Byrådet - 09-09-2019

Referat
Udvalg:
Dato:
Mandag, 9 september, 2019 - 17:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 5 september, 2019 - 11:00
Referat publiceret:
Onsdag, 11 september, 2019 - 14:00

Punkt 69 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller dagsordenen til godkendelse.

 

Beslutning i Byrådet den 09-09-2019

Godkendt.

Finn Muus var stedfortræder for Bente Ankersen.

Punkt 70 2. budgetopfølgning 2019 for Fredericia Kommune

Sagsresumé

Den foreløbige 2. budgetopfølgning 2019 blev drøftet på økonomiudvalgets møde den 12. august 2019, her følger den endelig samlede 2. budgetopfølgning.

Budgetopfølgningen viser et forventet pres på serviceudgifterne med i alt 44,1 mio. kr., mens øvrige områder forventes at balancere.

 

Sagsbeskrivelse:

Økonomiudvalget får den aktuelle status på kommunens økonomi på hvert møde. Herudover gennemgås den samlede økonomi ved tre årlige politiske budgetopfølgninger fra fagudvalgene. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger koncern- og stabscheferne økonomien for deres respektive områder.

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om serviceramme og anlægsloft overholdes.

Ved budgetopfølgningerne foretages en vurdering af den samlede økonomi i forhold til rammerne på hhv. serviceudgifter og anlæg.

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel viser kommunens samlede serviceramme og anlægsloft samt det forventede regnskab. Eventuelle afvigelser er et udtryk for enten et pres eller råderum på rammerne.

Tabel 1

Mio. kr.

Ramme

Forventet regnskab

Serviceudgifter

2.272,1

2.316,2

Anlægsudgifter

235,7

235,2

 

Nedenstående tabel viser kommunens samlede økonomi udtrykt ved det vedtagne og korrigerede budget samt det forventede regnskab ved 2. budgetopfølgning.

 

 

Tabel 2

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Skatter og generelle tilskud

-3.618,5

-3.618,5

-3.618,5

Serviceudgifter

2.272,1

2.276,1

2.316,2

Øvrige driftsudgifter

1.019,3

1.023,6

1.023,4

Renter

0,8

-2,1

-2,1

Resultat af ordinær drift

-326.3

-320,9

-281,0

Anlæg

120,2

161,0

160,6

Resultat, skattefinan-sieret ordinær drift

-206,2

-159,9

-120,4

Jordforsyning/DanmarkC

87,6

95,4

95,4

Brugerfinansieret område

53,1

82,1

46,0

Resultat for finansielle poster

-65,5

17,6

21,0

Finansielle poster

12,1

-51,8

-23,8

Resultat i alt

-53,4

-34,2

-2,8

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forskellen på vedtaget og korrigeret budget på det samlede resultat på i alt 19,2 mio. kr. kan primært henføres til følgende hovedposter:

  • Byrådets beslutning om forskydning af anlæg
  • Brugerfinansieret område, primært forskydning af anlæg fra 2018
  • Danmark C – Taulov Dryport ombygning af kryds og jordlægning af el-ledning
  • Budgettilretning for udarmortiserede lån på ældreboliger
  • Opkrævning af garantiprovision
  • Forskydning i låneoptagelse som følge af udskudte projekter fra 2018

 

Budgetopfølgning giver anledning til at indstille til Byrådet om følgende korrektioner til budgettet:

Der søges i 2. budgetopfølgning Byrådet om tillægsbevillinger på serviceudgifterne:

  • 3,3 mio. kr. vedrørende implementering af Fælles Sprog III. Finansieres ved fremrykning af midler fra budget 2020

Der søges i 2. budgetopfølgning Byrådet om tillægsbevillinger på -0,9 mio. kr. på anlægsudgifterne, som er fjernelse af investeringspuljen.

Der søges i 2. budgetopfølgning om flytning af:

  • 1,3 mio. kr. fra Sundhedsudvalget til Senior og Handicapudvalget vedrørende forebyggende hjemmebesøg og seniorkurser. Flytningen er permanent
  • 0,1 mio. kr. fra Børne- og Skoleudvalget til Økonomiudvalget vedrørende husleje fra Herslev Børnehave

Der søges i 2. budgetopfølgning om frigivelse af:

  • 52 mio. kr. til projekt vedrørende flytning af genbrugscenter og –plads på Industrivej
  • 4 mio. kr. til renovering af Hannerup Pleje og Rehabilitering
  • 1 mio. kr. til anlæg vedrørende bygningsmæssige vedligeholdelse af Vidensparken

På finansielle poster forventes en mindre lånoptagelse på 28,2 mio. kr., som skyldes forskydning i anlægsprojektet vedrørende flytning af genbrugscenter og –plads til Industrivej.

 

Til orientering er en opgørelse over Spar/lån fra budget 2018 samt Status på politiske tiltag vedlagt som bilag på sagen.

Vurdering

Serviceudgifter

Økonomiudvalget blev på møde den 12. august 2019 præsenteret for den foreløbige budgetopfølgning, som viste, at Fredericia Kommune grundlæggende har en sund økonomi. Der er dog tegn på, at kommunen står overfor et pres på økonomien, som rækker frem i årene.

Det er primært den ændrede demografiske sammensætning i kommunen, som presser kommunens økonomi. Økonomiudvalget besluttede på mødet den 12. august 2019 for at imødegå det stigende udgiftspres, at igangsætte budgetlægningen for 2020 med en ambition om retvisende budgetter, der tager højde for den demografiske udvikling samt skabe mulighed for fortsat udvikling af kommunen og sikring af ressourcer til at investere i kernevelfærden.

Udgifterne i 2019 til det stigende antal børn, ældre, syge, handicappede og udsatte grupper betyder, at 2. budgetopfølgning viser en forventet overskridelse af servicerammen på 44,1 mio. kr.

Serviceudgifterne viser et forventet merforbrug på 44,1 mio. kr., hvor presset på velfærdsområderne fremgår, mens især Økonomiudvalgets ramme også er under pres:

  • Senior- og Handicapudvalget, merforbrug på 23,1 mio. kr.
  • Social- og Beskæftigelsesudvalget, merforbrug på 8,9 mio. kr.
  • Børne- og Skoleudvalget, merforbrug på 12,4 mio. kr.
  • Sundhedsudvalget, merforbrug på 1,6 mio. kr.
  • Økonomiudvalget, merforbrug på 17,9 mio. kr.
  • Kultur- og Idrætsudvalget, merforbrug på 3,5 mio. kr.
  • Uddannelsesudvalget, forbrug på 1,5 mio. kr.
  • By- og Planudvalget, mindreforbrug på 0,4 mio. kr.
  • Miljø- og Teknikudvalget, merforbrug på 0,4 mio. kr.

 

Det samlede resultat for udvalgene er modregnet bufferpuljen på 25 mio. kr., som dermed er brugt til finansiering af merforbruget.

 

Øvrig drift

På beskæftigelsesområdet forventes budgettet overholdt, såfremt Fredericia Kommune kan følge udviklingen på landsplan, hvor beskæftigelsen stiger.

Udviklingen følges tæt, da Fredericia Kommunes budget justeres i forhold til udviklingen på landsplan, hvilket betyder, at stiger beskæftigelsen på landsplan vil budgettet falde tilsvarende. Der er på den baggrund udsigt til, at kommuneaftalen vil betyde en negativ regulering af budgettet i Fredericia Kommune.

 

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Ved 2. budgetopfølgning forventes den kommunale medfinansiering at balancere – der vil dog komme en efterregulering af 2018, som på nuværende tidspunkt ikke er kendt.

 

Indskud Landsbyggefonden 

Der er indregnet et forventet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på midler afsat til kommunens eventuelle andel af udgifter til skimmelsvampsager i boligforeninger.

 

Anlæg

Byrådet besluttede på deres møde den 17. juni 2019, at opsparede midler overføres fra 2018 til 2019 og udskyde projekter til år 2020 med henblik på at overholde anlægsloftet i 2019.  

Uddannelsesudvalget søger om frigivelse af 0,7 mio. kr. fra 2018 samt overførelse af 0,3 mio. kr. fra servicerammen til vedligeholdelse af Vidensparken.

Udover den indarbejdede nulstilling af investeringspuljen er der ikke yderligere ændringer til anlægsbudgettet. Afvigelsen på 0,5 mio. kr. på anlægsloftet er et udtryk for den samlede ”luft” i forhold til anlægsloftet for hele kommunen.

Brugerfinansieret anlæg

Der er indregnet et forventet mindreforbrug på 36,1 mio. kr., som primært kan henføres til forskydning på anlægsprojektet vedrørende flytning af genbrugscenter og – plads på Industrivej.

 

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller

  1. At resultatet af 2. budgetopfølgning godkendes og fremsendes til Byrådet 
  2. At status på politiske tiltag tages til efterretning 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Anbefales

Beslutning i Byrådet den 09-09-2019

Godkendt.

Punkt 71 Boligkontoret søger om godkendelse af grundkøb i afd. 502

Sagsresumé

Boligkontoret Fredericia søger Fredericia Kommune om Byrådets godkendelse af grundkøb af matriklen 541a, Fredericia byggegrunde, beliggende Dronningensgade 76, 7000 Fredericia.

Sagsbeskrivelse:

Boligkontoret Fredericias afdeling 502, Østerbo står over for en større renovering og ombygning af afdelingen og udearealerne. I forbindelse med renoveringssagen, er det blevet afdækket, at den matrikel som afdelingen i dag bruger som indkørsel, parkeringsplads og legeplads er ejet af Region Syddanmark. Efter at Region Syddanmark ikke længere har vagtværelser i afdelingen - og dermed ikke har nogen interesse i at eje grunden, har Boligkontoret Fredericia henvendt sig vedr. et køb, eftersom et salg til anden side vil betyde store problemer med adgang til- og parkering i afdelingen.

Region Syddanmark har accepteret at sælge grunden til Boligkontoret Fredericia. Købesummen, udgør 1.843.750 kr. inklusiv moms. Regionen må kun sælge direkte til en boligorganisation hvis grunden vil blive anvendt til nybyggeri i boligorganisationen. Hvis Byrådet godkender køb af grunden, forpligter det dermed Fredericia Kommune til at støtte et mindre nybyggeri på grunden på sigt.

Grundkøbet skal sikre adgangsvejen til afdelingen på sigt. I forbindelse med den forestående renoveringssag, skal grundkøbet tillige sikre, at det er muligt at etablere hensigtsmæssig byggeplads på området.

Når renoveringssagen om nogle år er slut, ønsker Boligkontoret at bygge 6-8 nye boliger på en del af arealet. Derfor vil grundkøbet blive fordelt på renoveringssagen (med støtte og accept fra Landsbyggefonden) og en fremtidig byggesag i afdeling 502. 750.000 kr. vil indgå i renoveringssagen og understøttes driftsøkonomisk gennem Landsbyggefonden, fordi arealet er vigtigt for adgangsvejen til afdelingen. Når det, i løbet af nogle år, bliver aktuelt med en ordinær byggesag, vil restbeløbet på 1.093.750 kr. indgå i byggesagen som grundkøbesum.

Økonomiske konsekvenser

Idet nybyggeri på grunden ligger år ude i fremtiden, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt, at beregne hvad det kommunale grundkapitalindskud vil udgøre. Grundkapitalprocenten har ikke været fast i de senere år, men er blevet forhandlet som en del af KLs aftale med Regeringen om kommunernes økonomi. Boligkontoret anslår selv, at den kommunale grundkapital vil udgøre ca. 2,2 mio.kr. hvis kommunen skulle give tilsagn til det nye byggeri i dag.

Vurdering

Under normale omstændigheder skal grundkøb til nybyggeri foregå i en særskilt - og økonomisk uafhængig - nyoprettet afdeling. Denne sag er dog speciel, idet grundstykket allerede indgår som en del af afdelingen og har gjort det igennem en årrække. Byrådet har, som tilsynsmyndighed, mulighed for at fravige princippet om køb i særskilt afdeling og dermed lade afd. 502 købe grunden jf. almenboliglovens § 16, stk. 2. Det kan ske, når det påtænkte nybyggeri på sigt vil udgøre en mindre andel af det samlede byggeri.

Det er Ejendomsafdelingens vurdering, at dispensation til køb i regi af afd. 502 kan gives, på grund af grundstykkets naturlige sammenhæng til afdelingen. Det skønnes endvidere forsvarligt, efter en vurdering af risikoen ved et fremtidigt byggeprojektet, sammenholdt med afdelingens og boligorganisationens økonomiske forhold. Dette underbygges også af, at Landsbyggefonden er bekendt med den særlige situation og har tilkendegivet at medtage 750.000 kr. af grundkøbesummen i renoveringssagen.

Indstillinger

Ejendomsafdelingen indstiller at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende at Boligkontoret Fredericia afd. 502 kan købe Dronningensgade 76 af Region Syddanmark for 1.843.750 kr. inklusiv moms.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Anbefales

Beslutning i Byrådet den 09-09-2019

Godkendt.

Finn Muus deltog ikke i behandlingen af sagen.

Punkt 72 Boligkontoret afd. 502 søger om godkendelse af licitationsresultat

Sagsresumé

Boligkontoret har afholdt licitation og er klar til at renovere og ombygge i afd. 502 i Dronningensgade og Fynsgade. Boligkontoret søger om Byrådets godkendelse af licitationsresultatet og det reviderede budget.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet og Landsbyggefonden godkendte i juni 2018 fysisk helhedsplan for de utidssvarende boliger i afdeling 502.  Helhedsplanen betyder, at boligerne bliver renoveret og 29 gamle vagtværelser, der i sin tid har været lejet ud til sygehuset, ombygges til 8 familieboliger. Derudover indebærer renoveringen bl.a. nye gavle, vinduer, udvendige døre, vand- og varmeinstallationer, altaner og nyt tag samt renovering af kloak og køkkener. Der etableres elevator i blokkene på Fynsgade og endelig arbejdes der med miljøet på udearealerne.

Projektet har nu været i licitation og Boligkontoret er klar til næste fase, som er Byrådets indstilling til Landsbyggefonden (skema B). Boligkontoret oplyser, at der dels forventes en højere indeksregulering på grund af prisudviklingen i byggebranchen - og der til er der merudgifter til lejetab, genhusning, byggeplads, miljøfremmede stoffer, lofter og kabelskabe. Boligkontoret har været i dialog med Landsbyggefonden om det reviderede budget og Landsbyggefonden har herefter øget støtten til afdelingen med 5,5 mio. kr.

Samlet set er der nu budgetteret 70,493 mio. kr. til projektet. 3,8 mio. finansieres af afdelingens egne midler samt fællespuljemidler fra Landsbyggefonden. Resten af anlægssummen skal lånefinansieres med kreditforeningslån.

Økonomiske konsekvenser

I renoveringssager hvor Landsbyggefonden er involveret, skelnes der mellem støttede og ustøttede realkreditlån. De støttede lån, er lån til ombygning og renoveringsarbejder som Landsbygefonden direkte støtter. De øvrige arbejder, der har karakter af at vedligeholdelsen føres up to date, finansieres med såkaldte ustøttede lån.

Kommunen skal stille 100 % garanti for de støttede lån – og Landsbyggefonden giver derefter kommunen 50% regaranti.

De støttede lån udgør 43,057 mio. kr. mens de ustøttede lån udgør 23,637 mio. kr. Kreditforeningen kan kræve en kommunal garanti på de ustøttede lån. Der var ikke krævet kommunegaranti ved skema A, men det har ændret sig, således at kommunen pt. skal garantere for 3,960 mio. kr. ud af de 23,637 mio. kr. Garantierne påvirker ikke den kommunale låneramme.

For at holde huslejen på et acceptabelt niveau har Landsbyggefonden bevilliget 1.000.000 kr. i særlig driftsstøtte til afdelingen. Heraf skal Fredericia Kommune finansiere 1/5, svarende til 200.000 kr. ligesom Boligorganisationen og realkreditforeningen betaler 200.000 kr. hver til puljen. De 200.000 kr. blev bevilliget ved sagens opstart i 2018 og er derfor allerede budgetteret. Beløbet påvirker ikke service- eller anlægsramme.

Vurdering

Renoveringen og ombygningen af boligblokkene samt arbejdet med udemiljøet vurderes at fremtidssikre bebyggelsen. Projektet er derudover i tråd med den områdefornyelse i Øgadekvarteret som Byrådet vedtog i 2017.

Indstillinger

Ejendomsafdelingen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet indstiller følgende til Landsbyggefondens endelige godkendelse:

 

  1. Skema B med

a)       Støttede arbejder på 43,057 mio. kr.

b)       Ustøttede arbejder på 27,436 mio. kr.

 

  1. Låneoptagelsen med
    1. Støttede lån på 43,057 mio. kr. - med 100% kommunal garanti. Heraf giver Landsbyggefonden 50% regaranti (21,529 mio. kr.)
    2. Ustøttede lån på 23,637 mio. kr. – heraf med kommunal garantistillelse på 3,960 mio. kr.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Anbefales

Beslutning i Byrådet den 09-09-2019

Godkendt.

Finn Muus deltog ikke i behandlingen af sagen.

Punkt 73 Forslag til lokalplan 366 Boliger ved Overmarken

Sagsresumé

Der opleves generelt en stigende efterspørgsel efter tæt-lav boliger. I Skærbæk ved Overmarken vil ejeren af et areal gerne udvikle området til netop denne boligtype, hvilket den gældende lokalplan ikke giver mulighed for. Der er derfor udarbejdet et lokalplanforslag, som skal muliggøre tæt-lav boligbebyggelse. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen.

 

Sagsbeskrivelse:

På By- og Planudvalgets møde d. 19. september 2018 blev det besluttet, at igangsætte udarbejdelsen af et lokalplanforslag for et område ved Overmarken i Skærbæk. Baggrunden herfor var dels en stigende efterspørgsel, dels et ønske fra ejeren af arealet, om at opføre tæt-lav bebyggelse, hvilket den eksisterende lokalplan ikke giver mulighed for.

Lokalplanens formål er således, at give mulighed for opførelse af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse i området Overmarken, som er beliggende i den nordlige del af Skærbæk. Med lokalplanen fastlægges desuden bebyggelsesstruktur, vejadgang, bebyggelsens omfang og omfanget af grønne områder. Især ved anvendelse til tæt-lav boliger er det intentionen at planlægge for en attraktiv bebyggelse med et varieret udbud af boligtyper og –størrelser, indbydende og varierede fælles opholdsarealer og åbne grønne kiler, som formår at trække oplevelsen af det omkringliggende landskab ind i bebyggelsen.

Lokalplanområdet udgør ca. 37.000 m2 og må udstykkes til åben-lav boligbebyggelse med en minimumsgrundstørrelse på 700 m2 og til tæt-lav boligbebyggelse med en minimumsgrundstørrelse på 400 m2. Ved tæt-lav boligbebyggelse må ideelle andele af lokalplanområdets friarealer medregnes i grundstørrelsen. Den maksimale bebyggelsesprocent er hhv. 30 for åben-lav og 40 for tæt-lav.

Lokalplanen ligger inden for et område med drikkevandsinteresser og ligger i indvindingsoplandet for Skærbæk Vandværk. Lokalplanen udlægger ikke arealer til erhvervsformål men udelukkende til boligformål. Der forventes ikke fare for forureningen af grundvandet ved denne anvendelse, dog er der i lokalplanen indarbejdet bestemmelser, der sikrer at eksempelvis vejvand bortledes og ikke nedsives.

Gældende plangrundlag

Lokalplanområdet er i dag omfattet af Lokalplan 273 Område til boliger og erhverv ved Skærbæk Ringvej, etape 2, vedtaget d. 21. maj 2007 af Fredericia Byråd. Med vedtagelsen af lokalplan 366 ophæves lokalplan 273 for den del, der er omfattet af nærværende lokalplan.

Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 – 2029.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at der med lokalplanforslaget skabes et plangrundlag, som kan sikre områdets fremtidige anvendelse som et attraktivt tæt-lav boligområde, der imødekommer den stigende efterspørgsel på denne boligform/type i Fredericia Kommune. Der er, i processen omkring udarbejdelse af forslag til bebyggelsesplan, arbejdet ud fra By- og Planudvalgets principper for byfortætning. Der har især været fokus på at opnå variation i boligtyper og –størrelser, god solorientering af boliger og placering af fælles fri- og opholdsarealer for at sikre gode rekreative muligheder, som tillige understøtter det sociale liv i bebyggelsen.

Teknik & Miljø vurderer ligeledes, at lokalplan 366 ikke ændrer væsentligt i anvendelsen af området i forhold til den gældende lokalplan, hvorfor en frist på 4 uger til offentlig høring er passende og tillader rimelig tid til at informere offentligheden og til, at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i processen.

Indstillinger

 Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet,

  1. at forslag til lokalplan 366 udsendes i offentlig høring i 4 uger og

 

  1. at administrationen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af planforslaget.

Beslutning i By- og Planudvalget den 21-08-2019

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Anbefales

Beslutning i Byrådet den 09-09-2019

Godkendt.

Punkt 74 Borgervejlederens årsberetning 2018/2019

Sagsresumé

Borgervejlederen udarbejder hvert år en årsberetning til byrådet. Årsberetningen 2018/2019 fremlægges til byrådets orientering.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune har siden november 2014 haft en borgervejleder. Borgervejlederen er ansat af byrådet, og har til opgave at styrke dialogen mellem Fredericia Kommune og kommunens borgere og virksomheder, samt at bidrage til en sikring af retssikkerheden i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed. Borgervejlederen skal medvirke til at skabe en god, klar og tydelig dialog mellem Fredericia Kommune og kommunens borgere og virksomheder.

Borgervejlederen yder vejledning ud fra et helhedsorienteret perspektiv med målsætning om, at henvendelser søges løst i dialog. Vejledningen har fokus på at skabe klarhed og sætte borgeren i stand til at navigere i det kommunale system. Herigennem styrkes borgeren til at tage ansvar for egen situation.

Borgervejleder udarbejder hvert år en årsberetning til forelæggelse for byrådet. Størsteparten af henvendelserne vedrører fortsat Arbejdsmarkeds – og Borgerserviceområdet.

Alle fagudvalg er meget velkommen til at invitere borgervejlederen til dialog og fremlæggelse af erfaringer fra udvalgets områder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Borgervejlederen indstiller, at årsberetningen tages til efterretning.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-09-2019

Anbefales

Beslutning i Byrådet den 09-09-2019

Godkendt.

Punkt 75 Udpegning af medlem til bestyrelsen for FGU Trekanten

Sagsresumé

Udpegning af et medlem til bestyrelsen for FGU Trekanten for perioden fra nu og frem til udgangen af april 2022.

 

Sagsbeskrivelse:

I efteråret 2018 blev FGU Trekanten etableret. I den forbindelse blev der nedsat en midlertidig bestyrelse, som skulle virke indtil 31. juli 2019. Til den midlertidige bestyrelse udpegede byrådet Inger Nielsen.

FGU Trekanten omfatter Vejle Kommune, Billund Kommune, Middelfart Kommune og Fredericia Kommune. Ud over repræsentanter for de deltagende kommuner, så er KKR i Region Syddanmark, LO i henholdsvis Fredericia kredsen og Vejle kredsen, DI, DI eller Dansk Erhverv, erhvervsuddannelserne og medarbejdere repræsenteret i bestyrelsen.

Nu er der vedtaget nye vedtægter for FGU Trekanten, og Fredericia Kommune skal udpeges et byrådsmedlem til den nye bestyrelse. Udpegningen gælder for perioden frem til udgangen af april 2022.

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller, at byrådet udpeger et byrådsmedlem til bestyrelsen for FGU Trekanten.

 

Beslutning i Byrådet den 09-09-2019

Byrådet udpegede Inger Nielsen.

Punkt 76 Udpegning af medlem til bestyrelsen for Skærbæk Fiskerihavn

Sagsresumé

Det tidligere bygningskyndige medlem af bestyrelsen for Skærbæk Fiskerihavn er udtrådt, hvorfor Fredericia Byråd skal udpege et nyt medlem.

 

Sagsbeskrivelse:

Skærbæk Fiskerihavn ledes af en bestyrelse bestående af syv medlemmer, hvoraf tre medlemmer udpeges af Fredericia Byråd. De to af medlemmerne vælges af og blandt byrådets medlemmer. Det tredje medlem skal være bygningssagkyndig med faglig indsigt i vedligeholdelsen af havnen. Det bygningssagkyndige medlem Mogens Bak Hansen er udtrådt af bestyrelsen, hvorfor der skal udpeget et nyt bygningssagkyndigt medlem til bestyrelsen. Bestyrelsen har foreslået Peter Wulff Nørholm, Overgade 2, Skærbæk, 7000 Fredericia. Peter Wulff Nørholm er uddannet elektriker og bruger af havnen.
 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller at Byrådet udpeger et nyt bygningskyndigt medlem til bestyrelsen for Skærbæk Fiskerihavn.

 

Beslutning i Byrådet den 09-09-2019

Byrådet udpegede Peter Wulff Nørholm.

Punkt 77 TrekantBrand regnskab 2018 og budget 2020

Sagsresumé

Regnskab 2018 og budget 2020 for TrekantBrand fremsendes til godkendelse i kommunalbestyrelserne i de seks ejerkommuner jævnfør selskabets vedtægter.

 

Sagsbeskrivelse:

Regnskab 2018

Regnskabet for TrekantBrand er opdelt i beredskabsopgaven og i sideaktiviteterne.

 

Regnskabet udviser følgende resultat:

 

I 1.000 kr.

Regnskab 2018

Resultat af beredskabsopgaven

                          -8.657

Resultat af sideaktiviteter

                               111

Samlet resultat for 2018

                          -8.546

- = underskud

 

Regnskabsresultatet henføres til egenkapitalen som dermed bliver negativ med 6,2 mio. kr. ultimo 2018.

Samlet set har de seks ejerkommuner i 2018 betalt driftsbidrag på 88,6 mio. kr.

Årets resultat skyldes ifølge TrekanBrand primært transaktionsomkostninger i forbindelse med organisationstilpasninger.

Der er indført forbedret økonomistyring og opfølgning og ledelsen er blevet bedt om at angive handlemuligheder for at korrigere omkostningerne.

 

Sideaktiviteter.

Underskuddet på sideaktiviteterne i de seks kommuner udgør samlet 2,7 mio. kr. Fredericia Kommunes andel heraf udgør et underskud på 1,6 mio. kr., der primært ligger på områderne vagtcentral, kørselskontor og autoværksted. Fredericia Kommune vil modtage en efterregning på beløbet i 2019.

Herudover forventes jf. udmelding fra TrekantBrand efterregninger vedrørende sideaktiviteter for 2017 og 2019 med 1,0 mio. kr. for hvert år. Dette er indregnet i de økonomiske konsekvenser for 2019. Den samlede ekstraregning på 3,6 mio. kr. vil alt andet lige betyde et tilsvarende øget pres på servicerammen.

Fredericia Kommune har haft et indledende møde med TrekantBrand og dialogen omkring økonomien i sideaktiviteterne fortsætter efter sommerferien.

Revisionen har godkendt årsregnskabet uden væsentlige bemærkninger.

Årsregnskabet, revisionsberetningen samt Beredskabskommissionens indstilling til godkendelse i kommunalbestyrelserne er vedlagte som bilag.

 

Budget 2020

Ifølge vedtægterne punkt 15.1 skal Trekantområdets Brandvæsen hvert år udarbejde budget for det kommende år inden den 1. juli. Budgettet skal være opdelt i forhold til henholdsvis beredskabsopgaver og sideaktiviteter. Budgettet skal tillige indeholde flerårige budgetoverslag for de beredskabsopgaver, som varetages af TrekantBrand.

Bestyrelsen og Beredskabskommissionen sender senest den 1. juli budgettet og de flerårige budgetoverslag for beredskabsopgaverne til godkendelse hos kommunalbestyrelsen i kommunerne jf. vedtægterne punkt 15.3.

Det fremsendte budgetmateriale indeholder kun budgettal for 2020. TrekantBrand oplyser, at overslagsårene behandles efterfølgende på kommende møder i bestyrelsen og Beredskabskommissionen.

TrekantBrands driftsbudget består dels af kommunernes driftsbidrag til løsning af beredskabsopgaverne og dels af de enkelte kommuners a conto betaling til drift af sideaktiviteter.

 

Budget 2020 for beredskabsopgaver og sideaktiviteter fremgår af nedenstående tabel

 

Budget 2020 (i 1.000 kr.)

Beredskabsopgaver

Sideaktiviteter

I alt

 

89.338

0

89.338

 

Driftsbidrag og a conto betalingerne fremskrives med KL’s pris- og lønfremskrivningsprocent.

Fredericia Kommunes andel af driftsbidraget udgør 16,8 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. højere end Fredericia Kommunes budget.

 

For at sideaktiviteterne skal balancere er der indarbejdet en ekstra afregning på i alt 1,7 mio. kr. for de 6 ejerkommuner. Fredericia Kommunes andel kan ikke oplyses af TrekantBrand, et eventuelt behov for justering af budgettet vil derfor blive behandlet efterfølgende.

 

Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2019

TB 2020

TB 2021

TB 2022

TB 2023

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Sideaktiviteter ekstra afregning 2017-2019

3,600

 

 

 

 

 

 

Driftsbidrag 2020

 

0,200

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
+ = kasseudlæg)

3,600

0,200

 

 

 

 

 

 

Driftsbidraget for 2020 teknisk tilrettes i forbindelse med budgetlægningen.

Vurdering

Regnskab 2018: Der henvises til afsnittet ”Sagsbeskrivelse”.

Budget 2020

På beredskabsområdet er som tidligere besluttet indregnet en reduktion på 2 % årligt i kommunens driftsbidrag. Det skal bemærkes, at finansieringen af de økonomiske konsekvenser af den vedtagne investeringsplan ikke er indarbejdet i budgettet. Finansieringen skal med andre ord findes efterfølgende.

 

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller at:

1 årsregnskab 2018 for TrekantBrand godkendes og videresendes til Byrådet

2. budget 2020 for TrekantBrand godkendes og videresendes til Bytådet

3. budgetterne tilrettes med de under Økonomiske konsekvenser anførte ændringer

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Økonomiudvalget:

1. Godkendte og videresendte til Byrådet.

2. Godkendte og videresendte til Byrådet

3. Anbefaler budgettet tilrettet med de under økonomiske konsekvenser anførte ændringer.

Beslutning i Byrådet den 09-09-2019

Godkendt.

Punkt 78 Udbudsstrategi (Lukket)

Punkt 79 Udbud af fælles hjælperordning i Region Syddanmark (Lukket)