Byrådet - 06-03-2023

Referat
Udvalg:
Dato:
Mandag, 6 marts, 2023 - 17:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Onsdag, 1 marts, 2023 - 14:15
Referat publiceret:
Onsdag, 8 marts, 2023 - 12:46

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller

 

Beslutning i Byrådet den 06-03-2023

Godkendt.

 

Afbud fra Vibe Dyhrberg Nielsen – Anette Hyre Jensen deltog som stedfortræder.

Punkt 2 Beslutningssag: Ændring af styrelsesvedtægten

Sagsresumé

Jf. beslutning om etablering af en ungeenhed, samt beslutning om etablering af en borgerrådgiverfunktion foreslås styrelsesvedtægten for Fredericia Kommune ændret, så den afspejler beslutningerne.

Ændringer i styrelsesvedtægten skal godkendes to gange. Første behandling skete 21. december 2022.

Nu behandles ændringerne for anden gang.

 

Sagsbeskrivelse:

Med byrådets godkendelse af budget 2022 i oktober 2021 vedtog forligspartierne etablering af en samlet ungeindsats i form af en ungeenhed. Ungeenheden etableres nu formelt, hvilket medfører behov for en præcisering af opgavefordelingen mellem de stående udvalg i styrelsesvedtægten for Fredericia Kommune.

 

Ændringerne i styrelsesvedtægten samler følgende i Ungeenheden:

•                                          Ungdommens Uddannelses-vejledning (UU-Vejledning)

•                                          Ungdomsrådgivningen

•                                          10’ende inkl. 10’ende Pro og 10’ende E

•                                          Samarbejde med bestyrelse på 10’ende

•                                          Ungdomsskolen/UngFredericia og dennes bestyrelse

•                                          Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU)

•                                          Fritid fra 7. klasse til og med 25 år

•                                          Job og Uddannelse med fokus på unge til og med 29 år

•                                          Ungdommens Hus

•                                          Gasværksgrunden

•                                          Indendørs Streetsportsfacilitet (drift)

•                                          Lyng Rollespil

•                                          SSP – Samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi.

•                                          Udsatte unge og deres familier.

•                                          Forebyggende misbrugsindsats for unge

•                                          Samarbejde med Forberedende Grunduddannelse (FGU)

 

Endvidere traf byrådet i november 2022 beslutning om at etablere en borgerrådgiverfunktion jf. §65e i kommunalstyrelsesloven. Borgerrådgiverfunktionen indskrives derfor i styrelsesvedtægten.

 

Forslag til ny styrelsesvedtægt med markering af ændringerne vedhæftes.

 

Det bemærkes, at ændringer i styrelsesvedtægten for Fredericia Kommune skal godkendes på to byrådsmøder. Styrelsesvedtægten blev godkendt første gang i december 2022 og behandles nu for anden gang.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser ved de foreslåede ændringer af styrelsesvedtægten vedr. etablering af Ungeenheden følger af særskilt sag.

De økonomiske konsekvenser ved de foreslåede ændringer af styrelsesvedtægten vedr. etablering af borgerrådgiverfunktionen er håndteret i budget 2023. 

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at de foreslåede ændringer i styrelsesvedtægten afspejler ønskerne om at etablere hhv. Ungeenheden og borgerrådgiverfunktionen.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler byrådet:

-          At ændringer i styrelsesvedtægten vedr. etablering af ungeenheden godkendes

-          At ændringer i styrelsesvedtægten vedr. etablering af borgerrådgiverfunktionen godkendes

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-12-2022

  1. Anbefales.
  2. Anbefales af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Det Konservative Folkeparti stemmer imod.

Beslutning i Byrådet den 21-12-2022

  1. Godkendt.
  2. Godkendt af et flertal bestående af S, V, DF, Ø, SF og NB.

C stemte imod.

Beslutning i Byrådet den 06-03-2023

  1. Godkendt.
  2. Godkendt af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Nye Borgerlige, Venstre og Enhedslisten. Det Konservative Folkeparti stemte imod.

Punkt 3 Beslutningssag: Godkendelse af rammer for borgerrådgiverfunktionen

Sagsresumé

Byrådet har besluttet, at Fredericia Kommune skal have en borgerrådgiver.

 

I denne sag præsenteres rammerne for borgerrådgiverfunktionen til godkendelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet godkendte med ændringerne af styrelsesvedtægten i december 2022 – der tillige behandles i januar 2023 – at etablere en borgerrådgiverfunktion jf. kommunalstyrelseslovens §65e.

 

Med etableringen af funktionen præsenteres byrådet for en samlet ramme for borgerrådgiverfunktionens virke, der på en gang definerer og samtidig afgrænser arbejdsopgaverne for borgerrådgiveren.

 

Rammerne fastlægger borgerrådgiverens direkte reference til byrådet, og præciserer samtidig det daglige organisatoriske tilhørsforhold i Byrådssekretariatet.

 

Borgerrådgiverfunktionen dækker kommunes samlede forvaltningsområde, men afgrænses samtidig fra politiske beslutninger og fra sager, der allerede er indbragt for andre myndigheder/klageinstanser.

 

Borgerrådgiverens væsentligste opgaver er:

-          At rådgive borgere, herunder hjælpe dem i forhold til klager,

-          At føre tilsyn med kommunen, så regler og lovgivning overholdes – og vejlede herom

-          At indgå i dialog med byråd og fagudvalg om borgerrådgiverens aktiviteter

-          At søge at løse eventuelle uoverensstemmelser mellem borgere og forvaltning gennem mægling.

 

Samtidig slås det fast, at borgerrådgiveren ansættes og afskediges af byrådet.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke særskilte udgifter forbundet med godkendelse af rammer for borgerrådgiverfunktionen. Aflønning af borgerrådgiveren sker inden for Økonomi- og Erhvervsudvalgets ramme.

Vurdering

Rammerne for borgerrådgiverfunktionen definerer og afgrænser borgerrådgiverens virke i forhold til byrådets ønsker for funktionen.

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler byrådet:

  1. At rammerne for borgerrådgiverfunktionen godkendes.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2023

Anbefales.

 

Beslutning i Byrådet den 06-03-2023

Godkendt.

Punkt 4 Beslutningssag: Finansiering af anlægsinvesteringer i Elbokøkkenet

Sagsresumé

Det fælleskommunale køkken Elbokøkkenet I/S, som er ejet af Middelfart, Haderslev, Kolding og Fredericia kommuner, har behov for kapitaltilførsel til brug for finansiering af en ny blæstkøler. Forrige år anskaffede køkkenet en suppe-/sovsekøler efter forud at have anmodet ejerkommunerne om finansiering af denne. Begge investeringer er absolut nødvendige for at drive køkkenet på en forsvarlig måde.

 

En del af finansieringen af ny blæstkøler sker ved, at de 4 ejerkommuner primo 2023 anmodes om at dække Elbokøkkenets underskud på driftsregnskabet i årene 2020 og 2021. De 2 års underskud udgør i alt 954.000 kr.

 

Sagsbeskrivelse:

Elbokøkkenet har i 2023 behov for at anskaffe en ny blæstkøler til en forventet anskaffelsespris på 2,3 mio. kr. På grund af beløbets størrelse har Elbokøkkenet behov for kapitaltilførsel fra de fire ejerkommuner.

 

Der er, som ved anskaffelsen af suppe-/sovsekøleren i 2021, tale om en ekstraordinær situation, da årlige investeringer normalt kan dækkes af Elbokøkkenets løbende drift, således har køkkenet gennem de seneste 5 regnskabsår finansieret investeringer for 2,6 mio. kr. af egne driftsmidler.

 

Afskrivninger på allerede indkøbt inventar indgår naturligvis i de beregnede takster, og dette skulle derfor betyde, at der løbende opspares likviditet til nye investeringer. De seneste 2 regnskabsår har der imidlertid været et samlet underskud på driften, 655.000 kr. i 2021 og 299.000 kr. i 2020. Disse underskud bliver nu opkrævet ved de 4 kommuner, og indgår i finansieringen.

 

Finansieringen af suppe-/sovsekøleren er som nævnt allerede sket ved, at de fire ejerkommuner blev anmodet om at bidrage til denne investering. Hver kommune bidrog med en andel af anskaffelsessummen svarende til den enkelte kommunes omsætning i regnskabsåret 2019, for Fredericia kommunes vedkommende betød det en udgift på 443.400 kr. Økonomiudvalget godkendte dette på sit møde den 28/10-2021.

 

Elbokøkkenets revisor, BDO revision, har efterfølgende gjort opmærksom på, at fordeling af udgiften efter omsætning ikke er korrekt. Derimod peger BDO revision entydigt på fordeling af udgiften i 4 lige store dele kapitalindskud fra hver ejerkommune.

 

Her og nu mangler der kapital til finansiering af anskaffelse af en blæstkøler, til en forventet udgift på 2,3 mio. kr. minus ejerkommunernes dækning af driftsunderskud i 2020 og 2021, i alt 954.000 kr., det vil sige netto 1.346.000 kr. Med en ligelig fordeling, som et kapitalindskud fra hver kommune, vil det betyde en udgift på 336.500 kr. pr. ejer. Såfremt allerede betalt udgift til suppe-/sovsekøler, 1,3 mio. kr., fordeles ligeligt vil dette betyde et indskud på 325.000 kr. pr. ejer for suppe-/sovsekøleren.

 

Når kommunerne indskyder ny kapital i interessentskabet, skal det efterfølgende godkendes af den myndighed, der fører tilsyn med fælleskommunale selskaber, og det er i dag Ankestyrelsen.

 

Godkendelsen vil Elbokøkkenets administration i et samarbejde med nuværende sekretariatskommune stå for.

 

Middelfart kommunes revision, E&Y revision, har påpeget, at der kunne være mulighed for en alternativ finansiering af de 2 anlægsinvesteringer, hvis kommunerne er enige om at dele udgiften efter en anden metode end 4 lige store andele, f.eks. efter omsætning, og dermed efter den enkelte kommunes reelle brug af køkkenet.

 

Det skal understreges, at det kræver absolut enighed mellem alle 4 kommuner, hvis den alternative finansieringsmodel skal i anvendelse.

 

Hvis sidstnævnte metode bruges, skal hver af de fire kommuner udbetale et såkaldt anlægstilskud til Elbokøkkenet. Et sådant tilskud kan enhver kommune udbetale efter anmodning fra en institution, en forening, en sportsklub e.l., såfremt der er tale om støtte, der kan udbetales lovligt indenfor kommunalfuldmagtens bestemmelser.

 

Benyttelse af denne metode vil ikke ændre på ejerforholdet. Det vil sige, at hver kommune fortsat vil eje en fjerdedel af Elbokøkkenet, også selvom der betales forskellige beløb fra kommunerne.

 

Elbokøkkenets bestyrelse drøftede sagen på bestyrelsesmødet fredag den 9. december 2022 og blev enige om at foreligge sagen i hver kommune, med henblik på at træffe beslutning om hvilken metode, der skal benyttes – kapitalindskud (lige store andele) eller anlægstilskud (ikke lige store andele).

 

Den økonomiske konsekvens for den enkelte kommune fremgår af følgende tabel. For at få det samlede billede medtages udgift til begge anlægsinvesteringer, både til suppe-/sovsekøler, som allerede er betalt af kommunerne, men hvor fordeling af udgift skal genovervejes, og til blæstkøler, som anskaffes i 2023.

 

Kommunens andel

 

Kolding

Middelfart

Haderslev

Fredericia

Andel af investering, begge maskiner, når underskudsdækning er modregnet

 

 

 

 

Fordeling ligelig

661.500 kr.

661.500 kr.

661.500 kr.

661.500 kr.

 

 

 

 

Fordeling efter omsætning

989.604 kr.

396.900 kr.

301.644 kr.

957.852 kr.

 

 

 

 

 

Forskel mellem de to fordelingsnøgler

-328.104 kr.

264.600 kr.

359.856 kr.

-296.352 kr.

 

 

 

 

 

Allerede opkrævet til suppe-/sovsekøler

-494.200 kr.

-201.000 kr.

-161.400 kr.

-443.400 kr.

Nyt kapitalindskud (investering ved ligelig fordeling fratrukket beløbet allerede opkrævet til suppe-/sovsekøler)

 

167.300 kr.

460.500 kr.

500.100 kr.

218.100 kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Elbokøkkenets bestyrelse anmoder ejerkommunerne om at finansiere ny blæstkøler, som køkkenet skal have leveret i 2023. Udgiften for hver kommune vil ved en ligelig fordeling beløbe sig til 336.500 kr. når driftsunderskud for 2020 og 2021 er betalt af kommunerne.

 

Ved en regulering af Fredericia kommunes udgift til allerede indkøbt suppe-/sovsekøler til en ligelig fordeling af udgiften mellem kommunerne, vil ny udgift til blæstkøler blive reduceret med 118.400 kr.

 

Fredericia kommunes nye indskud i Elbokøkkenet vil, ved ligelig fordeling, herefter beløbe sig til i alt 218.100 kr. Et indskud i Elbokøkkenet skal jf. konteringsreglerne ske direkte på kommunens statuskonto og vil således ikke påvirke service- eller bruttoanlægsrammen. Kapitalindskuddet finansieres ved overførsel af 218.000 kr. fra Senior- og Socialudvalgets driftsbudget afsat til Elbokøkkenet.

Vurdering

Anskaffelse af de 2 nye maskiner er en nødvendighed for at Elbokøkkenet fortsat kan producere mad på en forsvarlig måde. Sidste års investering i ny suppe-/sovsekøler har allerede vist sin berettigelse, og køkkenets nuværende blæstkøler drives af et ulovligt drivmiddel, og skal derfor udskiftes.

 

Normalt vil Elbokøkkenet selv finansiere sådanne anskaffelser, men da der er tale om en samlet investering på 4,6 mio. kr. har Elbokøkkenet ikke den fornødne kapital til at finansiere indkøbene.

 

Det er i sådan en situation helt almindelig praksis, at et interessentskab anmoder ejerkredsen om tilførsel af kapital.

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Senior- og Socialudvalget, at:

  1. Udvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet at godkende, at tilførsel af midler, til Elbokøkkenet for at finansiere indkøb af 2 større køkkenmaskiner, sker ud fra en ligelig fordeling af den samlede udgift mellem kommunerne, det vil sige som nyt kapitalindskud.
  2. Udvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet at godkende, at der netto tilføres 218.100 kr. til Elbokøkkenet, således at Fredericia kommunes samlede indskud i Elbokøkkenet til finansiering af de 2 maskiner bliver 661.500 kr.
  3. Udvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale Byrådet at godkende, at kapitalindskuddet finansieres ved overførsel af 218.000 kr. fra Senior- og Socialudvalgets driftsbudget afsat til Elbokøkkenet.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 24-01-2023

  1. Anbefales.
  2. Anbefales.
  3. Anbefales.

Udvalget ønsker at se investeringsplanen i forbindelse med godkendelse af taksterne.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2023

Anbefales.

 

Beslutning i Byrådet den 06-03-2023

Godkendt.

Punkt 5 Beslutningssag: Landsbypuljer - udmøntning af puljemidler, tildelingskriterier mm. for 2023

Sagsresumé

I Budget23 er der afsat 0,750 mio kr. årligt til udvikling i lokalområderne. Denne sag indeholder revideret forslag til tildelingskriterier for udmøntning af midler fra puljen på baggrund af en evaluering for 2022 og som konsekvens af, at der er afsat et lavere beløb i puljen i 2023. 

Med denne sag gives frigives midlerne for 2023 på 0,750 mio. kr.

 

Sagsbeskrivelse:

Lokalområderne er et vigtigt aktiv for, at Fredericia fortsat er en sammenhængende og attraktiv kommune.

Arbejdet i lokalområderne og i de lokale beboerforeninger er båret af helt uundværlige frivillige kræfter. Byrådet ønsker, at der er gode vilkår for, at Fredericia har aktive og levende lokalområder, som har fysiske rammer og faciliteter, der er tidssvarende. 

Der er i Budget23 afsat en årlig pulje på 0,750 mio. kr. til samskabelsesprojekter. Projekterne initieres af lokalområderne ud fra de konkrete behov, som beboerforeningerne ser i de enkelte områder. De kan fx bidrage til generel forskønnelse, flere grønne områder, tryghedsskabende tiltag, bedre tilgængelighed, mere biodiversitet eller pæne opholdsarealer.

Byrådet har med Budget23 afsat midler til Landsbypuljer i 2023-2025. Midlerne er fordelt med 0,750 mio. kr. i alle årene

Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB2023

TB 2024

TB 2025

TB 2026

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Landsbypulje (XA-50414)

 

 

 

 

0,750

0,750

 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

 

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at de 0,750 mio. kr. fordeles i to puljer. Konkret foreslås det at Strakspuljen og Udviklingspuljen fra 2022 fortsættes, dog med en revideret fordeling af beløb til hver pulje.

Strakspuljen (administrativ godkendelse)

Strakspuljen skal fremme mindre projekter i Fredericia Kommunes lokalsamfund. Puljen støtter mindre projekter, der skaber udvikling og fællesskaber i lokalområderne. 

Ansøgninger til puljen behandles administrativt, og der gives svar indenfor fire uger. Ingen krav om medfinansiering. 

Puljemidlerne til Strakspuljen uddeles på max. 25.000 kr. pr. projekt.

Det maksimale beløb kan dog hæves til 50.000 kr. pr. projekt, hvis der er tale om tiltag på offentlige arealer, som fx etablering eller renovering af rekreative stier, o.l.

 

Hvem kan søge Strakspuljen?

Det kan alle beboerforeninger, grundejerforeninger og øvrige foreninger, der arbejder med at skabe aktive fællesskaber i Fredericia Kommune. 

 

Udbetaling af tilskud

Når kommunen har modtaget en udfyldt version af ansøgningsskemaet, kan der gå op til en måned, inden der gives besked om, hvorvidt der gives støtte eller ej. Herefter har ansøger fire måneder til at gennemføre projektet.

Senest en måned efter projektets afslutning skal Fredericia Kommune modtage dokumentation for det gennemførte projekt, og herefter går der maksimalt en måned, inden tilskuddet udbetales til ansøger.

Disse procedurer vil stå nærmere beskrevet i den kontrakt, man modtager, hvis ens projekt godkendes til at modtage støtte.

 

Hvordan og hvornår søger man?

Ansøgningsfrist er løbende. Det er en forudsætning for at modtage støtte, at ansøger har et CVR-nummer og en nemkonto som er forbundet med dette CVR-nummer. 

 

Hvad støtter puljen?

  • Projekter, der skaber attraktive og levende lokalsamfund.
  • Projekter, der fremmer samarbejde mellem borgere og foreninger.
  • Projekterne, der fremmer aktiviteter for børn og unge og støtter udvikling af stærke og attraktive lokalsamfund.
  • Projekter, der fremmer bæredygtig udvikling i et lokalområde
  • Projekter, der understøtter kommunes arbejde med grønne fællesskaber
  • Projekter, der fremmer at flest mulig får gavn af projektet, er innovativt eller nytænkende vil blive foretrukket.

 

Betingelser for støtte

  • Projektet skal være alment, dvs. de typisk skal komme et lokalsamfund til gavn.
  • Projektet skal indeholde nye ideer som skal være med til, at skabe nye muligheder for den brede befolkning.
  • Projektets aktiviteter skal foregå i Fredericia Kommune.
  • Der skal gerne inddrages mindst to parter i projektet. Ved parter forstås privatpersoner, foreninger, virksomheder, borgergrupper, institutioner, lodsejere, skoleklasser m.v. (Hvis børn under 18 år søger skal der være en voksen med).

Puljen kan støtte projekter og aktiviteter der understøtter kommunes strategi for bæredygtigudvikling “Fredericia for Verdensmålene” og kommunens Klimaplan 2020.

 

I projektet må der kun være brugerbetaling i det omfang, at det hjælper med at opretholde projektet.

 

Hvis et projekt har søgt eller modtaget støtte i andre puljer fra Fredericia Kommune, skal dette oplyses i ansøgningen.

Projekterne skal gennemføres indenfor fire måneder.

Der gives ikke støtte til drift. Med drift forstås bl.a. vedligeholdelse af områder og ejendomme, administration af hjemmesider, revision, generalforsamling, handleplan, udarbejdelse af vedtægter samt interne møder.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at denne pulje samlede størrelse fastsættes til 250.000 kr. årligt.

 

Udviklingspuljen (politisk godkendelse)

 

Ansøgninger behandles af Teknisk Udvalg løbende, forventeligt, der lægges op til, at ansøgninger fra 2023 behandles i marts og august.

Udviklingspuljen kræver medfinansiering på minimum 30 %. Det er således ansøgers ansvar at afsøge øvrig finansiering, udover de 70 % støtte, der kan opnås hos kommunen, hos fonde og lignende.

Puljen skal fremme følgende formål: Attraktive og levende lokalsamfund, nærdemokrati, aktivt medborgerskab, grønne fællesskaber og bæredygtig udvikling i lokalområderne.

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at puljemidlerne uddeles i bevillinger på max. 100.000 kr. pr. projekt.

Ansøger kan maksimalt opnå støtte på 70 % af det estimerede budget, men dog maksimalt få udbetalt 70 % af det endelige projektregnskab.

Kravet om medfinansiering kan afviges, såfremt der er tale om tiltag eller projekter, der fremmer den grønne omstilling.

 

Hvem kan søge Udviklingspuljen

Det kan alle borgere, foreninger og borgergrupper bosiddende i Fredericia Kommune. (Der lægges vægt på, at det er et bredt samarbejde mellem flere af ovenstående for at sikre bred lokal opbakning).

 

Udbetaling af tilskud

Når kommunen har modtaget en udfyldt version af ansøgningsskemaet, vil den blive gennemgået og sat på dagsorden. Ansøgningen vil blive behandlet på udvalgsmøde i Teknisk Udvalg, og svar på ansøgningen vil blive givet umiddelbart herefter.

 

Senest en måned efter projektets afslutning skal Fredericia Kommune modtage dokumentation for det gennemførte projekt, og herefter går der maksimalt en måned, inden tilskuddet udbetales til ansøger. Det er dog et krav, at tilskuddet udbetales i det samme år, som der er givet tilsagn til projektet.

 

Disse procedurer vil stå nærmere beskrevet i den kontrakt, man modtager hvis ens projekt godkendes til at modtage støtte.

Det er en forudsætning for at modtage støtte, at ansøger har et CVR-nummer og en nemkonto som er forbundet med dette CVR-nummer.

 

Hvad støtter puljen?

  • Projekter der er med til at skabe attraktive og levende lokalsamfund.
  • Projekter der fremmer samarbejdet mellem borgere og foreninger.
  • Projekter der fremmer det aktive medborgerskab med fokus på tilflyttere som en ressource og inddragelse af svage og/eller marginaliserede grupper i lokalområdet.

 

Hvad støtter puljen ikke

Der gives ikke støtte til drift. Med drift forstås bl.a. vedligeholdelse af områder og løbende vedligehold af ejendomme, administration af hjemmesider, revision, generalforsamling, handleplan, udarbejdelse af vedtægter samt interne møder.

 

Der gives ikke støtte til kommunale eller private institutioner. En undtagelse kan være i lokalsamfund hvor grønne områder i forbindelse med skoler og idrætsanlæg, enten er det eneste eller det naturlige sted for fælleskab i lokalområdet (områderne må ikke være indhegnet) og ansøgningen skal komme fra en beboerforening eller en grundejerforening.

 

Der gives ikke støtte til vedligehold, forbedringer eller etablering af stier. En undtagelse kan være, hvis stierne er del af et større projekt omkring bynære rekreative områder.

 

Der gives ikke støtte til projekter på privat grund. En undtagelse kan være, hvis området er ejet af en borgerforening eller by.

 

Udbetaling af tilskud

80 % af tilsagnsbeløbet kan udbetales under projektperioden mod fremsendelse af fakturaer for udført arbejde. De sidste 20 % udbetales, efter projektet er færdiggjort og regnskab, billeddokumentation og fakturaer er fremsendt. Tilsagnsbeløb udbetales alene til ansøgers Nemkonto.

 

Betingelser for støtte

Hvilke forhold skal være opfyldt for at opnå støtte:

  • Projektet skal være alment, dvs. de typisk skal komme et helt lokalsamfund til gavn.
  • Projektet skal skabe nye muligheder i lokalområdet (til eks. børn, unge, voksne og ældre).
  • Projektets aktiviteter skal foregå i Fredericia Kommune.

Ved projekter, der omhandler lokale samlingssteder (legepladser, aktivitetspladser, idrætsfaciliteter, mødelokaler) er det et krav, at faciliteterne skal være offentligt tilgængelig på alle tider af døgnet for at modtage støtte (dette skal være tydeligt i lokalområdet, f.eks. gennem skiltning)

 

Gives der støtte til nye innovative ideer (initiativerne skal være nye for lokalområdet). Dvs. aktiviteter der inddrager nye borgergrupper eller er med til at udvikle nye muligheder for lokalområdet, så skal projektet skal kunne påvise en lokalforankring. Det vil sige, at der skal inddrages flere parter i projektet. Ved parter forstås privatpersoner, foreninger, virksomheder, borgergrupper, institutioner, lodsejere, skoleklasser m.v.

 

Hvis børn under 18 år søger, skal en myndig person skrive under på kontrakten.

 

Indtægter ved afholdelse af støttede arrangementer må alene gå til leje af materiel i forbindelse med arrangementet.

Projekterne skal som udgangspunkt kunne gennemføres indenfor tilsagnsåret.

 

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at det er hensigtsmæssigt at denne puljes størrelse er på 500.000 kr. årligt.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Teknisk Udvalg

1)       godkender de beskrevne kriterier for Landsbypuljen i 2023.

2)       anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet:

at de afsatte 0,750 mio. kr. for 2023 til Landsbypuljer frigives.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-02-2023

Pkt. 1 er godkendt, idet forvaltningen undersøger mulighederne for tilskud fra landsbypuljen til foreninger/ansøgninger uden CVR. Nr. pkt. 2 anbefales.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2023

Anbefales.

 

Beslutning i Byrådet den 06-03-2023

Godkendt.

Punkt 6 Beslutningssag: Nedsættelse af §17, stk. 4-udvalg for Erhverv

Sagsresumé

Med Budget23 besluttede byrådet, at der skulle udarbejdes en ny samarbejdsaftale mellem Fredericia Kommune, Business Fredericia, Fagbevægelsen Fredericia samt Fredericia Uddannelsesråd. På byrådsmødet den 30. januar 2023 godkendte byrådet den udarbejdede samarbejdsaftale. I denne sag skal der træffes beslutning om at nedsætte et §17, stk. 4-udvalg for Erhverv, som får til opgave at rådgive om indsatserne i samarbejdsaftalen, samt om udpegning af medlemmer til dette udvalg.

 

Sagsbeskrivelse:

I Budget23 besluttede byrådet, at der skulle udarbejdes en ny samarbejdsaftale mellem Fredericia Kommune, Business Fredericia, Fagbevægelsen Fredericia samt Fredericia Uddannelsesråd. Det i fællesskab udarbejdede forslag til samarbejdsaftale blev godkendt af byrådet den 30. januar 2023.

 

Et element i samarbejdsaftalen mellem Fredericia Kommune, Business Fredericia, Fagbevægelsen Fredericia samt Fredericia Uddannelsesråd er nedsættelse af et §17 stk. 4-udvalg for Erhverv. Udvalget får en direkte rådgivende funktion under Økonomi- og Erhvervsudvalget og skal følge og rådgive om indsatserne i samarbejdsaftalen med fokus på erhvervs- og beskæftigelsesområdet. Jf. aftalen skal der i udvalget være repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget, Unge- og Uddannelsesudvalget og Bosætnings- og Turismeudvalget. Derudover udpeger Fagbevægelsens Hovedorganisation Fredericia tre repræsentanter, Business Fredericia tre repræsentanter og Fredericia Uddannelsesråd én repræsentant.

Økonomiske konsekvenser

De midler, der er afsat til Rådet for Beskæftigelse, Uddannelse og Udvikling, skal overføres til en ny pulje under Økonomi- og Erhvervsudvalget, til understøttelse af udvalgets arbejde. §17, stk. 4-udvalget for Erhverv får til opgave at indstille forslag til anvendelse af puljen til Økonomi- og Erhvervsudvalget. Der ydes ikke vederlag til udvalgets medlemmer.

Vurdering

Nedsættelse af §17 stk. 4-udvalget for Erhverv følger af byrådets godkendelse af samarbejdsaftalen mellem Fredericia kommune, Business Fredericia, Fagbevægelsen Fredericia samt Fredericia Uddannelsesråd.

Indstillinger

Borgmesteren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet:

  1. At nedsætte §17 stk. 4-udvalg for Erhverv, jf. samarbejdsaftalen, og
  2. At, hvis nedsættelsen godkendes, udpege Steen Wrist (S), Pernelle Jensen (V), Susanne Eilersen (O) og Connie Jørgensen (F) som Fredericia Kommunes repræsentanter i udvalget, at udpege Martin Sørensen (Formand Metal Lillebælt), Per Breckling (Formand for Lærerne i Fredericia), Bo Petersen (Formand for 3F Fredericia) som repræsentanter for Fagbevægelsens Hovedorganisation Fredericia, at udpege Kristian Bendix Drejer (direktør), Jesper Bjerrisgaard (Fredericia Håndværkerforening), Torben Aldershaab (Taulov Transport Center TTC) som repræsentanter for Business Fredericia samt at udpege Jakob Lund (rektor International Business College) som repræsentant for Fredericia Uddannelsesråd.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2023

Anbefales.

 

Beslutning i Byrådet den 06-03-2023

Godkendt som indstillet.

Punkt 7 Beslutningssag: Beboerklagenævnet - ny socialkyndig

Sagsresumé

Udpegning af ny socialt sagkyndig til Beboerklagenævnet.

 

Sagsbeskrivelse:

Formålet med Beboerklagenævnet
Formålet med Beboerklagenævnet i Fredericia er at varetage afgørelser af tvister efter almenlejeloven.
 

Organisering af Beboerklagenævnet
Beboerklagenævnet består af tre medlemmer, en formand og to øvrige medlemmer. Formanden skal være jurist, og udpeges af Indenrigs- og Boligministeriet efter indstilling fra Byrådet. De to øvrige medlemmer udpeges af byrådet efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer, der har boligafdelinger beliggende i kommunen, og de større lejerforeninger i kommunen.

 

I sager om tvister af særlig social karakter, tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret.

 

Den tidligere socialsagkyndige er ikke længere ansat ved Fredericia Kommune, hvorfor Visitation Voksen som socialkyndig indstiller:

 

Britt Lotte Lund, Faglig konsulent, Visitation Voksen (fra. 1.2.23 – Sundhedshuset).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler byrådet, at:

  1. Britt Lotte Lund udpeges som ny socialt sagkyndig til Beboerklagenævnet.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2023

Anbefales.

 

Beslutning i Byrådet den 06-03-2023

Godkendt.

Punkt 8 Beslutningssag: Gadelysrenovering etape 4 og 5 - frigivelse af anlægsmidler

Sagsresumé

Gadelysrenoveringen og udskiftningen til LED gadebelysning er nået til de sidste del-etaper. Det meste af etape 4 blev lavet i 2022, og etape 5 udføres i 2023. Denne sag behandler frigivelsen af anlægsmidlerne, til gennemførelsen af de den resterende del af etape 4 samt hele etape 5.

Sagsbeskrivelse:

Etape 4 er området omkring Vejlevej og Bredstrupvej med Peder Bøgvadsvej i nord og Søndermarksvej i syd samt området i Nordbyen. Her er renoveringen næsten færdig.

 

Etape 5, der også er sidste etape for gennemførelsen af gadelysrenoveringen, er området omkring Hyby Lund, området mellem Volden og Indre Ringvej samt Midtbyen indenfor Volden. Udskiftningen  i disse områder starter i foråret 2023.

 

Byrådet har med budget 2023 afsat midler til udførelse af Gadelysrenovering i 2023. Der er afsat 10,086 mio. kr. i 2023.

Med denne sag ønskes midlerne for 2023 frigivet.

Økonomiske konsekvenser

Tekst

(beløb i mio. kr.)

TB2023

TB 2024

TB 2025

TB 2026

Anlægs-

bevilling

Fri-

givelse

Gadelysrenovering  (XA-50256)

 

 

 

 

10,086

10,086

 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

 

Vurdering

Udskiftningen af de sidste dele af gadelyset til LED-belysning er vigtig i forhold til at mindske strømforbruget til gadelys, ligesom det også er en forudsætning for at opnå den forventede besparelse i udgiften til strøm til gadelys.

 

Den nye belysning sikrer udover et markant lavere energiforbrug, ensartet og bedre gadelysning, som bidrager til større tryghed og bedre trafiksikkerhed. 

Indstillinger

Direktør for Vækst, Teknik og Klima indstiller til Teknisk Udvalg, at det anbefales Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet:

1) at godkende, at de afsatte 10,086 mio. kr  for 2023 til Gadelysrenovering frigives

Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-02-2023

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2023

Anbefales.

 

Beslutning i Byrådet den 06-03-2023

Godkendt.

Punkt 9 Beslutningssag: Frigivelse af anlægsmidler til bygningsvedligehold

Sagsresumé

Denne sag behandler frigivelse af anlægsmidler til Udvendig bygningsvedligehold for 2023.

Sagsbeskrivelse:

Den udvendige vedligeholdelse af kommunens bygninger skal ud fra både økonomiske og æstetiske hensyn have høj prioritet. Det er på længere sigt mest hensigtsmæssigt, at vedligeholdelsen har forebyggende karakter.

 

En velholdt klimaskærm har afgørende betydning for bevarelsen af bygningernes værdi og levetid. En effektiv styring og vedligeholdelse af de tekniske installationer har væsentlig betydning for indeklimaet, men har også stor betydning for installationernes funktionalitet og levetid samt garantidækning.

 

Bygninger, installationer og anlæg skal naturligvis være ufarlige for medarbejdernes og brugernes helbred og sundhed. Den indvendige vedligeholdelse af overflader m.v. har betydning for arbejdsmiljøet i bred forstand.

 

Komfort og æstetiske værdier er her forhold, der indvirker på arbejdsmiljøet og brugernes brug af ejendommene. En god indvendig vedligeholdelse har også indflydelse på mulighederne for en effektiv drift, ligesom en god vedligeholdelse medvirker til at skabe inspirerende omgivelser.

 

I den forbindelse er hurtig afhjælpning af skader herunder hærværksskader og graffiti vigtig og skal prioriteres højt. God vedligeholdelse har også den generelle effekt, at den smitter af på den samlede kvalitetsoplevelse og brug.

 

Vurdering af behovet for vedligehold sker ved løbende tilstandsvurderinger, der gennemføres med intervaller på højst 2 år og danner grundlag for en langsigtet planlægning og en årlig budgettering af vedligeholdelsen for de 4 budgetoverslagsår. Tilstandsvurderinger omfatter ikke en registrering af institutionens eller brugernes ønsker om ændret funktion eller anvendelse af den enkelte bygning.

 

Ansvaret for at gennemføre tilstandsvurderinger og for planlagt bygningsvedligeholdelse påhviler Ejendomsafdelingen inden for den af Byrådet afsatte budgetramme herfor.

 

Ansvaret for løbende vedligeholdelse indvendigt, herunder afhjælpning af hærværksskader og graffiti, påhviler fagafdelingerne / ejendomsbrugeren. Ansvaret for at registrere og behandle eventuelle ønsker om ændret funktion eller anvendelse påhviler fagafdelingerne / ejendomsbrugeren.

Prioriteringen af midlerne til udvendig vedligeholdelse af de kommunale ejendomme er en opgave der løses i Ejendomsafdelingen, og her arbejdes med 4 kategorier af opgaver. Planlagt periodisk vedligehold, Genopretning, Akutopgave samt energiprojekter.

Planlagt periodisk vedligeholdelse (PPV):

Planlagt periodiske vedligeholdelse PPV omfatter alle opgaver hvor der vedligeholdes på eksisterende bygningsdele. Planlagt vedligehold indeholder ikke brugernes ønsker om funktionsændringer.

 

Eksempler på Planlagt periodisk vedligeholdelse er

-          Maling eksisterende af træbeklædninger

-          Spuling af kloak

-          Rensning af tagbrønde

-          Fjernelse af alger

-          Udfræsning af mørtelfuger

-          Rep. af indhegninger

 

Genopretningsopgaver:

Alle opgaver hvor der sker udskiftning af eksisterende bygningsdele.

Eksempler:

-          Udskiftning af vinduer

-          Udskiftning af tagbeklædning

-          Udskiftning af facadebeklædning

-          Kloakprojekter

-          Udskiftning af parkbelysning

-          Udskiftning af stållåger i hegn

 

Akutopgaver:

Alle pludselige opstået opgaver.

 

Eksempler:

-          Rottesikring af bygninger

-          Forsikringssager

-          Tag reparationer

-          Utætte tagrender

-          Tyveri

-          Hærværk

-          Skybrudsskader

 

På udvalgsmødet præsenteres eksempler på opgaver udført i 2022.

Økonomiske konsekvenser

Med denne sag frigives anlægsmidlerne til Udvendig bygningsvedligehold i 2023. Der er i 2023 afsat 29,186 mio. kr. til Udvendig bygningsvedligehold, samt 2,186 til Udvendig bygningsvedligehold -energilån. Midlerne forventes benyttet fordelt på følgende måde:

-          Akutopgaver: 3,0 mio. kr.

-          Planlagt periodisk vedligehold: 9,0 mio. kr.

-          Løn, administration: 4,0 mio. kr.

-          Energiprojekter: 7,0 mio. kr.

-          Genopretning: 8,372 mio. kr.

 

Med sagen frigives midlerne som følger:

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB2023

TB 2024

TB 2025

TB 2026

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Udvendig bygningsvedligeholdelse (XA-50035)

 

 

 

 

29,186

29,186

Udvendig bygningsvedligeholdelse energilån (XA-50242)

 

 

 

 

2,186

2,186

I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

 

Vurdering

Det er Infrastruktur og Ejendommes vurdering, at den angivne fordeling og brug af midlerne for 2023 er hensigtsmæssig af hensyn til de opgaver, der skal løses, set i forhold til den økonomi, der er til rådighed. En stor del af opgaverne, der vedrører særligt Akutopgaver og Planlagt periodisk vedligehold, løses af håndværkerne på rammeaftalen for håndværksydelser, mens større opgaver udbydes.

Indstillinger

Direktør for Vækst, Teknik og Klima indstiller til Teknisk Udvalg, at det anbefales Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet:

1)       at frigive midlerne til Udvendig bygningsvedligehold for 2023.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-02-2023

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2023

Anbefales.

 

Beslutning i Byrådet den 06-03-2023

Godkendt.

Punkt 10 Beslutningssag: Frigivelse af anlægsmidler for Kanalbyen

Sagsresumé

Byrådet skal med denne sag træffe beslutning om frigivelse af anlægsmidlerne for 2023 om den fortsatte udvikling af infrastrukturen omkring Kanalbyen på 0,686 mio. kr.

Sagsbeskrivelse:

Anlægsmidlerne vedr. Kanalbyen bruges pt. på udvikling af Oldenborggade. I 2022 blev etablering af cykelsti i Oldenborggades sydside fra Købmagergade til Kongensstræde påbegyndt, projektet skal færdiggøres i 2023.

 

Næste etape er ombygning af krydset ved Købmagergade til signalanlæg. Signalanlægget er i hovedtræk projektering og udsendelse i udbud i 2023. Anlægskronerne for 2023 vil hovedsageligt gå til udarbejdelse af udbudsmateriale til signalanlægget, samt til færdiggørelse af cykelstien.

Økonomiske konsekvenser

Tekst

(beløb i mio. kr.)

TB2023

TB 2024

TB 2025

TB 2026

Anlægs-

bevilling

Fri-

givelse

Kanalbyen  (XA-50208)

 

 

 

 

0,686

0,686

 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

 

Vurdering

Det vurderes at midlerne er nødvendige for at fastholde rettidig fremdrift i udviklingen i Oldenborggade, samt for at færdiggøre cykelstien i sydsiden af Oldenborggade mellem Købmagergade og Kongensstræde.

Indstillinger

Direktør for Vækst, Teknik og Klima indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet:

1) at godkende at de afsatte 0,686 mio. kr. for 2023 til Kanalbyen frigives

Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-02-2023

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2023

Anbefales.

 

Beslutning i Byrådet den 06-03-2023

Godkendt.

Punkt 11 Beslutningssag: Frigivelse af anlægsmidler for Asfaltprojekter, Gadebelysning, Sikring af brobygværker samt Renovering af fortove

Sagsresumé

Byrådet skal med denne sag træffe beslutning om frigivelse af anlægsmidler for 2023 på henholdsvis; Asfaltprojekter, Gadebelysning - renovering/optimering, Sikring af brobygværker samt Renovering af fortove.

Sagsbeskrivelse:

Asfaltprojekter

Der er I anlægsbudgettet for 2023 afsat 10,669 mio. kr. til vedligeholdelse af asfalterede kørebaner og cykelstier, herunder er kr. 2.528 mio. kontraktmæssigt bundet til funktionskontrakten, til vedligeholdelse af de funktionsudbudte veje. Resterende midler bruges til heldækkende slidlag og følgearbejder hertil på kørebaner og cykelstier.

 

Gadebelysning - renovering/optimering

Der er i anlægsbudgettet for 2023 afsat 0,540 mio. kr. til renovering og optimering af den eksisterende gadebelysning. Der er ofte tale om mindre projekter, der kan bidrage til mere sikker og tryg færdsel på veje og stier.

 

Sikring af brobygværker

Der er i anlægsbudgettet for 2023 afsat 1,600 mio. kr. til sikring af brobygværker.
Midlerne er planlagt benyttet til ny bro på Kongsted Engvej, samt nedlæggelse af en kreaturpassage på Vejlevej.

Derudover er der løbende mindre reparationer, samt opgaver i samarbejde med BaneDanmark for reparationer på fælles bygværker.

 

Renovering af fortove

I 2023 er der planlagt en håndfuld større fortovsomlægninger. Der er i Budget 2023 afsat 2,500 mio. kr. til udførsel af renovering af fortove.

Udover omlægning af de fortove, som er i ringeste forfatning, så planlægges der fornyelse af fortovet Vestre Ringvej fra Strandvejskrydset til Prangervej, samt fornyelse af fortov på Venusvej hvor der etableres delt sti.

Økonomiske konsekvenser

Med sagen frigives følgende anlægsmidler:

 

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB2023

TB 2024

TB 2025

TB 2026

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Asfaltprojekter  (XA-50032)

 

 

 

 

10,669

10,669

Gadebelysning (XA-50036)

 

 

 

 

0,540

0,540

Sikring af brobygværker  (XA-50048)

 

 

 

 

1,600

1,600

Renovering af fortove  (XA-50053)

 

 

 

 

2,500

2,500

 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

 

 

Vurdering

Det vurderes hensigtsmæssigt at de nævnte anlægsbevillinger frigives, således at de planlagte forbedringer vedr. Asfaltprojekter, Renovering af gadelys, Sikring af brobygværker, samt Renovering af fortove for 2023 kan igangsættes.

Indstillinger

Direktør for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet:

1)       at godkende de i afsnittet ”Økonomiske konsekvenser” beskrevne frigivelser.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-02-2023

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2023

Anbefales.

 

Beslutning i Byrådet den 06-03-2023

Godkendt.

Punkt 12 Beslutningssag: Endelig vedtagelse af lokalplan 384 for dagligvarebutik v. Gl. Landevej samt Kommuneplantillæg nr. 3 - Udvidelse af bydelscenter ved afkørsel 59

Sagsresumé

På byrådets møde den 10. oktober 2022 blev det vedtaget at sende Forslag til lokalplan 384, Dagligvarebutik Gl. Landevej v. Snaremosevej og Kommuneplantillæg nr. 3 – Udvidelse af Bydelscenter ved afkørsel 59 i offentlig høring i 8 uger indtil 4. januar 2023. Ved høringsperiodens afslutning har Vækst, Teknik og Klima modtaget to bemærkninger/indsigelser, som i hovedtræk handler om:

 

  • Gener for boligejere ved den tiltagende trafik i lokalområdet.
  • Bekymring for forværring af gener for naboer.
  • Modstand imod at bydelscentrets fysiske areal udvides med matrikel 29bg Erritsø By, Erritsø (den ny dagligvarebutiks placering) og dermed spredes. Høringssvaret hovedsageligt baseret på skepsis om der er stort nok kundegrundlag på grund af ny situation med krig, inflation og mindre indkøbslyst.
  • Forventning om, at den trafikale situation belyses inden lokalplanens endelige vedtagelse.

 

Det anbefales, at planforslagene vedtages.

 

Sagsbeskrivelse:

Kommuneplantillæg nr. 3 (rød) og lokalplan 384 (lilla)

 

Lokalplanen og kommuneplantillægget er udarbejdet med det formål at give mulighed for at opføre en dagligvarebutik ved Gl. Landevej 55 samt at skabe en sammenhæng i bydelscentret omkring krydset ved Snoghøj Landevej og Gl. Landevej.

 

Kommuneplantillæg 3

Med Kommuneplantillæg nr. 3 overføres matrikel 29bg Erritsø By, Erritsø (ny dagligvarebutik) samt matrikel 29bi Erritsø By, Erritsø (nuværende BurgerKing samt Cirkle K-tankstation fra at være udpeget som detailhandelsområde til særligt pladskrævende varer (Centerområde 9 til særligt pladskrævende varer ved afkørsel 59) til bydelscenter (Centerområde 8 Bydelscenter 59) og overføres tilsvarende fra kommuneplanramme ”E.E.6A - Erhvervsområde ved Snoghøj Landevej og Strevelinsvej” til kommuneplanramme ”E.C.2 – Bydelscenter, Center 59 ved Snoghøj Landevej”.

 

Detailhandelsbestemmelserne for den dermed fysisk større bydelscenter ved afkørsel 59 tilføjes en mindstestørrelse på 500 m2 for udvalgsvarebutikker, detailhandelsrammen forhøjes fra 5.000 m2 bruttoetageareal til 7.000 m² bruttoetageareal detailhandel, og maksimum størrelse for en dagligvarebutik hæves fra 3.500 m² brutto-etageareal til 5.000 m² bruttoetageareal.

 

Kommuneplantillægget danner plangrundlag for Lokalplan 384, Dagligvarebutik Gl. Landevej v. Snaremosevej. Lokalplanen kan først vedtages, når plangrundlaget i kommuneplanen er ændret, da en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen.

 

Lokalplan 384

Lokalplan 384 udgør en mindre del af det samlede bydelscenter, Center 59 ved Snoghøj Landevej. Den giver mulighed for opførelse af en butik på op til 1.700 m2 med tilhørende udearealer i form af areal til udstilling af varer, beplantning mv. Hertil må lægges et areal på op til 200 m² til personalefaciliteter til butikken, jf. Planlovens bestemmelser. Lokalplanen skal sikre vejadgang til parkeringsplads og varelevering til butikken.

 

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund at bygherres skitseprojekt for den nye butik, som tænkes udført med en bæredygtig tilgang til bygningsmaterialer og indretning af udearealer. Det er intentionen at ny bebyggelse opføres med et moderne udtryk, hvor det er hensigten, at bebyggelsen skal besidde en høj kvalitet, både i udformning, arkitektur og materialevalg. Det er intentionen, at lokalplanen i videst mulig omfang sikrer dette.

 

Den meget synlige placering ved én af byens hovedindfaldsveje kræver at udearealerne i lokalplanområdet bearbejdes så de fremstår attraktive og medvirker til at hæve den visuelle oplevelse af ankomsten til byen.

 

Lokalplanen beskriver derfor, at områdets ubebyggede arealer, der fortrinsvis anvendes til parkering, skal fremstå tilplantet med store træer, hække og arealer tilsået med græs.

 

I området er der i dag udfordringer med trafikken. Der er derfor gennemført en analyse af de trafikale forhold, som omhandler en vurdering af vejadgange og mulig krydsombygning ved Snaremosevej/Gl. Landevej.

 

En mulig løsning på de trafikale forhold er, at det firbenede vigepligtsregulerede kryds Gl. Landevej/Snaremosevej ombygges til et signalreguleret kryds.

 

Der etableres ind- og udkørsel til lokalplanområdet fra Gl. Landevej, hvorfra der ligeledes etableres en separat vejadgang til varelevering, som placeres i lokalplanområdets sydvestlige hjørne.

 

Der etableres stiadgange til området for gående og cyklende fra Snaremosevej.

 

Offentlig høring

Planforslagene har været i offentlig høring i 8 uger fra den 2. november 2022 til den 4. januar 2023. Ved høringsperiodens afslutning har Vækst, Teknik og Klima modtaget to bemærkninger/indsigelser, som i hovedtræk handler om:

 

  • Modstand imod, at bydelscentrets fysiske areal udvides med matrikel 29bg Erritsø By, Erritsø (den ny dagligvarebutiks placering) og dermed spredes. Høringssvaret hovedsageligt baseret på skepsis om der er stort nok kundegrundlag på grund af ny situation med krig, inflation og mindre indkøbslyst.
  • Forventning om, at den trafikale situation belyses forinden lokalplanens vedtagelse og byggeriets udførelse
  • Bekymring for forværring af gener for naboer ved den tiltagende trafik, hvor boligers opholdsarealer er belastede og bygningsmassen får sætningsskader.

 

Af indsigelsesnotatet, som er vedlagt indstillingen, fremgår, at indsigelserne til dels omhandler problematikker udenfor lokalplanområdet og kommuneplantillæggets område og til dels forudsætningerne for ændring af bydelscentret.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Ombygningen af krydset Snaremosevej/Gl. Landevej til signalanlæg pålægges udvikleren af grunden med hjemmel i lov om offentlige veje (overkørselstilladelsen).

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima har vurderet de indkomne bemærkninger og indsigelser.

 

De trafikale emner vil blive videresendt til vejmyndigheden for at sikre, at oplysningerne kan tages med i et kommende projekt.

 

Vækst, Teknik og Klima har drøftet indsigelsen mod udvidelse af centerstrukturen med detailhandelskvote og areal med detailhandelskonsulenten, og det vurderes, at baggrundsmaterialet står mål med planlovens krav.

 

Det er normal praksis ved udarbejdelse af større detailhandelsprojekter, at politisk vedtagelse af en endelig plan sker to-tre år efter baggrundsmaterialets udarbejdelse, da planprocessen for især omfattende planer som et bydelscenter er tidskrævende.  Der kan i den mellemliggende tid ske regression lige så vel som der kan ske fremgang. I det konkrete tilfælde kan der både nævnes globale tendenser (inflation, krig, energikrise), som kan influere på handelsmønstre, samtidig med at der lokalt i Erritsø/Snoghøj-området er lukket en dagligvarebutik og en anden har meddelt at ville trække sig, hvilket formodes at frigøre købekapacitet.

 

Det vurderes, at det fremlagte butiksbyggeri kan tilføre området et arkitektonisk løft, og den konkurrence, som kan opstå mellem butikkerne, fremhæves i planloven som et formål for at sikre forbrugerne.

 

Alle indkomne bemærkninger er samlet i en hvidbog og enkeltvist behandlet i et notat, som er vedlagt indstillingen som bilag.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet:

  1. at Kommuneplantillæg nr. 3 – Udvidelse af bydelscenter ved afkørsel 59 vedtages endeligt, og såfremt kommuneplantillæg nr. 3 godkendes, så indstilles tillige
  2. at Lokalplan 384, Dagligvarebutik Gl. Landevej v. Snaremosevej vedtages endeligt, med de anførte ændringer, samt
  3. at administrationen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentlig bekendtgørelse af plandokumenterne

Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-02-2023

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2023

Anbefales.

 

Beslutning i Byrådet den 06-03-2023

Godkendt.

Punkt 13 Beslutningssag: Endelig vedtagelse af lokalplan 381 Boliger ved Skansevej, Fredericia N samt kommuneplantillæg nr. 2

Sagsresumé

Fredericia Kommune har udarbejdet et forslag til en ny lokalplan samt kommuneplantillæg for boliger ved Skansevej i Fredericia N. Lokalplanen skal muliggøre, at der opføres ca. 18 boliger i form af tæt-lav rækkehuse i to plan, fordelt på de to matrikler nr. 27p og 27q, Fredericia Kobbeljorder, Fredericia.

Der har i løbet af lokalplanprocessen været en længere projektafklaring, herunder dialog med Slots- og Kulturstyrelsen omkring bebyggelsens omfang og udformning samt indkig til Skanse IV (Trelde Skanse).

Planforslagene har været offentliggjort i 9 uger fra den 25. oktober til den 31. december 2022. Der er indkommet én indsigelse til planforslaget i høringsperioden.

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at planforslagene vedtages endeligt.

 

Sagsbeskrivelse:

På baggrund af anmodning fra to udviklere har Fredericia Kommune udarbejdet et forslag til en ny lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for boliger ved Skansevej i Fredericia N.

 

De to projekter omfatter samlet et areal på ca. 6300 m2 til boligbebyggelse med 18 rækkehuse samt tilhørende grønne fællesarealer. Lokalplanen skal dermed bidrage med flere attraktive boliger i den nordlige del af Fredericia.

 

Området

Lokalplanområdet ligger øst for Skansevej i det Nordlige Fredericia og omfatter matrikel nr. 27p og matrikel nr. 27q, Fredericia Kobbeljorder, Fredericia.

 

 

Områdets sydlige del anvendes i dag til centerformål. I den nordlige del ligger en nedlagt varmecentral.

 

Området ligger umiddelbart sydvest for det fredede fortidsminde, Skanse IV, som er et karaktergivende element for kvarteret og har givet navn til både Skansevej samt Skanseparken, som er en boligbebyggelse beliggende umiddelbart syd for lokalplanområdet.

 

Øst for lokalplanområdet findes et rekreativt areal, der hører til Skanseparken. Terrænet er hævet til et 5 m højt plateau, som sammen med Skanse IV udgør et større grønt anlæg med allé beplantning og åbne græsplæner.

 

Lokalplanens indhold

Lokalplanen har til formål at muliggøre udvikling af et nyt attraktivt boligområde.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre tæt-lav bebyggelse. Lokalplanen stiller konkrete krav til kvaliteten af såvel bebyggelsen som de grønne friarealer.

Lokalplanen sikrer også, at området får tilstrækkelige kvalitative udearealer til fælles ophold, tilstrækkeligt antal parkeringspladser med videre, samt at regnvandshåndtering sikres inden for området.

Lokalplanen sikrer desuden, at et indsigtsområde friholdes for bebyggelse, beplantning og andre effekter, så der derved sikres et godt indkig fra Skansevej til Skanse IV.

Ved vedtagelsen af Lokalplan LP381 ophæves Lokalplan LP240 samt den del af Byplanvedtægt B05, der bliver omfattet af Lokalplan LP381.

Kommuneplantillæg

Sideløbende med lokalplanen er der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 2 – Boligområde ved Skansevej, til Fredericia Kommuneplan 2021-2033. Kommuneplantillægget er udarbejdet for at muliggøre anvendelse til boliger inden for området.

Kommuneplantillægget aflyser rammeområde N.C.4 Bydelscenter ved Skansevej og indlemmer i stedet området i rammeområde N.B.2 Boligområde ved Fælledvej samt reducerer mindste grundstørrelsen for tæt-lav boligbebyggelse til 314 m2 inden for den del af området, som er omfattet af lokalplanen.

 

Offentlig høring

Lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillægget har i perioden fra den 25. oktober til den 31. december 2022 været offentliggjort i høring. I forbindelse med høringen har kommunen modtaget ét høringssvar til lokalplanen og ingen til kommuneplantillægget. Høringssvaret til lokalplanen indeholdt bemærkning til følgende emne:

  • Parkering. En nabo ønsker mulighed for langtidsparkering af lastbil i området eller et andet sted i nærheden, da det er svært at finde plads til.

Forvaltningen vurderer ikke, at den indkomne bemærkning giver anledning til ændringer i planen.

Den indkomne bemærkning fremgår i fulde af bilagt hvidbog.

Forvaltningens vurdering og bemærkning til høringssvaret fremgår af bilagt høringsnotat.

 

Dialog med Slots- og Kulturstyrelsen

Projektområdet ligger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring Skanse IV. Efter Naturbeskyttelsesloven må der ikke ske ændringer inden for 100 meter omkring synlige fortidsminder uden tilladelse. Naturbeskyttelseslovens § 18 forvaltes af kommunen, og denne har i særlige tilfælde mulighed for at dispensere fra bestemmelserne.

 

Slots- og Kulturstyrelsen er klageberettiget i forhold til kommunernes afgørelser. Der har derfor været en forudgående dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, der har ført til en tilpasning af projektets omfang og udformning med henblik på at sikre bedre indkig til Skanse IV.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at lokalplanens bestemmelser medvirker til at sikre, at der opføres attraktive boliger, og at oplevelsen af Skanse IV og dens omgivelser vil blive forbedret markant.

 

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at lokalplanen vil understøtte udbuddet af en efterspurgt boligtype i Fredericia kommune som helhed, og endvidere kan bidrage til en positiv udvikling for lokalområdet i form af et attraktivt nyt boligområde.

 

Det vurderes, at forslag til kommuneplantillæg nr. 2 vil understøtte en positiv udvikling i området. På grund af den lave udnyttelse af centerområdet, vil den ændrede anvendelse til boligområde kun have en begrænset negativ påvirkning af udbuddet af butikker. Udviklingen af et nyt boligområde vil kunne give området et arkitektonisk løft og skabe større sammenhæng i kvarteret omkring skansen.

 

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at den indkomne bemærkning i forbindelse med den offentlige høring ikke medfører behov for ændringer i planerne.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller til Teknisk Udvalg, at det anbefales overfor Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet:

 

  1. at kommuneplantillæg nr. 2 til Fredericia Kommuneplan 2021-2033 vedtages endeligt, og såfremt kommuneplantillæg nr. 2 godkendes, så indstilles tillige,
  2. at lokalplan LP381 - Boliger ved Skansevej, Fredericia N vedtages endeligt, samt
  3. at administrationen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentlig bekendtgørelse af plandokumenterne.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 06-02-2023

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20-02-2023

Anbefales.

 

Beslutning i Byrådet den 06-03-2023

Godkendt.

Punkt 14 Initiativretssag: Forslag fra Venstre om udmeldelse af Trekantområdet Danmark

Sagsresumé

Venstre har indsendt initiativretssag til behandling på byrådsmødet den 6. marts 2023.

 

Sagsbeskrivelse:

Venstre har sendt følgende til behandling på byrådsmødet den 6. marts 2023.

 

”Sagsfremstilling

 

Det er vigtigt, at Fredericia Kommune samarbejder med alle de kommuner, som det er nyttigt at samarbejde med og det skal vi fortsat gøre, men samarbejdet med andre kommuner bør være uden et bureaukratisk mellemled i form af Trekantområdet Danmark med 1 direktør og 18 ansatte, der bl.a. finansieres af Fredericia Kommunes kontingent på 1,9 mio. kr. årligt.

 

Det er vanskeligt at se, hvad Fredericia Kommune i dag får ud af samarbejdet og værdien står ikke mål med det årlige kontingent. Derfor foreslår Venstre, at Fredericia Kommune melder sig ud af Trekantområdet Danmark.

 

Udmeldelse sker i overensstemmelse med vedtægterne for Trekantområdet Danmark.

 

Økonomiske konsekvenser

Fredericia kommune sparer 1,9 mio. kr. årligt i kontingent samt en eventuel ekstra besparelse på 70.000 kr. til Kulturugen. Derudover spares interne medarbejderressourcer bundet op på samarbejdet”.

 

 

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser kendes ikke af forvaltningen på nuværende tidspunkt.

Vurdering

Der er ikke foretaget en vurdering af forvaltningen på nuværende tidspunkt.

Indstillinger

Venstre indstiller:

  1. Det indstilles, at Fredericia kommune melder sig ud af Trekantområdet Danmark.

 

  1. Hvis der ikke opnås flertal i byrådet for indstilling 1, indstilles følgende:
    1. At der sker en evaluering af Trekantområdet Danmark.
    2. At evalueringen og processen forankres i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
    3. At Økonomi- og Erhvervsudvalget, på baggrund af evalueringen, drøfter niveauet for det fremtidige samarbejde og den dertilhørende økonomi”.

 

 

Beslutning i Byrådet den 06-03-2023

  1. For indstillingens punkt 1 stemte et mindretal bestående af Venstre og Nye Borgerlige. Imod indstillingens punkt 1 stemte et flertal bestående af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
  2. Indstillingens punkt 2 blev godkendt.

 

Punkt 15 Beslutningssag: Arealerhvervelser til cykelstier på Nørrebrogade (Lukket)

Punkt 16 Beslutningssag: Køb af ejendom (Lukket)

Punkt 17 Beslutningssag: Valg af revisor (Lukket)

Punkt 18 Underskriftsside

Sagsresumé

Byrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke Godkend i First Agenda.