Byrådet - 04-03-2019

Politik og Kommunikation indstiller, at dagsorden godkendes.

Til første politiske møderække i 2019 er der i alt 2 ansøgninger til byfornyelsesmidler i Øgadekvarteret. Til begge ejendomme søges der om støtte til klimaskærmen.

Der søges om støtte for 319.000 kr. Heraf finansierer kommunens pulje til bygningsfornyelse i Øgadekvarteret 50%, hvilket svarer til 159.500 kr. Den statslige udgiftsramme financierer et tilsvarende beløb.

Sagsbeskrivelse:

Teknik & Miljø har modtaget to ansøgninger om andel i byfornyelsesmidlerne for Øgadekvarteret. Begge ejendomme er ejerboliger, hvoraf den ene består af 7 ejerlejligheder.

I det kommunale budget er der afsat i alt 6.839.226 kr. til bygningsfornyelse i Øgadekvarteret, dertil er der lige så mange penge i den statslige udgiftsramme. Der er dermed i alt 13.678.452 kr. til bygningsfornyelse i Øgadekvarteret.

Kriterier og støtteprocenter blev godkendt af By- og Planudvalget d. 09-11-2017.

I 2019 kan både ejer-, lejer- og andelsboliger opnå støtte. Der kan opnås støtte til både ind- og udvendige renoveringer. De indvendige renoveringer skal omfatte utidssvarende forhold.

Der gives 40% i støtte til projekter, der kun indebærer udvendig renovering. Der gives 60% i støtte til projekter, der indebærer ind- og udvendig renovering.

Det anbefales, at der gives tilskud til følgende ejerboliger i Øgadekvarteret:

Fynsgade 57

Flot ejendom, der fremstår i blank mur med mange fine udsmykninger. Udgør en pæn helhed med de øvrige ejendomme i Fynsgade .

Der søges om støtte til mindre reparationer på facaden, bl.a. på soklen, trappen og i indgangspartiet.

Støtteberettiget udgift ca. 47.000

Støttebeløb 40 %, afrundet til 19.000 kr. 

50 % fra byfornyelsespuljen   9.500 kr.

50% fra staten   9.500 kr.

Sjællandsgade 51A + B

Ejendom bygget i 1936 i funkisstil dengang fremstod muren i blank mursten. I dag er der blevet påklistret en klinkbeklædning i en lyserød undertone. Ejendommen består af 7 ejerlejligheder. Der søges om støtte til renovering af klimaskærmen, hvilket indebærer, at den nuværende klinkbeklædning fjernes, hvorefter ydermuren efterisoleres og facaden pudses op. Tag udskiftes til røde vingetegl, lille dansk format. Kvistene renoveres med zink og tagrender og nedløb udføres ligeledes i zink.

Støtteberettiget udgift 750.000 kr.

Støttebeløb 40 %, afrundet til 300.000 kr.  

50 % fra byfornyelsespuljen  150.000 kr.

50% fra staten  150.000 kr

Anbefales.

Godkendt.

Teknik & Miljø har udarbejdet et forslag til lokalplan 358 Boliger ved Korskildevej, Erritsø, samt kommuneplantillæg 3. Lokalplanen muliggør opførelse af en mindre tæt-lav boligbebyggelse, og kommuneplantillægget reducerer minimumsgrundstørrelsen fra 400 til 330 m2 inden for lokalplanens område.

Projektet, som danner udgangspunkt for lokalplanen og kommuneplantillægget, har tidligere været præsenteret for By- og Planudvalget d. 21. 03. 2018 og blev igangsat af udvalget d. 03. 09. 2018. Projektet er blevet vurderet i forhold til By- og Planudvalgets principper for byfortætning.

Sagsbeskrivelse:

Lokalplanområdet omfatter grunden beliggende Korskildevej 10, hvor der i dag er et ældre stuehus og diverse udhuse. Grunden omgives af parcelhusbebyggelse og tæt-lav bebyggelse, og den ligger i umiddelbar nærhed af en etageboligbebyggelse.

Grundens areal er på ca. 3400 m2.

Bebyggelsen, bestående af op til 8 boliger i ét plan, placeres i grundens østlige og vestlige side, og omgiver et centralt beliggende fælles opholdsareal. Bebyggelsens placering ift. opholdsarealerne sikrer, at disse er soleksponerede store dele af dagen og dermed attraktive at benytte. Et areal i områdets syd-vestlige del reserveres til vejadgang og fælles parkering, hvorved den øvrige del af grunden friholdes for trafik.

Aflysning af gældende byplanvedtægt

Området er i dag omfattet af Byplanvedtægt nr. 35, som udlægger arealet til åben-lav bebyggelse i form af fritliggende parcelhuse. Med den endelige vedtagelse af en ny lokalplan aflyses Byplanvedtægt 35 for det område, som den nye lokalplan omfatter.

Kommuneplantillæg

Lokalplanområdet ligger i rammeområde E.B.14 – Boligområde ved Gl. Landevej og Møllebo Allé, som fastlægger områdets anvendelse til boligområde i form af åben-lav, tæt-lav og etageboliger. Bebyggelsesprocenten er fastsat til maximalt 30 for åben-lav, 40 for tæt-lav og 60 for etageboliger. Minimumsgrundstørrelsen er sat til 700 m2 for åben-lav og 400 m2 for tæt-lav.

Kommuneplantillæg 3 reducerer minimumsgrundstørrelsen til 330 m2 for at muliggøre opførelsen af 8 boliger på grunden. Ændringen vil kun være gældende inden for lokalplanområdet.

Oplægget til kommuneplantillægget har været udsendt i foroffentlighed med henblik på indkaldelse af ideer og forslag. Teknik & Miljø har modtaget to henvendelser. Afsenderne af disse henvendelser mener ikke, at der er behov for yderligere tæt-lav bebyggelse i Erritsø området, og mener at minimumsgrundstørrelsen på 400 m2 bør fastholdes.

Teknik & Miljø vurderer, at der – trods den reducerede minimumsgrundstørrelse – kan opnås en attraktiv bebyggelse, som også tilfører nærområdet værdier. Projektet blev i forbindelse med igangsætningen af lokalplanen vurderet i forhold til By- og Planudvalgets principper for byfortætning, hvor det bl.a. trækker op, at byggeriet kun er i én etage, samt at der er centralt placerede opholdsarealer med god solorientering.

I lokalplanforslaget stilles der krav til placeringen samt til orienteringen og indretningen af de fælles fri- og opholdsarealer for at sikre gode rekreative muligheder, som tillige vil understøtte det sociale liv i bebyggelsen.

Ligeledes vurderes, at der med lokalplanforslaget og det tilhørende kommuneplantillæg vil blive skabt et plangrundlag, som kan sikre områdets fremtidige anvendelse som et tæt-lav boligområde, der imødekommer den stigende efterspørgsel på denne boligform/type i Fredericia Kommune.

Anbefales.

Godkendt.

Udpegning af et nyt medlem til Produktionsskolens bestyrelse

Sagsbeskrivelse:

På det konstituerende møde den 11. december 2017 udpegede byrådet følgende medlemmer af bestyrelsen for Produktionsskolen for perioden 2018 – 2021.:

• Inger Nielsen.
• Anne Kristensen.

Anne Kristensen har orienteret forvaltningen om, at hun ønsker at udtræde af bestyrelsen.

I henhold til lov om produktionsskoler er skolens formål at tilbyde undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion, som skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked.

Skolen ledes af en bestyrelse på syv medlemmer, hvoraf de to udpeges af Fredericia Byråd. Medlemmer skal have en tilknytning til lokalområdet, så vidt det er muligt, ligesom bestyrelsen skal sammensættes med en afbalanceret fordeling af kvinder og mænd.

Produktionsskolebestyrelsen nedlægges til sommer, når den nye FGU institution åbner august 2019

Ingen

Byrådet udpeger Nanna Drejer Nørholm.

Fredericia Kommune har, afledt af byrådsbeslutningen 5/3/2018, været i dialog med Danmarks Naturfredningsforening om fredning af Treldeskovene. Undervejs har der været møder med lodsejere m.fl. og høring af et idé-oplæg til fredning af området. Der foreligger nu et udkast til fredningsbestemmelser, der kan indgå i et fredningsforslag for Treldeskovene. Kommunens politiske repræsentanter og Danmarks Naturfredningsforening er enige om indholdet i udkastet til fredningsbestemmelserne.

Sagsbeskrivelse:

Danmarks Naturfredningsforening oplyste i januar 2018, at foreningen har besluttet af rejse en fredningssag for Treldeskovene. Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at Fredericia Kommune er medrejser på sagen og byrådet besluttede den 5/3/2018, at indlede en dialog med Danmarks Naturfredningsforening. Se sagsfremstilling i bilag 1, hvor det også fremgår, hvordan fredningssager foregår processuelt og hvilken rolle kommunen vil få.

Siden da har Danmarks Naturfredningsforening og Fredericia Kommune haft en dialog om sagen, og i den forbindelse har der været afholdt lodsejermøder, møde med bestyrelsen for foreningen Trelde Skov, offentligt møde, besigtigelser med lodsejere, m.m. med udgangspunkt i et idéoplæg om fredning af området.

Desuden er der indhentet faglige data i form af registreringer af f.eks. svampe og orkidéer mm. og der er lavet undersøgelse af borgernes brug af naturområdet via Borgerpanelet.

Idéoplæg, historik, høringssvar (herunder svar fra Foreningen Trelde Skov og Borgerpanelets svar irt. fredningen) og data m.m. fra lodsejere og foreninger m.fl. fremgår af kommunens hjemmeside link.

Helt overordnet set fremgår det, at der ingen tvivl er om, at området har en høj natur- og landskabsværdi, der har en artsrigdom med adskillige sjældne arter i Danmark. Dertil kommer også at der er tale om et Nationalt Geologisk interesseområde, at kulturhistorikken på Næsset og selvejerskovene er særlig, m.m. 

Diskussionsemnerne opstår især i relation til lodsejerne, herunder hvorvidt en fredning er måden at sikre og fremme naturværdierne i området og det reelle behov herfor. Desuden diskuteres niveauet for de konkrete rammer og indsatser m.m. Derudover er et omdrejningspunkt behovet/niveauet for vandreruter og nye skovstier i relation til offentlighedens adgang (”benyttelse og beskyttelse”).

Det oprindelige idéoplæg er nu blevet tilrettet ud fra høringssvar mv., således at der foreligger et udkast til fredningsbestemmelser, som Danmarks Naturfredningsforening og kommunens politisk udpegede repræsentanter er enige om. Se bilag 2 samt kortbilag 3 og 4.

Indhold i udkastet til fredningsbestemmelser

Formålet med fredningsbestemmelserne er overordnet at bevare og forbedre områdets naturværdier, medvirke til at sikre Danmarks internationale traktatmæssige forpligtelser med hensyn til at beskytte naturtyper og arter, sikre fri dynamik langs Lillebælt (udskredszonen), sikre områdets geologiske værdier, sikre og forbedre offentlighedens adgang og områdets rekreative kvaliteter, herunder formidling af disse. 

Fredningsbestemmelserne er opdelt i tematiserede paragraffer – og med udgangspunkt i hvad der især har været diskuteret i det seneste år oplistes de nedenfor. Det er altså ikke en fuldstændig gennemgang.

Rammer for skovene (§ 3 i fredningsbestemmelserne)

• ”Urørt skov”

Der er udlagt en bred bræmme langs med Lillebælt og i det meste af kommunens eget skovareal. I ”urørt skov” må man ikke dyrke skovområdet, mens mindre naturforbedrende tiltag er tilladt med henblik på at skovområdet bliver selvforvaltende.

Værdien af at udlægge urørt skov diskuteres nationalt – ikke mindst på baggrund af at staten har udlagt flere urørte skovområder i 2018. I sagen om Treldeskovene er det da også blevet diskuteret, herunder fra reelt ikke at udpege noget (kun skrænterne) til at udpege hele skovområdet. I idé-oplægget var bræmmen langs med Lillebælt og diverse slugter og delområder foreslået udpeget (herunder 144 ha privat skov). Afledt af høringssvarene mm. er det nu reduceret til ca. 96 ha privat skov i en bræmme langs Lillebælt. Dertil kommer at størstedelen af kommunens skove er udpeget som urørt skov.

• De øvrige skovområder

Her fremgår det bl.a. af udkastet til fredningsbestemmelserne, at

-          Eksisterende nåletræsbevoksninger kan bibeholdes.

-          Renafdrift på den enkelte parcel kan foretages på op til 0,5 ha. (større renafdrifter er dog tilladt ved nyplantning af eg).

-          Der må ikke anvendes gødning og sprøjtemidler (for nåletræer gælder dette først 10 år efter fredningens ikrafttræden og undtaget fra sprøjteforbud er sprøjtning mod snudebiller)

-          Der må kun anvendes hjemmehørende arter

-          Der skal udpeges 5 større veterantræer for hver hektar.

Der gælder også her, at parametrene og niveauet for disse kan diskuteres. Parametrene er langt overvejende genkendelige delelementer fra certificerede skove og statens arealer. Formålet er grundlæggende at fastholde den ekstensive plukhugst i skovene – samt sikre og skabe merværdi/fremme naturværdierne – og fremme gammelskovsindikatorarterne mm. Bestemmelserne vil medføre, at andelen af nåletræsbevoksninger fastholdes på samme sted, at store arealer ikke bliver renafdrevet, og at skovdyrkningen sker på naturens vilkår, da der ikke må gødes og anvendes pesticider. Ligeledes kan andelen af veterantræer (træer, der skal stå til naturligt henfald) diskuteres, mens 5 træer/ha svarer til bl.a. statens niveau.  

• Offentlighedens adgang

Trampestien langs Lillebælt fastholdes og gøres farbar. Og der er udpeget vandreruter af alt overvejende eksisterende skovveje. Samtidig er der kortlagt en gennemgående rutemulighed ved at kommunen anlægger en ny skovsti og etablerer et par mindre holdepladser.

Trampestien langs Lillebælt har eksisteret i mange år, og der er blandt lodsejerne alt overvejende en accept af, at offentligheden færdes her. Omdrejningspunktet her relaterer sig især til behovet for afmærkede vandreruter og en ny skovsti samt konsekvensen heraf (forringelse af jagt m.m.).

• Øvrige bestemmelser

Der er udover ovenstående oplistet bestemmelser for bl.a. bebyggelse og terrænændringer. Hovedbudskabet er her at holde området fri for privat bebyggelse og kunstige terrænændringer.

Der er tilføjet en undtagelse fra forbud mod bebyggelse på kommunens areal således at fredningen i sig selv ikke er til hinder for bebyggelse i relation til bl.a. Troldehuset og Naturskolen mm.

Den videre proces

Danmarks Naturfredningsforening har officielt meddelt, at de vil rejse en fredningssag for Treldeskovene, uanset om kommunen er medrejser eller ej. Status er nu, at de ikke ønsker at mindske/slække naturindsatserne yderligere på baggrund af dialog/høringer mv. Og samtidig ønsker man at sagen rejses snarligt.

Hvis byrådet ikke ønsker at være medrejser, så har Danmarks Naturfredningsforening oplyst at de vil revurdere fredningsbestemmelserne forventeligt med fokus på yderligere at opnå optimal naturværdi mm. for området.

Fredningsforslag skal i budgethøring i Miljøstyrelsen og dernæst fremsendes det til Fredningsnævnet. Når Fredningsnævnet offentliggør modtagelsen af fredningsforslaget, må man ikke modarbejde fredningens formål. Bilag 1 uddyber proces mv.

Danmarks Naturfredningsforening har som nævnt meddelt, at de vil rejse en fredningssag for Treldeskovene. Mange forskellige parametre og indsatser i en sådan fredning har været diskuteret i det forgangne år og det vedlagte udkast til fredningsbestemmelser afspejler, at Danmarks Naturfredningsforening har slækket på nogle af de oprindelige krav på baggrund af dialogen med kommunen og høringen om idé-oplægget. Herunder især reduktion af arealet til urørt skov, halvering af antallet af veterantræer uden at disse skal være spredt, accept af arealer med nåletræer (og sprøjtning mod snudebiller), mulighed for renafdrift af mindre arealer, sikring af mulighed for at mindske erosion ved campingpladsen og accept/sikring af trampestien langs med Lillebælt mm.

Danmarks Naturfredningsforening ønsker ikke at slække yderligere på rammerne og samtidig ønsker man at rejse sagen nu; så derfor skal byrådet tage stilling til sagen.

Kommunens mulighed for at sikre egne og øvrige lodsejeres konkrete ønsker om f.eks. overgangsordninger i dialogen med Fredningsnævnet afhænger følgeligt af om kommunen er medrejser eller ej. Kommunen har desuden en stor interesse i at parametrene/rammerne er håndterbare og pragmatiske (f.eks. afmærkning af veterantræer og bræmmen af urørt skov); eftersom at kommunen vil blive tilsynsmyndighed på det fredede område.

Byrådet har en vision om bl.a. at være en grøn kommune. Samtidig er vi en del af Naturpark Lillebælt og Treldeskovene blev i 2018 ét ud af 15 nationale naturområder i Naturkanonen. Naturværdierne er faktuelle, hvilket også understøttes af diverse udpegninger i kommuneplanen.

Det giver derfor mening at understøtte vision m.m. i forhold til at sikre og fremme naturværdierne i et område, hvor potentialet er stort, og samtidig sikre og forbedre offentlighedens adgang hertil. Spørgsmålet er grundlæggende hvordan og hvor meget. Som nævnt i bilag 1 skal dette ses i relation til bl.a. at området i forvejen langt overvejende er fredskov og kan benyttes efter adgangsbestemmelserne i naturbeskyttelsesloven osv. I Friluftsliv-undersøgelsen via Borgerpanelet fra 2018 fremgår det yderligere, at borgerne finder både beskyttelsen og benyttelsen vigtig, mens man som udgangspunkt ikke synes om fredningsinstrumentet.

Såfremt byrådet ønsker at understøtte fokus afledt af ovenstående - på et niveau for beskyttelse og benyttelse svarende til indholdet i udkastet til fredningsbestemmelserne - så vil det kun være muligt via en fredning. Frivillige statslige tilskudsordninger og/eller aftaler med lodsejere om benyttelse og beskyttelse vurderes ikke at kunne realiseres/matche dette i sin helhed.

Godkendt som indstillet med et flertal bestående af Christian Bro, Inger Nielsen og Cecilie R. Schultz idet Kenny Bruun Olsen stemmer imod.

Et flertal i byrådet bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte for sagen, mens et mindretal bestående af Venstre og Karsten Byrgesen stemte imod.  

Forslag om etablering af whistleblowerordning

Forslag

Enhedslisten foreslår, at borgervejlederfunktionen udvides, så den fremover også skal fungere som en whistleblowerordning for kommunens ansatte.

Byrådet pålægger økonomiudvalget at udarbejde de konkrete retningslinjer og rammer.

Formål

Formålet er at etablere en mulighed for ansatte, til at gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder, ulovligheder eller fejl ved det kommunale system, uden at være bange for at komme i unåde ved sine overordnede eller kolleger.

De ansatte skal have mulighed for at være anonyme, hvis de ønsker det.

Begrundelse

Det vil give en hensigtsmæssig viden om forholdene i den kommunale organisation og dens institutioner, så der kan træffes bedre beslutninger, og det vil være befordrende for arbejdsmiljøet i hele organisationen, at der findes en ventil, som det er muligt at bruge, hvis de officielle samarbejdskanaler svigter.

En sådan ventil kan også forebygge, at fejl og misforståelser udvikler sig til ulovligheder. Det kan også sikre at usund kultur bringes til ophør. Det er således ikke ment som en ordning, hvor man kan lufte sine frustrationer eller utilfredshed med eksempelvis en kollega. Borgervejlederen kan evt. lave den sondring, hvis der skulle komme henvendelser, som falder ind under dette.

Enhedslisten foreslår, at det er borgervejleder-funktionen, der fremover også skal fungere som whistleblowerordning, da vi ikke forventer nok sager om året til, at der kan oprettes en stilling alene til varetagelse af henvendelser fra ”whistleblowers”. Forventningen er ganske få sager om året og derfor vil funktionen kunne tilpasses borgervejlederens øvrige opgaver.

Borgervejlederen er allerede nu en uvildig person, som både borgere og ansatte har respekt for og tillid til. Samtidig refererer borgervejlederen allerede nu direkte til byrådet. Det er væsentligt, at en whistleblowerordning på samme måde er uafhængig af kommunen, men refererer til politikerne, da en orientering om en uhensigtsmæssighed eller fejl i princippet ellers kan omhandle den afdeling der skal varetage henvendelsen.

Vi forventer som sagt ikke mange henvendelser, men synes, at det er vigtigt for både de ansattes arbejdsmiljø og borgerne i kommunen, at muligheden eksisterer, så eventuelle lovbrud hurtigst muligt kan bringes til ophør.

Byrådet drøftede sagen og sendte forslaget til videre behandling i Økonomiudvalget.

Sagsbeskrivelse:

Socialdemokratiet har meddelt, at de ønsker en ændring i udpegningen til Vurderingsankenævnet. I forbindelse med byrådets konstituering i december 2017 blev Hans Martin Brøndum udpeget som medlem og Karsten Cordtz som stedfortræder. Socialdemokratiet oplyser, at de ønsker at Karsten Cordtz i stedet udpeges som medlem og at Hans Martin Brøndum indtræder som stedfortræder.

Begge er ifølge det oplyste enige i ændringen.

Vurderingsankenævnene afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter lov om vurdering af landets faste ejendomme samt ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3 (vedr. udstykning).

Skatteministeren bestemmer landets inddeling i vurderingsankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte vurderingsankenævn.
Skatteministeren udnævner nævnsmedlemmerne tillige med en suppleant for hvert af disse medlemmer efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som vurderingsankenævnskredsen omfatter. Pladserne i nævnet fordeles af skatteministeren mellem disse kommuner med udgangspunkt i indbyggerantallet i kommunerne pr. 1. januar i det kalenderår, hvor den ordinære funktionsperiode begynder. Alene personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen, kan indstilles.

Vurderingsankenævnet vælger en formand og en eller to næstformænd blandt nævnets medlemmer. En ansat i told- og skatteforvaltningen kan ikke være medlem af eller stedfortræder i et vurderingsankenævn. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, Skatterådet eller Landsskatteretten.

Fredericia Kommune er en del af Vurderingsankenævn Odense sammen med Assens, Nordfyn, Middelfart, Kerteminde, Odense, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Nyborg, Svendborg og Ærø, hvortil der skal udpeges ni medlemmer. Fredericia Kommune har fået tildelt en plads til Vurderingsankenævn Odense.

Fredericia Kommune udpeger et medlem og en stedfortræder.

Det følger af styrelseslovens § 28, at et medlem kan udtræde af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, og at den ledige plads besættes af den valggruppe, der oprindeligt har besat posten.

I forbindelse med byrådets konstituering i december 2017 anmeldte hele byrådet sig som én valggruppe. Det betyder, at det er byrådet, som én samlet valggruppe, der træffer beslutning om besættelse af ledige poster.

Byrådet udpeger Karsten Cordtz som medlem og Hans Martin Brøndum som stedfortræder for Vurderingsankenævnet Midt- og Østjylland. 

Rettelse til sagsfremstillingen: ”Vurderingsankenævn Odense” har skiftet navn til ”Vurderingsankenævnet Midt- og Østjylland”.

Plejen har et ønske om at udvide det nuværende lejemål på Vejlevej 121 med lokaler i nr. 123, så aften- og natpersonalet kan samles på én matrikel. Aften- og natpersonalet er i dag fordelt på to matrikler; Øster Elkjær og Hybyhus.

Sagsbeskrivelse:

På grund af pladsmangel er Plejens aften- og nattevagter i dag fordelt på to placeringer – Hybyhus og Øster Elkjær. På både Hybyhus og Øster Elkjær er der begrænset plads til medarbejderne – både til omklædning, opdatering af journaler, personalemøder og spisepauser. Det sætter arbejdsmiljøet under pres og derfor har Plejen et ønske om at samle medarbejderne på én matrikel.

Ejendomsafdelingen forhandler med udlejeren om Vejlevej 123. Der lægges op til en samlet lejekontrakt vedr. det nuværende lejemål på Vejlevej 121 og det foreslåede i nr. 123. Hovedpunkterne i den udvidede kontrakt er:

-          Leje af yderligere 668 m² lokaler i nr. 123

-          Ved at lave en samlet aftale for Vejlevej 121 og 123 kan de 668 nye m² inkluderes i kontrakten for en merbetaling på 194.000 kr. pr. år

-          Lokalerne i nr. 123 klargøres, så de kan anvendes – men overtages ellers i den nuværende stand. Det nuværende lejemål i nr. 121 får skiftet belysning og nedslidte tæpper i gangarealer

-          Den nye udvidede lejekontrakt er uopsigelig for Fredericia Kommune i 3 år og har dertil 12 måneders opsigelsesfrist.

Ovenstående punkter er grundlaget for en fremtidig lejekontrakt. Lejekontrakten kan først falde endeligt på plads når Fredericia Kommune kan signalere om vi vil indgå kontrakt på de nævnte vilkår.

Ved at samle alt udekørende aften- og natpersonale vurderer Senior & Handicap, at det vil øge fleksibiliteten ved sygdom og vikarmangel, ligesom mulighederne for sygeplejefaglig sparring omkring de komplekse patienter og opgaveløsningen kan forbedres. En stor del af hjemmeplejens biler befinder sig på Vejlevej når personalet møder ind. Derfor kan der spares arbejdstid og brændstof, når bilerne ikke skal hentes på Vejlevej og køres til Hybyhus og Øster Elkjær - og retur efter end vagt.

Det er Ejendomsafdelingen vurdering, at det er økonomisk mest fordelagtigt at lave én samlet lejekontrakt på de to lejemål på Vejlevej. Derved opnås den bedste mulige lejepris på de nye lokaler.

Anbefales.