Byrådet - 27-04-2022

Dagsordenen blev godkendt.

Ikke spørgetid – da der ikke blev anmeldt spørgsmål.

Regnskab 2021 er afsluttet og byrådet skal godkende overførsel af over-/underskud mellem 2021 og 2022.

Sagsbeskrivelse:

Byrådet har på møde 17. maj 2021 godkendt en revision af principper for overførsel af budgetter mellem årene, som efterfølgende er indarbejdet i principper for økonomistyring.

I Kommunens Principper for Økonomistyring er der herefter som hovedregel overførselsadgang af mer-/mindreforbrug imellem årene efter følgende principper

• Serviceudgifter decentrale enheder. Overførselsadgang mellem årene på maksimalt 3 % af det korrigerede budgetbeløb på enhedsniveau for mindreforbrug eller det fulde merforbrug. (Kommunens decentrale enheder fremgår af positivliste – vedlagt som bilag).
• Serviceudgifter politisk besluttede tiltag – overførselsadgang for det fulde beløb.
• Serviceudgifter eksterne midler – overførselsadgang for det fulde beløb.
• Ældreboliger drift – overførselsadgang for det fulde beløb (lejernes midler).
• Anlægsprojekter, jordforsyning, Danmark C, Indskud i Landsbyggefonden samt brugerfinansierede områder - overførselsadgang for det fulde beløb.
• Låneoptagelse – overførselsadgang som konsekvens af forskydning i låneadgangsgivende anlægsprojekter.

For de dele af kommunens økonomi, som enten ikke fremgår af positivlisten eller indgår i de ovennævnte kategorier, er der ingen overførselsadgang af hverken mer- eller mindreforbrug. Der er således ikke overførselsadgang for f.eks. budgetter på overførselsudgifter, skatter og tilskud.

Økonomistaben er ansvarlig for at udarbejde en samlet oversigt over beløb, som ønskes overført til det efterfølgende års budget. Overførslen skal godkendes af byrådet.

I henhold til ovenstående principper er der i forbindelse med regnskab 2021 indmeldt i alt netto 141,172 mio. kr. til ønsket overførsel mellem årene med følgende fordeling:

• Serviceudgifter samlet 22,718 mio. kr. fordelt på
  1.  Decentrale enheder, ønsket overførsel 14,171 mio. kr.
  2.  Decentrale enheder, ønsket lån (gæld) 3,198 mio. kr.
  3. Politisk besluttede tiltag, ønsket overførsel 8,495 mio. kr.
  4. Eksterne midler, ønsket overførsel 3,250 mio. kr.
• Ældreboliger drift, ønsket overførsel 0,375 mio. kr.
• Anlæg, ønsket overførsel 95,860 mio. kr.
• Jordforsyning/DanmarkC anlæg, ønsket overførsel 29,737 mio. kr.
• Brugerfinansieret område, ønsket overførsel 7,519 mio. kr.
• Indskud i Landsbyggefonden, ønsket overførsel 8,144 mio. kr.
• Lånoptagelse, forskudt hjemtagelse af lån 23,181 mio. kr.

I overensstemmelse med de godkendte principper er den ønskede overførsel af budgetter til 2022 på serviceudgifterne opgjort til netto 22,718 mio. kr. Det skal bemærkes, at serviceudgifterne i regnskabet for 2021 samlet udviser et restbudget på 11,106 mio. kr. Der ønskes således en overførsel, der er 11,612 mio. kr. højere end resultatet, hvilket er lig med et tilsvarende forbrug af kassen.

Der vedlægges specifikation pr. udvalg over de ønskede overførsler af beløb mellem årene.

På anlægsprojekterne med afsmittende effekt på lånoptagelse er der tale om tidsmæssige forskydninger i gennemførelsen af en række anlægsprojekter primært på grund af leveringstider og kapacitet i markedet. Der er vedlagt bilag med oversigt over de ønskede overførsler pr. anlægsprojekt. Herudover ønskes der i forbindelse med overførslen omplaceret budgetter mellem projekter, disse er markeret med * i oversigten.

Der vedlægges bilag med oversigt over ønskede justeringer af anlægsbevillinger i konsekvens af ovenstående.

Indskud i Landsbyggefonden vedrører midler på konkrete sager, hvor forsinkelse i gennemførelsen af en række konkrete sager betyder, at kommunens indbetaling ligeledes er tidsmæssigt forskudt.

Årets forløb med COVID-19 og deraf følgende nedlukninger, reduceret aktivitet og hjemsendelser har haft betydning for regnskabsresultatet for 2021. Det er vanskeligt at opgøre konsekvensen nøjagtigt og dermed lave en objektiv fordeling af sparrede driftsudgifter mellem det ordinære driftsbudget og konsekvenser relateret til COVID-19.

På serviceudgifterne er den ønskede overførsel på 22,718 mio. kr. i overensstemmelse med Principper for Økonomistyring, men en overførsel, der er større end resultatet med et restbudget på 11,106 mio. kr., strider imidlertid imod rammestyringsprincippet fra den Økonomiske Politik.

Direktionen har derfor udarbejdet et alternativt forslag til nedbringelse af overførsel mellem årene 2021/2022 med henblik på, at der ikke overføres mere end det samlede overskud på 11,106 mio. kr. Det betyder at rammestyringsprincipperne vægtes højere end principperne for overførsel mellem årene.

Direktionens forslag vil betyde, at politisk besluttede, eksterne midler, decentrale enheders opsparing og gæld overføres efter de nævnte principper i den økonomiske politik, men at der i forhold til de udvalg, hvor der samlet set ikke er finansiering til den ønskede overførsel af midler, overføres et tilsvarende negativt beløb.

Udvalget skal efterfølgende håndtere den negative overførsel f.eks. ved at modregne i de overførte beløb på øvrige områder eller indenfor udvalgets samlede budgetramme til serviceudgifter i 2022. Forslaget vil betyde, at der – ud over overførslerne jfr. styringsprincipperne - yderligere overføres følgende negative beløb med i alt 11,612 mio. kr.:

• Børne- og Skoleudvalget 5,449 mio. kr.
• Kultur- og Idrætsudvalget 0,585 mio. kr.
• Social- og Beskæftigelsesudvalget 2,640 mio. kr.
• Senior- og Handicapudvalget 2,937 mio. kr.

Hovedtal for Direktionens alternative forslag er vedlagt som bilag.

Direktionen har igangsat en revision af principper for overførsel mellem årene for at sikre større sammenhæng til rammestyringsprincippet i den økonomiske politik.

På anlæg, jordforsyning, DanmarkC, brugerfinansieret område, indskud i Landsbyggefonden og lånoptagelse er det forvaltningens indstilling, at de anmeldte beløb til overførsel godkendes, og at der i 2022 frem mod 2. budgetopfølgning i 2022 følges skarpt op på det korrigerede anlægsbudget og forventningen til gennemførelse af det samlede ambitiøse program i 2022.

1-4 anbefalet.

Fredericia Kommune har udarbejdet et forslag til en ny lokalplan samt kommuneplantillæg for boliger ved Skærbækvej/Langelandsvej i Skærbæk. Lokalplanen skal muliggøre, at der opføres ca. 93 boliger i form af tæt-lav rækkehuse i ét plan, fordelt på de to matrikler nr. 7a og 7fb Skærbæk By, Taulov.

Der har været lokal interesse i planerne og forvaltningen har derfor afholdt to borgermøder, ét digitalt borgermøde den 11. maj 2021 og ét fysisk borgermøde den 23. august 2021, samt haft en løbende dialog med beboerforeningen i Skærbæk efterfølgende. Opsamlende resuméer af de to borgermøder er vedlagt som bilag.

Sagsbeskrivelse:

På baggrund af en anmodning fra en udvikler har Fredericia Kommune igangsat udarbejdelsen af et forslag til en ny lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for boliger ved Skærbækvej/ Langelandsvej i Skærbæk.

Udviklerens projekt udlægger et areal på ca. 5 ha til boligbebyggelse med 93 rækkehuse, samt tilhørende fællesfaciliteter og grønne fællesarealer. Lokalplanen skal dermed bidrage med flere attraktive boliger i den nordlige del af Skærbæk.

Området
Lokalplanområdet er i dag dyrket landbrugsjord, men er i kommuneplanen udlagt til boligområde.
Lokalplanens afgrænsning er delt i to dele nord og syd for Langelandsvej, henholdsvis en del af matr.nr. 7a og hele matr.nr. 7fb begge af Skærbæk By, Taulov.

Det er hensigten, at den nye cykelsti langs områdets vestlige og sydlige afgrænsning skal matrikulært sammenlægges med Skærbækvej (vejmatrikel 7000f Skærbæk By, Taulov). Lokalplanens afgrænsning følger således de fremtidige skel, som forventes at være gældende, før lokalplanforslaget offentliggøres i høring.

Lokalplanområdet afgrænses mod vest af Skærbækvej. På den anden side af vejen er der åbent land med landbrug, samt en ny rækkehusbebyggelse - Overmarken - som er opført af samme udvikler. Mod nord afgrænses området af landbrugsjord, som er udlagt til bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. Mod nordøst afgrænses området også af landbrugsjord, som grænser op mod Børup skov, og mod sydøst grænser lokalplanområdet op til et boligområde som er under udbygning med blandet tæt-lav, åben-lav og etagebebyggelse. Syd for området ligger et erhvervsområde.

Området har gode infrastrukturelle forbindelser til resten af kommunen, samt relativ nærhed til indkøb, skole og institutioner. Området kobles til den nye cykelsti, der anlægges langs Skærbækvej.

Lokalplanens indhold
Lokalplanen har til formål at muliggøre udvikling af et nyt attraktivt boligområde.
Lokalplanen giver mulighed for at udstykke til parcelhusbebyggelse og for at opføre tæt-lav bebyggelse. Især ved anvendelse til tæt-lav bebyggelse stilles der konkrete krav til kvaliteten af såvel bebyggelsen som de grønne friarealer.

Lokalplanen sikrer også, at området får tilstrækkelige kvalitative udearealer til fælles ophold, tilstrækkeligt antal parkeringspladser mv., at der ved anvendelse til tæt-lav boliger anlægges fællesfaciliteter som fælleshus, samt at regnvandshåndtering sikres inden for området.

Kommuneplanen
Størstedelen af området er i Fredericia Kommuneplan omfattet af ramme S.B.12, som udlægger arealet til boligformål. Lokalplanen vil i anvendelse være i overensstemmelse med denne ramme.

En mindre del af lokalplanområdets sydlige del, er omfattet af kommuneplanramme S.E.1B, som også omfatter erhvervsområdet mod syd og udlægger arealet til erhverv i miljøklasse 4-5. Arealet er blevet væsentligt indskrænket i forbindelse med ekspropriation til cykelsti og er derfor ikke længere anvendeligt til formålet. Samtidig er der behov for en bufferzone mellem det eksisterende erhvervsområde og det kommende boligområde. Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg, som udlægger den del af lokalplanområdet, der er omfattet af ramme S.E.1B, til Teknisk område, som i lokalplanen skal friholdes for boligbyggeri. Arealet får sin egen kommuneplanramme S.T.1.

Lokalplanens bestemmelser er ikke i overensstemmelse med kommuneplanramme S.B.1B for så vidt angår mindstegrundstørrelsen for tæt-lav bebyggelse. Derfor ændres kravene hertil ligeledes med kommuneplantillægget.

Indkaldelse af ideer og forslag
Der har i forbindelse med kommuneplantillægget været indkaldt ideer og forslag i perioden fra den 9. juni til den 23. juni 2021. I forbindelse med den forudgående høring har kommunen modtaget syv bemærkninger:
 

• Kommunen bør sikre, at udlægget til teknisk område ikke påvirker det eksisterende erhverv syd for planområdet yderligere, eller begrænser deres mulighed for at udvide på matr.nr. 7eø og 7eæ Skærbæk By, Taulov yderligere.
• Der bør værnes om Skærbæks unikke landsbymiljø, herunder at der ikke bygges flere lejeboliger, for ikke at skabe ubalance mellem antallet leje- og ejerboliger. Kommunen bør sikre udbygning af skole og daginstitutioner, hvis der bygges flere boliger. Der bør fokuseres på naturen og fuglelivet, ved ikke at tillade flere boliger langs Skærbækvej. Der bør skærmes mod reflekteret støj fra motorvejen, ved skovrejsning mellem Kolding Landevej og Skærbæk.
• Timingen for udbygning med flere lejeboliger i Skærbæk er forkert, og antallet af boliger er for stort. Udbygningen bør afvente, at lejebolig markedet er mere balanceret i Skærbæk og der igen er efterspørgsel på på lejeboliger. Det bør overvejes, om øget tilflytning til Skærbæk er et ønske i lokalsamfundet.
• Skærbæk vandværk er meget interesseret i nye forbrugere.
• Boligbebyggelsen bør begrænses til syd for Langelandsvej, så indtrykket af Skærbæk som en afgrænset landsby bevares. Tempoet i udbygningen af Skærbæk bør begrænses generelt.
• Forhold omkring bufferområdet til bevaringsværdigt landskab, potentiel økologisk forbindelse og om tillægget kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, bliver behandlet i kommuneplantillægget.
• Skærbæk er mættet for boligudvikling for den nærmeste fremtid. Der bør vises særligt hensyn til de naturlige interesser og faunapassager, der strækker sig fra Gudsø Vig til Hagenør nord om Skærbæk. Der bør vises hensyn til erhvervsområdet syd for planområdet ved ikke at placere boliger lige op af det. Det bør overvejes at gøre indkørslen til Skærbæk mere indbydende med en bypark fra Dagli’ Brugsen op langs Skærbækvej. Der bør tages højde for skolen og daginstitutionerne, da disse ikke menes at have plads til evt. tilflyttende børnefamilier. Der bør i stedet for boliger blive fokus på naturen og det grønne præg ved indkørslen til Skærbæk langs Skærbækvej.

I muligt omfang er bemærkninger medtaget i det konkrete planarbejde, mens mere generelle betragtninger forventes løftet ind i arbejdet med en helhedsplan for hele Skærbæk.
Alle indkomne bemærkninger fremgår i fulde af bilagt hvidbog.

Miljøforhold
Der er udarbejdet en støjredegørelse, som belyser i hvilket omfang området påvirkes af trafikstøj fra Skærbækvej og virksomhedsstøj fra den nærliggende virksomhed, Quorning Boats. På baggrund heraf er der afsat areal til og indskrevet bestemmelser i lokalplanen om etablering af støjvold mod Skærbækvej for at sikre, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. I forhold til virksomhedsstøj vurderes det, at afstandsdæmpning er tilstrækkelig.

Quorning Boats virke medfører endvidere risiko for gener fra emissioner, i form af lugt og støv. Fredericia Kommune har i samarbejde med Quorning Boats undersøgt risikoen for gener for det nye boligområde i forhold til Quorning Boats eksisterende produktion, samt deres eksisterende mulighed for udvidelse på matrikel 7eø og 7eæ.

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at de nye boliger nord for virksomhedens område ikke vil have betydning for Quorning Boats muligheder for at overholde grænseværdier for luft med den eksisterende produktion. Tilsvarende vurderes ikke, at det nye boligområde vil have betydning for virksomhedens fremtidige udvidelsesmuligheder på matrikel 7eø, set i relation til de boliger mv., der i forvejen er etableret i området omkring virksomheden. I den forbindelse vil den eksisterende etageboligbebyggelse mod øst være mere udsat for emissioner, da der typisk vil være højere koncentrationer lidt oppe i højden end ved jorden.

Borgerinvolvering
Grundet stor lokal interesse i projektet og planarbejdet, er der blevet afholdt to borgermøder.

Det første borgermøde blev afholdt den 11. maj 2021, før lokalplanarbejdet blev påbegyndt, og blev afviklet digitalt på grund af daværende Covid-19 restriktioner. På mødet blev projektet og de planmæssige forudsætninger samt processen præsenteret, og de deltagende havde mulighed for at stille spørgsmål skriftligt. Der deltog ca. 60 borgere ved mødet. Efterfølgende blev en optagelse af mødet, samt præsentationerne, de skriftlige spørgsmål og svarene herpå offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Det andet møde blev afholdt den 23. august 2021. Dette møde blev afholdt fysisk i Skærbæk i samarbejde med Skærbæk beboerforening, dog med mulighed for digital deltagelse. På mødet blev projektet, samt udkastet til lokalplanforslaget og kommuneplantillægget præsenteret, og de deltagende havde mulighed for at stille spørgsmål. Der deltog ca. 70 borgere.

Resuméer af de to møder er vedlagt som bilag.

Samlet set tydede møderne på en forholdsvis stor lokal modstand, dels i forhold til omfanget af projektet og at der kun etableres tæt-lav boligbebyggelse, og dels mod en mangel på en overordnet, langsigtet strategi for udviklingen af Skærbæk by, f.eks. i form af en helhedsplan.

På baggrund af responsen fra borgermøderne blev det besluttet at udskyde den politiske behandling af lokalplanforslaget, for at muliggøre en treparts dialog mellem udvikler, beboerforeningen i Skærbæk og Fredericia Kommune.

Dialogen har afstedkommet en opkvalificering af projektet, med øget fokus på variation og kvalitet i såvel byggeri som områdets grønne friarealer, samt en indsats for at sikre grobund for et fællesskab inden for området og områdets sammenhæng med Skærbæk by.

Eksempler på nedslagspunkter hvor projektet er forbedret er:

• Mere fokus på kvalitet og variation i byggematerialerne, således at bebyggelsen ikke fremstår monotont, herunder bl.a. anvendelse af grønne tage på halvdelen af boligbebyggelsen.
• Mere fokus beplantningen, samt karakteren af overgangen mellem lokalplanområdet og Skærbækvej, herunder en landskabelig bearbejdning og beplantning af støjvolden.
• Tilføjelsen af et fælleshus, samt grupper af mindre drivhuse til fælles benyttelse for områdets beboere.

Efter aftale med udvikler, har forvaltningen forsøgt at skærpe lokalplanens bestemmelser, således at disse forbedringstiltag sikres når området etableres.

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at projektet er forbedret i processen siden borgermøderne i 2021, og at lokalplanens bestemmelser medvirker til at sikre den øgede kvalitet.

I den indledende fase blev projektet vurderet i forhold til Bæredygtighedsværktøjet, som viste en række potentialer for forbedring. På baggrund af borgermøderne og løbende dialog med bygherre er projektet blevet forbedret i forhold til flere af disse potentialer, hvilket afspejles i lokalplanforslaget.

Bæredygtighedsværktøjet pegede endvidere på nogle muligheder for forbedringer, som ikke er blevet indarbejdet. F.eks. at bearbejde overgangen mellem området og de tilstødende områder, især mod nord og øst, at arbejde med vedvarende energikilder, herunder solceller på boligernes tage, og etablering af ladestandere til elbiler.

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at lokalplanen, samlet set, vil understøtte et bredt og efterspurgt udbud af forskellige boligtyper i Fredericia kommune som helhed, og endvidere kan bidrage til en positiv udvikling ved Skærbæk i form af et attraktivt nyt boligområde.

Det vurderes, at forslag til kommuneplantillæg nr. 1 ikke vil påvirke det eksisterende erhverv syd for lokalplanområdet negativt i forhold til den nuværende situation. Ligeledes vurderes at reduktionen af mindstegrundstørrelsen ved tæt-lav bebyggelse ikke strider mod kommuneplanens intentioner om at skabe åbenhed, luftighed og grønne arealer i bebyggelsen, idet området, der udlægges til tekniske formål, bliver anlagt som overvejende grønt område og bidrager med åbenhed og luftighed i bebyggelsen.

Endeligt vurderer Vækst, Teknik og Klima, at bemærkninger fra borgere modtaget ved og i forbindelse med de to borgermøder samt den efterfølgende dialog, har afstedkommet positive ændringer i projektet, og at lokalplanforslaget understøtter dette.

Anbefales.

Indstillingerne blev tiltrådt.

Fredericia Kommune har tilsluttet sig klimaalliancen og dermed også forskellige krav, som skal opfyldes. Fredericia Kommune skal tilsluttet sig mindst 1 klimaløfte for det kommende år.

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune har i juni 2021 tilsluttet sig Klimaalliancen, som er de første 20 DK2020 kommuner. Formålet med klimaalliancen er at styrke det kommunale samarbejde og stå sammen og holde hinanden op på de ambitiøse klimamål og –handlinger, som vi alle har forpligtiget os til at implementere med vores klimahandlingsplaner. I alliancen er der følgende krav:

• At implementere klimahandlingsplanen,
• At afrapportere og monitorere klimaindsatserne
• At deltage aktivt i alliancen
• At tilslutte sig mindst ét af C40 Sektordeklarationerne -  Klimaløfter
• At videns dele lokalt og globalt

Samarbejdet har udarbejdet 3 danske sektordeklarationer – klimaløfter, som omhandler

• Mobilisering af borgere, foreninger og virksomheder
• Et klimavenligt landbrug og bedre arealanvendelse
• Fremtidens bæredygtige mobilitet i kommunerne.

Arbejdet med klimaløftet evalueres efter 1 år.

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at vi i Fredericia Kommune i vidt omfang allerede arbejder med de indsatser, som er indeholdt i klimaløftet om Mobilisering af borgere, foreninger og virksomheder. Ved at tilslutte os det klimaløfte vil vi kunne styrke denne indsats.

Godkendt.

Indstillingen tiltrådt.

Forvaltningen fremsender forslag til kommissorium for §17, stk.4-udvalget for Kulturkasernen. Det indstilles, at Kultur- og idrætsudvalget godkender kommissoriet og herefter indstiller dette til endelig godkendelse i Byrådet.

Sagsbeskrivelse:

Byrådet har i forbindelse med Budget 2022 igangsat arbejdet med at udvikle Bülows Kaserne til et kultur- og kunstmiljø. Der er i denne forbindelse nedsat et §17, stk.4-udvalg, der skal bidrage til at fastlægge rammerne for udviklingsprojektet for Kulturkasernen.

Forvaltningen har på baggrund af budgetteksten udarbejdet et forslag til et kommissorium for Kulturkaserneudvalget. Af kommissoriet fremgår baggrund, politiske formål, udvalgets opgaver, udvalgets sammensætning samt forretningsorden.

Forslaget er vedlagt som bilag til sagen.

Ingen.

Ad 1) Kommissorium tilrettes på baggrund af udvalgets drøftelser, og det reviderede kommissorium vedlægges sagen til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Ad 2) Det reviderede kommissorium indstilles til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Det anbefales, at Byrådet, som anført i kommissoriet, udpeger yderligere tre medlemmer til udvalget. De politisk udpegede medlemmer af udvalget har ønsket følgende kriterier for udpegning af yderligere medlemmer:

i) en nuværende bruger af kasernen, ii) en repræsentant fra det lokale kulturliv og iii) en kulturkapacitet.

Med udgangspunkt heri anbefales Byrådet at godkende følgende udpegninger til udvalget:

i) frivillig i Fredericia Live Louise Puckow, ii) leder af Musicalakademiet Den Danske Scenekunstskole Bjørg Gamst og iii) billedkunstner Kirstine Roepstorff.

Indstillingerne blev tiltrådt.

Der skal vælges en politisk repræsentant og en suppleant fra Fredericia Kommune til deltagelse i det igangværende arbejde, som vandområdeplanen for Lillebælt, Jylland foranlediger.

Sagsbeskrivelse:

Der har i flere år været meget fokus på at forbedre vandmiljøet, herunder at reducere udledningen af næringsstoffer til havmiljøet. Arbejdet styres/organiseres bl.a. via ”vandområdeplaner” (VOP), som indeholder projektforslag for alle kommuner. Vandområdeplanerne skal sikre, at vandløb, søer, kystvand og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet ”god tilstand”.

Fredericia Kommune er i vandområdeplanen omfattet af hovedvandopland Lillebælt, Jylland (1.11). Vi har reelt få projektmuligheder grundet kommunens topografi og geografiske størrelse. Vi har pt. realiseret tre vådområdeprojekter ved hhv. Bredstrup/Pjedsted, Egeskov og Bøgeskov. Derudover er der lavet forundersøgelser for tre andre projektområder, som viste sig ikke at være realiserbare. Der er fortsat fokus på at afsøge kommunen for potentielle vådområdeprojekter.

Den formelle organisering i dette ”vandområdesamarbejde” ”VOS” fremgår af bilaget; men kort fortalt er der en politisk styregruppe, en administrativ styregruppe (ledelsesrepræsentanter), en teknikergruppe samt en sekretariatsfunktion. Pt. er det Kolding Kommune, der er sekretariatskommune.

Der er som nævnt megen fokus på vandmiljøet og VOS-arbejdet er blot en del heraf. Sideløbende er der fokus på hvad der ellers påvirker Lillebælt, herunder ”Liv i Lillebælt”, klapning, udledning og diverse projekter, der påvirker/forbedrer miljøet.

Når politikerne og afdelingsledere mm mødes i VOS-regi tales der også ofte om diverse snitflader til andre indsatser relateret til havmiljøet. Natur & Miljø vurderer derfor at det vil være hensigtsmæssigt at den politiske VOS-repræsentant også repræsenterer kommunen når emnerne generelt omhandler Lillebælt og de miljømæssige aspekter.

1. Udvalget anbefaler byrådet at udpege Tommy Rachlitz som repræsentant og John Nyborg som suppleant.

2. Anbefales.

Indstillingerne blev tiltrådt.

Det Nationale Integrationsråd rådgiver ministeren for Udlændinge og Integration i emner, der omhandler flygtninge, indvandrere og integration. Rådet nedsættes for en fire årig periode, der følger den kommunale valgperiode.

Medlemmerne vælges ud af ´Repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd, som udpeges af de enkelte byråd eller nedsatte integrationsråd i kommunerne.

Fredericia Kommune skal udpege én repræsentant og én suppleant til repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd.

Sagsbeskrivelse:

Det Nationale Integrationsråd arbejder for at finde langvarige løsninger på udfordringer i den danske integrationsindsats. Dette gør Rådet ved at være aktiv i høringsrunder om nye lovforslag og via deltagelse i forskellige fora, hvor der bliver projektudviklet og arbejdet strategisk med integration. Rådet sidder med i en række udvalg og følgegrupper på integrationsområdet - både kommunalt, nationalt og internationalt. Herigennem påvirker og følger rådet således udviklingen på integrationsområdet.

Rådet er sammensat som følger:

• Fem medlemmer udpeget af ministeren - herunder formanden.

• De fire største kommuner er permanent repræsenteret af et medlem.

• Fem medlemmer vælges fra et stort repræsentantskab, der repræsenterer alle kommuner i Danmark.

Udpegning af Repræsentant og suppleant til Repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd

Repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd består af udpegede medlemmer fra kommunerne eller kommunalt nedsatte integrationsråd. Repræsentanterne vælges for en fire årig periode, og følger den kommunale valgperiode. Hvert fjerde år udpeger byrådet eller det nedsatte integrationsråd eller et andet bemyndiget udvalg én repræsentant samt én suppleant til at repræsentere kommunen i Repræsentantskabet.

I Fredericia Kommune er der ikke nedsat et integrationsråd, og det er ikke et krav, at der nedsættes et sådant. I den seneste valgperiode var det tidligere §17 stk. 4 udvalg Helhedsplanudvalget repræsenteret i Repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd v/ Turan Savas.

I forbindelse med en ny kommunal valgperiode indkalder Udlændinge- og Integrationsministeriet til konstituerende repræsentantskabsmøde senest den 1. juni i året efter det år, hvori kommunalvalget afholdes.

Repræsentantskabets opgave

Som repræsentant deltager man i rådsmøder, der afholdes én gang årligt, samt evt. ekstraordinære møder, hvis der er særligt behov for drøftelse af emner af betydning for integrationsindsatsen i Danmark.

Det er Repræsentantskabets opgave at vælge de 5 medlemmer til Det Nationale Integrationsråd. Valget finder sted ved det konstituerende repræsentantskabsmøde. Derudover orienteres Repræsentantskabet løbende om Rådets arbejde.

Forvaltningen vurderer, at fortsat medlemskab af repræsentantskabet i Det Nationale Integrationsråd styrker den kommunale integrationsindsats og samarbejdet på tværs af kommunerne, samt giver indflydelse på den nationale lovgivning på området.

I Fredericia Kommune ligger ansvaret for integrationsindsatsen i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt, at Byrådet bemyndiger fagudvalget til at foretage udpegning nu og fremadrettet.

Indstillingen blev tiltrådt.

Det Konservative Folkeparti ønsker forslag behandlet på byrådsmødet den 27. april 2022.

Sagsbeskrivelse:

Det Konservative Folkeparti ønsker nedenstående forslag behandlet på byrådsmødet den 27. april 2022:

”Efter de mange turbulente år Fredericia har været igennem er det vigtigt at skabe mulighed for at vi alle kan indberette uregelmæssigheder i såvel den politiske som den administrative del af kommunen. Det vil give os mulighed for at undersøge sager og frikende de uskyldige, men også forfølge de skyldige. Det er en vigtig del af den oprydning som Fredericia Kommune stadig skal igennem.

En whistleblowerordning skal netop sikre den nødvendige retssikkerhed for alle borgere og virksomheder i Fredericia, og må derfor ikke være afgrænset til kun at gælde for ansatte og samarbejdspartnere.

Tiden er kommet til at sætte handling bag ordene om åbenhed og gennemsigtighed og for Det Konservative Folkeparti er det derfor tvingende nødvendigt, at alle får mulighed for at fortælle, hvis de mener at der er noget galt eller oplever uhensigtsmæssigheder, der skal reageres på”.

Forvaltningen har følgende vurdering og bemærkninger til det fremsatte forslag:

Med vedtagelsen af Lov om beskyttelse af whistleblowere blev det et lovkrav at etablere whistleblowerordninger på alle offentlige arbejdspladser med 50 eller flere ansatte senest den 17. december 2021.

Det følger af loven, at arbejdspladsens whistleblowerordning som minimum skal stilles til rådighed for arbejdspladsens arbejdstagere.

Derudover er der en række andre persongrupper nævnt i loven, som arbejdspladsen frit kan vælge at stille whistleblowerordningen til rådighed for:

• Arbejdstagere.
• Selvstændigt erhvervsdrivende.
• Frivillige.
• Lønnede eller ulønnede praktikanter.
• Personer, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører.
• Personer, der foretager indberetning eller offentliggørelse af oplysninger, som vedkommende har skaffet sig adgang til i et arbejdsmæssigt forhold, som siden er ophørt.
• Personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt, der indberetter oplysninger om overtrædelser, som vedkommende har skaffet sig adgang til i løbet af ansættelsesprocessen eller andre før-kontraktuelle forhandlinger.

Disse persongrupper, nævnt ovenfor, er omfattet af whistleblowerlovens beskyttelse og kan under alle omstændigheder foretage indberetning til de eksterne whistleblowerordninger, som etableres i medfør af whistleblowerlovens § 17, eller foretage offentliggørelse efter whistleblowerlovens § 5, stk. 2.

I Fredericia Kommune er det valgt, at alle kommunens nuværende, tiltrædende og tidligere ansatte, samarbejdspartnere, som aflønnes af og/eller udfører opgaver på vegne af kommunen (fx plejefamilier, anden aktør) og leverandører af varer og tjenesteydelser til kommunen kan indberette til ordningen.

Der er intet til hinder for, at arbejdspladsen stiller whistleblowerordningen til rådighed for andre personer end de persongrupper, der fremgår af oplistningen ovenfor, som f.eks. borgere. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse øvrige persongrupper ikke vil være omfattet af whistleblowerlovens beskyttelse, selvom ordningen stilles til rådighed for dem.

I forhold til det af Det Konservative Folkeparti fremsatte forslag vurderer forvaltningen, at en udvidelse at whistleblowerordningen formodentlig ikke vil betyde, at borgere henvender sig i større omfang end hvad de gør nu, da de ikke vil være omfattet af whistleblowerlovens beskyttelse, og ved indberetningen bør oplyses herom, således at borgeren kan vurdere, om de på det grundlag fortsat ønsker at indberette til whistleblowerordningen. Derimod kan flere henvendelser betyde et større ressourceforbrug i forvaltningen, da hver enkelt sag skal vurderes, og ved en afvisning har forvaltningen, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, pligt til at vejlede afsenderen om, at henvendelsen ikke er omfattet af loven, og om hvortil henvendelsen eventuelt kan rettes.

Borgere har altid mulighed for at rette henvendelse til kommunen med spørgsmål, observationer, klager m.m., og kommunen skal forholde sig til de henvendelser, som de modtager fra borgerne og så vidt muligt besvare henvendelserne.

Byrådet sender forslaget til behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget med henblik på afklaring af økonomi og jura – forslaget udvides til også at omfatte pårørende.