Børne- og Skoleudvalget - 25-08-2022

Godkendt.

Ved 2. budgetopfølgning 2022 forventes merforbrug på serviceudgifter på 19,116 mio. kr. (tabel 1), som primært skyldes merudgifter til anbragte børn og børn i aflastning samt tilbagebetaling som følge af genberegning af dagtilbudstakster.

Der ansøges om en enkelt omplacering på serviceudgifter (-0,669 mio. kr.) samt tillægsbevillinger (0,656 mio. kr.). Begge dele er beskrevet i sagen. Efter godkendelse af omplaceringerne forventes der et merforbrug på serviceudgifter på 19,129 mio. kr. (tabel 2).

Desuden søges om tillægsbevilling på 0,049 mio. kr. vedr. overførselsudgifter.

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger direktøren økonomien for de respektive områder. 

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om overholdelse af korrigeret budget, serviceramme og udvalgets anlægsbudget overholdes. 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis fagområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres inden for udvalgets egen ramme. 

En specifikation af udvalgets korrigerede budget er vedlagt som bilag.

SERVICEUDGIFTER 2022

2. budgetopfølgning 2022 viser et forventet merforbrug i forhold til det korrigeret budget på Børne- og Skoleudvalgets område. 

Merbruget på Dagtilbud, skoler og fritid skyldes hovedsageligt de økonomiske konsekvenser af genberegningen af dagtilbudstaksterne.

For Familie og Børn skyldes det forventede merforbrug en stigning i antal børn, som har brug for en indsats – enten i form af en anbringelse eller et aflastningstilbud. Der er således i 2022 tale om i alt 27 nye børn, som er anbragt eller har fået et aflastningstilbud.

Efter godkendelse af omplaceringerne, har Børne- og Skoleudvalget et merforbrug i forhold til det korrigeret budget på 19,129 mio. kr.

Det forventede merforbrug kan specificeres som følger: 

Dagtilbud, Skoler og Fritid (merforbrug 10,129 mio. kr.): 

Færre indtægter fra forældrebetaling som følge af ny takstberegning, 3,300 mio. kr.

Øget tilskud til private institutioner som følge af ny takstberegning, 4,700 mio. kr.

Covid-19: Lønudgifter til podeopgaven, merforbrug 1,650 mio. kr.  

SFO mindre forældrebetaling, øget søskendetilskud og friplads, 0,900 mio. kr.

Folkeskoler: diverse poster løn + administration + fælles aktiviteter, 0,900 mio. kr.

Dagtilbud: Mindreudgift dagplejen (mindreforbrug 1,500 mio. kr.) og merforbrug institutioner (merforbrug 0,650 mio. kr.). I alt mindreforbrug 0,850 mio. kr.

Stigende energipriser, merforbrug 2,800 mio. kr.

Tilbageholdenhed som følge af stigende energipriser, mindreforbrug 2,800 mio. kr.

Fritid, mindreforbrug 0,471mio. kr.  

Familie og Børn (merforbrug 9,000 mio. kr.) 

Flere særligt dyre enkeltsager, merforbrug 3,000 mio. kr. 

Flere børn i aflastning – forebyggende foranstaltninger, merforbrug 4,000 mio. kr. 

Stigning i anbragte i plejefamilier, merforbrug 1,000 mio. kr.

Stigning i anbragte på opholdssteder, merforbrug 1,000 mio. kr.

OVERFØRSELSUDGIFTER/CENTRAL REFUSIONSORDNING 

Budgettet til overførselsudgifterne forventes at være i balance. 

Familie og Børn (merindtægt 2,900 mio. kr.) 

Der forventes 2,900 mio. kr. (merindtægt) i refusioner fra den centrale refusionsordning som følge af flere særligt dyre enkeltsager.

ANLÆG

Dagtilbud, Skoler og Fritid (mindreudgift 20,914 mio. kr.)

Som følge af stigende materialepriser forventes en merudgift på 2,500 mio. kr. vedr. renovering af Afd. Skolesvinget.

Desuden forventes mindreudgifter i 2022 som følge af tidsmæssige forskydninger i forhold til anlægsprojekterne vedrørende ny daginstitution i Madsbyparken (14,208 mio. kr.) samt Orange Haller (9,206 mio. kr.).

Godkendt, med følgende tilføjelse:

Udvalget beder forvaltningen forelægge forslag til omprioriteringer inden for egen ramme på næste udvalgsmøde.

Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet.

På Børne- og Skoleudvalgets møde den 7. april 2022 blev en række pejlemærker besluttet, der er med til at sætte rammerne for den fremtidige permanente løsning for Frederiksodde Skole. På baggrund af denne politiske beslutning er der udarbejdet en arealanalyse af kommunens skolematrikler for at afdække hvilke matrikler, der har tilstrækkelig overskydende kvadratmeter til at rumme en eller flere af Frederiksodde Skoles afdelinger. Arealanalysens konklusioner danner grundlag for den kommende analyse af en permanent løsning for Frederiksodde Skole. 

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med prioritering af anlægsmidler på skoleområdet besluttede Børne- og Skoleudvalget den 25. august 2021, at der skal udarbejdes en samlet analyse af specialtilbud i Fredericia Kommune med særligt fokus på kapacitetsbehov og pædagogiske læringsmiljøer. På Børne- og Skoleudvalgets møde den 7. april 2022 blev en række pejlemærker besluttet, der er med til at sætte rammerne for den fremtidige permanente løsning for Frederiksodde Skole. Det blev besluttet, at 

• Der arbejdes videre med en organisering af Frederiksodde Skole med 4 afdelinger (A, B, C og D)
• Der kan ikke flyttes elever fra matrikler på almenområdet, men overskydende kvadratmeter på almenområdet indgår i analysearbejdet 
• Afd. C og D skal helst være placeret tæt på Stendalen 
• Afd. C og D skal ligge samlet
• Hele afdelinger skal følges ad

På baggrund af denne politiske beslutning har SKALA udarbejdet en arealanalyse af kommunens skolematrikler. Analysen afdækker hvilke skolematrikler, der i 2032 forventes at have tilstrækkelig ledig kapacitet til at rumme en eller flere af Frederiksodde Skoles afdelinger (arealanalysen er vedlagt som bilag).

Arealanalysen omfatter tre dele:

-          En estimering af den forventede belægningsgrad på kommunens skoler for at vurdere hvor meget ledig kapacitet, der er på de enkelte skolematrikler i 2032.

-          En estimering af det fremtidige arealbehov i de individuelle afdelinger på Frederiksodde Skole (A, B, C og D) ved at kombinere de fremskrevne elevtal for 2032 med det beregnede arealbehov i de forskellige tilbud på specialområdet.

-          En sammenstilling af den ledige kapacitet på skolerne med arealbehovet i de individuelle afdelinger for at afgøre, hvilke matrikler der i 2032 vil have tilstrækkelig overskydende kapacitet til at rumme afdelinger af Frederiksodde Skole.

Analysen konkluderer, at der kun er fire matrikler, som forventes at have tilstrækkelig ledig kapacitet til at rumme en eller flere af Frederiksoddes afdelinger i 2032. Det drejer sig om Afd. Indre Ringvej (Kirstinebjergskolen), Afd. Krogsager og Afd. Bygaden (Erritsø Fællesskole) samt Afd. Nørre Allé (Ullerup Bæk skolen).

Arealanalysen danner grundlaget for den kommende analyse af den permanente løsning for Frederiksodde Skole. Det er derfor de fire overstående matrikler, der i kommissoriet fremgår som genstandsfelt for den kommende analyse af den permanente løsning, der skal beskrive forslag til mulige placeringer inden for de kvadratmeter, som skolernes bygningsmasse rummer, samt fordele og ulemper ved de forskellige løsninger.

Ingen

Orienteringen taget til efterretning.

På Børne- og Skoleudvalgsmødet den 24. november 2021 traf udvalget beslutning om at understøtte udviklingen af kvalitative mellemformer på folkeskolerne i Fredericia kommune. På baggrund af denne beslutning er der udarbejdet en analyse af hvilke målgrupper, der med fordel kan fokuseres på i arbejdet med mellemformer i Fredericia. Analysen tager udgangspunkt i de udfordringer og behov, der er beskrevet hos elever visiteret til Frederiksodde Skole og/eller indstillet til visitation i perioden marts 2021 til juni 2022, samt en kortlægning over allerede eksisterende mellemformer. På baggrund af dette orienteres udvalget om resultater fra analysen samt hvilke eksisterende og nye mellemformer (lokalt og fælleskommunalt), der er behov for at bruge udviklingskraft på i skoleåret 2022-23.

Sagsbeskrivelse:

Distriktsskolerne i Fredericia kommune arbejder i disse år målrettet med at udvikle kvaliteten af mellemformer, så børn og unge i udsatte positioner oplever at være en del af læringsmiljøer, hvor de lærer mere optimalt, trives og udvikler sig såvel fagligt, som socialt og personligt.  Børne- og Skoleudvalget traf 24. november 2021 beslutning om at opprioritere denne udvikling både lokalt på den enkelte skole og på tværs af kommunens distriktsskoler.

Mellemformer er et begreb brugt om læringsmiljøer i folkeskolen, der placerer sig imellem et segregeret undervisningstilbud (specialskolen) og den almene undervisning. Der sættes i skoleåret 2022-23 skub i at udvikle på en række mellemformer med henblik på at imødekomme særlige undervisningsmæssige behov inden for det almene læringsmiljø. Føniks-klassen som starter op i august på Afd. Indre Ringvej er blot et af flere eksempler på et mellemtilbud i folkeskolen.

Pædagogiske konsulenter har i samarbejde med skolernes ressourcecenterledere lavet en kortlægning af de eksisterende mellemformer i distriktsskolerne samt en analyse af de udfordringer og behov, der er beskrevet hos elever visiteret til Frederiksodde Skole og/eller indstillet til visitation i perioden marts 2021 til juni 2022. 

Udvalget vil på mødet få fremlagt analysen, der dels viser hvilke målgrupper, der har behov for at blive understøttet yderligere og dels hvilke typer af organiseringer og samarbejdsformer, der igangsættes i 2022-23 for at styrke kvaliteten af mellemformer på den enkelt skole og på tværs af kommunens skoler.

De forskellige mellemformer som der vil blive udviklet på i 2022-23 vil blive uddybet på mødet, og der vil blive redegjort for den forventede driftsudgift, som knytter sig til de forskellige typer af mellemformer.

Betina Boldt Ernst og Annelie Gehrke Hansen fra Pædagogisk Konsulentteam deltager under punktet og vil fremlægge analysedelen.

Børn, Unge og Kultur forvaltningen vurderer, at de afsatte midler på 1,6 mio. kr. vil blive anvendt i skoleåret 2022-23. De anvendes i henhold til de prioriteringer af mellemformer, som fagchefen for Dagtilbud, Skole og Fritid har vurderet og aftalt med visitationsudvalget på skoleområdet.

Der er i 2022-23 og fremadrettet et stort behov for at kvalificere og udvikle på mellemformer i tilknytning til det almene læringsmiljø i folkeskolen. Det er et væsentligt skridt for at understøtte en velfungerende skolehverdag fagligt og socialt for alle børn og unge i kommunen.  Det forventes at udviklingen af eksisterende og nye mellemformer kan være medvirkende til at bremse den hastigt voksende tilgang af børn og unge til blandt andet Frederiksodde Skole.

Det er forvaltningens vurdering, at de afsatte midler på 1,6 mio. i 2022 og frem ikke vil kunne finansiere og imødekomme behovet for kvalificerede mellemformer, som det forventes nødvendigt at iværksætte på sigt. Dertil kan komme afledte udgifter til bl.a. overgangen til fritidstilbud for disse børn og unge.

Orienteringen taget til efterretning.

Halvårlige status omkring børn i dagtilbud, der flyttes til en børnehavegruppe før de er fyldt 3 år. Der har været 23 sager i første halvår 2022, som alle lever op til gældende regler.

Sagsbeskrivelse:

Forvaltningen har lavet en opgørelse over børn, der er rykket fra vuggestuegrupperne (0-2 år) op i børnehavegrupperne (3-5 år) før barnet er fyldt 3 år.

Blandt de 29 kommunale institutioner foreligger følgende svar:

- 20 institutioner har oprettet fleksgrupper, hvor aldersgrupperne er blandede (eksempelvis aldersintervallet 2,5 – 3,5 år) og hvor personaleressourcerne følger det enkelte barn.

- 9 institutioner har flyttet børn før de er fyldt 3 år som vist nedenfor i tabellen.

I alt har 23 børn skiftet gruppe før de er fyldt 3 år i første halvår af 2022.

I alle sager, hvor børn skifter gruppe før de er 3 år, sker skiftet med accept fra forældrene. Uden accept fra forældrene kan skiftet ikke gennemføres.

Samtidig har daginstitutionen vurderet, at barnet udviklingsmæssigt er parat til at kunne indgå i en børnehavegruppe for at kunne skifte.

Når et barn skifter gruppe før tid, så skyldes det flere forskellige forhold herunder, at:

- forældrene ønsker en særlig institution, hvor der kun har været plads i børnehavegruppen på det ønskede tidspunkt – eks. tilflyttere, børn, der skifter daginstitution eller børn fra dagplejen

- forældrene ønske at benytte en institution med et begrænset antal 0-2 årspladser

- det enkelte barn skal bevare sine gode relationer til legekammerater i daginstitutionen.

Eksempel: Et barn fylder tre år og skal skifte gruppe. Samtidig flyttes en yngre legekammerat med op i børnehavegruppen for at bevare børnenes indbyrdes gode relation.

Alle flytninger af børn til børnehavegrupper lever op til gældende regler i forhold til, at:

- der foreligger faglig vurdering af barnet

- personaleressourcerne følger barnet og

- forældrene har godkendt flytningen.

Orientering taget til efterretning.

Hermed følger årlig status omkring samarbejdsaftalerne på det sociale område.

Denne orientering tilgår Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Senior- og Socialudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Børne- og Skoleudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune har en række samarbejdsaftaler. I sagsfremstillingen er fokus på aftalernes form, generelt om aftalerne samt en oversigt over aftalerne. I bilaget gives en kort status på den enkelte aftale.

Der afholdes årlige statusmøder med aktørerne. Aftalerne har forskellige udformninger og tyngde. Samtidig er beløbenes størrelse og samarbejdets karakter også varierende.

Form på aftalerne

De fleste aftaler er fortløbende og kan opsiges skriftligt af begge parter med 6 måneders varsel til udgangen af kalenderåret. Der er et igangværende arbejde med at gøre alle samarbejdsaftalerne 3-årige. Det er nødvendigt for at sikre aftalernes aktualitet, samt sikre at aftalerne til stadighed lever op til gældende lovgivning.

Når aftalerne revideres er der fokus på at estimere et eventuel kommunalt resssourcetræk ind i aftalen, såfremt det er relevant.

Generelt om aftalerne

Corona har i løbet af år 2021 stadig haft store konsekvenser for alle aftalerne både i forhold til det forventede output og outcome af aftalerne. De fleste organisationer har svært ved at finde frivillige og få igangsat initiativer til samme niveau som før corona brød ud. Det betyder, der er behov for at bruge kræfter på rekruttering og oplæring af nye frivillige.

Nogle af organisationerne har fundet nye måder at arbejde på ift. at være mere digitalt tilgængelige – men det afhænger af målgruppe mv.

Generelt fremhæves det gode samarbejde med kommunale parter, og samarbejdet beskrives som konstruktivt. Der er et ønske fra flere af samarbejdspartnerne om at mødes med politisk niveau.

I bilaget gennemgås status på samtlige aftaler.

Der er samarbejdsaftaler med følgende:

Der er aftaler der udløber i 2022:

Derudover er der et igangværende arbejde med at udarbejde en aftale med lydavisen jfr. budgetbeslutning i budget 2021.

Se bilag A for de nærmere detaljer omkring de enkelte aftaler. Se bilag B for oversigt over økonomi.

Forvaltningen vurderer, at der skal være en løbende vurdering af hver aftale med henblik på at sikre optimalt samarbejde med fokus på ressourcer mv.

Ad 1) Taget til efterretning

Ad 2) Godkendt

Ifølge planloven skal byrådet vedtage og offentliggøre en planstrategi hvert 4 år og indenfor den første halvdel af den kommunale valgperiode, dvs. inden udgangen af 2023.

Vækst, Teknik og Klima har den 13. juni 2022 været i dialog med Teknisk Udvalg omkring fastlæggelse af en tids- og procesplan for udarbejdelse af Planstrategi 2023 (PS23), hvilket blandt andet omhandler fastlæggelsen af den politiske involvering undervejs i processen.

Teknisk Udvalg har en ambition om at sikre en bred politisk involvering i og forankring af arbejdet med Planstrategi 2023. Indledningsvis får alle fagudvalg derfor en orientering om, hvad planstrategien er for et dokument, samt en orientering om den proces, der er tilrettelagt for udarbejdelsen af Planstrategi 2023. 

Parallelt med denne orienteringssag indstilles udarbejdelse af Planstrategi 2023 med tilhørende tids- og procesplan, hvori der sikres sammenhæng med Byrådets kommende Vision 2032, til formel igangsættelse af byrådet via Teknisk Udvalg og Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsbeskrivelse:

Generelt om planstrategien

Planstrategiens formål

Planstrategien er et strategisk plandokument, som beskriver den ønskede udvikling i kommunen, og den fungerer som afsæt for den efterfølgende kommuneplanrevision. Udarbejdelsen af en planstrategi er således første skridt på vejen mod en ny kommuneplan.

Formålet med en planstrategi er, at byrådet drøfter og beslutter, hvad de overordnede strategiske pejlemærker skal være i forhold til kommunens udvikling og kommuneplanen.

Planstrategien skal desuden medvirke til at skabe en offentlig debat om den fysiske planlægning og indholdet i den efterfølgende kommuneplan.

Byrådet skal i planstrategien endvidere beslutte omfanget af den efterfølgende kommuneplanrevision ift. om der skal være tale om en fuld revision af kommuneplanen, eller om det kun er enkelte emner, der skal revideres.

Myndigheder

Planstrategier skal vedtages af byrådet. Byrådet kan, ud over den obligatoriske planstrategi indenfor den første halvdel af valgperioden, til enhver tid offentliggøre en planstrategi.

Andre myndigheder har mulighed for at fremsætte idéer, forslag og kommentarer til den fremlagte planstrategi i offentlighedsfasen. De har imidlertid ikke hjemmel til at fremsætte indsigelse mod en planstrategi, da planstrategien ikke er et planforslag (som forslag til hhv. kommuneplan eller lokalplan).

Krav til planstrategiens indhold

Der er kun få formelle krav til indholdet i planstrategien, og byrådet har derfor stor grad af frihed til at fastlægge indholdet i planstrategien.

Planstrategien skal dog indeholde oplysninger om:

1. Byrådets vurdering af og strategi for kommunens udvikling

Byrådet skal i planstrategien fremlægge sin strategi for, hvordan kommunen skal udvikle sig fremover, sådan at borgerne gives mulighed for at drøfte byrådets tanker om kommunens fremtid.

Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen er normalt de centrale afsnit i en planstrategi. Bortset fra de få indholdsmæssige krav, har byrådet frihed til at fokusere på de temaer, som det finder relevante.

2. Planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen

Der er ikke detaljerede forskrifter for, hvilke oplysninger planstrategien skal indeholde om den gennemførte planlægning siden seneste revision af kommuneplanen. Ofte er det behandlet ganske kort fx via en liste over hvilke kommuneplantillæg og lokalplaner mv., der er vedtaget siden sidst.

3. Revisionsbeslutning

Planstrategien skal indeholde en oplysning om, hvorvidt kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller det er enkelte temaer, der skal revideres i den kommende Kommuneplan 2025-2037.

Den statslige planlægning kan også medføre krav om planlægning for særlige emner. I det omfang der er sådanne krav, kan det betyde, at kommunen har pligt til at revidere dele af kommuneplanen. Det kan være i form af ny lovgivning på planområdet og/eller nye statslige udmeldinger via de ”Nationale interesser i kommuneplanlægningen”, som har relevans for den efterfølgende kommuneplanrevision.

Offentlig debat om planlægningen

En vigtig hensigt i planloven er, at befolkningen inddrages og høres i forbindelse med ændret planlægning.

Planstrategien har en vigtig rolle i forhold til at inddrage offentligheden i de strategiske sigtelinjer for planlægningen. Planstrategien fremlægges offentligt i minimum 8 uger, hvor offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger.

Kommunen skal sikre en offentlig debat i forbindelse med tilblivelsen af en ny kommuneplan. Debatten kan derfor ske i forbindelse med planstrategien eller senest i forbindelse med offentliggørelse af kommuneplanrevisionen.

Den debatskabende planstrategi

Planstrategien er ikke kun et produkt men også en proces.

Debatten i forbindelse med planstrategien vil typisk have fokus på de store linjer i den fremtidige udvikling. En grundig debat i denne fase vil afklare mange spørgsmål i forhold til den efterfølgende planlægning. Debatten vil medvirke til at sikre ejerskab til det efterfølgende kommuneplanforslag - både politisk og i befolkningen - og medvirke til en helhedsorienteret og bæredygtig planlægning.

Offentliggørelse

Planstrategien skal offentliggøres af to omgange. Første gang, når den er vedtaget af byrådet og herefter skal i offentlig høring. Anden gang, når byrådet har taget stilling til de indkomne bemærkninger, og den herefter skal offentlig bekendtgøres.

Når planstrategien er vedtaget, skal den offentliggøres i mindst 8 uger. I denne periode kan offentligheden komme med ideer, forslag og bemærkninger til den fremsatte planstrategi.

Planstrategien skal offentliggøres i det fælles plansystem (Plandata.dk). Det gælder både offentliggørelsen i forbindelse med høringen og den senere offentlige bekendtgørelse af den endelige planstrategi. Planstrategien vil også blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Offentliggørelsen skal oplyse om tidsfristen for, at offentligheden (borgere, foreninger, virksomheder m.v.) kan komme med idéer, forslag og kommentarer til den offentliggjorte planstrategi, og hvordan disse fremsendes. Endvidere vil offentliggørelsen også ofte indeholde praktiske oplysninger om eventuelle borgermøder.

Efter udløbet af offentlighedsperioden skal byrådet tage stilling til de indkomne høringssvar, og beslutte om der skal ændres i strategien. Der er ikke nogen begrænsning i omfanget af de ændringer, der kan foretages af kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandling af de indkomne høringssvar. 

Den endelig planstrategi skal herefter offentliggøres sammen med oplysningen om de eventuelle ændringer, der er foretaget.

Specifikt om Fredericia Kommunes planstrategi

Kommunerne i Trekantområdet har gennem mange år samarbejdet om en fælles planstrategi og kommuneplan, der er gældende for alle 7 kommuner.

Hver af de 7 kommuner har desuden valgt at tilføje nye lokale emner til planstrategien og uddybe dele af de fælles emner, så planstrategien kommer til at omhandle netop det, der er vigtigst for den enkelte kommune.

For Fredericia Kommune har det indtil nu betydet, at planstrategien reelt er to strategier i ét dokument; En fælles del som gælder for hele Trekantområdet og en lokal del som alene gælder for Fredericia Kommune.

I Planstrategi 2019 har Fredericia Kommune fokus på temaerne: Bymidten, Detailhandel, Bosætning, Erhverv, Infrastruktur og mobilitet, Natur, landskab og friluftsliv samt Klimatilpasning. Hvert tema bliver præsenteret via følgende afsnit: Status, Vision, ”Hvad er målet” samt ”Ved revisionen af kommuneplanen vil vi”.

Gældende planstrategi kan ses via følgende link: Planstrategi 2019 for Fredericia Kommune og Trekantområdet

Den lokale del af Planstrategi 2023

Ud over nogle få formelle krav er der metodefrihed ift. udarbejdelse af planstrategier. Det ligger derfor helt åbent, hvad indholdet og formen bliver i den kommende Planstrategi 2023.

I udarbejdelse af den lokale del af Planstrategi 2023 vil det dog være relevant at sikre størst mulig sammenhæng med byrådets kommende Vision 2032.

Dertil kommer allerede vedtagne politiske strategier og planer (fx Fredericia for Verdensmålene og Klimaplan 2020), som på forskellig vis har eller kan få et mere fysisk aftryk.

En række kommende strategier og planer (fx Bymidtestrategi, Bosætningsstrategi og Turismestrategi samt Klimatilpasningsplan 2022), har også - afhængig af tidspunkt for færdiggørelse - relevans for Planstrategi 2023.

I sidste instans er Planstrategi 2023 en forløber for den kommende Kommuneplan 2025-2037, som omhandler den fysiske planlægning for, anvendelse og disponering af kommunens arealer. Der ligger derfor en opgave i at få ”oversat” vision, strategier og planer til et mere fysisk sigte.

Såfremt der kommer ny lovgivning på planområdet og/eller nye statslige udmeldinger via de ”Nationale interesser i kommuneplanlægningen” med relevans for kommuneplanen, vil det skulle nævnes i planstrategien ift. den efterfølgende kommuneplanrevision.

Den fælles del af Planstrategi 2023

Ud over den lokale del af Planstrategi 2023, er det fortsat planen, at der skal udarbejdes en fælles Planstrategi 2023 for hele Trekantområdet. Den fælles planstrategi skal indeholde en revisionsbeslutning om, hvilke dele af den fælles kommuneplan for Trekantområdet, der skal revideres.

I forhold til den fælles del af Planstrategi 2023 vil det være relevant at holde fokus på Trekantområdets fælles visionsproces kaldet Vision 2050.

Visionsprocessen vil involvere de 7 byråd i Trekantområdet, men er endnu ikke igangsat. Det vil potentielt først ske i 2023, hvilket er sent i forhold til Fredericia Kommunes tidsplan for udarbejdelse af Planstrategi 2023. Der arbejdes derfor administrativt på at sikre, at Trekantområdets bestyrelse træffer en foreløbig revisionsbeslutning i løbet af efteråret 2023, som vil skulle drøftes i og godkendes af de 7 byråd i løbet af 2023.

Tids- og procesplan for udarbejdelse af Planstrategi 2023

På baggrund af den forudgående drøftelse i Teknisk Udvalg den 13. juni 2022, indstilles nedenstående tids- og procesplan for udarbejdelse af Planstrategi 2023 til godkendelse i byrådet den 12. september 2022.

Med tids- og procesplanen er der tilrettelagt en plan, der sikrer en bred politisk involvering i og forankring af arbejdet med Planstrategi 2023.

Hvad angår borgerinddragelse, så har Teknisk Udvalg et ønske om, at arbejdet med Planstrategi 2023 i høj grad hviler på arbejdet med den nye vision 2032, herunder at borgerinddragelsen bygger ovenpå de processer, der allerede er foregået i det regi. En nærmere afklaring af dette, forventes af ske i løbet af efteråret 2022.

Ingen.

Orientering taget til efterretning.

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen

Sagsbeskrivelse:

Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend i First Agenda.