Byrådet - 17-06-2019

Referat
Udvalg:
Dato:
Mandag, 17 juni, 2019 - 17:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Mandag, 17 juni, 2019 - 09:30
Referat publiceret:
Fredag, 21 juni, 2019 - 13:36

Punkt 44 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at dagsorden godkendes.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 45 1. budgetopfølgning 2019 for Fredericia Kommune

Sagsresumé

Den foreløbige 1. budgetopfølgning 2019 blev drøftet på udvalgets møde den 29. april 2019, her følger den endelig samlede 1. budgetopfølgning.

Budgetopfølgningen viser et forventet pres på serviceudgifterne med i alt 44,9 mio. kr. Det indstilles derfor, at Økonomiudvalget drøfter håndtering af udgiftspresset. 

Der søges i 1. budgetopfølgning Byrådet om tillægsbevillinger for i alt 0,5 mio. kr. på serviceudgifterne og 2,3 mio. kr. vedrørende regulering på ældreboliger. Der søges om omplacering af 2,5 mio. kr. fra anlæg til drift.

Sagsbeskrivelse:

For at sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi og det forventede regnskab udarbejder koncernområderne og stabe i samarbejde med Økonomi og Personale hvert år tre budgetopfølgninger.

Efter behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet.

Ved de tre årlige budgetopfølgninger kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. For alle andre afvigelser fra budgettet gælder rammestyringens principper om, at overskridelser skal finansieres inden for udvalgets ramme.

Ved budgetopfølgningerne foretages en vurdering af udvalgets økonomi i forhold til de centralt udmeldte rammer for hhv. serviceudgifter og anlæg.

Økonomiudvalget behandlede den 29. april 2019 på udvalgets ekstraordinære møde en foreløbig budgetopfølgning for 2019. Fagudvalgene har med udgangspunkt i Økonomiudvalgets behandling drøftet 1. budgetopfølgning på deres respektive områder samt drøftet håndtering af eventuelt forventet merforbrug og afvikling af gæld.

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel viser vedtagne og korrigerede budget samt det forventede regnskab ved 1. budgetopfølgning fordelt på de relevante udgiftstyper.

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Økonomiudvalget i alt

-53,4

-33,9

-9,3

Skatter og generelle tilskud

-3.618,5

-3.618,5

-3.618,5

Serviceudgifter

2.272,1

2.274,8

2.317,0

Øvrige driftsudgifter

1.019,3

1.018,9

1.023,6

Renter

0,8

-2,1

-2,1

Resultat af ordinær drift

-326.3

-326.9

-280,1

Anlæg

120,2

154,0

150,6

Resultat, skattefinansieret ordinær drift

-206,2

-172,9

-129,4

Jordforsyning/DanmarkC

87,6

107,2

107,2

Brugerfinansieret område

53,1

53,1

53,1

Resultat for finansielle poster

-65,5

-12,6

30,9

Finansielle poster

12,1

-21,3

-40,1

Resultat i alt

-53,4

-33,9

-9,3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forskellen mellem vedtaget og korrigeret budget skyldes, at der er givet tillægsbevilling på:

  • Serviceudgifter 2,7 mio. kr.  – primært vedrørende forligstilbud fra DanGødning og udmøntning af finansieringskravet i budget 2019
  • Øvrige driftsudgifter -0,4 mio. kr. – vedrørende udmøntning af finansieringskravet i budget 2019 og plejeboliger på Stævnhøj
  • Renter -2,9 mio. kr.  -  primært tilretning vedrørende opkrævning af garantiprovision
  • Anlæg 33,9 mio. kr.  -  primært udkontering af udbygning af Stævnhøj
  • Jordforsyningen 19,6 mio. kr.  – primært regulering af salgsindtægt Taulov Dryport vedrørende ombygning af kryds og kabellægning af højspænding
  • Lånoptagelse -31,4 mio. kr. – primært udkontering af udbygning af Stævnhøj
  • Afdrag på lån -1,3 mio. kr. – vedrørende udmøntning af finansieringskravet i budget 2019
  • Øvrige finansforskydninger -0,6 mio.kr.  – Indskud i Landsbyggefonden

 

Nedenstående tabel viser servicerammen og anlægsloftet samt det forventede regnskab inden for disse rammer. Eventuelle afvigelser er et udtryk for enten et pres eller luft på den gældende ramme.

Mio. kr.

Udvalgets andel af statslige rammer

Forventet regnskab

Serviceudgifter

2.272,1

2.317,0

Anlægsloft

235,7

228,6

 

Der søges i 1. budgetopfølgning Byrådet om tillægsbevillinger for i alt 0,5 mio. kr. på serviceudgifterne vedrørende tilbageførsel af ressourcer til normering til nattevagt, 2,3 mio. kr. på øvrig drift vedrørende ældreboliger, hvor der sker en regulering pga. udamortiserede lån, derudover omplaceres 2,5 mio. kr. vedrørende ældreboliger fra anlæg til drift.

Samlet oversigt over status på politiske tiltag er vedlagt som bilag. Fagudvalgene er i forbindelse med 1. budgetopfølgning blevet orienteret om status på det enkelte udvalgsområde.

Vurdering

Kommunens økonomi:

Økonomi og Personale vurderer, at den samlede økonomi er under pres. 1. budgetopfølgning viser et forventet merforbrug på 44,9 mio. kr. på serviceudgifter, hvilket betyder, at Fredericia Kommune risikerer sanktioner, hvis budgettet ikke bringes i balance frem mod regnskabet. En eventuel sanktion vil betyde en budgetreduktion, der vil forøge presset på kommunens økonomi.

Budgetopfølgningen viser i lighed med regnskabet for 2018, at kommunens økonomi er under pres på en række områder. Det handler om stigende antal ældre, pres på udgifter til det specialiserede socialområde og mellem kommunale udgifter til specialundervisning.

Fredericia Kommune har en robust kassebeholdning, men fortsætter presset på serviceudgifterne vil det udhule kassebeholdningen på sigt. Økonomi og Personale vurderer, derfor at det er centralt, at Byrådet forholder sig til presset på økonomien her ved 1. budgetopfølgning.

Økonomisk oversigt er lagt på sagen til orientering.

 

Serviceudgifter:

Serviceudgifterne viser et forventet merforbrug på 44,9 mio. kr. Nedenfor er nævnt de væsentligste områder pr. udvalg, hvor der er udfordringer:

Senior- og Handicapudvalget har et forventet merforbrug på 22,3 mio. kr., som primært fordeler sig på 9 mio. kr. til frit valg og sygepleje, 4,3 mio. kr. på plejecentrene, 5 mio. kr. til hjælpemidler, plejehjælpemidler, aflastningspladser og plejevederlag samt 1,6 mio. kr. vedrørende eksterne midler til projekter. Hertil kommer 1,6 mio. kr. vedrørende dag- og døgntilbud og 0,5 mio. kr. som er tilbageførsel af ressourcer til nattevagt på Kobbelgården.

Social- og Beskæftigelsesudvalget har et forventet merforbrug på 7,4 mio. kr., som dækker over forventet merforbrug på krisecentre og forsorgshjem på 1,3 mio. kr., eksterne dag- og døgntilbud på 1,9 mio. kr., Din Indgang på 2 mio. kr., som i forbindelse med budgetforliget for 2019 blev finansieret via spar/lån-midler fra 2018, Misbrugscentret vedrørende døgnbehandling og overholdelse af sundhedsloven 3,6 mio. kr., ekstra udgift til sikkerhedsnormering på Kompetencekollegiet og NOVA på 1,1 mio. kr. Dette modsvares af et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. på midlertidig boplacering af flygtninge og Flere skal med.

Børne- og Skoleudvalget forventer et merforbrug på 15,4 mio. kr., som primært vedrører mellemkommunal specialundervisning, faldende elevtal på distriktsskolerne, institutionsaflastning på døgninstitutioner for handicappede og anbringelser på sikrede institutioner, børn med adfærdsproblemer og plejefamilier.

Sundhedsudvalget forventer et merforbrug på 2,5 mio. kr., som vedrører frit valg på genoptræning, vedlagsfrit fysioterapi, et projekt indenfor sundhedsplejen, som er budgetteret finansieret af Børne- og Skoleudvalget, brobyggerfunktion på sundhedshuset og UngMod.

Kultur- og Idrætsudvalget forventer et merforbrug på 3,9 mio. kr., som primært kan tilskrives udfordringer på Fredericia Idrætscenter og forventning om udbetaling af puljemidler fra 2018.

Uddannelsesudvalget forventer et merforbrug på 2,6 mio. kr. vedrørende Makerspace på Bülowskaserne, UngFredericia og nødvendig bygningsmæssig vedligeholdelse af Vidensparken.

By- og Planudvalget forventer et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., som vedrører et fald i betalingen af ydelsesstøtte til driftssikring af boligbyggeri.

Miljø- og Teknikudvalget forventer et merforbrug på 1,2 mio. kr., som vedrører afvikling af gæld på Entreprenørgården, udvikling af lokalsamfund og el vedrørende gadebelysning.

Økonomiudvalget forventer et merforbrug på 15,7 mio. kr., som består af 3,5 mio. kr., som tidligere i år er givet som tillægsbevilling samt yderligere forventet merforbrug på 12,2 mio. kr., som er specificeret i sagen vedrørende 1. budgetopfølgning på Økonomiudvalgets eget område. 

Det samlede resultat for udvalgene er modregnet bufferpuljen på 25 mio. kr., som er brugt til finansiering af merforbruget, hvis forventningen til regnskabsresultatet holder.

 

1. budgetopfølgning i fagudvalgene:

På Økonomiudvalgets mødet den 29. april 2019 besluttede udvalget på baggrund af drøftelsen af den foreløbige budgetopfølgning at bede de enkelte fagudvalg tage en drøftelse af håndteringen af opsparede midler og gæld fra 2018.  Dette har fagudvalgene gjort i forbindelse med deres behandling af 1. budgetopfølgning.

Miljø- og Teknikudvalget drøftede på deres møde merforbruget og afvikling af gælden. 

Social- og Beskæftigelsesudvalget har på deres møde bedt forvaltningen udarbejde en plan for nedbringelse af merforbruget, som behandles på udvalgets møde i august.

Udover Miljø- og Teknik og Social- og Beskæftigelsesudvalgene har fagudvalgenes drøftelser ikke nedbragt forventningen til merforbrug eller håndteret gælden. Der er ikke konkrete indstillinger til Økonomiudvalget i forhold til udgiftsdæmpende tiltag på de øvrige fagudvalg.

Økonomi og Personale vurderer derfor, at der er behov for, at Økonomiudvalgene drøfter, hvordan de økonomiske rammer overholdes. 

Anlæg:

Økonomiudvalget anmodede på deres møde den 29. april 2019 om, at Økonomi og Personale gennemgår kommunens anlægsprogram og sikrer, at anlægsloftet ikke overskrides. Der henvises til sag på udvalgets dagsorden dagsdato.  

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller

  1. At Økonomiudvalget drøfter, hvordan de økonomiske rammer overholdes
  2. At resultatet af 1. budgetopfølgning godkendes og fremsendes til Byrådet
  3. At status på politiske tiltag tages til efterretning

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 46 Revisionsberetning 2018 og endelig godkendelse af årsregnskab 2018

Sagsresumé

Revisionsberetning 2018 med bilag fremsendes til politisk behandling. Når revisionens beretning godkendes af byrådet, sker samtidig den endelige godkendelse af kommunens årsregnskab 2018.

 

Sagsbeskrivelse:

PricewaterhouseCoopers (PWC) har som Fredericia Kommunes revisionsselskab fremsendt revisionsberetning med bilag vedrørende årsregnskabet 2018. Alle de modtagne dokumenter er bilag på sagen og er desuden, i henhold til styrelseslovens bestemmelser, udsendt via mail til byrådet straks efter modtagelsen.

 

Ved byrådets godkendelse af revisionens beretning sker tillige den endelige godkendelse af kommunens årsregnskab, jævnfør styrelseslovens § 45 stk. 2.

 

Revisionen har som afslutning på deres gennemgang af årsregnskabet forsynet det med en revisionspåtegning uden forbehold. Revisionens gennemgang har ikke givet anledning til bemærkninger, der skal besvares overfor tilsynsmyndigheden.

 

Udover revisionens beretning med bilag har kommunen modtaget ledelsesnotater på fagområder. I disse ledelsesnotater påpeger revisionen nogle mindre fejl og uhensigtsmæssigheder, dog ingen, som har betydning for et retvisende regnskab. Desuden giver revisionen anbefalinger til ændrede arbejdsgange på nogle af de områder, som er gennemgået under revisionens besøg i kommunen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Vurdering

Fredericia Kommune har også i 2018 modtaget en revisionsberetning uden forbehold eller bemærkninger hvilket må vurderes at være tilfredsstillende.

 

Samtlige kommentarer og anbefalinger fra revisionen vil blive gennemgået og vurderet administrativt. Alle fejl vil blive rettet, og der hvor revisionen peger på forbedrede og mere effektive arbejdsgange, vil deres anbefalinger blive fulgt.

 

På social og beskæftigelsesområdet vil ledelsesnotat desuden blive behandlet på et møde i Social- og Beskæftigelsesudvalget i august måned.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller til byrådet

  1. At revisionens beretning med tilhørende bilag for 2018 godkendes
  2. At kommunens årsregnskab for 2018 godkendes endeligt

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Anbefales overfor Byrådet.

 

Fraværende: Søren Larsen

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 47 Anlægsbudget 2019 - forskydning af projekter

Sagsresumé

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 29. april 2019, at der skulle skabes overblik over bruttoanlægsrammen inkl. ønsket om at overføre uforbrugte midler fra 2018 samt forslag til udskydelse af projekter, for at sikre at kommunen overholder rammen for 2019.

Administrationen har udarbejdet et forslag, der samlet betyder et råderum på 2,0 mio. kr. på bruttoanlægsrammen efter overførsel af midler fra 2018 og forskydning af anlægsprojekter til 2020.

 

Sagsbeskrivelse:

En række anlægsprojekter med aktivitet sidste år færdiggøres først i år. Dette udløser et behov for at overføre budget til 2019, hvilket betyder pres på indeværende års anlægsramme. Økonomiudvalget besluttede på mødet den 29. april 2019, at se på muligheder for udskydelse af anlæg til 2020 for at sikre overholdelse af bruttoanlægsrammen for 2019.

Der er i nedenstående opgørelse indregnet dels beløb som ønskes overført fra 2018 til færdiggørelse af igangsatte anlæg dels forslag til udskydelse af anlæg til 2020 med henblik på at sikre balancen i forhold til kommunens anlægsramme i 2019.

Kommunens bruttoanlægsramme 2019 og udviklingen heri kan herefter specificeres således:

 

Mio. kr.

Bruttoanlægsramme (Vedtaget budget)

235,7

Tillægsbevillinger (Godkendt i Byråd)

-7,1

Spar / lån overført fra 2018

33,0

Forventet regnskab før udskydelse

261,6

Forslag til udskydelse af projekter

-26,0

Kasseindlæg / teknik

-1,9

Forventet regnskab

233,7

Råderum - bruttoanlægsramme

2,0

 

Der er således i forbindelse med administrationens gennemgang af projekter indenfor bruttoanlægsrammen skabt et råderum på 2,0 mio. kr.

Specifikation af udviklingen af bruttoanlægsrammen og forslag til udskydelse af projekter til 2020 for de enkelte udvalgs område fremgår af vedlagte bilag 1 – specifikation af bruttoanlægsrammen.

Der vil i konsekvens af udskydelse af anlægsaktiviteter vedrørende byfornyelse være et indtægtsbeløb (statstilskud) på 2,0 mio. kr., der i konsekvens af udskydelse af aktiviteten ligeledes ønskes overført til 2020.

Udover overførsel af udgifterne i bruttoanlægsrammen ønskes der samtidig via spar/lån fra 2018 overført følgende poster til 2019 i hovedoverskrifter:

  • Afledte indtægter og tilskud på projekter i bruttoanlægsrammen med i alt 11,0 mio. kr.
  • Brugerfinansierede anlægsprojekter vedrørende affald og klimaprojekter med i alt 27,5 mio. kr.
  • Indskud i Landsbyggefonden, 2 konkrete projekter med i alt 0,6 mio. kr.
  • Låneoptagelse med i alt 31,1 mio. kr. afledt af udskydelse af låneberettigede anlæg samt lånedispensation vedrørende sundhedshuset.

Dette påvirker ikke de centrale økonomiske rammer. Det samlede ønske om overførsel af opsparede midler inkl. projekter i bruttoanlægsrammen og udskudte indtægter fremgår af vedlagte bilag 2 – samlet oversigt spar/lån anlæg mv.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er specificeret i bilag 1 – specifikation af bruttoanlægsrammen og bilag 2 – samlet oversigt spar/lån anlæg mv.

Det forventes med de beskrevne forskydninger at bruttoanlægsrammen for 2019 kan overholdes.

Vurdering

Administrationen vurderer, at de foreslåede udskydelser af anlægsprojekter fra 2019 til gennemførelse i 2020 er realistiske og kan gennemføres uden store konsekvenser. På nogle af de større projekter er der tale om, at der er konstateret tidsmæssige forskydninger eller andre forhold, så de afsatte beløb formentlig ikke vil kunne realiseres i 2019 i fuldt omfang under alle omstændigheder.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller, at

  1. Spar/lån på bruttoanlægsrammen godkendes
  2. Spar/lån på afledte indtægter og tilskud på projekter på bruttoanlægsrammen godkendes
  3. Spar/lån på indskud i Landsbyggefonden godkendes
  4. Spar/lån på låneoptagelse godkendes
  5. Forslag til udskydelse af projekter til 2020 jf. bilag 1 godkendes og indarbejdes i budgetoplæg for 2020
  6. Afledte indtægter på udskydelse af byfornyelsesprojekter overføres til 2020

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Godkendt og videresendt til Byrådet.

 

Fraværende: Søren Larsen.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 48 Budgetprocedure for Budget 2020-2023

Sagsresumé

Økonomi og Personale har udarbejdet forslag til budgetprocedure for indeværende år indeholder mål for budgetlægningen, tidsplan samt principper for udarbejdelse af det tekniske budgetoplæg. Befolkningsprognosen for 2019-2030 vedlægges og indstilles til godkendelse.

Sagsbeskrivelse:

Økonomi og Personale foreslår, at årets budgetprocedure bygger på følgende principper og proces:

 

Mål i budgetlægningen

Økonomi og Personale anbefaler, at målene i kommunens økonomiske politik bruges som pejlemærker i budgetlægningen. Dvs.:

  • Balance i økonomien
  • Robust kassebeholdning
  • Investeringer i kommunens udvikling
  • Afdrag på 70 mio. kr. årligt på den langfristede gæld

 

Endvidere bør de centralt fastsatte rammer i kommuneaftalen være pejlemærker i budgetlægningen.

 

Tidsplan for budgetproceduren

Forslag til tidsplan for årets budgetlægning er vedlagt som bilag på sagen.

 

Helt overordnet er processen, at der efter sommerferien præsenteres basisbudget og budgetforslag til 1. behandlingen, som kan danne grundlag for de efterfølgende forhandlinger om det kommende års budget. Budgettet forventes endeligt godkendt i oktober.

  

Basisbudget

Økonomi og Personale udarbejder i lighed med tidligere år et teknisk budgetoplæg (basisbudgettet), som danner grundlag for budgetlægningen. Basisbudgettet udarbejdes med udgangspunkt i sidste års budget med korrektioner efter politisk godkendte spilleregler. Overslagsåret 2023 er hovedsageligt lavet som en kopi af budgettet for 2022.

 

Basisbudgettet udarbejdes efter følgende spilleregler:

  • Nye pris og lønskøn fra KL
  • Uændret skatteprocent og beregning på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
  • Virkninger af ny lovgivning (DUT), dog maksimalt med et beløb svarende til reguleringen af bloktilskuddet
  • Nye byrådsbeslutninger (BÅT)
  • Mængderegulering på dagtilbud og skoler
  • Regulering af overførselsindkomster som følge af ændret efterspørgsel i takt med landstendensen
  • Fuld udnyttelse af lånemuligheder
  • Rettelse af fejl og mangler

 

For de brugerfinansierede områder udarbejder fagudvalget et budgetoplæg med tilhørende budgetforudsætninger og bemærkninger, som indarbejdes i basisbudgettet.

 

Økonomi og Personale har til brug for budgetlægningen udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2019-2030. Befolkningsprognosen bruges som en af forudsætningerne i budgetlægningen – herunder til:

  • Planlægning og styring af institutions- og skoleområdet
  • Mængderegulering af budgetterne
  • Beregninger af fremtidige skatteindtægter

 

Befolkningsprognosen er vedlagt som bilag på sagen og indstilles til godkendelse.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Se sagsbeskrivelse.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller

  1. at tidsplan og procedure for budgetlægningen godkendes
  2. at budgetlægningen tager udgangspunkt i et teknisk udarbejdet basisbudget efter de beskrevne spilleregler
  3. at befolkningsprognosen godkendes og anvendes i budgetlægningen for 2020-2023

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Anbefales overfor Byrådet.

 

Fraværende: Søren Larsen.

 

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 49 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 - Landskabsinteresser og Grønt Danmarkskort til Kommuneplan 2017-2029

Sagsresumé

Hensigten med kommuneplantillæg nr. 10 – Landskabsinteresser og Grønt Danmarkskort er at forberede en kommende planlægning for et udviklingsområde ved Sønderskov.

Udviklingsområdet er omfattet af Erhvervsstyrelsens forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen (januar 2019). Udpegningen er blandt andet gjort betinget af, at områdets udpegninger af landskabsinteresser og Grønt Danmarkskort (natur) ophæves ved en kommende kommuneplanlægning. Udarbejdelse af kommuneplantillægget er dermed en af forudsætningerne for, at området kan endeligt udpeges som udviklingsområde.

Udviklingsområdet ved Sønderskov udgør ca. 28 ha. og ønskes planlagt til boliger, som en blanding af åben-lav, tæt-lav og etagebebyggelse.

Sagsbeskrivelse:

I 2015 formulerede byrådet en vision om, at Fredericia skal vokse (Vision 2020). Her blev øget bosætning udpeget som et vigtigt indsatsområde for Fredericia, hvor byrådet ønsker flere aktive borgere i kommunen, der bidrager til fællesskabet og den fælles velfærd.

Vision 2020 blev efterfølgende udmøntet i en bosætningsstrategi, hvor byrådet har fastlagt en ambitiøs målsætning om en årlig befolkningstilvækst på 350 personer. Det forudsætter en øget tilflytning til kommunen. Fredericia Kommune skal derfor også i de kommende år øge sin attraktion som bosætningskommune, og her spiller et stort og varieret udbud af gode boliger og flere attraktive byggegrunde en væsentlig rolle.

I Kommuneplan 2017 blev der fokuseret på udlægning af nye attraktive områder til byudvikling, hvor blandt andet området ved Sønderskov blev udlagt som nyt rammeområde i kommuneplanen. Med afsæt i den gamle planlov nedlagde Erhvervsstyrelsen et veto mod Sønderskovområdet, hvorfor byrådet var nødsaget til at udtage rammeområdet af kommuneplanen inden endelige vedtagelse.

Parallelt med kommuneplanrevisionen vedtog Folketinget i juni 2017 en revideret planlov, der gav mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen. Erhvervsstyrelsen anbefalede Fredericia Kommune at søge om at få udlagt Sønderskov som et udviklingsområde i et kommende landsplandirektiv.

Det forudsatte et tillæg til Planstrategi 2015, hvilket Fredericia Kommune udarbejdede i 2017. På baggrund af planstrategitillægget søgte Fredericia Kommune om optagelse i Landsplandirektivet i oktober 2017. Tillæg til Planstrategi 2015 blev påklaget i efteråret 2017.

I januar 2019 offentliggjorde Erhvervsstyrelsen forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen. Her er området ved Sønderskov medtaget, men med en række betingelser. Udpegningen er gjort betinget af, at Planklagenævnet træffer afgørelse, der opretholder kommunens vedtagelse af tillæg til Planstrategi 2015, at områdets udpegninger af landskabsinteresser og Grønt Danmarkskort (natur) ophæves, og at kommunen i den videre udvikling sikrer, at en udvikling af området kan ske i overensstemmelse med arealreservationen til transmissionsnettet.  

Der udarbejdes et landsplandirektiv for udviklingsområder hvert 4. år. Ansøgningsrunden til det næste landsplandirektiv er den 1. december 2019. Planklagenævnet har endnu ikke truffet en afgørelse, og det er uvist, hvornår det det vil ske. For at undgå at stå i den situation, at Fredericia Kommune taber klagesagen og først kan ansøge igen om 5 år, ansøges på ny om optagelse i det næste landsplandirektiv. Det forudsætter et kommuneplantillæg vedr. landskabsinteresser og Grønt Danmarkskort, et tillæg til Planstrategi 2019 samt en miljøvurdering af begge dele.

Hensigten med Kommuneplantillæg nr. 10 er at ophæve Sønderskovområdets geografiske udpegninger af bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab, samt af potentiel økologisk forbindelse, økologisk forbindelse og naturområder som en del af Grønt Danmarkskort. 

Forud for udarbejdelse af kommuneplantillæg nr. 10 har der været en forudgående offentlig høring, hvor det har været muligt at indsende ideer og forslag til planen. Høringen har været afholdt i perioden 16. maj til 2. juni 2019.

I høringsperioden indkom i alt 11 bemærkninger fra hhv. borgere i området, VejleMuseerne, Energinet og Vejdirektoratet.

Bemærkningerne er følgende:

  • Borgere med grunde på Argentinervej kommer med forslag til en fastholdelse af et område syd for Argentinervej som rekreativt område.
  • Borgere vest for området ønsker, at hele området forbliver ubebygget.
  • VejleMuseerne anbefaler en arkæologisk undersøgelse inden byggemodning af området.
  • Vejdirektoratet påpeger, at området er belastet af støj fra Taulovmotorvejen. Vejdirektoratet har gjort opmærksom på, at det er kommunens ansvar at sikre, at der indrettes boliger, hvor grænseværdier for vejtrafikstøj kan overholdes.
  • Øvrige bemærkninger omhandler eksisterende ledningsnet m.v. i området, forslag til udvidelse af området samt forslag til forhold, der bør indgå ved planlægning for anvendelsen af området.

De indkomne bemærkninger vil indgå i den videre planlægning for området. Bemærkningerne i deres helhed er samlet i en hvidbog og vedhæftet som bilag. Der er udarbejdet et indsigelsesnotat med administrationens bud på svar til de enkelte bemærkninger, ligeledes vedhæftet som bilag.

Efter høringsperiodens udløb er der indkommet endnu en bemærkning fra ejeren af området syd for Argentinervej, hvor vedkommendes ønsker for dette område uddybes. Denne bemærkning er medtaget i hvidbog og indsigelsesnotat.

Kommuneplantillæg nr. 10 er vedhæftet som bilag.

Miljøvurdering

Fredericia Kommune har i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 1225 af 25/10/2018) gennemført en miljøscreening for, om kommuneplantillæg nr. 10 kan medføre en påvirkning af miljøet, og har en karakter og et omfang der kræver, at der gennemføres en miljøvurdering.

Konkret har Fredericia Kommune vurderet, at en ændring af kommuneplanens retningslinjer for geografiske udpegninger udgør planændringer, som kan have væsentlig indvirkning på miljøet, og som derfor skal miljøvurderes.

På baggrund af miljøscreeningen er der foretaget en afgrænsning (scoping) af miljørapportens indhold. I denne er der lavet en nærmere afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold, der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere i miljørapporten. 

Udvælgelsen af relevante miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket gennem en intern afgrænsningsproces i kommunen og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til miljøvurderingslovens § 32 (stk. 1, nr. 2). 

Fredericia Kommune har indkaldt høringssvar fra berørte myndigheder i perioden 16. maj til 2. juni 2019. Der er ikke indkommet bemærkninger.

Miljørapporten er udarbejdet af COWI i samarbejde med Fredericia Kommune. Miljørapporten er vedhæftet som bilag og offentliggøres sammen med tillæg til Planstrategi 2019 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 10.

Tidsplan

Kommuneplantillæg nr. 10 forventes offentliggjort i 8 uger i perioden 28. juni til den 25. august 2019. 

Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 10 forventes at ske i september-oktober 2019. Herefter vil kommuneplantillægget blive offentlig bekendtgjort.

Kommuneplantillæg nr. 10 og tillæg til Planstrategi 2019 følger samme tidsplan.

Ansøgningsfrist til næste landsplandirektiv for udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen er 1. dec. 2019.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Hensigten med Kommuneplantillæg nr. 10 er at ophæve Sønderskovområdets geografiske udpegninger af bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab, samt af potentiel økologisk forbindelse, økologisk forbindelse og naturområder som en del af Grønt Danmarkskort.

I miljørapporten er der foretaget en miljøvurdering af landskab, natur og støjforhold i forhold til planstrategiens udpegning af et nyt udviklingsområde ved Sønderskov og de deraf nødvendige ændringer af dele af kommuneplanens retningslinjer.

Vedr. Landskab

Der er gennemført en landskabsvurdering af Sønderskovområdet baseret på landsskabskarakterkortlægning (LKM). Med den nye afgrænsning af de landskabelige udpegninger følger udpegningerne i højere grad landskabets terræn og de karaktergivende elementer. Det vurderes, at dette ikke i væsentlig grad tilsidesætter de landskabelige hensyn i kystområdet. Det vurderes dermed, at udpegningen af udviklingsområdet og ændringen af kommuneplanens retningslinjer kan ske uden tilsidesættelse af de overordnede landskabsinteresser.

Vedr. Natur (Grønt Danmarkskort)

Der er gennemført en besigtigelse af området i maj 2019. Konklusionen er, at udpegningen af udviklingsområdet og ændring af kommuneplanens retningslinjer kan ske uden væsentlig tilsidesættelse af naturbeskyttelsen og en fremtidig styrkelse af naturkvaliteten i området.

Idet den sydlige del af det rekreative område E.R.3 (trekanten syd for Argentinervej) giver mulighed for at skabe en forbindelse mellem skovområdet mod nord, øst og syd, foreslås det i miljørapporten, at området fastholdes som rekreativt område og forbliver omfattet af retningslinjen for potentiel økologisk forbindelse. Dette vil sikre en velegnet økologisk forbindelse mellem skovområderne.     

Vedr. Støj

Realiseringen af et nyt boligområde ved Sønderskov vil potentielt resultere i et øget antal støjbelastede boliger langs de overordnede vejnet. Det kan være aktuelt at placere en evt. støjafskærmning uden for udviklingsområdet – fx helt oppe ved motorvejen.

Det fremtidige boligområde forudsættes disponeret og udformet, så de gældende grænseværdier for trafikstøj kan overholdes. Placering og udformning af eventuelle konkrete løsninger for støjafskærmning – fx beplantet støjvold og/eller støjskærm – fastlægges i den efterfølgende detaljerede planlægning, herunder med krav om eftervisning inden ibrugtagning af ny bebyggelse.

Konklusionen er, at det vurderes muligt at realisere et nyt boligområde ved Sønderskov, hvor boligbebyggelsen og de tilhørende opholdsarealer ikke belastes af trafikstøj i et omfang, der overskrider de gældende grænseværdier.

Sammenfatning

I det vedhæftede kortbilag er udviklingsområdet ved Sønderskov opdelt i delområde 1 og delområde 2. Det udviklingsområde, der i dag er indgår i forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen, rummer både delområde 1 og delområde 2.

Jf. miljørapporten vil et udviklingsområde bestående af både delområde 1 og 2 kunne realiseres uden væsentlig tilsidesættelse af naturbeskyttelsen og en fremtidig styrkelse af naturkvaliteten i området. Det foreslås dog i miljørapporten, at delområde 2 fastholdes som rekreativt område (E.R.3) og forbliver omfattet af retningslinjen for potentiel økologisk forbindelse. Dette vil sikre en velegnet økologisk forbindelse mellem skovområderne.

Det må derfor være op til politisk beslutning om, hvorvidt udviklingsområdet ved Sønderskov fremover skal bestå af delområde 1 og 2, eller om det kun skal bestå af delområde 1.

Vedtages det, at delområde 2 udgår, vil det betyde, at forslag til kommuneplantillæg nr. 10 skal konsekvensrettes. Konkret vil det medføre, at de foreslåede ændringer af landskabsinteresser og Grønt Danmarkskort, for så vidt angår delområde 2, bortfalder. Delområde 2 vil dermed fastholde den udpegning, som fremgår af Kommuneplan 2017-2029.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,

  1. At der træffes beslutning om, hvorvidt udviklingsområdet ved Sønderskov skal omfatte delområde 2.
  2. At Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 vedtages, med den afgrænsning som besluttes under punkt 1, og sendes i offentlig høring sammen med miljørapporten i 8 uger.
  3. At Teknik & Miljø bemyndiges til at færdigredigere forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 inden offentliggørelse.

 

Beslutning i By- og Planudvalget den 17-06-2019

Anbefales idet delområde 2 ikke omfattes af udviklingsområde

Fraværende: Karsten Byrgesen

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Økonomiudvalget anbefaler By- og Planudvalgets anbefaling.

 

Jacob Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Byrådet godkendte Økonomiudvalgets anbefaling.

 

Jacob Bjerregaard deltog ikke i behandling af punktet.

Punkt 50 Vedtagelse af tillæg til Planstrategi 2019

Sagsresumé

Hensigten med tillæg til Planstrategi 2019 er at forberede en kommende planlægning for et udviklingsområde ved Sønderskov.

Udviklingsområdet er omfattet af Erhvervsstyrelsens forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen (januar 2019). Fredericia Kommune har ansøgt om optagelse på baggrund af et tillæg til Planstrategi 2015. Dette planstrategitillæg er imidlertid blevet påklaget. Udpegningen i forslag til landsplandirektiv er blandt andet gjort betinget af, at Planklagenævnet træffer afgørelse, der opretholder kommunens vedtagelse af tillæg til Planstrategi 2015.

Fredericia Kommune har på den baggrund valgt, for en sikkerheds skyld, at ansøge på ny om optagelse i det næste landsplandirektiv. Udarbejdelse af tillæg til Planstrategi 2019 er dermed en af forudsætningerne for, at området kan endeligt udpeges som udviklingsområde. 

Udviklingsområdet ved Sønderskov ønskes planlagt til boliger, som en blanding af åben-lav, tæt-lav og etagebebyggelse.

Sagsbeskrivelse:

I 2015 formulerede byrådet en vision om, at Fredericia skal vokse (Vision 2020). Her blev øget bosætning udpeget som et vigtigt indsatsområde for Fredericia, hvor byrådet ønsker flere aktive borgere i kommunen, der bidrager til fællesskabet og den fælles velfærd.

Vision 2020 blev efterfølgende udmøntet i en bosætningsstrategi, hvor byrådet har fastlagt en ambitiøs målsætning om en årlig befolkningstilvækst på 350 personer. Det forudsætter en øget tilflytning til kommunen. Fredericia Kommune skal derfor også i de kommende år øge sin attraktion som bosætningskommune, og her spiller et stort og varieret udbud af gode boliger og flere attraktive byggegrunde en væsentlig rolle.

I Kommuneplan 2017 blev der fokuseret på udlægning af nye attraktive områder til byudvikling, hvor blandt andet området ved Sønderskov blev udlagt som nyt rammeområde i kommuneplanen. Med afsæt i den gamle planlov nedlagde Erhvervsstyrelsen et veto mod Sønderskovområdet, hvorfor byrådet var nødsaget til at udtage rammeområdet af kommuneplanen inden endelige vedtagelse.

Parallelt med kommuneplanrevisionen vedtog Folketinget i juni 2017 en revideret planlov, der gav mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen. Erhvervsstyrelsen anbefalede Fredericia Kommune at søge om at få udlagt Sønderskov som et udviklingsområde i et kommende landsplandirektiv.

Det forudsatte et tillæg til Planstrategi 2015, hvilket Fredericia Kommune udarbejdede i 2017. På baggrund af planstrategitillægget søgte Fredericia Kommune om optagelse i Landsplandirektivet i oktober 2017. Tillæg til Planstrategi 2015 blev påklaget i efteråret 2017.

I januar 2019 offentliggjorde Erhvervsstyrelsen forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen. Her er området ved Sønderskov medtaget, men med en række betingelser. Udpegningen er gjort betinget af, at Planklagenævnet træffer afgørelse, der opretholder kommunens vedtagelse af tillæg til Planstrategi 2015, at områdets udpegninger af landskabsinteresser og Grønt Danmarkskort (natur) ophæves, og at kommunen i den videre udvikling sikrer, at en udvikling af området kan ske i overensstemmelse med arealreservationen til transmissionsnettet.  

Der udarbejdes et landsplandirektiv for udviklingsområder hvert 4. år. Ansøgningsrunden til det næste landsplandirektiv er den 1. december 2019. Planklagenævnet har endnu ikke truffet en afgørelse, og det er uvist, hvornår det det vil ske. For at undgå at stå i den situation, at Fredericia Kommune taber klagesagen og først kan ansøge igen om 5 år, har kommunen valgt at ansøge på ny om optagelse i det næste landsplandirektiv. Det forudsætter et tillæg til Planstrategi 2019, et kommuneplantillæg vedr. landskabsinteresser og Grønt Danmarkskort samt en miljøvurdering af begge dele.

Fredericia Byråd vedtog den 29. april 2019 Planstrategi 2019 for Fredericia Kommune og Trekantområdet (forslag). Planstrategien er byrådets strategi for, hvilken overordnet retning byrådet ønsker, at kommunen skal udvikle sig i. Det er i planstrategien besluttet, at der skal ske en delvis revision af Kommuneplan 2017-2029. Det indebærer, at kommuneplanen vil blive revideret indenfor de temaer, der beskrives i Planstrategi 2019. Planstrategi 2019 for Fredericia Kommune og Trekantområdet er i offentlig høring i 10 uger fra den 28. maj til den 6. august 2019.

I dette ”Tillæg til Planstrategi 2019” redegøres der for Fredericia Byråds supplerende ønske til planstrategien og den kommende kommuneplan, om mulighed for udpegning af et udviklingsområde til bosætning ved Sønderskov. Planstrategitillægget at er en af forudsætningerne for, at området ved Sønderskov kan blive udpeget endeligt som udviklingsområde.

Tillæg til Planstrategi 2019 er vedhæftet som bilag.

 

Miljøvurdering

Fredericia Kommune har i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 1225 af 25/10/2018) gennemført en miljøscreening for, om tillæg til Planstrategi 2019 kan medføre en påvirkning af miljøet, og har en karakter og et omfang der kræver, at der gennemføres en miljøvurdering.

Konkret har Fredericia Kommune vurderet, at en udpegning af udviklingsområdet ved Sønderskov udgør en planændring, som kan have væsentlig indvirkning på miljøet, og som derfor skal miljøvurderes.

På baggrund af miljøscreeningen er der foretaget en afgrænsning (scoping) af miljørapportens indhold. I denne er der lavet en nærmere afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold, der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere i miljørapporten. 

Udvælgelsen af relevante miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket gennem en intern afgrænsningsproces i kommunen og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til miljøvurderingslovens § 32 (stk. 1, nr. 2). 

Fredericia Kommune har indkaldt høringssvar fra berørte myndigheder i perioden 16. maj til 2. juni 2019. Der er ikke indkommet bemærkninger.

Miljørapporten er udarbejdet af COWI i samarbejde med Fredericia Kommune. Miljørapporten er vedhæftet som bilag og offentliggøres sammen med tillæg til Planstrategi 2019 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 – Landskabsinteresser og Grønt Danmarkskort.

Tidsplan

Tillæg til Planstrategi 2019 forventes offentliggjort i 8 uger i perioden 28. juni til den 25. august 2019. 

Endelig vedtagelse af tillæg til Planstrategi 2019 forventes at ske i september-oktober 2019. Herefter vil planstrategitillægget blive offentlig bekendtgjort.

Tillæg til Planstrategi 2019 og kommuneplantillæg nr. 10 følger samme tidsplan.

Ansøgningsfrist til næste landsplandirektiv for udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen er 1. dec. 2019.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Hensigten med tillæg til Planstrategi 2019 er at udpege et afgrænset areal ved Sønderskov som udviklingsområde. Planstrategitillægget vil udgøre fundamentet for en ny ansøgning om optagelse i det næste landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, således at det efterfølgende kan blive kommuneplanlagt som udviklingsområde. 

I miljørapporten er der foretaget en miljøvurdering af landskab, natur og støjforhold i forhold til planstrategiens udpegning af et nyt udviklingsområde ved Sønderskov og de deraf nødvendige ændringer af dele af kommuneplanens retningslinjer.

Ændringer af kommuneplanens retningslinjer er politisk behandlet under dagsordenspunktet ”Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 – Landskabsinteresser og Grønt Danmarkskort til Kommuneplan 2017-2029”.

Vedr. Landskab

Der er gennemført en landskabsvurdering af Sønderskovområdet baseret på landsskabskarakterkortlægning (LKM). Med den nye afgrænsning af de landskabelige udpegninger følger udpegningerne i højere grad landskabets terræn og de karaktergivende elementer. Det vurderes, at dette ikke i væsentlig grad tilsidesætter de landskabelige hensyn i kystområdet. Det vurderes dermed, at udpegningen af udviklingsområdet og ændringen af kommuneplanens retningslinjer kan ske uden tilsidesættelse af de overordnede landskabsinteresser.

Vedr. Natur (Grønt Danmarkskort)

Der er gennemført en besigtigelse af området i maj 2019. Konklusionen er, at udpegningen af udviklingsområdet og ændring af kommuneplanens retningslinjer kan ske uden væsentlig tilsidesættelse af naturbeskyttelsen og en fremtidig styrkelse af naturkvaliteten i området.

Idet den sydlige del af det rekreative område E.R.3 (trekanten syd for Argentinervej) giver mulighed for at skabe en forbindelse mellem skovområdet mod nord, øst og syd, foreslås det i miljørapporten, at området fastholdes som rekreativt område og forbliver omfattet af retningslinjen for potentiel økologisk forbindelse. Dette vil sikre en velegnet økologisk forbindelse mellem skovområderne.     

Vedr. Støj

Realiseringen af et nyt boligområde ved Sønderskov vil potentielt resultere i et øget antal støjbelastede boliger langs de overordnede vejnet. Det kan være aktuelt at placere en evt. støjafskærmning uden for udviklingsområdet – fx helt oppe ved motorvejen.

Det fremtidige boligområde forudsættes disponeret og udformet, så de gældende grænseværdier for trafikstøj kan overholdes. Placering og udformning af eventuelle konkrete løsninger for støjafskærmning – fx beplantet støjvold og/eller støjskærm – fastlægges i den efterfølgende detaljerede planlægning, herunder med krav om eftervisning inden ibrugtagning af ny bebyggelse.

Konklusionen er, at det vurderes muligt at realisere et nyt boligområde ved Sønderskov, hvor boligbebyggelsen og de tilhørende opholdsarealer ikke belastes af trafikstøj i et omfang, der overskrider de gældende grænseværdier.

Sammenfatning

Udviklingsområder må ikke være berørt af særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Udpegningen af udviklingsområdet ved Sønderskov i forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, er derfor gjort betinget af, at områdets udpegninger af landskabsinteresser og Grønt Danmarkskort ophæves.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 har til formål at ophæve disse udpegninger, og miljørapporten viser, at det kan ske uden tilsidesættelse af de overordnede landskabsinteresser, uden væsentlig tilsidesættelse af naturbeskyttelsen og en fremtidig styrkelse af naturkvaliteten i området samt vurderes realiserbart ud fra et støjhensyn. 

Det foreslås dog i miljørapporten, at den sydlige del af det rekreative område E.R.3 (trekanten syd for Argentinervej) fastholdes som rekreativt område (E.R.3) og forbliver omfattet af retningslinjen for potentiel økologisk forbindelse, da det vil sikre en velegnet økologisk forbindelse mellem skovområderne nord, syd og øst for delområdet.

Hvis dette delområde fortsat skal være omfattet af retningslinjen for potentiel økologisk forbindelse og dermed indgå i Grønt Danmarkskort, kan delområdet ikke udpeges som udviklingsområde.

Under dagsordenspunktet ”Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 – Landskabsinteresser og Grønt Danmarkskort til Kommuneplan 2017-2029”, er der taget beslutning om udviklingsområdets afgrænsning.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,

  1. At tillæg til Planstrategi 2019 vedtages, med den afgrænsning af udviklingsområdet, som er besluttet under dagsordenspunktet ”Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 – Landskabsinteresser og Grønt Danmarkskort til Kommuneplan 2017-2029”.
  2. At tillæg til Planstrategi sendes i offentlig høring sammen med miljørapporten i 8 uger.
  3. At Teknik & Miljø bemyndiges til at færdigredigere tillæg til Planstrategi 2019 inden offentliggørelse.

 

Beslutning i By- og Planudvalget den 17-06-2019

Anbefales.

Fraværende: Karsten Byrgesen

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Økonomiudvalget anbefaler By- og Planudvalgets indstilling.

 

Jacob Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Byrådet godkendte Økonomiudvalgets anbefaling.

 

Jacob Bjerregaard deltog ikke i behandlingen af punktet.

Punkt 51 Endelig vedtagelse af lokalplan 358 Boliger ved Korskildevej, Erritsø

Sagsresumé

Teknik & Miljø har udarbejdet et forslag til Lokalplan 358 Boliger ved Korskildevej, Erritsø, samt kommuneplantillæg 3. Lokalplanen muliggør opførelse af en mindre tæt-lav boligbebyggelse og kommuneplantillægget reducerer minimumsgrundstørrelsen fra 400 til 330 m2 inden for lokalplanens område.

 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden den 5. marts 2019 til den 30. april 2019.

 

I høringsperioden er der indkommet én bemærkning. Afsenderen er som udgangspunkt positiv over for lokalplanen, men har kommentarer til bebyggelsens højde indenfor lokalplanområdet samt adgangsvejen der er placeret udenfor lokalplanområdet.

 

Sagsbeskrivelse:

Lokalplanforslaget er udarbejdet for at muliggøre opførelsen af op til 8 tæt-lav boliger i maksimalt ét plan.

 

Lokalplanområdet omfatter grunden beliggende Korskildevej 10, som i dag er bebygget med et ældre stuehus og diverse udhuse. Grunden omgives af parcelhusbebyggelse og tæt-lav bebyggelse, og den ligger i umiddelbar nærhed af en etageboligbebyggelse. Grundens størrelse er ca. 3400 m2.

 

Lokalplanen indeholder bestemmelser der skal sikre, at den fremtidige bebyggelse opføres i en høj kvalitet, og tilpasses det eksisterende byområde.

 

Aflysning af gældende byplanvedtægt

Området er i dag omfattet af Byplanvedtægt nr. 35, som udlægger arealet til åben-lav bebyggelse i form af fritliggende parcelhuse. Med den endelige vedtagelse af en ny lokalplan aflyses Byplanvedtægt 35 for det område, som den nye lokalplan omfatter.

 

Kommuneplan 2017 – 2029 og kommuneplantillæg

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan Fredericia 2017-2029 hvad angår grundstørrelse for tæt-lav bebyggelse.

 

Lokalplanområdet ligger i rammeområde E.B.14 – Boligområde ved Gl. Landevej og Møllebo Allé og minimumsgrundstørrelsen er 700 m2 for åben-lav og 400 m2 for tæt-lav.

 

Kommuneplantillæg 3 reducerer minimumsgrundstørrelsen fra 400 m2 til 330 m2 for at muliggøre opførelsen af 8 tæt-lav boliger på grunden. Grundstørrelsen for åben-lav på 700m2 fastholdes. Ændringen vil kun være gældende inden for lokalplanområdet.

 

Høringsperiode

I høringsperioden er der indkommet en bemærkning, som i hovedtræk er beskrevet herunder. For en mere detaljeret gennemgang henvises til det vedhæftede bilag, Notat om indkomne bemærkninger.

 

Bemærkning

Afsender har ikke nogle direkte indsigelser imod lokalplanens indhold, men ønsker ikke, at der bliver opført bebyggelse i mere end et plan. Afsenderen påtaler forhold omkring adgangsvejens tilstand og er bekymret for vejens tilstand efter et byggeri i lokalplanområdet. Der udover foreslår afsender, at kommunen overtager og asfalterer Korskildevej.

 

Vurdering af bemærkningen

Lokalplanforslaget rummer konkrete bestemmelser om at bygninger må opføres med maksimalt 1 etage, og at intet punkt på bebyggelsen må overstige 5,5 m målt i forhold til eksisterende terræn.

 

Korskildevej ligger udenfor lokalplanområdet. Forhold omkring vejens tilstand og evt. skader efter et byggeri påhviler de tilgrænsende lodsejere med vejret til vejen. Der opfordres til dialog om vejens fremtidige tilstand imellem partnerne. Nærmere redegørelse findes i notatet om indkomne bemærkninger. 

 

Det vurderes, at bemærkningerne ikke giver anledning til at lokalplanforslaget ændres.

 

Forslag til ændring fra Teknik og Miljø

Forvaltningen finder behov for at præcisere i lokalplanen, at der maksimalt må bygges 8 tæt-lav boliger indenfor lokalplanområdet. Dette skyldes, at det er det antal boliger naboer og andre interessenter er blevet forelagt i planprocessen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at der med Lokalplan 358, Boliger ved Korskildevej, Erritsø og Kommuneplantillæg 3 skabes det nødvendige plangrundlag, som giver mulighed for tæt-lav eller åben-lav bebyggelse ved Korskildevej i Erritsø.

 

Bemærkningen fra offentlighedsfasen er behandlet i bilag høringsnotat. Høringssvaret har ikke medført, at der foreslås ændringer i planens hovedprincipper.

 

Teknik & Miljø vurderer at forvaltningens forslag til præcisering, giver anledning til enkelte ændringer i lokalplanen.

 

Bestemmelsen §7.1. Omfang, der er med til at regulere bebyggelsen omfang og placering, på s. 31 ændres til:

 

§7.1 . Omfang

Bebyggelsesprocenten for den enkelte grund må ikke overstige 30 ved anvendelse til åben-lav boliger. Grundens andel i fælles friarealer må ikke medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten.

 

Ved anvendelse til tæt-lav boliger må der maksimalt etableres 8 boliger indenfor lokalplanområdet. Bebyggelsesprocenten for den enkelte grund må ikke overstige 40 ved anvendelse til tæt-lav boliger. Grundens ideelle andel i fælles parkerings- og friarealer må medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,

 

  1. at lokalplan 358 og kommuneplan 3 vedtages endeligt med den anførte ændring
  1. at Teknik & Miljø besvarer den indkomne bemærkning til planforslaget med udgangspunkt i notatet vedlagt som bilaget Notat om indkomne bemærkninger
  1. at Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af lokalplanen

Beslutning i By- og Planudvalget den 15-05-2019

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 52 Endelig vedtagelse af Lokalplan 367 for Fredericia Spildevand ved Røde Banke og kptillæg nr. 8

Sagsresumé

Forslagene til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan 367 for Fredericia Spildevand har været i offentlig høring i 8 uger fra 5. februar til den 2. april 2019.

I forbindelse med høringen er der kommet 3 høringssvar.

Planerne giver mulighed for at kunne udvide renseanlægget.

En vedtagelse af planerne skal afgøres i Byrådet.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet vedtog den 16. januar 2019 at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan 367 for Fredericia Spildevand ved Røde Banke.

Lokalplan

Formålet med lokalplanen er at tilvejebringe de nødvendige rammer for realisering af udvidelsesønsker for renseanlægget og sikre de bedste muligheder for dette. Udvidelsen påtænkes at omfatte et teknisk vandanlæg, eventuelt lukket sparebassin og andre mindre tekniske anlæg inden for området. Desuden sikres mulighed for ny bebyggelse, særligt på arealet øst for det eksisterende renseanlæg.

 

Med planlægningen bevares de eksisterende beskyttede naturarealer inden for lokalplanområdet, ligesom skovmæssige beplantninger mod nabobebyggelse mod syd sikres som et grønt landskabeligt træk i planlægningen.

 

Med planlægningen sikres fortsat mulighed for vinteropbevaring af lystbåde på arealer mod Strandvejen. Opbevaringen knytter sig til lystbådehavnen på modsatte side af Strandvejen og indgår ikke i anvendelsen til renseanlægget. Øvrig eksisterende lovlig anvendelse i området vil kunne fortsætte til trods for ny planlægning for området.

 

Kommuneplantillæg

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen for så vidt angår afgrænsning af rammeområder og afgrænsning af økologisk forbindelse og potentiel økologisk forbindelse.

 

Der er derfor i det tilhørende forslag til tillæg 8 til Kommuneplan 2017-2029 sket en indarbejdelse af den aktuelle anvendelse og tilpasning af kommuneplanrammernes afgrænsning for at muliggøre udvidelse af Fredericia Spildevand ud mod Strandvejen og for at fastholde det eksisterende naturområde som naturområde.

 

Høring

I forbindelse med den offentlige høring er der indkommet 3 høringssvar.

2 af høringssvarene er, at der ikke er nogen bemærkninger til planforslagene.

 

Det tredje høringssvar fremsætter ønske om, at en forsyningsledning beskrives og vises i kommuneplantillægget.

 

Det er Teknik & Miljøs vurdering, at der i lokalplanens redegørelse indføjes en beskrivelse af forsyningsledningen og indsættes et kort med forsyningslednngens placering. Der tilføjes ikke noget omkring forsyningsledningen i kommuneplantillægget.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at kommuneplantillæg og lokalplan vil muliggøre de ønskede udvidelser af aktiviteter og anlæg for Fredericia Spildevand.

De indkomne bemærkninger har ikke medført, at der foreslåes ændringer i planens hovedprincipper.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,

  1. at kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan 367 for Fredericia Spildevand vedtages endeligt med de anførte suppleringer/ændringer

 

  1. at Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af lokalplanen

Beslutning i By- og Planudvalget den 15-05-2019

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 53 Endelig vedtagelse af lokalplan 361 Boliger ved Baunegård, Rudolf Steiner Allé

Sagsresumé

Lokalplan 361 har været udsendt i offentlig høring og sendes nu til endelig vedtagelse. I løbet af høringsperioden har bygherre indsendt revideret forslag til bebyggelsesplan, som har været udsendt i to ugers ekstra høring, og Vejdirektoratet har henvendt sig ang. vejstøj, hvilket har givet anledning til justeringer.

 

Sagsbeskrivelse:

Teknik & Miljø har på foranledning af en privat bygherre udarbejdet forslag til Lokalplan 361, Boliger ved Baunegård, Rudolf Steiner Allé. Lokalplanen blev igangsat af By- og Planudvalget 7. februar 2018.

 

Forinden havde BPU behandlet og forkastet et tidligere forslag til bebyggelsesplan, hvor bebyggelsen var mere tæt og i højere grad mindede om rækkehusbebyggelse. Bygherre udarbejdede efterfølgende et nyt forslag, hvor bebyggelsen hovedsageligt ligger som dobbelthuse. Denne ligger til grund for den nuværende bebyggelsesplan. I forbindelse med dialog med beboere i naboområderne er bebyggelsesplanen blevet justeret til lokalplanforslaget.

 

Lokalplanen er sendt i offentlig høring på denne baggrund. Undervejs i høringsperioden har bygherre efter yderligere dialog med naboer foreslået en ny bebyggelsesplan, der som nævnt har været sendt i supplerende høring i to uger.

 

Lokalplanens indhold

Lokalplanen omfatter et areal på ca. 1,3 ha og ligger i Snoghøj på Rudolf Steiner Allé 55, matr. nr. 30a Erritsø by, Erritsø.

 

Lokalplanområdet omfatter et nedlagt landbrug, og i den nordlige del ligger en bavnehøj. Den ene længe af gårdanlægget fungerer som og skal fortsætte som børnehave og vuggestue, mens de øvrige to længer ikke er i brug og nedrives for at realisere boligbebyggelsen jf. lokalplanen. Lokalplanområdet er omgivet af parcelhusbebyggelse samt en gård, der bruges til beboelse.

 

Med lokalplanen åbnes mulighed for opførsel af åben-lav og tæt-lav bebyggelse med bebyggelsesprocent på højst 30 % i lokalplanens vestlige del. I lokalplanens østlige del muliggøres åben-lav bebyggelse med bebyggelsesprocent på højst 30 % samt tæt-lav bebyggelse herunder punkthuse med bebyggelsesprocent på højst 30 %.

 

I området må vuggestue- og børnehavedrift fortsætte.

 

Lokalplanen opstiller krav til, at bavnehøjen opretholdes i sin nuværende form, mens beplantning på højen tillades vedligeholdt.

 

Miljøvurdering

Det er ved en screening af planen vurderet, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering.

 

Offentlig høring

Lokalplanen har været udsendt i offentlig høring i otte uger i perioden 30. januar – 27. marts 2019. Der er indkommet 10 bemærkninger/indsigelser i løbet af denne høringsperiode.

 

Bemærkningerne og indsigelserne omfatter i hovedtræk:

-         Opsøgende dialog fra Vejdirektoratet ang. støjpåvirkning af lokalplanområdet fra motorvej E20.

-         Ønske om, at der sikres yderligere luft mellem det nye byggeri og eksisterende boligområde.

-         Udeladelse af nord-sti a-b pga. indbliksgener og mulighed for alternativ passage for gående.

-         Opklarende spørgsmål til det forventede, kommende byggeri og vejforhold, herunder til vedligeholdelsespligt af veje og stier samt ønske om forbedring af de trafikale forhold ved krydset til Kolding Landevej og på de interne veje.

-         Et ønske om tilretning af bebyggelsesplanen, indsendt af bygherre. Bygherre oplyser, at den tilrettede plan er udviklet på baggrund af ønsker fra naboer og børnehaven. Da en ændring af denne type kræver en fornyet høring, har forslaget til ændret bebyggelsesplan været sendt i høring i 14 dage i perioden 26. april – 10. maj 2019.

 

Støjforhold

Under udarbejdelsen af lokalplanen blev der udført en støjvurdering, som viste acceptable støjforhold.

 

I forbindelse med den offentlige høring har Vejdirektoratet gjort opmærksom på, at de forudser en større stigning i trafikken på motorvejen end det, der antages i støjberegningen, og derved en større støjbelastning.

 

Der er derfor udarbejdet nye støjberegninger der viser, at det ved brug af en revideret fremskrivningsfaktor for trafikmængden, og med en forventning om udskiftning til støjreducerende asfalt, vil støjbelastningen af området ligge en smule over den vejledende grænseværdi.

 

Der er derfor undersøgt forskellige muligheder for reduktion af støjpåvirkningen, herunder lokal afskærmning i lokalplanområdet.

 

Bebyggelsesplan

Bygherre har i høringsperioden været i dialog med børnehaven samt naboer og har på denne baggrund indsendt en revideret bebyggelsesplan. Denne bebyggelsesplan frigør mere areal til børnehavens have/legeplads og arrangerer bebyggelsen anderledes i lokalplanområdets sydlige del, så naboen syd for samtidig generes mindre af tilstødende bebyggelse. Dette betyder, at den ny bebyggelse rykker mod vest og ligger som nabo til en anden tilstødende matrikel. I det reviderede forslag til bebyggelsesplan udlægges arealet i lokalplanområdets sydvestlige del således til bebyggelse og indgår ikke som friareal.


I rokaden for bebyggelsen ønskes den østlige bebyggelse i delområde 2 ligeledes tilpasset. Ved at flytte byggefeltet mod syd skabes der mere luft imellem bygningerne, og samtidig går arealet fra det samlede friareal.

 

Rokaden forudsætter, at bygherre tilkøber en del af nabomatriklen øst for lokalplanområdet for at skabe plads til planen. Dette agter bygherre at gøre i tilfælde af, at bebyggelsesplanen vedtages.

 

Bavnehøjen ligger indenfor lokalplanområdet og udgør et grønt rekreativt område af god kvalitet. Arealet må ikke bebygges og vil derfor bestå som sådan.

 

Det nye forslag til bebyggelsesplan er sendt ud i en supplerende høring, høringssvarene og Teknik & Miljøs kommentarer til dem præsenteres på udvalgsmødet.

 

Afstand til skel

Naboerne langs lokalplanens vestskel udtrykker behov for sikring af større afstand til det kommende byggeri og foreslår 5 – 10 m byggelinjer langs vestskel.

 

Lokalplanen fastlægger, at det skrå højdegrænseplan skal overholdes langs vestskel og den aktuelle bebyggelsesplan viser mellem 4 og 7 m afstand til vestskel, og forslaget indsendt i høringsperioden viser mellem 5 og 7 m til vestskel.

 

Nord-sti a-b

Stien vest om bavnehøjen ønskes sløjfet pga. frygt for indbliksgener med begrundelse i, at der er sikret alternative ruter at bevæge sig ad gennem lokalplanområdet.

 

Vejforhold

Vedrørende vejforholdene ønskes det, at der udlægges svingbane på Kolding Landevej og belysning ved krydset, da grundejerforeningerne oplever store gener ved krydset fra Kolding Landevej til Rudolf Steiner Allé.

 

Trafiksituationen internt mellem Rudolf Steiner Allé og Rudolf Steiner Vænget opleves også udfordret, og der opleves farlige trafikale situationer. Der er bekymring for, om yderligere boliger i kraft af lokalplan 361 og Argentinervej vil belaste og slide på stiforbindelserne, hvorfor der forslås en alternativ forbindelse eller overtagelse af vedligeholdelsen af den eksisterende sti.

 

Økonomiske konsekvenser

Støjafskærmning kan på sigt blive nødvendig, f.eks. i form af støjskærm ved motorvejen.

 

Vurdering

Støjforhold

Det angives i lokalplanen, at bygherre skal sørge for, at bebyggelse placeres og udformes sådan samt at udendørs opholdsarealer placeres og indrettes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes.

 

Bebyggelsesplan

Om bebyggelsesplanen vurderes det, at bygherres nye forslag vil tilgodese børnehaven og naboen, som har været i dialog med kommunen og bygherre under lokalplanprocessen. Boligerne langs lokalplanens vestskel rykkes ca. 1,5 m mod nord, hvorved friarealet ud for disse naboers skel består. Endvidere flyttes de nordlige boliger mod øst, så afstanden til nabo hér, øges.

 

Udlæg til friarealer i området reduceres med dette forslag, mens børnehavens have vil blive forøget. Denne vægtning vurderes at være acceptabel, idet sandsynligheden for daglig brug og værdi vil være størst i forbindelse med børnehaven.

 

Det vurderes, at delområdet, der omfatter bavnehøjen, kan indgå i beregning af opholdsarealer, idet kommuneplanen muliggør, at ved beregning af opholdsarealer kan nem adgang til skov, parkanlæg mv. indgå. Det vurderes at bavnehøjen er et sådant rekreativt område af kvalitet, som endda ligger direkte indenfor lokalplanområdet.

 

Afstand til skel

Det vurderes, at afstanden til skel er reguleret tilstrækkeligt i lokalplanen.

 

Nord-sti a-b

Det vurderes, at Nord-sti a-b kan sløjfes fra planen, da der er sikret passage igennem lokalplanområdet.

 

Vejforhold

Vejforholdene udenfor lokalplanområdet reguleres ikke med lokalplanen og kan derfor ikke behandles med denne lokalplan. Ønskerne medtages i stedet i arbejdet med trafiksikkerhedsplanen for Fredericia Kommune, hvor de vil blive prioriteret sammen med øvrige ønsker til trafiksikkerhedsfremmende tiltag.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at By- & Planudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet

  1. at lokalplan 361, Boliger ved Baunegård, Rudolf Steiner Allé, vedtages endeligt, idet den oprindelige bebyggelsesplanen udsendt i offentlig høring d. 30. januar 2019, fastholdes, eller
     
  2. at lokalplan 361, Boliger ved Baunegård, Rudolf Steiner Allé, vedtages endeligt med de af bygherre foreslåede ændringer til bebyggelsesplanen, samt

 

  1. at administrationen bemyndiges til at foretage redaktionelle rettelser.

Beslutning i By- og Planudvalget den 15-05-2019

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 54 Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 363 for erhverv i Kongens Kvarter og kptillæg nr. 6

Sagsresumé

Forslagene til kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan 363 for erhvervsområde ved Kongens Kvarter har været i offentlig høring i 8 uger fra 5. februar til den 2. april 2019.

I forbindelse med høringen er der kommet 3 høringssvar.

Planerne fastlægger anvendelsen til erhvervsformål. Det er hensigten med lokalplanen at få skabt en mere klar zonering af området i forhold til de omkringliggende arealer, således der er en mere klar overgang mellem de forskellige erhvervsområders anvendelse omkring Kongens Kvarter.

En vedtagelse af planerne skal afgøres i Byrådet.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet vedtog den 16. januar 2019 at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan 363 for erhvervsområde ved Kongens Kvarter.

Der er udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplan for et område i den vestlige del af Kongens Kvarter, som giver mulighed for erhverv i en højere virksomhedsklasse end nu.

Kommuneplantillæg

Der er udarbejdet et kommuneplantillæg for at muliggøre etablering af virksomheder/erhverv i miljøklasser op til 7.

 

Lokalplan

Den kommende lokalplan giver mulighed for erhverv i en højere virksomhedsklasse end nu, herunder industri, lager- og værkstedsvirksomhed, lager- og transportvirksomheder og lignende funktioner samt de til virksomhederne hørende kontor- og administrationsfaciliteter.

 

Lokalplanen har desuden til formål at fastlægge bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, vejadgang, parkering, skiltning samt terrænregulering.

 

Eksisterende fredskov bevares.

Beskyttede naturområder bevares. Der gives dog mulighed for udvidelse af et eksisterende regnvandsbassin, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Høring

I forbindelse med den offentlige høring er der indkommet 6 høringssvar.

 

Teknik & Miljø har udarbejdet et notat, ” NOTAT - Indkomne bemærkninger til kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan 363 for erhvervsområde ved Kongens Kvarter”, med udkast til Byrådets vurdering og svar til de bemærkninger/indsigelser, der er indkommet i høringsperioden. Af notatet fremgår, at bemærkningerne/indsigelserne foreslås at give anledning til følgende ændringer:

Tilføjelse til redegørelse for reduktionen i udpegningen af naturområde og potentiel økologisk forbindelse i redegørelsen, indarbejdelse af oplysninger om skiltning grænsende op til motorvejen i redegørelsesdelen, ændring af bestemmelse om bebyggelsesprocent fra 100 til 75 samt bestemmelser omkring tinglyste vejbyggelinier for motorvejen indarbejdes i redegørelse og bestemmelser.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at kommuneplantillæg og lokalplan vil muliggøre de ønskede udvidelser af aktiviteter og anlæg for Fredericia Spildevand.

De indkomne bemærkninger har ikke medført, at der foreslåes ændringer i planens hovedprincipper.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,

  1. at kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan 363 for erhvervsområde ved Kongens Kvarter vedtages endeligt med de anførte suppleringer/ændringer

 

  1. at Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af lokalplanen

 

Beslutning i By- og Planudvalget den 15-05-2019

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 55 Byfornyelsesmidler Bajonetten 12

Sagsresumé

Ejendommen ligger i Øgadekvarteret, hvor der i øjeblikket via Områdefornyelsesprojektet gøres en stor indsats for at forbedre boliger og facader og forskønne gaderne, bl.a. med bedre affaldsløsninger, for at give et løft til det specifikke område, og derigennem til bymidten mere generelt.

 

Ejendommen Bajonetten 12 indeholder seks lejligheder, der er i dårlig stand. Ejeren har ansøgt om byfornyelsesstøtte fra puljen i 2019 for Øgadekvarteret til renovering af hele ejendommen, både ud- og indvendigt.

 

Sagsbeskrivelse:

Baggrunden for byfornyelse i Øgadekvarteret

Byrådet besluttede i december 2016 at afsætte midler til område- og byfornyelse i Øgadekvarteret. Baggrunden var et ønske om at forbedre boligmassen i midtbyen og øge attraktiviteten af både den ”gamle” midtby og Kanalbyen, samt højne synergieffekten imellem dem. Man tog udgangspunkt i Øgadekvarteret, da det havde et relativt nedslidt præg, relativt mange små og utidssvarende boliger og en relativt høj koncentration af boligsociale udfordringer.

Områdefornyelsen, som har fokus på uderum, åbnede en særlig og enkeltstående mulighed for at opnå ekstra statslig støtte til bygningsfornyelse i kvarteret. Planen var, at de statslige og kommunale investeringer skulle skabe bedre bokvalitet for kvarterets beboere og – ikke mindst – tilskynde bygningsejere og private investorer til at gennemføre bygnings- og boligmæssige forbedringer.

Der er i dag fuld gang i indsatsen med forskønnelse af uderum og gader, herunder bedre affaldsløsninger. Der er også flere bygningsfornyelsesprojekter i gang.

 

Bajonetten 12, eksisterende forhold:

Ejendommen Bajonetten 12 er en typisk beboelsesejendom i Øgadekvarteret. Ejendommen er opført i 1918, tegnet af Fredericias historiske byarkitekt Bodulf Billund, og har bevaringsværdien 4.

 

Ejendommen har en flot og uforstyrret beliggenhed med smukt udsyn mod syd over Kongens Bastion, Shell tankene og Lillebælt.

 

I dag rummer bygningen seks mindre boliger med depoter og vaskerum i kælderen og et enkelt fælles baderum på tagetagen, og der er indrettet flere klubværelser på tagetagen.

 

De 6 boliger på hhv. stuen, 1 og 2. sal rummer i dag små og utidssvarende toiletter og køkkener, og klubværelserne har udelukkende bad.

 

Husets oprindelige bagtrappe er stadig i brug.

 

Huset har ikke altaner, og beboernes udendørs opholdsarealer er i gården.

 

Fremtidige forhold:

I skitseforslaget til ny indretning af stueetagen, 1. sal, 2. sal og tagetagen anvendes næsten alle primære vægge, og der indrettes nyt toilet/bad og køkkener til alle boliger. Bagtrappen nedlægges, og arealet inddrages i boligarealernes køkkenrum. Der indrettes ligeledes to nye boliger på tagetagen i stedet for klubværelserne.

 

Boligerne på husets tre nederste etager indrettes ens og bliver alle på ca. 61 m2.

 

Ved at påbygge kvist på gårdsiden (over bagtrappen) kan tagrummets nyindrettede to boliger udføres med næsten samme planløsning som de øvrige etager. Tagboligerne tilføres også en hems, hvilket kan etableres ved at taget åbnes op til kip. Disse to boliger bliver på ca. 56 m2.

 

Alle lejlighederne får herved gode lysforhold med gennemlyste rum, og bliver indrettet med eget køkken og eget badeværelse.

 

Alle otte boliger tilføres en altan på husets sydside på ca. 4,6 m2 (ca. 1,5 x 3,1 m).

 

Samtidig med etableringen af lejligheder bliver bygningens klimaskærm renoveret og istandsat iht. oprindelige materialer og farvevalg. De meget ødelagte og delvist fjernede historiske udsmykninger og bygningsdetaljer tilbageføres i væsentlig omfang. Hele ejendommen får således en gennemgribende renovering.

 

Økonomiske konsekvenser

 

Tekst

(beløb i mio kr.)

TB 2018

TB 2019

TB 2020

TB 2021

TB 2022

Anlægs-

bevilling

Fri-

givelse

Bajonetten 12 - udgift

(XA-5xxxx)

4.468

 

 

 

 

4.468

4.468

Bajonetten 12 - indtægt

(XA-5xxxx)

-2.234

 

 

 

 

-2.234

-2.234

Byfornyelse, pulje - Udgift

(XA-50044) -2

-4.468

 

 

 

 

 

 

Byfornyelse, pulje - Indtægt

(XA-50044) -2

2.234

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/

 + = kasseudlæg)

0.000

 

 

 

 

 

 

 

Renoveringsomkostninger:

Totale ombygningsudgifter:   7.265.250,- kr.

60 % i støtte:    4.359.150,- kr.

Bidrag til Byggeskadefonden, 1,5 %:     108.979,- kr.

Byfornyelsesstøtte inkl. Byggeskadefonden: 4.468.129,- kr.          =>  4.468.000,- kr.

Ejendommen vil være omfattet af Byggeskadefondens dækningsområde. Bidrag på 1,5 % af de totale ombygningsudgifter på 7.265.250,- kr. udgør 100.447 kr. til Byggeskadefonden.

 

Vurdering

 Ifølge de kriterier, der er besluttet for byfornyelsesstøtte til private udlejningsboliger, kan man i Øgadekvarteret, og i dette tilfælde bajonetten 12, opnå 60 % i støtte til hele projektet.

 

Ejendommen rummer mange dårlige og utidssvarende boliger, flere består af mindre værelser. Boligerne har ikke adgang til hverken eget eller fælles bad, toilet og køkken. Boligerne lever således ikke op til nutidens standarder, er i meget ringe stand og er meget nedslidte. Derfor vurderer Teknik & Miljø, at der bør gives denne støtte, for at ejerne har mulighed for at realiserer projektet.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. at der træffes byfornyelsesbeslutning for Bajonetten 12

at budgettet tilrettes med de under ”Økonomiske konsekvenser” anførte ændringer

 

 

Nye oplysninger

I dialog med bygherren og dennes rådgiver er projektet gennemgået på det økonomiske grundlag, m2-priser og på posterne vedligehold og forbedringer:

  1. Priserne er gennemgået med bygherre og dennes rådgiver, og tallene baseres på ”Molios prisdata” og erfaringstal, og vi har ikke nogen grund til, at betvivle disse tal. Det skal siges, at det altid er dyrt, at bygge om i eksisterende bevaringsværdige huse og derfor kan priserne for de enkelte arbejde ikke sammenlignes med nybygningspriser.

 

  1. M2 prisen for dette projekt ligger på samme niveau som de øvrige byfornyelsesprojekter i byen.

Omkostning pr. m2 for sammenlignelige sager (alle priserne er inkl. moms):

 Bjergegade 54:  15.992,- pr. m2

 Oldenborggad 6: 14.969,- pr. m2

 Gothersgade 35: 16.919,- pr. m2

 Bajonetten 12:             14.827,- pr. m2

 

  1. I det oprindelige projekt er både vedligehold og forbedringer indregnet (hvilket til dato har være normal procedure på tilsvarende sager og fuldt legalt iht. lovgivningen). Byrådet i den enkelte kommune kan selv bestemme om forbedringerne skal indgå i det støtteberettigede beløb eller ej. Bygherren kan indregne huslejestigninger i forbedringerne.

I denne sag er vedligehold er ca. 5.4 mio. og forbedringerne er ca. 1.8 mio. dvs. forbedringerne udgør ca. 1/3 af de samlede udgifter på projektet.

Hvis vi vælger, at forbedringer ikke skal støttes betyder det et paradigmeskifte for, hvorledes vi tildeler midler fremadrettet.

Bygherren og sagsarkitekten har i denne sag projekteret og planlagt efter kommunens sædvanlige praksis.

 

  1. Priserne er estimater og der skal efterfølgende indhentes tilbud på byggearbejderne. I denne sag indhentes der 3 tilbud hjem, inkl. fra bygherre egen entreprenørfirma. Ud af disse tilbud skal man selvfølgelig vælge den bedste og billigst, hvilket skal godkendes af os.

 

  1. Når byggesagen er afsluttet skal regnskabet godkendes endeligt af os. Hvis projektet bliver dyrere end forventet gives der ikke mere i støtte og hvis projektet bliver billigere minimeres støtten ud fra ovennævnte procentsats på de 60%.

 

Ny indstilling

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. at der træffes byfornyelsesbeslutning for Bajonetten 12

at budgettet tilrettes med de under ”Økonomiske konsekvenser” anførte ændringer

 

Beslutning i By- og Planudvalget den 17-06-2019

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt,

Punkt 56 Boligkontoret Fredericia - godkendelse af byggeri af ungdomsboliger Oldenborghus

Sagsresumé

Boligkontoret Fredericia ønsker at opføre de første 26 ud af i alt 40 almene ungdomsboliger i Kanalbyen Fredericia. Boligkontoret søger om Byrådets godkendelse til køb af byggeretter, skema A og fravigelse af ABT18.

 

Sagsbeskrivelse:

Boligkontoret Fredericia har indgået samarbejde med Promenaden Fredericia ApS om opførelse af almene ungdomsboliger, Oldenborghus, beliggende mod Oldenborggade. Projektet består af både private-, erhvervs- og almene lejemål.

Byrådet har i budget2019 afsat midler til 40 ungdomsboliger. Der er sammenlagt planer om 40 ungdomsboliger, men da byggeriet etapeopdeles, søger Boligkontoret her om godkendelse af 26 boliger i første etape.

 

Køb af byggeretter

Forud for Byrådets godkendelse af selve ansøgningen om de nye ungdomsboliger, skal Byrådet godkende at Boligkontoret må erhverve byggeretter til byggeriet.

Byggeretterne koster samlet 4.198.000 kr., svarende til 161.000 kr. pr. byggeret. Det vurderes at det afspejler markedsværdien. Købet er betinget af Byrådets godkendelse af skema A - altså den egentlige tilladelse til byggeriet, der også behandles i denne sag.

 

Selve projektet

Projektet gennemføres som en delegeret bygherremodel. Delegeret bygherremodel kaldes også for fuldmagtsmodellen, fordi den private developer, her Promenaden Fredericia ApS, sørger for at opførelsen sker efter gældende udbudsregler og øvrig lovgivning ved opførelse af alment byggeri. Det er fortsat Boligkontoret, der er ansvarlig for at lovgivning og støttebetingelser er overholdt.

Den delegerede bygherremodel er valgt, fordi ungdomsboligerne indgår som en integreret del af det private byggeri, og ikke lader sig udskille til selvstændig opførelse. Som bilag til sagen er vedhæftet notat fra Boligkontorets rådgiver, Kuben, vedr. juridisk vurdering af bygherremodel.

 

Projektet omfatter 26 almene ungdomsboliger med et samlet bruttoareal på 1.300 m², svarende til 50 m² pr. bolig. Boligkontoret har indsendt skema A, der beskriver hvordan udgifterne til byggeriet foreløbigt er fordelt.

Boligkontoret søger om godkendelse af en samlet anskaffelsessum på 33,163 mio. kr. som finansieres ved:

88% realkreditlån

29,184 mio. kr.

10% kommunal grundkapitalindskud

  3,316 mio. kr.

2% beboerindskud

   0,663 mio. kr.

I alt

 33,163 mio. kr.

 

Ved byggeri af ungdomsboliger er kommune og stat forpligtet til at give et ungdomsboligbidrag til nedsættelse af huslejen. I 2019 udgør ungdomsboligbidraget 185 kr. pr. m². Kommunens andel udgør 20%. Det svarer til en årlig kommunal udgift på 48.000 kr. Ungdomsboligbidraget tilrettes i kommende budgetopfølgning.

Den månedlige husleje for en ungdomsbolig i Oldenborghus er beregnet til 3.708 kr., svarende til en årlig leje på 890 kr. pr. m² ekskl. forbrugsafgifter.

Boligkontoret søger om Byrådets godkendelse af fravigelse af punkter i de almindelige betingelser for totalentreprise i bygge- og anlægsvirksomhed (ABT18). Som følge af reglerne i almenboligloven er det op til Byrådet at godkende eventuelle fravigelser af ABT18. Det vurderes, at fravigelserne stiller Boligkontoret bedre end standardvilkårene.

Økonomiske konsekvenser

Den økonomiske konsekvens for Fredericia Kommune er indskud af grundkapitalen på 3.316.000 kr. samt det løbende årlige ungdomsboligbidrag på 48.000 kr.

Som altid ved støttet byggeri skal kommunen også forpligte sig til at garantere for lånene i ejendommen. Kommunens garantiforpligtelse er en regaranti overfor staten. Garantien udgør den del af lånet, som får sikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi og kan ikke endeligt opgøres før byggeriet er afsluttet.

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2019

TB 2020

TB 2021

TB 2022

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

 

Grundkapital

3,316

 

 

 

 

3,316

I alt (- = kasseindlæg/
+ = kasseudlæg)

3,316

 

 

 

 

3,316

 

Byrådet afsatte grundkapitalindskud til 40 ungdomsboliger i budget2019. Det er budgetfrigivelse til 26 af de 40 boliger, der søges om her.

Det kommunale grundkapitalindskud påvirker hverken anlægs- eller serviceramme, idet den er fritaget jf. budgetloven.

Vurdering

Det vurderes, at projektet falder i tråd med byrådets bosætningsstrategi og budget 2019, hvor der er afsat grundkapital til i alt 40 ungdomsboliger.

Ud fra det indsendte materiale, vurderes det, at projektet er en integreret del af det private byggeri og ikke lader sig udskille til selvstændig opførelse. Det vurderes på baggrund af Boligkontoret og Kubens oplysninger, at projektet overholder gældende regler ved opførelse, når det gennemføres som en delegeret bygherremodel.

Indstillinger

Ejendomsafdelingen indstiller at økonomiudvalget anbefaler byrådet at godkende

  1. at Boligkontoret køber 26 byggeretter til i alt 4.198.000 kr.
  2. at der opføres 26 almene ungdomsboliger til en anskaffelsessum på 33.163.000 kr. inkl. moms, og dermed godkendes skema A
  3. at der gives grundkapitalindskud på 3.316.000 kr.
  4. at der gives årligt ungdomsboligbidrag på pt. 48.000 kr. og det indarbejdes i kommende budgetopfølgning
  5. at der stilles regaranti overfor staten på realkreditlånene i projektet
  6. at ABT18 kan fraviges som ansøgt

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 57 Proces for udarbejdelse af fysisk udviklingsplan for Korskærparken

Sagsresumé

Efter beslutning på Økonomiudvalgsmøde 21. januar 2019 om at igangsætte en proces med at udarbejde en frivillig fysisk udviklingsplan for Korskærparken området i samarbejde med de almene boligselskaber, præsenteres der i denne sag et administrativt forslag til proces for udarbejdelse af udviklingsplanen. Det indstilles at processen kører i tre spor, forankret henholdsvis hos Økonomiudvalget, By- & Planudvalget og Miljø- & Teknikudvalget. Der lægges op til en proces med bred involvering af boligorganisationer, borgere, grundejere og erhvervsliv, og at Byrådet vedtager udviklingsplanen i december 2019. Efter en offentlig høring lægges der op til endelig vedtagelse af Byrådet i februar 2020. Sagen kan ses i sammenhæng med en række af kommunens øvrige strategiske temaer, eksempelvis strategi for bæredygtighed og beskæftigelsesplanen.

 

Sagsbeskrivelse:

Som det eneste boligområde i Fredericia Kommune fremgår Korskærparken pt. af den statslige liste over udsatte boligområder. Området kom i december 2018 af den såkaldte ghettoliste, men ligger fortsat meget tæt på flere af grænseværdierne, specielt ift. andelen af ikke-vestlige indvandrere & efterkommere og andelen af dømte.

På økonomiudvalgsmødet 21. januar 2019 blev det, udover igangsætning af en proces for en frivillig fysisk udviklingsplan, besluttet i henhold til den nye lovgivning på området at igangsætte en proces sammen med de almene boligselskaber om at indføre obligatorisk fleksibel udlejning i Korskærparken. Dette behandles på økonomiudvalgsmøde og byrådsmøde i juni 2019.

Samtidig blev det besluttet, som en konsekvens af den nye 30% regel på daginstitutionsområdet, at undersøge de bedste løsninger for at imødegå kapacitetsbehovet på daginstitutioner i Ullerup Bæk distriktet fremover. Dette blev behandlet på økonomiudvalgsmødet i april 2019.

 

Formål med den fysiske udviklingsplan:

Som det fremgik af økonomiudvalgssagen i januar kan en frivillig fysisk udviklingsplan for Korskærparken bidrage til at området på sigt bliver attraktivt for flere målgrupper og bindes bedre sammen med omkringliggende bydele.

I modsætning til de udviklingsplaner, der er udarbejdet for de statsligt udpegede ”hårde ghettoområder” er en frivillig udviklingsplan for Korskærparken ikke bindende, men politisk commitment til planen er afgørende for at skabe investeringssikkerhed til at få realiseret de enkelte elementer i planen. Sagen kan ses i sammenhæng med en række af kommunens øvrige strategiske temaer, eksempelvis strategi for bæredygtighed og beskæftigelsesplanen.

 

Politiske spor:

Det foreslås at:

- Økonomiudvalget står for den del af udviklingsplanen, der omhandler de almene boliger og den overordnede økonomi.

- By- & Planudvalget står for den del, der omhandler fortætning, nye forbindelser og evt. omdannelse af erhvervs/detailhandelsområde.

- Miljø- & Teknikudvalget står for den del, der omhandler rekreativ udnyttelse af Ullerup bæk dalen, kollektiv transport og trafiksikkerhed.

 

Proces:

Følgende proces foreslås for udarbejdelse af udviklingsplanen:

I hele processen vil der ske en løbende dialog med de almene boligselskaber.

17. juni Byrådet præsenteres for det administrative forslag til udviklingsplan samt for en proces i 3 spor forankret henholdsvis hos Økonomiudvalget, By- & Planudvalget og Miljø- & Teknikudvalget.

Juni – august Formel dialog med de almene boligselskaber

21. august Opstart af spor i By- & Planudvalget og Miljø- & Teknikudvalget. Helhedsplansudvalget inviteres til opstartsmødet i en rådgivende funktion.

2. september Opstart af spor i Økonomiudvalget

Primo sept. Borgermøde i Korskærparken i samarbejde med de almene boligselskaber, hvor de politiske ønsker til udviklingsplanen præsenteres: hvad er borgerne glade for og hvad kan forbedres?

September Dialog med andre interessenter (erhverv / grundejere)

16. september Orienteringspunkt om udviklingsplanen for Sundhedsudvalget

18. september Midtvejsstatus for By- & Planudvalget og Miljø- & Teknikudvalget

30. september Midtvejsstatus for økonomiudvalget

Oktober Administrativ tilretning og færdiggørelse af udviklingsplan

6. november Vedtagelse af udviklingsplan af By- & Planudvalget og Miljø- & Teknikudvalget

25. november Vedtagelse af udviklingsplan af Økonomiudvalget

2. december Vedtagelse af udviklingsplan af Byrådet

December Udviklingsplanen sendes i offentlig høring

Februar 2020 Endelig vedtagelse i Byrådet

Økonomiske konsekvenser

Udarbejdelsen og vedtagelse af en frivillig fysisk udviklingsplan for Korskærparken medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Fredericia Kommune. Realisering af udviklingsplanen forventes dog at indebære kommunal finansiering og/eller medfinansiering.

Vurdering

Administrationen vurderer at en udviklingsplan for Korskærparken kan være med til at gøre området omkring Korskærparken mere attraktiv for investeringer og derved sikre en langsigtet positiv udvikling både for Korskærparken og for Vestbyen.

Indstillinger

Strategisk Udvikling indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet godkender:

-          Processen for udarbejdelse af udviklingsplanen, herunder de tre foreslåede spor og en bred involvering af borgere, boligorganisationer og erhvervsliv/grundejere i processen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 58 Fleksibel udlejning i Korskærparken

Sagsresumé

Som en følge af lovgivningen om bekæmpelse af parallelsamfund – også kaldet ghettopakken – skal Fredericia Byråd vedtage hvilke kriterier, der skal gælde for fleksibel udlejning af boligerne i Korskærparken.

 

Sagsbeskrivelse:

Den fleksible udlejning er et af værktøjerne til at sikre en varieret beboersammensætning i almene boligområder. Fleksibel udlejning går ud på, at boligorganisationerne anviser ledige boliger efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier, så for eksempel borgere under uddannelse, i lærlingeforløb eller med fast tilknytning til arbejdsmarkedet kommer forrest i køen til en almen bolig. Fredericia Kommune har allerede flere aftaler om fleksibel udlejning med boligorganisationerne, men kommunen er nu forpligtet til, at vedtage hvilke kriterier, der skal give fortrinsret til en bolig i Korskærparken fordi den er på listen over udsatte boligområder.

Økonomiudvalget besluttede på sit møde i Januar, at udarbejdelsen af kriterierne for obligatorisk fleksibel udlejning, skulle ske i samarbejde med de almene boligselskaber. Administrationen har haft en god dialog med de to boligorganisationer, Boli.nu og Boligkontoret Fredericia, der har afdelinger i Korskærparken. Deraf er kommet forslag til hvilke kriterier, der kan give mening for både boligorganisationer og kommune.

Aftalen betyder, at boligsøgende er omfattet af fleksibel udlejning i Korskærparken, når de samtidig er skrevet op til en bolig, og derved opnås bedre muligheder for at få tildelt en bolig, hvis den boligsøgende hører ind under én eller flere af disse kategorier:

1.       Personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet

2.       Personer under uddannelse eller i lærlingeforløb

3.       Seniorer

 

I aftalen ligger også en gensidig aftale om opfølgning på flyttemønstre og øvrige observationer, der har betydning for de almene boligområder i kommunen og beboersammensætningen heri.

 

Aftalen ophæver tidligere indgåede aftaler om fleksibel udlejning i Korskærparken.

De specifikke vilkår fremgår af aftalen. Den er vedlagt som bilag til sagsfremstillingen.

Økonomiske konsekvenser

Aftalen har ingen økonomiske konsekvenser for Fredericia Kommune.

Vurdering

Det vurderes, at obligatorisk fleksibel udlejning kan bidrage til, at Korskærparken i løbet af en årrække kan komme helt af listen over udsatte boligområder

Indstillinger

Ejendomsafdelingen indstiller at Økonomiudvalget anbefaler at Byrådet godkender

  1. Kriterierne for obligatorisk fleksibel udlejning i Korskærparken

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Et flertal i Økonomiudvalget bestående af medlemmer fra Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti stemte for at anbefale sagen til Byrådet, mens et mindretal bestående af Enhedslistens medlem stemte imod.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Et flertal i Byrådet bestående af medlemmer fra Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti godkendte sagen, mens et mindretal bestående af Enhedslistens medlem stemte imod.

Punkt 59 Udpegning af nyt medlem til Bredstrup-Pjedsted Hallen

Sagsresumé

Udtrædelse af bestyrelsen i Bredstrup- Pjedsted Hallen og udpegning af nyt medlem.

 

Sagsbeskrivelse:

På det konstituerende møde den 11. december 2017 udpegede byrådet følgende medlemmer af bestyrelsen for Bredstrup-Pjedsted Hallen for perioden 2018 – 2021.:

 

  • Charlotte Høgedal
  • Kurt Kingod

 

Kurt Kingod har orienteret forvaltningen om, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen.


Institutionen "Bredstrup-Pjedsted Hallen" har til formål at opføre og drive haller til benyttelse for idræt og kulturelle formål.


Til at forestå den daglige ledelse af institutionen vælger generalforsamlingen en bestyrelse bestående af indtil syv bestyrelsesmedlemmer fra lokalområdet eller brugere af hallen, samt to bestyrelsesmedlemmer, som udpeges af Byrådet i Fredericia Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller til byrådet at udpege et nyt medlem til bestyrelsen for Bredstrup-Pjedsted Hallen.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Carl Johan Sørensen udpeges som nyt medlem.

Punkt 60 Godkendelse af vandløbsregulativ for Gudsø Bæk og Studsdal Bæk

Sagsresumé

Miljø- og Teknikudvalget godkendte den 6. februar 2019 udkast til forslag til regulativ for Gudsø Bæk og Studsdal Bæk til udsendelse i 8 ugers offentlig høring. Der er indkommet en bemærkning til sagen, som vedrører optagelse af dæmning og tilhørende højvandsklappen ved Studsdal Vig.

 

Miljø- og Teknikudvalget skal nu formelt videresende sagen til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagsbeskrivelse:

Teknik & Miljø har i forbindelse med revisionen af vandløbsregulativerne i Fredericia Kommune udarbejdet regulativ for Studsdal Bæk (Bilag 1) og regulativ for Gudsø Bæk (Bilag 2).

 

Regulativerne udgør administrationsgrundlaget for vandløbene, og regulativerne beskriver de rettigheder og forpligtigelser, der gælder for vandløbsmyndigheden (kommunen) og lodsejerne.

 

Vandløbsregulativerne er udarbejdet ud fra vandløbslovens § 12 samt bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb.

 

Nedenfor en kort opsummering af indholdet i udkastene til regulativerne. Bilag 3 (sagsfremstillingen fra udvalgsmødet 6. februar 2019) er mere uddybende.

 

Regulativ for Studsdal Bæk

Regulativet omfatter en åben strækning på 1123 m samt åbent tilløb på 691 m. Indlandssøen ved Studsdal Vig er, som noget nyt, medtaget i regulativet.

 

Regulativet er udarbejdet med udgangspunkt i reguleringsprojekter, forhold jf. regulativ fra 1998 og de faktiske forhold, der er fundet ved opmåling af vandløbet i 2018.? Der er foretaget justeringer i vandløbets stationeringer og opland, samt fastlagt afstrømningsværdier og manningtal. Vandløbet beskrives med vandføringsbestemte skikkelse (teoretisk geometrisk skikkelse) for at sikre vandløbets miljømål.

 

Vedligeholdelsespraksis fortsætter uændret med tilpassede grødeskæringsterminer.

 

Der er modtaget et høringssvar. Der forslås at medtage dæmningen og højvandsklappen i opklassificeringen til offentlig vandløb i sådan omfang at vedligeholdelsen af anlægget vil overgår fra private til offentlige. Natur & Miljø har den 20. februar 2019 har truffet afgørelse efter vandløbslovens §12, at vedligeholdelse af dæmning og højvandsklap ved Studsdal Bæks udmunding ikke er del af kommunens vedligeholdelsesforpligtelse, idet det et privat teknisk bygværk jf. skøde fra den 12. januar 1949. Medtagelse af anlægget i regulativet for Studsdal Bæk vil ikke ændre anlæggets ejerskab eller status. Hvorfor høringssvaret ikke har medført en ændring af regulativet.

 

Regulativ for Gudsø Bæk

Regulativet omfatter en åben strækning på 1219 m.

 

Regulativet er udarbejdet med udgangspunkt i udførte restaureringsprojekter og de faktiske forhold, der er fundet ved opmåling af vandløbet i 2018. Vandløbet er tidligere administreret som et natur-vandløb uden fast skikkelse. Der er foretaget justeringer i vandløbets stationeringer og opland, samt fastlagt afstrømningsværdier og manningtal. Vandløbet beskrives med vandføringsbestemte skikkelse. Det tilstræbes af hensyn til målsætningen i Vandområdeplan 2015-21, at vandløbet henligger i en tilstand med varierende bund- og dybdeforhold.

Der fortsættes med eksisterende vedligeholdelsespraksis.

Økonomiske konsekvenser

Vandløbets vedligeholdelse ændres ikke i forhold til nuværende praksis. Udgifterne forventes derfor uændrede og finansieres inden for budgetrammen.

Vurdering

Natur & Miljø vurderer, at vandløbsregulativerne vil fastholde den nuværende vandføringsevne i bækkene. Regulativerne sikrer således, at vandløbenes vandføringsevne ikke forringes, og at lodsejerne således vil opleve uændrede afvandingsforhold efter regulativets vedtagelse.

 

Natur og Miljø vurderer ligeledes, at regulativernes bestemmelser sikrer et uændret og varieret plante- og dyreliv i bækken.

 

Regulativerne vurderes at overholde vandområdeplanlægningen og den øvrige lovgivning på natur- og miljøområdet.

Indstillinger

Teknik og Miljø indstiller, at forslagene til nye regulativer for Gudsø Bæk og Studsdal Bæk godkendes og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på endelig vedtagelse.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 15-05-2019

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 61 Sundhedsaftalen 2019-2023

Sagsresumé

Sundhedsaftalens politiske del er blevet tilrettet på baggrund af høringssvarene, og sendes snart til endelig godkendelse. I denne sag orienteres Sundhedsudvalget om revisionerne på baggrund af høringen, den forestående proces samt godkender, at den politiske aftale sendes til endelig godkendelse i Byrådet på mødet i juni.

 

Sagsbeskrivelse:

Sundhedsaftalen 2019-2023 er opdelt i en politisk aftale og et administrativt tillæg. Den politiske aftale har været i høring i perioden fra den 10. december 2018 – den 4. februar 2019. På baggrund af de indkomne høringssvar er den politiske aftale rettet til. Justeringerne omfatter:

 

  • Sproglige korrektioner (Visionen ’Vi arbejder for sømløse overgange’ ændres til ’Vi arbejder for bedre overgange for’)
  • Tilføjelse: Målgrupper og områder for delvisionerne
  • Tilføjelse: En målsætning om reduktion af overvægt blandt voksne
  • Tilføjelse: Et tredje virkemiddel ’Mest mulig sundhed for pengene’ (LEON-princippet)
  • Tilføjelse: En beskrivelse af sammenhængen mellem sundhedsaftalen og praksisplanen
  • Tilføjelse: En beskrivelse af udgangspunktet for valg af målsætninger samt et målopfyldelsesbillede, som kan bruges i forbindelse med den årlige opfølgning på sundhedsaftalens målsætninger.

 

Sundhedskoordinationsudvalget skal på deres møde den 24. april 2019 godkende den tilrettede aftale.

 

Umiddelbart herefter sendes aftalen til godkendelse i kommunalbestyrelser og regionsråd, inden den skal endelig godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget den 26. juni 2019.

 

Det administrative tillæg til Sundhedsaftalen 2019-2023 beskriver rammerne for det tværsektorielle samarbejde på administrativt niveau, herunder de konkrete indsatser og indsatsområder, som skal indfri de politiske visioner og målsætninger.

 

Det administrative tillæg har samme forpligtende karakter som den politiske aftale. Tillægget sendes ikke i høring, men er i administrativ proces frem til d. 7. juni, hvor Det Administrative Kontaktforum godkender det endelige udkast. Herefter sendes den til godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget sammen med den politiske aftale d. 26. juni.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det vurderes, at en række af de pointer, som Fredericia bidrog med er kommet med i det endelige udkast, samt at den politiske aftale er klar til endelig godkendelse.

Indstillinger

Velfærdsinnovation og sundhed indstiller:

 

1. At Sundhedsudvalget anbefaler Byrådet at godkende den politiske aftale.

 

Beslutning i Sundhedsudvalget den 13-05-2019

Sundhedsudvalget anbefaler Byrådet at godkende den politiske del af sundhedsaftalen 2019-2023.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 62 Godkendelse af Demenshandleplan for Fredericia

Sagsresumé

I januar 2017 offentliggjorde Sundheds- og Ældreministeriet en national demenshandleplan, med en række initiativer frem mod 2025, som kommuner og regioner kan deltage i eller søge om puljemidler til. Et af punkterne i den nationale demenshandleplan er et mål om, at få 98 demensvenlige kommuner i Danmark inden udgangen af 2025. Der er ikke knyttet en godkendelses eller certificeringsordning til målet, men et væsentligt og synligt element er, at den enkelte kommune har udarbejdet en demenshandleplan, og her er der et krav om, at der skal være en betydelig inddragelse af borgere og interessenter undervejs.

 

Demenshandleplanen for Fredericia har været i offentlig høring i perioden 25. marts til 25. april 2019. Høringssvar gennemgås og eventuelle tilretning af Demenshandleplanen foretages og anbefales af Senior- og Handicapudvalget d. 13. maj 2019.

 

Byrådet skal efterfølgende godkende den endelige Demenshandleplan for Fredericia og samtidig registreres som demensvenner.

 

Sagsbeskrivelse:

I januar 2017 offentliggjorde Sundheds- og Ældreministeriet en national demenshandleplan, med en række initiativer frem mod 2025, som kommuner og regioner kan deltage i eller søge om puljemidler til. Et af punkterne i den nationale demenshandleplan er et mål om at få 98 demensvenlige kommuner i Danmark inden udgangen af 2025. Der er ikke knyttet en godkendelses eller certificeringsordning til målet, men et væsentligt og synligt element er, at den enkelte kommune har udarbejdet en demenshandleplan, og her er der et krav om, at der skal være en betydelig inddragelse af borgere og interessenter undervejs,

 

Fredericia vil være kendt som en demensvenlig kommune og ønsker at synliggøre, hvad vi gør, og hvilke initiativer vi vil understøtte eller igangsætte. I slutningen af 2017 påbegyndte Pleje og Omsorg derfor arbejdet med at samle data ind til en kommende demenshandleplan.

 

I foråret 2018 blev den lokale demensalliance dannet. Den lokale demensalliance består af en repræsentant for mennesker med demens og deres pårørende, fra Alzheimerforeningen, Ældre Sagen, Sct. Georgs Gilderne i Fredericia, Seniorrådet, Fredericia Frivilligcenter og fra Idrætsdaghøjskolens demensaktiviteter (blandt andet ”Bevæg dig glad”). Demensalliancen har været en vigtig partner i arbejdet med demenshandleplanen, og sammen med forvaltningens dataindsamling og resultaterne af en tilknyttet Ph.d.-studerendes undersøgelse, har de været med til at pege på de initiativer, som indgår i demenshandleplanen for Fredericia.

Senior- og Handicapudvalget behandlede d. 25. marts 2019 udkastet til Demenshandleplanen,  og de besluttede at sende planen i offentlig høring i perioden 25. marts til 25. april 2019.

 

På dette møde behandles indkomne høringssvar, herunder de input, der kom ind i forbindelse med arrangementet d. 26. februar, hvor udkastet til Demenshandleplanen blev præsenteret. Den endelige udgave af Demenshandleplanen ”Sammen om demens” skal herefter godkendes i Byrådet. Samtidig med godkendelsen i Byrådet får alle byrådsmedlemmer mulighed for at lade sig registrere som demensvenner.

Økonomiske konsekvenser

De enkelte initiativer i demenshandleplanen kan i et vist omfang være forbundet med udgifter, men de konkrete beløb er det ikke muligt at beregne på nuværende tidspunkt.

Vurdering

Senior og Handicap vurderer, at forslaget til demenshandleplanen i høj grad dækker ønskerne om fremtidige indsatser på demensområdet, idet mange relevante aktører har været involveret og bidraget flot i processen. Dertil kommer muligheden for at komme med høringssvar i forbindelse med den offentlige høring.

 

Høringssvarene præsenteres og vurderes på mødet i Senior- og Handicapudvalget og indarbejdes i ønsket omfang.

Indstillinger

Senior og Handicap indstiller, at Senior og Handicapudvalget overfor Byrådet anbefaler, at Demenshandleplan for Fredericia – ”Sammen om demens” med eventuelle tilretninger – godkendes.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 13-05-2019

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 63 Forslag om etablering af whistleblowerordning

Sagsresumé

Forslag

Enhedslisten foreslår, at borgervejlederfunktionen udvides, så den fremover også skal fungere som en whistleblowerordning for kommunens ansatte.

Byrådet pålægger økonomiudvalget at udarbejde de konkrete retningslinjer og rammer.

 

Formål

Formålet er at etablere en mulighed for ansatte, til at gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder, ulovligheder eller fejl ved det kommunale system, uden at være bange for at komme i unåde ved sine overordnede eller kolleger.

De ansatte skal have mulighed for at være anonyme, hvis de ønsker det.

 

Begrundelse

Det vil give en hensigtsmæssig viden om forholdene i den kommunale organisation og dens institutioner, så der kan træffes bedre beslutninger, og det vil være befordrende for arbejdsmiljøet i hele organisationen, at der findes en ventil, som det er muligt at bruge, hvis de officielle samarbejdskanaler svigter.

En sådan ventil kan også forebygge, at fejl og misforståelser udvikler sig til ulovligheder. Det kan også sikre at usund kultur bringes til ophør. Det er således ikke ment som en ordning, hvor man kan lufte sine frustrationer eller utilfredshed med eksempelvis en kollega. Borgervejlederen kan evt. lave den sondring, hvis der skulle komme henvendelser, som falder ind under dette.

Enhedslisten foreslår, at det er borgervejleder-funktionen, der fremover også skal fungere som whistleblowerordning, da vi ikke forventer nok sager om året til, at der kan oprettes en stilling alene til varetagelse af henvendelser fra ”whistleblowers”. Forventningen er ganske få sager om året og derfor vil funktionen kunne tilpasses borgervejlederens øvrige opgaver.

Borgervejlederen er allerede nu en uvildig person, som både borgere og ansatte har respekt for og tillid til. Samtidig refererer borgervejlederen allerede nu direkte til byrådet. Det er væsentligt, at en whistleblowerordning på samme måde er uafhængig af kommunen, men refererer til politikerne, da en orientering om en uhensigtsmæssighed eller fejl i princippet ellers kan omhandle den afdeling der skal varetage henvendelsen.

Vi forventer som sagt ikke mange henvendelser, men synes, at det er vigtigt for både de ansattes arbejdsmiljø og borgerne i kommunen, at muligheden eksisterer, så eventuelle lovbrud hurtigst muligt kan bringes til ophør.

 

HMU behandling

Økonomiudvalget har anmodet om høring i HMU, hvorfor punktet dagsordensættes. Det foreslås, at HMU drøfter følgende:

-          Vurderer HMU at der er behov for en Whistleblower ordning i kommunen?

-          Hvis det besluttes at oprette en sådanne ordning, hvad er det så vigtigt at være opmærksom på?

-          Eventuelle yderligere kommentarer til forslaget

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Byrådet drøfter forslaget.

 

Beslutning i Byrådet den 04-03-2019

Byrådet drøftede sagen og sendte forslaget til videre behandling i Økonomiudvalget.


Fraværende:
Susanne Eilersen

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-04-2019

Sagen sendes i høring i HMU, hvorefter den genoptages på dagsorden på et kommende Økonomiudvalgsmøde.


Fraværende:
Ole Steen Hansen
Christian  Jørgensen

Beslutning i HMU den 02-05-2019

Medarbejdersiden i HMU udarbejder en skriftlig besvarelse til økonomiudvalget.


Fraværende:
Helle Gertz
Lars Volf Brøchner
Hanne  Bramm

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Et flertal i Økonomiudvalget bestående af medlemmer fra Socialdemokratiet stemte imod at anbefale forslaget til Byrådet, mens et mindretal bestående af medlemmer af Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte for at anbefale forslaget.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Enhedslisten trækker forslaget med henblik på at undersøge alternative modeller.

Punkt 64 Fredericia Stadion, opgradering af banebelysning efter krav fra Dansk Boldspil Union

Sagsresumé

Banebelysningen af Fredericia Stadion er, ifølge krav fra Dansk Boldspil Union, ikke tilstrækkeligt og skal opgraderes med henblik på ibrugtagning i den kommende sæson. Sagen indstilles til drøftelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Banelys Fredericia Stadion

Banebelysningen af Fredericia Stadion lever ikke op til kravet på 1000 lux, som Dansk Boldspil Union (DBU) fra 1. juli 2019 kræver jf. Krav til danske fodboldstadioner, se bilag. Kravet knytter sig til FC Fredericias mulighed for at kunne spille aftenkampe på hjemmebane og for at kunne få del i midler fra TV- og medieaftaler. Der er derfor behov for enten at supplere det eksisterende lys (løsning 1) eller etablere helt ny belysning (løsning 2). Direktør, Stig Pedersen, FC Fredericia oplyser, at DBU er indstillet på at forlænge fristen for at opfylde kravet, såfremt en udbygning iværksættes.

 

Det eksisterende lys er slidt i reflektorer og pærerne har mistet styrke og trænger desuden til en rengøring. Det forventes, at en renovering af det nuværende anlæg samt et supplement med ekstra LED armaturer er nok til at opfylde kravet på de 1000 lux, men det vil på længere sigt – hvis FC Fredericia rykker op, eller DBU strammer kravene – betyde en yderligere opgradering af anlægget.

 

FC Fredericia har dispensation fra DBU til de 1000 lux, men etableres der nyt, skal det overholde gældende regler til et A stadion min. 1200 lux og gerne 1400 lux.

 

LED teknologien er nu så langt fremme, at der kan etableres de ønskede antal lux – også i forhold til et kommende krav – i de fire eksisterende master. De er forberedt således, at der er ført tilstrækkelig strøm frem; hele installationen er altså etableret.

 

Ejendomsafdelingen har været i dialog med det danske firma Ecobility Nordic A/S, som har forhandlingen af de nyeste produkter inden for led belysning til stadions.

For en uddybning af løsningsforslagene samt de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser forbundet hertil, henvises der til Økonomiske konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Løsning 1 (1000 lux)

Eksisterende belysning rengøres og justeres.

Der etableres supplerende ny LED belysning (etape 1 af den fremtidige løsning)

 

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2019

TB 2020

TB 2021

TB 2022

TB 2023

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Indkøb af nye LED armaturer

0,500

 

 

 

 

0,500

0,500

Montage, kranleje

0,200

 

 

 

 

0,200

0,200

Overskydende anlægsmidler, Udvikling af Fredericia Idrætscenter

-0,700 

 

 

 

 

-0,700 

-0,700 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
+ = kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

 

Tidsplan:

Levering af LED armaturer        = 6-8uger

Montage og justering               = 2 uger

I alt                                                = 8-10 uger

 

Løsning 2 (1400 lux):

Eksisterende belysning demonteres

Der etableres ny LED belysning

 

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2019

TB 2020

TB 2021

TB 2022

TB 2023

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Indkøb af nye LED armaturer

1,200

 

 

 

 

1,200

1,200

Montage, kranleje

0,400

 

 

 

 

0,400

0,400

Overskydende anlægsmidler, Udvikling af Fredericia Idrætscenter 

-1,000

 

 

 

 

-1,000

-1,000

Investeringspulje 

 -0,600

 

 

 

 

 -0,600

 -0,600

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
+ = kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

 

Tidsplan:

Levering af LED armaturer        = 8-10 uger

Montage og justering               = 3 uger

I alt                                                = 11-13 uger

 

Afhængig af FC Fredericias sportslige resultater kan løsning 1 kan vise sig at være en midlertidig løsning, der vil skulle udbygges med løsning 2, hvis klubben rykker op. Ejendomsafdelingen skønner, at det vil koste ca. 1.4 mio. kr. at opgradere til løsning 2.

 

Finansiering

Ønsker Byrådet at imødekomme kravet fra Dansk Boldspil Union om opgradering af banebelysning af Fredericia Stadion kan finansiering af løsning 1 ske af overskydende anlægsmidler vedr. Fredericia Idrætscenter, hvor der resterer 1 mio. kr.

Ønsker Byrådet at vælge løsning 2 kan finansiering ske af overskydende anlægsmidler vedr. Fredericia Idrætscenter, hvor der resterer 1 mio. kr. og midler fra Investeringspuljen, hvor der ligeledes resterer 1 mio. kr.

 

Indstillinger

Ejendomsafdelingen, Økonomi & Personale samt Kultur & Idræt indstiller sagen til drøftelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Økonomiudvalget anbefaler forslag 1 overfor Byrådet

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 65 Triatlon og events i Fredericia Kommune

Sagsresumé

Udmøntning af budgetaftalen for 2019-2021 for så vidt angår triatlon og events.

 

Sagsbeskrivelse:

I budgetforliget for 2019-2022 fremgår det, at Fredericia skal være endnu bedre til at tiltrække og skabe større events, der kan generere aktivitet og øget omsætning. Det gælder store arrangementer som koncerter i Kastellet, Monjasapark, T. Hansen Arena eller Bülows kaserne, der kan brande Fredericia. Det gælder også store sportsevents, herunder særligt triatlonstævner.

Til fremme af dette arbejde er der afsat 1 mio. kr. i hvert af overslagsårene. Opgaven ønskes varetaget af EventC. Der indgås en rammeaftale med EventC med tilhørende underaftaler for de enkelte events. Det forudsættes, at EventC inddrager kommunens foreninger, således at de hyres i forbindelse med afvikling af events. 

For 2019 forventes anvendt 500.000 kr. til udvikling og branding af triatlonstævner i Fredericia Kommune. Blandt øvrige aktiviteter i 2019 er blandt andet udvikling af Kastellet og Eksercerhuset som venue.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2019 er der afsat 400.000 kr., og i hvert af overslagsårene er der afsat 1 mio. kr. Restbeløbet for 2019 på 600.000 kr. finansieres af 464.000 kr. fra spår/lån vedr. Challenge Triatlonstævne under Kultur og Fritid, og 136.000 kr. fra Branding og markedsføringspuljen.

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller til Byrådet,

  1. at de afsatte midler for 2019 og overlagsårene frigives
  2. at administrationen bemyndiges til at indgå de konkrete aftaler med EventC

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-06-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 66 DanmarkC (Lukket)

Punkt 67 DanmarkC (Lukket)

Punkt 68 Anmodning om lånetilsagn (Lukket)