår regnskabet for 2019 til 2022, fremskrevet til 2023 prisniveau, vedrørende serviceudgifter for Familie og Børn samt det korrigerede budget 2023. Forskellen mellem regnskab 2022 og budget 2023 er 34 mio.kr. Der skal dog korrigeres for, at der i 2023 er flyttet opgaver til Unge- og Uddannelsesudvalget for ca. 6 mio. kr., jf. beslutningen på Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-12-2022 omkring budgetomplaceringer i forbindelse med etableringen af Ungeenheden.  

 

Dagtilbud, Skoler og Fritid

På området for dagtilbud og skoler er der konstateret 2 udfordringer.

  • Dels er der genberegnet dagtilbudstaktser vedr. 2021 og 2020 og genberegningen skønnes at medfører en netto merudgift på 16 mio.kr. Udvalget behandler gentegningen på en særskilt sag under punktet ” Status på genberegning af dagtilbudstakster for 2021 og tidligere år”.

Som en delvis finansiering heraf søges der 10 mio. kr. tillægsbevilliget med modpost på den afsatte pulje til éngangsudgifter under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Den resterende udfordring på forventeligt 6 mio. kr. vil give en merudgift såfremt der ikke findes finansiering eller kompenserende tiltag hertil.

  • Hertil kommer at det skønnes nødvendigt at reducere antallet af stillinger vedrørende lærer og pædagoger. Situationen omkring reduktionen af stillinger behandles af udvalget særskilt under punktet ”Forslag til kompenserende handlinger i forhold til forventet merforbrug i 2023”. Såfremt der ikke besluttes reduktioner eller lignende tiltag, så vil det medfører at der forventes en yderligere merudgift i 2023 på ca. 15,3 mio. kr.

Uden kompenserende tiltag forventes der en forbrugsprocent på Dagtilbud, Skoler og Fritid i 2023 på 103 pct., svarende til en merudgift på 21,3 mio. kr. jf. tabel 1.

Forbruget på Dagtilbud, Skoler og Fritid i de foregående år

I 2022 var der en mindre budgetoverskridelse på 0,97 pct. svarende til 7,9 mio. kr. ud af et korrigeret budget i 2022 på 808,4 mio. kr.  

 

Det kan generelt bemærkes at budgettet i 2023 er mindre end forbruget i de seneste par år, når tidligere års forbrug fremskrives til 2023 prisniveau.

 

Budgettet for 2023 er ca. 32 mio. kr. lavere end forbruget for 2022, når 2022 forbruget er fremskrevet til 2023 prisniveau. Denne difference skal dog korrigeres for at der i 2022 blev afregnet i forhold til for høje dagtilbudstakster vedr. 2022 svarende til ca. 9 mio. kr., samt at der i 2023 er flyttet opgaver fra Børne- og Skoleudvalget til Unge- og Uddannelsesudvalget for ca. 13,5 mio. kr., vedr. Ungeenheden. Dermed er forskellen mellem forbrug i 2022 i 2023 prisniveau og Budget23 på ca. 9 mio. kr. 

 

 

Skoleområdets almenområde

Som et generelt opmærksomhedspunkt på skoleområdet bør der være opmærksomhed omkring hvorvidt det almene skoleområde presses af stigende udgifter fra det ikke-almene skoleområde. Det gælder f. eks. specialområdet, mellemkommunale betalinger vedr. børn anbragt i andre kommuner, stigende priser vedr. privatskoler og evt. udgifter forbundet med nye modtageklasser for flygtninge eller lignende. Forvaltningen vil følge udviklingen og arbejde med kortlægning af udgiftsudviklingen inden for disse områder.

 

OVERFØRSLER

Der forventes ingen afvigelser vedr. overførsler.

 

CENTRALE REFUSIONSORDNING

Som følge af de forventede merudgifter vedr. anbringelser forventes der øgede indtægter vedr. den centrale refusionsordning på ca. 15 mio.kr. 

 

ANLÆG

Der forventes ingen afvigelser vedr. anlæg.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt de kompenserende indsatser vedtages, som behandles på udvalget under punkt ”Forslag til kompenserende handlinger i forhold til forventet merforbrug i 2023”, så skønnes det at Børne- og Skoleudvalget vil få et forventet merforbrug på 6 mio. kr. i alt jf. nedenstående tabel 2. Der vil dog være en øget belastning af servicerammen på 13 mio.kr.

 

Såfremt der ikke besluttes kompenserende tiltag vedr. Familie og Børn samt Dagtilbud, Skoler og Fritid, så vil der være tale om et merforbrug på 42 mio. kr. og en servicerammeudfordring på 49 mio.kr.

Tabel 2 – Sammenfatning af forventning ved 1. BO på BSU

BSU, mio.kr. Opgørelse af forventede merudgifter

SER

OVF

SDE

I alt

Familie og Børn, merudgift vedr. primært anbringelser

36

 

 

36

Refusion, særligt dyre enkeltsager. Søges tillægsbevilliget

 

 

-15

-15

Kompenserende tiltag, se særskilt sag

-21

 

 

-21

Udfordring på skole og dagtilbud

15

 

 

10

Tiltag i forhold til skoler og dagtilbud, se særskilt sag

-15

 

 

-10

Genberegning af dagtilbudstakster vedr. 2021 og 2020

16

 

 

16

Finansiering fra pulje, ØEU, Søges tillægsbevilliget

-10

 

 

-10

STU, berigtigelse af bogføring (udgift flyttes fra SER til OVF)

-8

8

 

0

I alt

13

8

-15

6

 

 

 

 

 

I alt uden kompenserende tiltag

49

8

-15

42

SER = Serviceudgifter, OVF = Overførselsudgifter, SDE = Refusion vedr. særligt dyre enkeltsager.

Vurdering

Se sagsbeskrivelse og økonomiske konsekvenser.

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller, at Børne- og Skoleudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale Byrådet

  1. at godkende 1. budgetopfølgning for 2023.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-03-2023

Børne- og Skoleudvalget anbefaler til Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale Byrådet at godkende 1. budgetopfølgning for 2023.

 

Punkt 4 Beslutningssag: Forslag til kompenserende handlinger i forhold til forventet merforbrug i 2023

Sagsresumé

Børne- og Skoleudvalget og Unge- og Uddannelsesudvalget drøfter forvaltningens forslag til kompenserende handlinger, med henblik på at kunne nedbringe det forventede merforbrug i Familie og Børn og Ungdomsrådgivningen. 

 

Størstedelen af landets kommuner har de seneste år oplevet øgede udgifter til børn og unge med særlige behov. Denne tendens kan også mærkes i Fredericia Kommune, hvor forventningerne til udgifterne i 2023 giver et merforbrug på 36 mio. kr.

 

Børne- og skoleudvalget skal yderligere drøfte tiltag i forhold til at sikre budgetoverholdelse på skoleområdet, herunder reduktion i antallet af stillinger.

 

Sagsbeskrivelse:

KOMPENSERENDE HANDLINGER TIL AT NEDBRINGE DET FORVENTEDE MERFORBRUG PÅ 36 MIO. KR. PÅ FAMILIE OG BØRN

Familie og Børn og Ungdomsrådgivningen i Fredericia Kommune oplever, ligesom størstedelen af landets kommuner, et øget pres på udgifter i forbindelse med indsatser og forebyggende foranstaltninger til den gruppe af børn og unge, der har særlige behov og udfordringer.

 

Fredericia Kommunes udgifter til området for børn og unge med særlige behov er steget med en tredjedel fra 2020 til 2022. Det svarer til en budgetudfordring på 36 millioner kroner.

 

Det forventede merforbrug i 2023 rækker ind i både Børne- og Skoleudvalgets og Unge- og Uddannelsesudvalgets ansvarsområder, og de to udvalg skal drøfte forslag til finansiering af merforbruget, uagtet budgettets placering.

 

Baggrunden for de stigende udgifter er, at en øget andel af børn og unge i kommunen har brug for hjælp. Der er samtidig en højere grad af kompleksitet i de udfordringer børnene og de unge har og skal have hjælp til. Derudover opleves prisstigninger på eksterne tilbud og indsatser, som kommunen benytter.

 

Med stigningen i udgifterne følger Fredericia Kommune den nationale tendens, uagtet at kommunens samlede udgifter til området fortsat vil være mindre end hos sammenlignelige kommuner.

 

Udviklingen på både nationalt og lokalt plan er blevet fulgt nøje af forvaltningen og der arbejdes stadigt med at forbedre data på området ved at udvikle prognoseredskaberne, budgetmodellen og opfølgningsredskaberne i samarbejde med et analysefirma.

 

Det er vigtigt at Fredericia Kommune fortsat kan yde hjælp til de børn og unge, som har behov for det, og forvaltningen har derfor sat fokus på, hvordan ressourcerne hertil kan optimeres og budgetterne på sigt kan overholdes inden for fagudvalgenes ansvarsområder. Konkret er der igangsat fælles og ledelsesdrevne visitationer på tværs af familierådgivningen og ungdomsrådgivningen, som skal skabe grundlag for et ensartet og passende serviceniveau. Derudover arbejdes på at kunne tilbyde en bredere lokal vifte af foranstaltninger end i dag. Der er desuden etableret samarbejde med et analysefirma, som skal bidrage til at forbedre indsatserne og arbejdet med den unge målgruppe.

 

På Børne- og Skoleudvalgsmødet d. 23. februar og Unge- og Uddannelsesudvalget d. 28. februar forelagde forvaltningen forslag til kompenserende indsatser i forhold til merforbruget på 36 mio. kr. Oplægget fra disse møder er vedlagt som bilag.

 

Forslag til kompenserende indsatser i forhold til det forventede merforbrug i 2023

Ud over de ovennævnte igangsatte tiltag i Familie og Børn og Ungdomsrådgivningen, har forvaltningen nedenstående forslag til kompenserende indsatser i forhold til finansiering af merforbruget for 2023 inden for de to udvalg.

1.Tiltag i Familie og Børn samt Ungdomsrådgivningen, Børne- og Skoleudvalget: ca. 8 mio. kr.

Punkt

Initiativ

Kompenserende indsats

Konsekvenser

1A

1/3 anbringes i netværkspleje i stedet for familiepleje

2,0 mio. kr.

Familierådgivningen, Ungdomsrådgivningen og Familie og Ungdomscentret undervises i netværksinddragende metoder.

Undervisningen forventes at kunne medføre en øget opmærksomhed på ressourcer i familiens netværk.

Netværksfamilier modtager ikke løn, hvilket giver en besparelse. Det er også en faglig god løsning.

1B

Forventeligt muligt at hjemgive 3 sager

1,3 mio. kr.

Fremadrettet vil der være et stærkt fokus på anbringelsessagerne, både i forhold til økonomi, formål med anbringelsen og inddragelse af netværk under anbringelsen.

1C

Gennemgang af eksisterende sager

0,8 mio. kr.

I sagsgennemgang vil der fremadrettet være fokus på om barnet er anbragt det rette sted, om kontrakten stemmer overnes med barnets støttebehov, og om kontrakterne genforhandles ved hver opfølgning.

1D

Færre udgifter til eksterne leverandører

3,9 mio. kr.

I sagsgennemgang af eksterne køb primo 2023, er der flere sager hvor indsatsen med fordel kan løses internt. Der er skærpet fokus på om eksterne leverandører lever op til aftalte ydelser og priser.

I alt fra familie, børn og ungdomsrådgivningens område

8,0 mio. kr.

Beløbet forventes at kunne spares fuldt ud i 2023.

 

Sammenfattende er forslagene til kompenserende handlinger på familieområdet udtryk for en vedvarende faglig tilgang på området for familier, børn og unge.  Denne tilgang giver udviklingsmæssigt og økonomistyringsmæssigt mening, da denne tilgang i højere grad vil kunne bidrage til at løse de udfordringer området mødes af.

 

Bilag vedlagt som uddyber ovenstående tilgang.

 

2. Reduktion, tilbageholdenhed og udskydelse af ikke i gang satte indsatser fra Budget23 på Børne- og Skoleudvalget: ca. 10,150 mio. kr.

Punkt

Initiativ

Kompenserende indsats

Konsekvenser

2A

Dagtilbud: Personale-sammensætning og andre pasningsformer

3,505 mio. kr.

(kun indeværende år)

Grundet udfordringer med at finde uddannede pædagoger, kan besparelsen delvis findes ved at uddannelsesgraden i 2023 er lavere end 70 % uddannede pædagoger, som er budgetmæssigt forudsat.

Den resterende finansiering forventes dækket via andre pasningsformer herunder dagpleje, pasning i eget hjem grundet lavere søgning end forventet.

2B

Skoler: Færre traineestuderende optaget (bevillingsmæssigt placeret under UUD)

3,0 mio. kr.

(kun indeværende år)

Undlade at starte hold i 2023

 

2C

Skoler: Mellemform Kognitivt udfordrede elever

0,417 mio. kr.

(kun indeværende år)

Opstart af mellemform udskydes fra 01.08. 2023 til 01.01 2024.

2D

Skoler: Generel opbremsning

2,844 mio. kr.

(kun indeværende år)

Besparelse på den andel af det samlede budget på skoleområdet, der ikke er udlagt til skolernes basisbudget.

Medfører et lavere serviceniveau i 2023 og risiko for at det medfører underskud på skolernes regnskab 2023.

2E

PPR og sundheds-pleje: Ramme-besparelse

0,434 mio. kr.

(kun indeværende år)

Ubesat stilling forventes at dække hovedparten af besparelsen.

I alt fra dagtilbud- og skoleområdet

10,150 mio. kr. i inde-værende år

Beløbet kan spares fuldt ud i 2023

 

3. Reduktion, tilbageholdenhed og udskydelse af ikke i gang satte indsatser fra Budget23 på Unge- og Uddannelsesudvalget: ca. 2,85 mio. kr.

Punkt

Initiativ

Kompenserende indsats

Konsekvenser

3A

 

Fritid: Gasværks-grunden

0,250 mio. kr.

(kun indeværende år)

Lavere aktivitetsniveau på Gasværksgrunden. Aktiviteter vil skulle dækkes af eksisterende personale fra Ungdommens Hus.

3B

Fritid: F**weeks

0,500 mio. kr.

(kun indeværende år)

Færre aktiviteter i sommerperioden med eksterne leverandører – dvs. større fokus på sociale aktiviteter, egne aktiviteter og udvalgte højdepunkter. Denne besparelse vil desuden betyde nedlæggelse af skøjtebanen i år – hvilket også vil generere 250.000 kr. besparelse hos Ejendomsafdelingen.

 

3C

Fritid: Ungebyråd (bevillingsmæssigt placeret under BSU)

0,100 mio. kr.

(kun indeværende år)

Grundet et for lavt antal opstillede kandidater forventes der ikke noget formelt Ungebyråd i år.

3D

Uddannelse: Ungdomsskole

0,500 mio. kr.
 

(kun indeværende år)

Langsommere implementering af ambitionerne for Ungdomsskolens holdaktiviteter og højdepunkter. Aktiviteterne i Ungdomsskolen kan stadig udvides ift. sidste kalenderår.

3E

Uddannelse: Naturbasen

0,150 mio. kr.

(kun indeværende år)

Ingen yderligere nyindkøb af udstyr til Grejbanken – samt kun presserende vedligehold.

3F

Uddannelse:
FGU-ramme

0,500 mio. kr.

(kun indeværende år)

Ingen konsekvenser da det modsvares af fald i antal studerende.

3G

Uddannelse:
STU

0,500 mio. kr.

(kun indeværende år)

Personalet skal løse flere opgaver end tidligere. Afskedigelser forventes ikke, men kan ikke afvises på nuværende tidspunkt.

3H

Unge- og uddannelses-området samlet: Pulje til Ungeenheden

0,150 mio. kr.

(kun indeværende år)

Langsommere implementering af Ungeenhed – især ift. etablering af mulige, nye tilbud.

3I

Unge- og uddannelses-området samlet: Generel opbrems-ning

0,200 mio. kr.

(kun indeværende år)

Udskydelse af ansættelser.

I alt fra unge- og uddannelses-området:

2,85 mio. kr.

Besparelsen går på tværs af BSU og UUD.

Beløbet kan spares fuldt ud i 2023, men er ikke varig.

 

Derudover foreslås at undersøge følgende handlemuligheder:

  • Omkontering fra udgifter til STU til udenfor servicerammen (fordelt efter budgetandel).
  • Finansiering fra kommunens bufferpulje.
  • Finansiering fra øvrige udvalg.

 

Familie og børn indstiller med kompenserende handlinger, at kunne reducere merforbruget med 8 mio. kr. i 2023 og frem.

 

Dagtilbud, Skoler og fritid forventer at kunne reducere merforbruget med 10,150 mio. kr. 2023 ved brug af kompenserende handlinger. Reduktionen er kun gældende for 2023.

 

Unge- og Uddannelse indstiller kompenserende handlinger, der vil kunne reducere merforbruget med 2,850 mio. kr. i 2023. Reduktionen er kun gældende for 2023.

 

TILTAG MED HENBLIK PÅ AT HÅNDTERE DE ØKONOMISKE UDFORDRINGER PÅ SKOLEOMRÅDET, MERFORBRUG 15,3 MIO. KR.

Siden pressemeddelelsen d. 10. marts, vedrørende de varslede reduceringer, blev sat på pause, har forvaltningen udarbejdet flere forslag, der kan medvirke til budgetoverholdelse på skoleområdet.

 

Et forslag er, at forvaltningen gennemgår hvordan ledelsen er struktureret på dagtilbud, og finder mulige kompenserende handlinger i ledelsen af skoleområdet, dette vil forventeligt medføre en besparelse på 0,250 mio. kr.

Derudover arbejder forvaltningen med en alternativ løsning på merforbruget. Løsningen er at Børne- og Skoleudvalget søger byrådet om at dagtilbud og skolernes mindreforbrug i 2022 overføres til skoleafdelingen i 2023 svarende til 6,1 mio. kr. Overførslen mellem årene vil skabe pres på servicerammen, der kan skabes plads på servicerammen ved at tilbageholde 6,1 mio. kr. af bufferpuljen.

 

Med overførslen mellem årene, kan den resterende del af merforbruget, der ikke er placeret på Ullerupbæk, dækkes ved at skolerne målrettet og på tværs anvender naturlig afgang.

 

De ovenstående løsninger vil medføre at i stedet for at Børne- Skoleområdet nedlægger 22 stillinger, så implementerer området ovenstående løsninger og Ullerupbækskolen påtager sig det resterende ansvar for at reducere de 11 overtallige lærerstillinger og forflytter tre pædagogstillinger (se bilag: Uddybende notat)

Økonomiske konsekvenser

Ovennævnte kompenserende handlinger beløber sig til en samlet besparelse på 21 mio. kr. i 2023 til reducering af merforbruget på 36 mio. kr.

 

Derudover er der indstillet yderligere kompenserende handlinger og alternative løsninger, der vil bidrage til budgetoverholdelse på skoleområdet.   

 

Af ovenstående indstillinger er 8 mio. kr. varige på området for familie og børn.

Vurdering

Forvaltningen vurderer,

 

At de kompenserende indsatser på familieområdet vil give udviklingsmæssigt og økonomistyringsmæssigt mening, da tilgangen som er beskrevet i højere grad vil kunne bidrage til at løse de udfordringer området mødes af.

 

At de kompenserende indsatser på dagtilbud- og skoleområdet berører eksisterende serviceniveau.

 

At de kompenserende indsatser på uddannelsesområdet vil medføre langsommere implementering af ambitionerne på ungeområdet.

 

At de kompenserende indsatser på fritidsområdet vil medføre langsommere implementering af fritidspolitikken for unge.

 

At de yderligere alternative løsninger og kompenserende handlinger på Børne- og Skoleudvalget vil bidrage til budgetoverholdelse på skoleområdet.

 

Punkterne 2D, 4B og 4C har effekt på serviceniveau og overførsler mellem årene hvorfor punkterne skal indstilles til godkendelse på Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet. De øvrige punkter i indstillingen vurderes ikke til at påvirke serviceniveau, hvorfor de kan besluttes i udvalget.

 

Forvaltningen indhenter bemærkninger fra relevante FMU om forslagenes påvirkning af arbejdsmiljøet og medbringer dem til udvalgets behandling den 23. marts og 28 marts.

Indstillinger

 Forvaltningen indstiller, at: 

1)       Følgende korrigerende besparelser til dækning af merforbruget på 36 mio. kr. godkendes og punkt 2D sendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til endelig godkendelse

-          Tiltag i Familie og Børn samt Ungdomsrådgivningen, svarende til ca. 8 mio. kr.

  • 1A: 1/3 anbringes i netværkspleje i stedet for familiepleje
  • 1B: Forventeligt muligt at hjemgive 3 sager
  • 1C: Gennemgang af eksisterende sager
  • 1D: Færre udgifter til eksterne leverandører

-          Reduktion, tilbageholdenhed og udskydelse af ikke i gang satte initiativer fra Budget23 på dagtilbud- og skoleområdet, svarende til ca. 10,150 mio. kr. Forvaltningen

  • 2A: Personale-sammensætning og andre pasningsformer
  • 2C: Mellemform Kognitivt udfordrede elever
  • 2D: Generel opbremsning
  • 2E: Ramme-besparelse

 

-          Reduktion, tilbageholdenhed og udskydelse af ikke i gang satte initiativer fra Budget23 på unge- og uddannelsesområdet, svarende til ca. 0,1 mio. kr.

  • 3C: Ungebyråd

 

2)       Tiltag med henblik på at håndtere de økonomiske udfordringer på skoleområdet godkendes og punkt 4B og 4C sendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til endelig godkendelse:

  • 4A: Ledelsesstruktur på dagtilbud/skoleområdet, 0,250 mio. kr.
  • 4B: Overførsel af mindreforbrug fra 2022
  • 4C: Reducering af stillinger og forflytning

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-03-2023

Børne- og Skoleudvalget har besluttet følgende:

 

Forslag 1A, 1B, 1C og 1D: Godkendt

 

Forslag 2A: Godkendt, med den tilføjelse at udvalget pointerer, at forvaltningens udmøntning af besparelsen stadig skal sikre at der ansættes så stor en andel af pædagoger, der er mulighed for.

 

Forslag 2C: Besparelsen godkendes, med den bemærkning at tiltaget ikke skal udskydes, men vil blive startet op til august som planlagt med eksisterende personale. 

 

Forslag 2D: Godkendt, med den ændring at besparelsen på 2,844 mio. kr. skal findes på generel opbremsning på dagtilbud og skolernes ramme.

 

Forslag 2E.: Besparelsen godkendes med den præcisering at dette ikke er en rammebesparelse, men at den planlagte opnormering udskydes til efter sommerferien 2023.

 

Forslag 3C: Godkendt, men den tilføjelse at det resterende beløb på 30.000 kr. anvendes på andre former for demokratisk deltagelse blandt unge i Fredericia kommune ind til et nyt Ungebyråd kan vælges.

 

Forslag 4A: Godkendt

 

Forslag 4B: Anbefales

 

Forslag 4C: Varslede afskedigelser på Ullerupbæk reduceres fra 11 til 8 lærerstillinger. Tre lærere og tre pædagoger omplaceres. Der indføres ansættelsesstop af lærere på tværs af distrikterne indtil budgetudfordringen er løst.

 

Punkt 5 Beslutningssag: Status på genberegning af dagtilbudstakster for 2021 og tidligere år

Sagsresumé

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af taksterne for budget 2022 besluttet, at der skulle udarbejdes en ny beregningsmodel vedrørende dagtilbudstakster samt at taksterne for 2022 og tidligere år skulle genberegnes.

 

De genberegnede 2022-takster blev vedtaget i Byrådet d. 12. september 2022. Af sagen fremgik desuden en plan for genberegningen af taksterne for tidligere år.

 

Denne sag indeholder en status på genberegningen af de tidligere år. Herunder det konkrete resultatet af genberegning af taksterne for 2020 og 2021 til politisk godkendelse i Byrådet.

 

De økonomiske konsekvenser af genberegningen af taksterne for 2020 og 2021 skønnes til at være en samlet merudgift på ca. 16 mio. kr.

 

Sagsbeskrivelse:

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af taksterne for budget 2022 besluttet, at der skulle udarbejdes en ny beregningsmodel vedrørende dagtilbudstakster samt at taksterne for 2022 og tidligere år skulle genberegnes.

 

De genberegnede 2022-takster blev vedtaget i Byrådet d. 12. september 2022.

 

I forhold til genberegning af tidligere år, er status nu, at det kan konstateres, at der fortsat er differencer i takstberegningerne for så vidt angår forældrebetalingen for børnehaver samt tilskud til private aktører for årene 2020 og 2021.

 

Forældre til børn i kommunal dagpleje samt børn i kommunale vuggestuer (0-2 år) er ikke berørt, da beregningerne her ikke har været for høje.

 

Resultatet af genberegningerne kan ses i bilaget til denne sag.

 

De genberegnede takster og tilskud jf. tabellerne ovenfor skal efter Børne- og Skoleudvalgets godkendelse videresendes til godkendelse i henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet, hvorefter de vil være gældende.

 

Efter vedtagelse af de genberegnede takster, vil der igangsættes en tilbagebetaling til de forældre, som har betalt for høj takst i de pågældende år samt de private aktører, som har fået for lidt i tilskud.

 

Der vil i lighed med tidligere ikke ske reguleringer i forhold til takster, som tidligere har været beregnet for lavt.

 

Generelt foretages genberegningerne for ét kalenderår ad gangen, indtil det er identificeret, hvornår differencerne i takstberegningerne opstod.

 

Taksten for pasning i kommunal dagpleje har i samtlige 3 år 2020, 2021 og 2022 vist ikke at være beregnet for højt. Det indstilles derfor, at det besluttes, at det ikke længere er nødvendigt at genberegne denne takst.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser af genberegningen af taksterne for 2020 og 2021 skønnes til at være en samlet merudgift på ca. 16 mio. kr.

 

Det præcise beløb kendes først, når alle tilbagebetalingerne er foretaget, da der skal tages højde for justeringer ift. fripladstilskud, søskenderabatter mv.

 

Beløbet vil komme til udbetaling i 2023 og dermed belaste servicerammen i 2023.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur samt chef for Økonomi, Personale og IT indstiller, at Børne- og Skoleudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet, at:

  1. De genberegnede takster og tilskud på dagtilbudsområdet for 2020 og 2021, jf. bilag til denne sag, godkendes med tilbagevirkende kraft
  2. Tilbagebetaling for 2020 og 2021 til forældre og private aktører foretages hurtigst muligt
  3. Genberegning af takster og tilskud vedrørende 2019 og 2018 igangsættes i 2. halvår 2023
  4. Genberegning af taksten for kommunal dagpleje ikke foretages for 2019 og tidligere år

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-03-2023

Ad 1) Godkendt

Ad 2) Godkendt

Ad 3) Godkendt

Ad 4) Godkendt

 

Punkt 6 Beslutningssag: Samarbejdsaftale med DRC Integration - projekt Ny mor i Danmark

Sagsresumé

Fredericia Kommune har fået mulighed for at indgå en 3-årig samarbejdsaftale med DRC Integration (Dansk Flygtninge Hjælp) om implementering og forankring af projekt Ny mor i Danmark. Projektets målgruppe er gravide kvinder, samt mødre og deres babyer (alder 0-1 år). Mødrene har flygtninge- eller ikke-vestlig indvandrerbaggrund. Målgruppen inviteres med i lokale mødregrupper. Til at gennemføre aktiviteterne i mødregrupperne tilknyttes der 2-4 frivillige til hvert forløb. De frivillige indgår i DRC Integrations landsdækkende frivillignetværk og bliver klædt på til at indgå som en vigtig del af projektet.

 

Samarbejdsaftalen bygger på en projektbevilling fra Ole Kirk’s Fond, som DRC Integration har fået tildelt til en 3-årig projektimplementering i 10 kommuner fra 2023 til 2025.

 

Sundhedsplejen indgår som de primære i samarbejdet med DRC Integration.

 

Sagsbeskrivelse:

Undersøgelser har dokumenteret ulighed i trivsel og udvikling mellem børn med flygtninge- og indvandrerbaggrund og børn med etnisk dansk baggrund. Gennem projekt Ny mor i Danmark ønsker Fredericia Kommune at etablere et lokalt samarbejde mellem sociale organisationer, fagprofessionelle, frivillige og sundhedsplejen, der sammen sætter den nyeste viden om tidlig indsats for sårbare mødre og deres babyer i fokus. Evalueringer af projektet i andre kommuner, som tidligere har igangsat forløb, har vist, at der både er sociale, integrationsmæssige og økonomiske gevinster for kommunerne ved at iværksætte projekt Ny Mor i Danmark.

 

Projekt Ny mor i Danmark er finansieret af Ole Kirk’s Fond og vil blive implementeret over en 3-årig projektperiode fra januar 2023 og frem til den 31. december 2025 i 10 kommuner. DRC Integration er projektejer og dermed ansvarlig for at midlerne anvendes til det tildelte formål.

 

Projektets målgruppe er gravide kvinder samt mødre og deres babyer (alder 0-1 år). Mødrene har flygtninge- eller ikke-vestlig indvandrerbaggrund og er mindre repræsenteret i de traditionelle mødregrupper end mødre med etnisk dansk baggrund. En del af kvinderne i målgruppen bor i Korskærparken og Sønderparkens boligområder. Kvinderne inviteres med i mødregruppe af kommunens sundhedsplejersker i samarbejde med DRC Integration. Op til 24 mødre og deres babyer har mulighed for at blive en del af projektet i projektperioden. Mødregrupperne understøttes af DRC Integrations frivillige og fagprofessionelle medarbejdere, som har indgående kendskab til målgruppen, og derudover bidrager Mødrehjælpen med rådgivning og undervisning.

 

Projektet bliver evalueret med henblik på de deltagende kvinders udbytte og deres babyers trivsel. Der indsamles også erfaringer fra samarbejdet mellem offentlig myndighed og civilsamfund.

 

Fredericia Kommune forpligter sig ikke i aftalen til at sætte projektet i drift efter endt projektperiode. Senest medio 2025 er kommune dog forpligtet på at initiere en politisk proces med henblik på at afsøge målgruppe og rammer for en mulig forankring efter projektperioden.

 

Samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Den økonomiske medfinansiering er på 14.000 kr. som finansieres inden for rammen.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at Fredericia Kommune har mødre i målgruppen, der vil have stor gavn af fællesskabet med andre mødre i boligområdet, frivillige fra DRC Integration såvel som sundhedsplejen. 

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller, at samarbejdsaftalen godkendes.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-03-2023

Godkendt.

Punkt 7 Beslutningssag: TUBA aftale 2023

Sagsresumé

Samarbejdsaftalen med TUBA er udløbet og på den baggrund fremlægges en revideret aftale til godkendelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Samarbejdet med TUBA har eksisteret siden 2019. TUBA er en landsdækkende organisation under blå kors Danmark, der har til formål at yde terapi og rådgivning til personer i alderen 14-35 år, som er vokset op i familier med alkohol og/eller stofmisbrugsproblemer.

 

Aftalen har været på et årligt beløb til TUBA på 600.000 kr. (2019-niveau).

 

Aftaleperioden er udløbet, og det er på den baggrund, at der er udarbejdet et nyt udkast til aftale.

 

I det nye udkast til aftale er beløbet fremskrevet til 2023-niveau, hvilket giver et beløb på 641.200 kr.

 

På den baggrund kan der gennemføres forløb for cirka 35-40 personer. Der er pt. en venteliste på 19 personer til de individuelle forløb.

 

Der er udelukkende foretaget redaktionelle ændringer i aftalen.

 

Der arbejdes fra forvaltningens side på, at alle aftaler på det sociale område bliver 3 årige – og dermed også denne aftale.

Økonomiske konsekvenser

Der er indskrevet et tilskudsbeløb på 641.200 kr., hvilket svarer til beløbet på den tidligere aftale fremskrevet til 2023 niveau.

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at aftalen bør godkendes med de foreslåede ændringer.

Indstillinger

Direktionen indstiller til Senior- og Socialudvalget, Børne- og Skoleudvalget og Unge- og Uddannelsesudvalget, at det anbefales til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at:

  1. Aftalen godkendes.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-03-2023

Godkendt.

Punkt 8 Beslutningssag: Forlængelse af modtageklasser på Kirstinebjergskolen 2023-24

Sagsresumé

I forbindelse med flygtningestrømmen fra Ukraine i foråret 2022 blev der, ekstraordinært oprettet to modtageklasser på Kirstinebjergskolen Afd. Høgevej i skoleåret 2022-23. I modtageklasserne går børn og unge fra Ukraine, men også andre nyankomne børn uden danskkundskaber indskrives i modtageklasserne.

 

Det vurderes, at der er behov for at fortsætte med modtageklasserne på Afd. Høgevej i skoleåret 2023-24. 

 

Sagsbeskrivelse:

Den særlige flygtningesituation fra Ukraine har betydet, at Fredericia kommune, for en periode, har genetableret modtageklasser for at sikre plads til løbende at kunne tage imod ukrainske børn og unge.

 

Modtageklasserne er etableret på Kirstinebjergskolen Afd. Høgevej.

 

For at udnytte de afsatte ressourcer optimalt har modtageklasserne i 2022-23 været et tilbud til alle børn og unge i skolealderen 0.-9. klasse, der flytter til Fredericia, og som ikke har tilegnet sig danskkundskaber endnu.

 

Elevtallet i modtageklasserne er 1.marts 2023 på 25 elever. Heraf er 10 børn fra Ukraine.

Fra 1.august 2023 forventes en modtageklasse, hvor der i 2022/23 har været to modtageklasser.

Økonomiske konsekvenser

Modtageklassen finansieres inden for rammen.

 

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at der fortsat vil være en mindre andel af børn fra Ukraine i skoleåret 2023-24, der vil have behov for at gå i modtageklasse.

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller, at Børne- og Skoleudvalget giver forvaltningen bemyndigelse til fremadrettet at træffe beslutning om oprettelse og afvikling af modtageklasser.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-03-2023

Godkendt.

Punkt 9 Beslutningssag: Procesplan for en analyse af det samlede boligtilbudsområde

Sagsresumé

I denne sag præsenteres Senior- og Socialudvalget samt Børne- og Skoleudvalget for en procesplan for gennemførsel af en analyse af kommunens samlede botilbudsområde. Det vil sige botilbud for børn og unge, voksne samt ældre.

 

Sagsbeskrivelse:

I budget 2023 for Fredericia kommune blev forligspartierne enige om, at der var behov for en samlet og helhedsorienteret analyse af den fremtidige anvendelse af kommunens matrikler i forhold til borgere med behov for en bolig med kommunal støtte.

 

Fokus for den ønskede analyse er både at skabe et overblik over udækkede behov for bestemte typer af botilbud og at udarbejde et beslutningsgrundlag for mulig etablering af flere tilbud i egen kommune for dermed at begrænse behovet for at visitere til bo- og aflastningstilbud uden for kommunen. Analysen skal dække både børn, unge, voksne med særlige behov og ældre og tage udgangspunkt i de eksisterende matrikler i kommunen.  Analysen skal samtidig specifikt være med til at belyse hvilke behov og muligheder der er for en eventuel etablering af et ny plejehjem.

 

Der er afsat 0,75 mio. i budget 2022 til en analyse i forbindelse med etablering af et nyt plejehjem. Disse midler blev ikke brugt i 2022 og blev overført i budgetforliget for 2023 til samme formål.
Disse midler tænkes anvendt til gennemførsel af denne analyse.

 

Det er forvaltningens indstilling, at analysen vil danne grundlag for fremtidige beslutninger på det samlede botilbudsområde, bl.a. også set i lyset af den tidligere politiske beslutning om at optimere anvendelsen af de kommunalt ejede bygninger.

 

Procesplan

Denne sag præsenterer en procesplan for den ønskede analyse, med henblik på en forventningsafstemning og drøftelse i de udvalg, der ansvaret for de områder der analyseres.

Se bilag for selve procesplanen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser ved en godkendelse af procesplanen. Beslutningen om anvendelse af de 0,75 mio. der er sat af til en analyse, vil ske på et senere tidspunkt.

 

På det lidt længere sigt er hensigten med en samlet analyse at bidrage til de mest hensigtsmæssige og holdbare beslutninger på botilbudsområdet. Både for økonomien og for de af kommunens borgere, der kommer til at få behov for botilbud i fremtiden.

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at den bedste tilrettelæggelse af botilbudsområdet i kommunen, vil være at gennemføre en samlet analyse. På den måde vil der kunne skabes et overblik over alle de matrikler der kan bringes i spil, samtidig med at det samlede behov kan blive beskrevet.

 

Dette vil være det bedste grundlag at træffe beslutninger om eventuelt nybyggeri, renoveringer eller nedlæggelse af botilbud på tværs af kommunen. En konsekvens af dette er, at beslutningerne vil skulle afvente analysen, og at opstart af en eventuel byggeproces dermed ikke kan ske i indeværende år.

Indstillinger

Direktionen indstiller til Senior- og Socialudvalget samt Børne- og Skoleudvalget at:

Udvalgene godkender procesplanen.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-03-2023

Godkendt.

Punkt 10 Orienteringssag: Status vedrørende ny streetsportsfacilitet ved Ungdommens Hus

Sagsresumé

Byrådet besluttede i forbindelse med Budget20, at en ny indendørs facilitet til streetsport skal placeres i forbindelse med Ungdommens Hus, og indgå i et samspil med øvrige fritidsarenaer. Den nye streetsportsfacilitet etableres som en erstatning for De Orange Haller, som lukkede marts 2019.

 

En projektgruppe arbejder med realiseringen af den nye streetsportsfacilitet, og der vil på udvalgsmødet blive givet en status på indkomne høringssvar vedrørende ny lokalplan for området samt et revideret anlægsbudget og tidsplan.

 

Sagsbeskrivelse:

Etablering af ny indendørs streetsportsfacilitet ved Ungdommens Hus nødvendiggør en godkendelse af ny lokalplan for området. Byrådet sendte 30.jan. forslag til ny lokalplan i høring. På udvalgsmødet får udvalget en orientering om indkomne høringssvar. Byrådet forventes at godkende ny lokalplan i april.

 

I løbet af marts og april får unge med interesse for streetsport mulighed for at byde ind og komme med deres input til, hvad den nye facilitet meget gerne skal kunne og danne ramme om af streetsportsaktiviteter. Der afholdes blandt andet et maker-lab over to aftener i Bülows Makerspace den 17. og 20. april kl. 19-21 samt en workshop 22. april kl. 13.30–17.00 i Ungdommens Hus. Alle interesserede kan deltage 22.april, hvor der bliver mulighed for at drøfte forskellige temaer, som bygger på input fra unge samt eksperter/videnspersoner på landsplan.

 

Børne- og Skoleudvalget samt Unge- og Uddannelsesudvalget er velkommen til at deltage i workshoppen den 22.april.

 

Udvalget får under punktet et opdateret anlægsbudget samt tidsplan.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-03-2023

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 11 Beslutningssag: Unges inddragelse i Ungebyrådet og Studieforum

Sagsresumé

Det har de senere år været vanskeligt at få unge til at engagere sig i Ungebyrådet og Studieforum. Aktuelt kommer det til udtryk ved, at der er få unge opstillet til Ungebyrådet. Valget til Ungebyrådet er derfor ikke blevet gennemført som planlagt 8.marts.

 

Denne sag lægger op til en drøftelse i Børne- og Skoleudvalget og Unge- og Uddannelsesudvalget af, hvordan vi i Fredericia Kommune fremadrettet finder frem til nye former at være i dialog med de unge på. Hvordan får vi deres stemme sat i spil i fællesskab med andre så de prøver kræfter med deltagelse i demokratiet, og flere bliver engageret lokalt.

 

Sagsbeskrivelse:

Den unge generation er tilbageholdende med at involvere og engagere sig i formelle fora over længere tid. Det er en tendens som også ses på landsplan. Det har senest vist sig i forhold til tilslutningen af unge kandidater til Fredericia Kommunes Ungebyråd for unge i alderen 13-18 år samt i høringsorganet Studieforum, som er for unge fra 10. klasse, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser i Fredericia.

 

Fredericia Kommunes Ungebyråd

Opstillingsperioden for nye kandidater til Ungebyrådet 2023-2025 udløste blot 4 kandidaturer. Der kom tilsagn fra yderligere en ung efter opstillingsperiodens udløb i februar.

 

Fra ungebyrådets tidligere medlemmer ved vi at venskab, fællesskab, sammenhold, ansvar og indflydelse er vigtige elementer for deres engagement, og det at opleve at være en del af noget større. Hertil kommer at kunne blive inspireret sammen som fx ved at deltage i Ungdommens Folkemøde i Kbh.

 

Det kræver administrative ressourcer at understøtte forpligtende fællesskaber for unge fra 13 år til 18 år.

 

Studieforum

Studieforum blev etableret i 2018 og er dels et høringsorgan og dels et forum med fokus på at skabe et attraktivt unge- og uddannelsesmiljø på tværs af uddannelsesinstitutionerne i Fredericia. Trods flere tiltag er det ikke lykkes at få medlemmer fra samtlige uddannelsesinstitutioner med i Studieforum. Fredericia Gymnasium har været overrepræsenteret, mens flere af de øvrige uddannelsesinstitutioner ikke har været repræsenteret. Til planlægning og afholdelse af Studiestartsevent 2022 deltog otte unge fra Fredericia Gymnasium og to tidligere elever fra EUCL HTX og IBC. Det kræver en del administrative ressourcer at sikre deltagelse på møderne. Der afholdes ca. 6 møder årligt. En opgave i Studieforum har været at planlægge og afholde det årlige Studiestartsevent. Studieforum har også givet input til: Udvikling af unge- og uddannelsesmiljøet i Fredericia, revision af Byrådets Uddannelsespolitik, Fritidspolitik og campus i Kanalbyen. På det seneste møde skulle Studieforum have givet input til udviklingen af Kulturkasernen, men dette måtte aflyses pga. manglende tilslutning.

 

Der lægges op til en drøftelse af, hvordan vi fremadrettet kan skabe de rette betingelser for, hvordan de unges stemme kommer i spil, og hvordan de i fællesskab med andre kan prøve kræfter med deltagelse i forpligtende fællesskaber.

 

På baggrund af de eksisterende erfaringer er der behov for, at drøfte nye modeller for at inddrage og være i dialog med den unge generation fra 13 – 25 år.

 

På mødet deltager Min Christensen, Leder af Fredericia Fritid med et oplæg til inspiration.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at der er behov for at drøfte nye modeller for, hvordan vi i Fredericia Kommune inddrager og støtte op om de unges muligheder for at deltage i forpligtende fællesskaber.

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller, at udvalget går i dialog med de unge omkring nye modeller for, hvordan Fredericia Kommune fremadrettet kan lykkes med at inddrage og være i dialog med den unge generation fra 13 – 25 år.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-03-2023

Godkendt. Forvaltningen udarbejder konkrete forslag til nye modeller på baggrund af udvalgets input.

 

Punkt 12 Orienteringssag: Afrapportering af det pædagogisk tilsyn vedrørende private dagtilbud

Sagsresumé

Der er gennemført pædagogisk tilsyn i de private dagtilbud i henhold til tilsynsmodellen for dagtilbudsområdet. Tilsynsmodel blev besluttet af Børne- og Skoleudvalget den 8. december 2020 og betyder, at der føres tilsyn med kommunale, selvejende og private dagtilbud hvert andet år.

 

Det pædagogiske tilsyn af 7 private dagtilbud er afsluttet. Tilsynet er gennemført i efteråret 2022.

Alle 7 private dagtilbud er godkendt ved tilsyn.

 

Sagsbeskrivelse:

Kommunens pædagogiske tilsyn med alle dagtilbud i kommunen sker med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag i den pædagogiske læreplan, som er gældende for alle dagtilbud.

 

Forvaltningen benytter Rambølls digitale platform ´Hjernen og Hjertet´ til indsamling af en række forskellige data, som indgår i tilsynsrapporten for dagtilbuddene.

 

Det pædagogiske tilsyn består af en dataindsamling som består af et spørgeskema til medarbejdere, ledere, forældre og de ældste børn i dagtilbud. Desuden indgår resultater af sprogvurdering samt observationer i hvert dagtilbud foretaget af pædagogisk konsulent fra Pædagogisk Konsulentteam.

 

Det pædagogiske tilsyn i følgende private dagtilbud er blevet godkendt:

Dagmargården

Villa Gaia

Eventyrhuset

Arken

Eventyrlunden

Sct. Knuds børnehave

Tommelise

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-03-2023

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 13 Orientering (Lukket)

Punkt 14 Beslutningssag: Godkendelse af aflastningstilbud

Sagsresumé

Med budgetforliget for 2023, besluttede byrådet at nedlægge kompetencekollegiet på Nymarksvej. Lokalerne vil indgå i den samlede analyse af botilbudsområdet.

Børne- og Skoleudvalget og Senior- og Socialudvalget er præsenteret for procesplan for analyse af kommunens samlede botilbudsområde i sagsnr. 23/2767.

Indtil Kompetencekollegiets fremtidige funktion er besluttet, har forvaltningen ønske om, at nogle af lokalerne kan anvendes som et aflastningstilbud til børn og unge med handicap.

 

Sagsbeskrivelse:

Efter nedlæggelse af Kompetencekollegiet som et §107 botilbud i forbindelse med budgetforliget for 2023, er der en række ledige boliger i tilbuddets tidligere lokaler.

Lokalerne kommer til at indgå i den samlede analyse botilbudsområdet i kommunen.

Fra forvaltningens side vil man gerne i den mellemliggende periode, anvende nogle af lokalerne til at etablere et aflastningstilbud for børn og unge med handicap. Aktuelt har nogle familier et presserende behov for et aflastningstilbud. 

Alternativet vil være et tilbud uden for kommunen.

Økonomiske konsekvenser

De lokaler der ønskes anvendt er stort set indflytningsklare. Der vil dog være behov for at få malet, ligesom der skal investeres i lidt inventar. De udgifter der måtte være til igangsætning af tilbuddet, findes inden for egne budgetrammer.

Vurdering

Det ønsket konkret at anvende nogle af lokalerne til etablering af et midlertidigt aflastningstilbud til børn og unge med handicap fra 1. maj. Der er fra forvaltningens side et ønske om at gøre brug af de muligheder, der ligger i at Kompetencekollegiet står tomt. Dette vil ske på en måde, der gør at brugen af Kompetencekollegiets lokaler, stadig indgår i den langsigtede plan for botilbudsområdet, der vil blive fremlagt politisk senere.

Anvendelse af lokalerne fra det tidligere Kompetencekollegie vil være medvirkende til at give et tilbud til en række børn og unge med handicap, der både fagligt og økonomisk vil være en bedre løsning, end de ellers ville kunne få.

Det er derfor forvaltningens indstilling, at der træffes beslutning om at lokalerne midlertidigt anvendes til et aflastningstilbud.

Socialtilsynet skal dog foretage den endelige godkendelse af aflastningstilbuddet.

Indstillinger

Direktionen indstiller til Senior- og Socialudvalget samt Børne- og Skoleudvalget at:

Udvalgene godkender at Kompetencekollegiets lokaler anvendes midlertidigt til et aflastningstilbud til børn og unge med handicap.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-03-2023

Godkendt.

Punkt 15 Underskriftsside

Sagsresumé

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller