Bosætnings- og Turismeudvalget - 20-09-2022

Referat
Dato:
Tirsdag, 20 september, 2022 - 12:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 15 september, 2022 - 12:52
Referat publiceret:
Fredag, 30 september, 2022 - 17:18

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 20-09-2022

Godkendt.

Cecilie Roed Schultz deltog via Teams.

Punkt 2 Orienteringssag: Midlertidige aktiviteter i Kanalbyen

Sagsresumé

Byggelovgivningen giver ikke mulighed for at forlænge alle midlertidige tilladelser til C-byen. Kanalbyen har valgt at afvikle aktiviteterne frem for en bekostelig lovliggørelse. Der arbejdes på at afdække hvilke muligheder der er for midlertidige aktiviteter fremadrettet.

 

Sagsbeskrivelse:

Der har siden begyndelsen været arbejdet med midlertidige aktiviteter i Kanalbyen, hvis formål har været at skabe liv før byudviklingen kom. C-byen har været med næsten helt fra start og er derfor omkring 10 år gammel. Byggelovgivningen giver ikke mulighed for at forlænge midlertidige tilladelser og Kanalbyen har derfor skullet tage et valg mellem at afvikle nogle aktiviteter eller en bekostelig lovliggørelse.

Der arbejdes på at afdække hvilke muligheder der er for midlertidige aktiviteter fremadrettet, således at der kan fastholdes liv i området indtil byudviklingen overtager arealet.

Figur 1: C-byen (rød) består primært af containere der udlejes. Der er også en iskiosk, plantekasser og et eksperiment med containerhotel

Økonomiske konsekvenser

ingen

Indstillinger

Direktør for Vækst, Teknik og Klima indstiller at:

  • Orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Teknisk Udvalg den 19-09-2022

Taget til efterretning.

Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 20-09-2022

Taget til efterretning.

Punkt 3 Orienteringssag: Fæstningscenter - præsentation af analyser

Sagsresumé

Som besluttet i Budget 2022 er der igangsat et forarbejde vedrørende etablering af en ny museumsattraktion i Fredericia. På mødet præsenteres til orientering resultaterne af tre analyser af hhv. målgruppe, markeds- og forretningsforhold samt mulige ejerforhold

 

Sagsbeskrivelse:

I Fredericia Kommunes budget 2022 afsatte forligspartierne midler til at iværksætte forarbejder vedrørende etablering af en museumsattraktion, et fæstningscenter, i Fredericia. I denne forbindelse besluttede Bosætnings- og Turismeudvalget den 5. april 2022 at iværksætte udarbejdelsen af tre analyser: En målgruppeanalyse, en markeds- og forretningsanalyse og en analyse af mulige ejerforhold for et fæstningscenter. De to førstnævnte skulle udarbejdes af BARK Rådgivning A/S, mens analysen af mulige ejerforhold skulle udarbejdes af forvaltningen.

De tre analyser bliver præsenteret på mødet til udvalgets orientering

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 20-09-2022

Taget til efterretning.

Punkt 4 Drøftelsessag: Emner i den kommende planstrategi fra Bosætnings- og Turismeudvalget

Sagsresumé

Med denne sag får Bosætnings- og Turismeudvalget – som et udvalg med ansvaret for en del af den fysiske planlægning - mulighed for at byde ind med emner, som er relevante at debattere i forhold til fysisk planlægning og den fremtidige planstrategi og kommuneplanrevision.

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med igangsætning af og orientering om den forventede Planstrategi 2023-processen i august blev det aftalt, at Teknisk Udvalg, Bosætnings- og Turismeudvalget samt Klima, Energi og Miljøudvalget skal bidrage til at afklare relevante emner til den kommende planstrategi for hver deres fagområde.

 

Det handler dette drøftelsespunkt om, som ligeledes er på dagsordenen i de to andre fagudvalg.

 

Administrationen har arbejdet videre med udvalgenes umiddelbare første input og administrationens egne opmærksomhedspunkter og er nået frem til følgende hovedtræk, som kan være relevante at debattere i forbindelse med den kommende planstrategi:

  • Hvordan skaber vi god byudvikling og sammenhænge - både i bymidten, hovedbyen og de mindre byer?
  • Hvordan skal vi bidrage til den grønne omstilling – både ift. VE-anlæg og virksomheder?
  • Hvordan skal vi udvikle, benytte og beskytte natur og landskab – og sikre en sammenhængende grøn struktur?
  • Hvordan skal vi tilpasse os til de kommende klimaforandringer?

Administrationen vil facilitere en drøftelse på udvalgsmødet, hvor udvalgene kan komme med mere konkrete input vedrørende deres eget fagudvalgs ansvarsområde jævnfør delegationsplanen.

Vurdering

Når visionen bliver vedtaget, vil der sandsynligvis være yderligere emner, som kan være relevante at debattere i forhold til fysisk planlægning og den fremtidige planstrategi og kommuneplanrevision. Disse indarbejdes til den tid.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Bosætnings- og Turismeudvalget drøfter, hvilke emner indenfor deres fagudvalgs ansvarsområde, som kan være relevante at debattere i forbindelse med den kommende planstrategi.

Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 20-09-2022

Drøftedes.

Punkt 5 Drøftelsessag: Bosætning - data og tematikker

Sagsresumé

Sagsbeskrivelse:

Der gives en status og udvikling på data for bosætning i Fredericia Kommune. Der præsenteres data om bl.a.:

-          Udvikling i befolkningsvækst

-          Alderssammensætning

-          Husstandssammensætning

-          Boliger i kommunen

-          Til- og fraflytning (interne og eksterne flytninger)

Ud fra disse drøftes, hvilke tematikker og indhold der vil være relevant at udfolde i en kommende bosætningsstrategi for Fredericia Kommune, og ligeledes hvilken viden og data der skal indsamles til at understøtte udarbejdelsen af strategien.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Når byrådets vision2032 for Fredericia Kommune vedtages, kan der være yderligere emner, som kan være relevante at debattere i forhold til bosætning og den fremtidige strategi. Disse indarbejdes til den tid.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Bosætnings- og Turismeudvalget drøfter hvilke tematikker og indhold som kan være relevant i en kommende bosætningsstrategi for Fredericia Kommune.

Beslutning i Bosætnings- og Turismeudvalget den 20-09-2022

Drøftedes.

Punkt 6 Orientering (Lukket)

Punkt 7 Underskriftsside

Sagsresumé

Sagsbeskrivelse:

Orientering og spørgsmål fra udvalgsformanden

 

 

 

Orientering og spørgsmål fra udvalgsmedlemmer

 

 

 

Orientering fra administrationen

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Byrådssekretariatet indstiller, at orienteringen tages til orientering.