Byrådet - 28-01-2019

Referat
Udvalg:
Dato:
Mandag, 28 januar, 2019 - 17:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Onsdag, 23 januar, 2019 - 13:00
Referat publiceret:
Mandag, 28 januar, 2019 - 21:01

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller til, at dagsorden godkendes.

Beslutning i Byrådet den 28-01-2019

Godkendt.

Punkt 2 Opfølgning på implementering af budget 2018/19

Sagsresumé

Børn- og ungeområdet har lavet en status på implementering af de ekstraordinære bevillinger, der er givet til budget 2018 og 2019.

Endvidere fremlægges oplæg til anvendelse af anlægsbevilling for 2019 på 9 mio. kr., som er overførte bevillinger fra 2018. Der er i 2019 bevilget nye anlægsmidler for 40.000 kr.

 

Sagsbeskrivelse:

Til budget 2019 har Børn- og Ungeområdet fået en bevilling på 40.000 kr.

Vedlagt som bilag er der lavet en status for hver enkelt bevilling, som gennemgås på mødet.

 

Anlægsbevillinger 2019

Samtidig foreslås en række anlægsopgaver igangsat.

Formål

Budget (mio. kr.)

Daginstitutioner – renovering af toiletforhold:

Bissensvej – 0,2 mio. kr.

Kløverløkken – 0,3 mio. kr.

Snaremosen – 0,5 mio. kr.

1,00

Afd. Havepladsvej

Arkitektbistand til skolerenovering – inkl. fokus på toiletforhold.

0,50

Ny p-plads ved Voldly– hidtidig lejeaftale er opsagt og p-pladser mangles.

0,50

Fr. Hansens Allé: vende- og p-plads lovliggøres

Når busserne, som afleverer handicappede børn, skal vende, sker det på begrænset område. Der opstår farlige situationer, når bus og børn færdes på samme begrænsede areal.

0,70

Afd. Skolesvinget renoveres over 2 år

Det vurderes, at det samlede projekt vil koste 16,8 mio. kr., hvorfor restbeløbet på 10,5 skal findes på budget 2020. Der er i alt afsat 15 mio. kr. til anlæg i 2020.

6,30

 = Samlet bevillingsforslag vedr.  frie anlægsmidler

9,00

Shelter til naturdagplejere i Erritsø

0,04

= I alt forslag til bevilling

9,04

 

Økonomiske konsekvenser

Midlerne fra nedenstående puljer ønskes frigivet til anvendelse.

 

Beløb i mio. kr.

TB 2018

TB 2019

Anlægsmidler

Frigielvelse

Naturdagplejere i Erritsø – Shelter (XA-40075)

-

-

0,040

0,040

Daginstitutioner – renovering af toiletforhold (XA-40068)

-

-

1,000

1,000

Afd. Havepladsvej - Arkitektbistand til skolerenovering (XA-40068)

-

-

0,500

0,500

Voldly - ny p-plads (XA-40073)

-

-

0,500

0,500

Fr. Hansens Allé: vende- og p-plads (XA-40073)

-

-

0,700

0,700

Renovering af Skolesvinget (3,8 mio. kr. på XA-40073 samt 2,5 mio. kr. på XA 50242)

-

-

6,300

6,300

I alt

 

 

9,040

9,040

 

Samlet ønskes 9,040 mio. kr. bevilget og frigivet.

De 6,540 mio. kr. er af sat under Børne- og Skoleudvalget, mens de 2,5 mio. kr. er afsat til udvendig bygningsvedligeholdelse under Økonomiudvalget.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller Børne- og Skoleudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefales, at der meddeles anlægsbevilling og frigives:

Anlægsmidler bevilget i budget 2019:

- 40.000 kr. til Naturdagplejere i Erritsø – Shelter (XA-40075)

Midler overført fra 2018 til 2019:

- 1,0 mio. kr. renovering af toiletforhold på tre daginstitutioner (XA-40068)

- 0,5 mio. kr. til arkitektbistand på Afd. Havepladsvej vedr. skolerenovering (XA-40068)

- 0,5 mio. kr. til ny p-plads ved Voldly (XA-40073)

- 0,7 mio. kr. til Fr. Hansens Allé vedr.  vende- og p-plads (XA-40073)

- 6,3 mio. kr. til renovering af Afd. Skolesvinget (3,8 mio. kr. via XA-40073 samt 2,5 mio. kr. fra XA-50242)

- og at sagen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 19-12-2018

Sagen tages til efterretning og anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 28-01-2019

Godkendt.

Punkt 3 Forslag til Lokalplan 356 Erhverv ved Egumvej, DSB Værksted (el tog) samt ledsagende miljørapport.

Sagsresumé

Størstedelen af DSB's nuværende fjern- og regionaltog står over for en udskiftning frem mod 2030 og skal erstattes af nye og hurtigere el-tog. Det forventes, at de fremtidige tog bliver længere end de nuværende tog, og der er derfor behov for at udvide de eksisterende værkstedsfaciliteter i Fredericia for at kunne varetage vedligeholdelse, klargøring, vask og rangering af de nye tog.

For at muliggøre dette overføres arealet, hvor værkstedet ligger, fra landzone til byzone med en lokalplan. Lokalplanen ledsages af en miljørapport. Det skyldes, at DSB samtidig har anmodet om, at selve projektet miljøkonsekvensvurderes af Miljøstyrelsen.

 

Sagsbeskrivelse:

På baggrund af en beslutning om ”Bedre Mobilitet” i 2010, blev processen ”Fremtidens tog” igangsat af et bredt flertal i Folketinget og førte i 2013 til ”Lov om elektrificering af jernbanen”, der danner grundlag for at erstatte alle dieseldrevne togsæt med elektriske togsæt.  Senest er anskaffelsen af de nye el-tog bekræftet af et bredt politiske forlig af 1/2 2018.

 

De nye el-tog bidrager til den grønne omstilling og forventes at sikre en mere miljørigtig og effektiv togdrift med højere rettidighed og understøttelse af den fremtidige passagervækst.

 

Der skal i første omgang anskaffes 100 nye el-togsæt af en længde på op til 110 m. Udbudsprocessen blev igangsat i sommeren 2018 og forventes afsluttet i juni 2020. De første togsæt forventes til Danmark medio 2023 og skal efter 10.000 km testkørsel i Danmark idriftsættes i køreplanen for 2024. Leverancen af de nye el-togsæt forventes færdig i 2028.

 

For at sikre den mest optimale indfasning af de nye eltog, har DSB besluttet at etablere 3 værksteder, der udelukkende skal servicere og vedligeholde togsættene. Disse 3 værksteder etableres i Fredericia, København og Aarhus. Vedligeholdet af Desiro dieseltogene i Fredericia ophører med udgangen af 2020Derfor ønsker DSB, at ombygge Fredericia værkstedet til at kunne vedligeholde de nye togsæt fra medio 2023. I København og Aarhus skal der bygges helt nye værksteder. Værkstedet i København først kan være driftsklart i 2024 og værkstedet i Aarhus i 2026/2027. Det er derfor af afgørende betydning, at DSB får etableret et værksted i Fredericia, der er klar til drift i 2023.

 

Det eksisterende værksted skal forlænges med op til 60 meter for at blive langt nok til el-togsættene. Den samlede værkstedsudvidelse forventes at blive mellem 2.000 og 2.200 m2. Dertil kommer, at DSB ved siden af værkstedsbygningen vil etablere en lukket vaskehal i hele toglængden og fjerne de 2 nuværende åbne vaskehaller. Vaskehallen forventes at få et areal på mellem 800 og 1.000 m2. Der etableres 3 værkstedsspor i den nye værkstedsbygning og et spor til afdrejning af hjul. Dermed nedlægges 3 af de 7 spor i den nuværende værkstedsbygning.

 

Arealet med DSB værkstedet ligger i dag i landzone. Udvidelsen af DSB værkstedet forudsætter udarbejdelse af en lokalplan for at overføre arealet til byzone. Der skal ligeledes udarbejdes miljørapport.

 

Lokalplanområdet ligger indenfor en planlægningszone på 500 meter fra risikovirksomheden "Banedanmark, Rangerbanegården". Risikomyndighederne er derfor inden offentliggørelsen af lokalplanforslaget blevet hørt. Miljøstyrelsen, Beredskabsstyrelsen og Trekantbrand har svaret, at de ingen bemærkninger har: Der planlægges ikke for ny følsom arealanvendelse, antallet af ansatte vil være stort set uændret, og der vil ikke være særlige operationelle udfordringer for brandvæsenet i tilfælde af uheld. Øvrige berørte myndigheder er ligeledes blevet hørt uden det har givet anledning til bemærkninger.

 

Lokalplanens formål er – udover at overføre Egumvej 55A til byzone - at give mulighed for at udvide de eksisterende værksteds- og driftsbygninger. Planen skal sikre, at ny bebyggelse opføres i godt samspil med den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse (DSB Værkstedsbygningen) i baneterrænet. Lokalplanen skal også understøtte den forsatte anvendelse af området til administration, personalefaciliteter, rengøring af tog og andre aktiviteter i forbindelse med den fremtidige jernbanedrift.

 

Et andet formål er at muliggøre, at en del af lokalplanområdet, Egumvej 51, hvor der i dag er lagerfaciliteter og parkering til værkstederne, kan bruges som parkering, da lagerfaciliteterne i fremtiden forventes at blive overflødige.

 

Lokalplanområdet omfatter matrikelnummer 213d samt del af matrikelnumrene 297a og 297d alle af Fredericia Kobbeljorder. Matrikelnummer 213d og 297d ejes i dag af DSB, mens matrikelnummer 297a ejes af Banedanmark. Med lokalplanens vedtagelse overføres den del af lokalplanområdet, som er beliggende i landzone, til byzone. Lokalplanområdet er opdelt i tre delområder, som fremgår af lokalplanens kortbilag 1.

 

Delområde I og III (Egumvej 55A), udlægges til offentlige formål i miljøklasse 3-5 i form af baneterræn samt de til banedriften nødvendige funktioner såsom værksteder, servicefunktioner, lager, vaskehal, administration, personalefaciliteter, parkering o. lign. Områderne ændrer ikke anvendelse med lokalplanen, men særligt byggemulighederne i tilknytning til værkstedsbygningen inden for delområde I ændres for at understøtte de fremtidige behov.

 

Delområde II (Egumvej 51) udlægges til parkering for DSB værkstedet i delområde I samt erhverv i miljøklasse 1-3 (af hensyn til de omkringliggende områder), dvs. erhverv i de lave miljøklasser som f.eks. lettere industri, lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed samt funktioner tilknyttet jernbanedriften som f.eks. parkering samt fri- og opholdsarealer. Dette skal være med til at sikre den fremtidige anvendelse af området og skabe sammenhæng til naboarealerne, der i dag rummer erhverv, etageboliger og børnehave.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Der vil fremover være støj fra værkstedsområdet i forbindelse med rangering, vedligehold, klargøring og vask af tog. Miljøvurderingen viser, at støjen fra værkstedsområdet vil overholde de vejledende grænseværdier for støj, og at realiseringen af planforslaget vil medføre mindre støj til omgivelserne end der er i dag. Bl.a. fordi togvask fremover kommer til at ske i en lukket hal.

Miljøvurderingen viser også, at overgangen fra dieseltog til el-tog vil reducere udledningen af kvælstof.

En del af delområdet I er omfattet af en skovbyggelinje, som vil blive søgt ophævet, alternativt kan der meddeles dispensation.

 

Plan & Arkitektur anbefaler, at lokalplanforslaget vedtages og sendes i offentlig høring, da en udvidelse af værkstedet vil fastholde arbejdspladser i byen, uden at medføre øgede påvirkninger af omgivelserne med henvisning til miljørapportens konklusion, som yderligere påpeger, at hvis planen ikke vedtages, vil der ikke kunne ske en udvidelse af værkstedet og de nye el-tog vil skulle vedligeholdes et andet sted. Samtidig vil vedligeholdelsen af dieseltogene, som følge af folketingets beslutning, blive udfaset.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at Forslag til Lokalplan 356 Erhverv ved Egumvej, DSB Værksted (el tog) samt ledsagende miljørapport vedtages af Byrådet og sendes i offentlig høring i 8 uger, idet

Plan& Arkitektur bemyndiges til at foretage mindre rettelser og redaktionelle ændringer i planmaterialet inden offentliggørelsen.

 

Beslutning i By- og Planudvalget den 19-12-2018

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 28-01-2019

Godkendt.

Punkt 4 Forslag til lokalplan 361 Boligområde ved Bavnegård, Rudolf Steiner Allé

Sagsresumé

Teknik & Miljø har udarbejdet lokalplan 361 for et boligområde på Rudolf Steiner Allé med dobbelthuse og toplanshuse med seniorer og mindre familier som målgruppe.

 

Projektet, som danner baggrund for lokalplanen, har tidligere været behandlet i By- og Planudvalget d. 29. september 2017, hvor udvalget tilbageviste et forslag til bebyggelsesplan med ønske om, at den nye bebyggelse bør tilpasses naboområdernes karakter. Den nuværende bebyggelsesplan er en viderebearbejdning af et nyt forslag, behandlet i By- og Planudvalget 7. februar 2018, som naboerne har haft lejlighed til at kommentere.

 

Sagsbeskrivelse

Lokalplanområdet ligger på Rudolf Steiner Allé og omfatter et nedlagt landbrug, omgivet af parcelhusbebyggelse samt en gård, der bruges til beboelse. I den nordlige del af lokalplanområdet ligger en bavnehøj. Centralt i lokalplanområdet ligger gårdanlægget, hvoraf den ene længe fungerer som og skal fortsætte som børnehave og vuggestue, mens de øvrige to længer ikke er i brug og planlægges nedrevet for at realisere lokalplanen.

 

Lokalplanområdet udgør ca. 1,3 ha og ligger i Snoghøj på Rudolf Steiner Allé 55, matr. nr. 30a Erritsø by, Erritsø.

 

Bebyggelsesplanen er udformet omkring en boligvej igennem området, der betjener seks dobbelthuse og børnehaven. Der planlægges et grønt fælles opholdsareal centralt i bebyggelsen, vest for børnehaven. Der planlægges endvidere et grønt fælles opholdsareal mod syd i bebyggelsen, der grænser op til et friareal i naboområdet, hvor de tilsammen kan skabe et godt uderum. I lokalplanens østlige del planlægges for to toplans huse med fire boliger i hver. I tilfælde af, børnehaven eventuelt flytter, vil det være muligt at udnytte arealet til endnu to dobbelthuse.

 

Bebyggelsesprocenten vil blive ca. 18 (maks. 40 % jf. kommuneplanen), og gennemsnitsgrundstørrelsen vil blive ca. 650 m2 (min. 400 m2 jf. kommuneplanen).

 

Bavnehøjen er beskyttet med en servitut, hvor kommunen er påtaleberettiget. Bavnehøjen skal beskyttes, friholdes og må ikke ændres, hvorfor den er friholdt for byggefelter.

 

I lokalplanen angives en gangforbindelse fra nord, hvor et tilgrænsende grønt område kobler sig til lokalplanområdet. Gangforbindesen fortsætter i lokalplanområdets vestskel og kobler sig på naboområdets stisystem.

 

Nabodialog

Bebyggelsesplan fra februar 2018 har været udsendt til orientering til naboområdernes grundejerforeninger. Responsen har været overvejende positiv, og der er indkommet få bemærkninger. Dette har betydet, at boligerne, der ligger mod syd, er blevet flyttet 2 m mod nord, væk fra naboskel.

 

Aflysning af lokalplan

Området er i dag omfattet af lokalplan 81, der udlægger arealet til skoleformål, herunder bygninger, idrætsfaciliteter og øvrige funktioner, som for eksempel landbrugs- og gartnerivirksomhed, der skulle knyttes til en Rudolf Steiner Skole. Rudolf Steineranlægget blev ikke realiseret til fulde, nogle boliger blev opført, og børnehaven blev anlagt. Siden blev dele af området taget ud og udstykket til boligbebyggelse, ligesom nærværende lokalplan 361.

 

Lokalplan 81 aflyses for det areal, lokalplan 361 omfatter.

 

Kommuneplan

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer, som udlægger området til tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at lokalplan 361 tilfører området i Snoghøj en boligform, som ikke er til stede på nuværende tidspunkt. Ved at muliggøre dobbelthuse og toplanshuse, begge med relativt små boligenheder, skabes der rum for mennesker i forskellige livsfaser, som seniorer, enlige og små familier.

 

Bebyggelsesplanen vurderes at tilpasse sig området godt i form af dobbelthusene i den vestlige del og toplanshuse i den østlige del.

 

Lokalplanen understøtter kommunens intentioner om fortætning og at skabe gode bosætningsmuligheder.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet,

  1. at forslag til lokalplan 361 udsendes i offentlig høring i 8 uger, og
  2. at administrationen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af planforslaget.

Beslutning i By- og Planudvalget den 19-12-2018

Anbefales i det der indføres følgende ændringer i lokalplanforslaget:

  1. Formulering om støj indføres i redegørelsen jf. støjredegørelse
  2. Formulering om støj indføres under forudsætninger for ibrugtagning jf. støjredegørelse
  3. Formulering om det skrå højdegrænseplan indføres i redegørelsen
  4. Visning vedr. det skrå højdegrænseplan indføres på kortbilag 4
  5. Bestemmelse om beplantning indføres.
  6. Formulering om hegning iht. lokalplanområdet indføres.
  7. Bebyggelsesprocenten indskærpes til 30 %.
  8. Redaktionelle rettelser kan foretages

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 28-01-2019

Godkendt.

Punkt 5 Lokalplan nr. 363 for erhverv i Kongens Kvarter

Sagsresumé

By- og Planudvalget igangsatte på mødet den 30. maj 2018 udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for et erhvervsområde i den vestlige del af Kongens Kvarter.

Den kommende lokalplan giver mulighed for erhverv i en højere virksomhedsklasse end nu, herunder industri, lager- og værkstedsvirksomhed, lager- og transportvirksomheder og lignende funktioner samt de til virksomhederne hørende kontor- og administrationsfaciliteter.

 

Lokalplanen har desuden til formål at fastlægge bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, vejadgang, parkering, skiltning samt terrænregulering.

 

Sagsbeskrivelse:

Der er udarbejdet lokalplan og kommuneplantillæg for et område i den vestlige del af Kongens Kvarter, som giver mulighed for erhverv i en højere virksomhedsklasse end nu.

Kommuneplantillæg

Der er udarbejdet et kommuneplantillæg for at muliggøre etablering af virksomheder/erhverv i miljøklasser op til 7.

 

Der nedlægges et rammeområde, hvor der har været mulighed for etablering af et lokalcenter (detailhandel). Ligeledes nedlægges muligheden for at etablere butikker med pladskrævende varegrupper i området.

Lokalplan

Lokalplanen disponerer området i 2 delområder. Delområde 1 udlægges til virksomheder i miljøklasse 4-7. Delområde 2 udlægges til virksomheder i miljøklasse 3-5.

 

Bebyggelsesprocenten er i begge områder fastsat til 100 og højden for byggeri til 24 m i forhold til eksisterende terræn.

Eksisterende fredskov bevares.

Beskyttede naturområder bevares. Der gives dog mulighed for udvidelse af et eksisterende regnvandsbassin, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Miljøvurdering

Der er foretaget en screening af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. På baggrund af denne screening er det Fredericia Kommunes vurdering, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal foretages en miljøvurdering af planerne.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Der er administrationens vurdering, at den planlagte bebyggelse er i overensstemmelse med de overordnede intentioner i Masterplanen for DanmarkC og kommuneplanens mål og rammer for udviklingen af erhvervsområdet.

 

Lokalplanen vil muliggøre realisering af et spændende og attraktivt erhvervsområde i tilknytning til de eksisterende erhvervsområder.

 

Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er vedlagt som bilag uden grafisk opsætning, men forslagene vil blive opsat inden offentliggørelse.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet,

  1. at forslag til kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan 363 vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger
  2. at Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage mindre, redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af forslagene
  3. at afgørelse om miljøscreening af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan offentliggøres samtidig med offentliggørelse af lokalplanforslaget

 

Beslutning i By- og Planudvalget den 16-01-2019

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-01-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 28-01-2019

Godkendt.

Punkt 6 Lokalplan nr. 367 for Fredericia Spildevand ved Røde Banke

Sagsresumé

Der er igangsat udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for at muliggøre en udvidelse af Fredericia Spildevand.

Der har været afholdt en foroffentlighed i forbindelse med planarbejdet. Der kom i den forbindelse bemærkninger omkring trafikkens hastighed og støjskærme for ejendomme omkring krydset Strandvejen/ Røde Banke.

 

Sagsbeskrivelse:

Der er udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et område ved Røde Banke for at muliggøre udvidelse af aktiviteter og anlæg for Fredericia Spildevand.

Kommuneplantillægget er udarbejdet, fordi der er behov for en tilpasning af kommuneplanrammernes afgrænsning for at muliggøre udvidelse af Fredericia Spildevand ud mod Strandvejen og for at fastholde det eksisterende naturområde som naturområde.

Lokalplanen disponerer området i 4 delområder:

Delområde I udlægges til erhverv i form af renseanlæg og relaterede tekniske anlægstyper såsom tekniske vandanlæg, bioforgasning, kloakpumpestationer, VE-anlæg samt tilknyttede funktioner såsom lager, oplag, værksted, garageanlæg, administration, personalefaciliteter, parkering o. lign. Størstedelen af delområdet anvendes allerede i dag til renseanlæg, men den østlige del af delområdet inddrages til spildevandsrelaterede funktioner og anlæg, for at understøtte fremtidige behov.

 

Delområde II udlægges til erhverv i miljøklasse 1-3 i form af eksempelvis lettere fremstillings-, lager-, værksteds- og forretningsvirksomhed samt tilknyttede funktioner i form af eksempelvis parkering samt fri- og opholdsarealer. Dette sikrer sammenhæng til arealer med erhverv syd for Røde Banke.

 

Delområde III udlægges til vinteropbevaring af både samt vej- og parkeringsareal og henstilling af lastvognstrailere. Dette er en videreførelse af eksisterende forhold, hvor lystbåde opbevares på arealet mod Strandvejen og dermed i tæt tilknytning til lystbådehavnen på modsatte side af Strandvejen.

 

Delområde IV udlægges til naturområde, herunder rekreativt område. Dette er ligeledes en videreførelse af eksisterende forhold og dermed et område, som sikres sin landskabelige fremtoning og udpegning.

 

Bebyggelsesprocenten for delområde I er 60 og der kan opføres byggeri i en højde på op til 20 m.

I delområde II er bebyggelsesprocenten 50 og der kan opføres byggeri i en højde på op til 10 m.

I delområde III og IV kan der kun opføres mindre bygninger med en samlet størrelse på op til 50 m2 og med en højde på maks. 5 m.

Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte og eksisterende beskyttede naturarealer bevares.

Der er på baggrund af de indkomne bemærkninger i lokalplanområdet givet mulighed for etablering af støjskærm langs Strandvejen. Støjskærmens størrelse vil afhænge af de konkrete støjberegninger.

Miljøvurdering

Der er foretaget en screening af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. På baggrund af denne screening er det Fredericia Kommunes vurdering, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet, og at derfor ikke skal foretages en miljøvurdering af planerne.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at kommuneplantillæg og lokalplan vil muliggøre de ønskede udvidelser af aktiviteter og anlæg for Fredericia Spildevand.

De indkomne bemærkninger omkring hastighed og støjskærme ligger udenfor lokalplanens felt. Administrationen foreslår, at de indkomne bemærkninger besvares med, at hastigheden fastsættes af vejbestyrelsen og politiet. Ændring/nedsættelse af hastigheden på Strandvejen har været drøftet i forbindelse supercykelstiprojektet, og der er mange faktorer, som spiller ind, herunder samordning af signalanlæg, fremkommelighed, sikkerhed, uheld og kapacitet. På baggrund af en samlet vurdering fastholdes den nuværende hastighedsgrænse for nuværende på strækningen. Den ændrede anvendelse af arealet i LP 367 har ikke indflydelse på den valgte hastighed på strækningen. Fredericia Kommune er opmærksomme på, at der sker bagendekollisioner på Strandvejen.

 

Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er vedlagt som bilag uden grafisk opsætning, men forslagene vil blive opsat inden offentliggørelse.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller , at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet,

1.    at forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan 367 vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger

2.    at Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage mindre, redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af forslagene

3.    at afgørelse om miljøscreening af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan offentliggøres samtidig med offentliggørelse af lokalplanforslaget

 

Beslutning i By- og Planudvalget den 16-01-2019

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-01-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 28-01-2019

Godkendt.

Punkt 7 Gadeforskønnelse i Øgadekvarteret

Sagsresumé

Projektet for områdefornyelse i Øgadekvarteret er i fuld gang og omfatter forskønnelse af gaderum, aktørinddragelse, forskønnelse af grønne områder ved Depotgården og Gasværksgrunden (”Oasen” med BMX-bane) samt bygningsfornyelse. Samlet set skal projektet give området et løft, forbedre boligmassen og bidrage til den positive udvikling i bymidten.

Gadeforskønnelsesdelen omfatter, ifølge programmet for områdefornyelsen, en forskønnelse af Falstersgade og en del af Bjergegade og Kongensstræde. Projektet for gadeforskønnelse har været i udbud, og den indkomne pris overstiger det afsatte beløb. For at kunne gennemføre projektet i sin helhed, kræves derfor en tilførsel af midler.

 

Sagsbeskrivelse:

Jf. områdefornyelsesprogrammet gøres der en indsats for at forskønne den del af de tre boliggader, hhv. Bjergegade, Kongensstræde og Falstersgade, der ligger inden for Øgadekvarteret.

Boliggaderne gøres mere egnede til ophold, affaldshåndteringen forbedres og der skabes bedre trafikale forhold.

Gadeforskønnelsen omfatter:

  • Begrønning og etablering af fem små ”opholdslommer” på fem centralt beliggende steder i de tre gade, hhv. 2 i Bjergegade og Kongensstræde og en i Falstersgade. Lommerne består f.eks. af bænke, der suppleres med beplantning
  • Ny affaldshåndtering med etablering af i alt 11 nedgravede affaldsbeholdere placeret på fem affaldsøer i de tre gader, anlagt som udvidelser af fortovene på centralt placerede steder i gaderne
  • Ensretning af trafikken i de tre gader
  • Omlægning af et antal gadehjørner
  • Ensidig parkering i markerede både i samme side, hvor affaldsøerne placeres
  • Udskiftning af gadelamper (kommunens belysningsprojekt i bymidten)
  • Nyt slidlag i de tre gader med opmærkning af p-båse

 

Udskiftning af gadelamper og udlæg af nyt slidlag udføres af Vej & Park i forbindelse med kommunen øvrige arbejder i bymidten, og koordineres med områdefornyelsens forskønnelsesprojekt for at gøre Øgadekvarteret færdigt på én gang.

Et særligt fokus har været de nedgravede affaldsbeholdere, som er resultatet af aktørinddragelsen i programfasen og etableres for at løse problemerne med den nuværende ordning med affaldet i plastikposer, der sættes ud i gaderne aftenen før tømningen. Ordning har uheldige konsekvenser bl.a. i form af svineri i gaderne, uhygiejniske forhold m.m. (poserne bides i stykker af dyr, der spreder f.eks. madaffald, brugte bleer o. lign. i området).

Indkøb af de nye affaldsbeholdere finansieres af Affald & Genbrug.

Økonomiske konsekvenser

I budgettet for områdefornyelsen er projektet sat til 1.5 mio. kr. Midlerne blev frigivet af Byrådet på mødet d. 5. december 2016.

 

I forbindelse med projekteringen har det vist sig nødvendigt at foretage mere omfattende ledningsomlægninger end forventet, herunder bl.a. omlægning af kloakledningen i hhv. den søndre ende af Bjergegade og i Falstersgade. Områdefornyelsen finansierer omlægningen, da forskønnelsesprojektet ikke er omfattet af ”Gæsteprincippet”.

 

Denne omlægning har vist sig dyrere end planlagt, og der er behov for ekstra 1,5 mio. kr.

 

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2019

TB 2020

TB 2021

TB 2022

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

XA-50246-1, Områdefornyelse

1,5

 

 

 

1,5

1,5

XA-50044-1 Byfornyelse, pulje

-0,5

 

 

 

-0,5

-0,5

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

1,0

 

 

 

1,0

1,0

 

Hvis indstillingen i det foregående punkt følges, kan den budgetterede anlægsramme overholdes på trods af projektets fordyrelse.

Driften af de nye løsninger afholdes delvist af brugerne, som organiseres i ét eller flere gade lav, og af Affald & Genbrug.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at gadeforskønnelsesprojektet er en væsentlig del af områdefornyelsen og dermed et vigtigt element i det samlede løft af området.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales Byrådet, at budget og bevilling tilrettes med de i afsnittet økonomiske konsekvenser anviste ændringer.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 28-01-2019

Godkendt.

Punkt 8 Godkendelse af Værdighedspolitik for Fredericia Kommune 2019-2022.

Sagsresumé

Kommunerne har siden 1. marts 2016 været forpligtet til at have en Værdighedspolitik på ældreområdet. Værdighedspolitikken skal vedtages efter nyvalg til kommunalbestyrelsen, og er gældende indtil en ny Værdighedspolitik vedtages.

 

Der er udarbejdet et forslag til Værdighedspolitik for Fredericia Kommune for perioden 2019-2022, som skal godkendes af Byrådet.

 

Sagsbeskrivelse:

Kommunerne har siden 1. marts 2016 været forpligtet til at have en værdighedspolitik på ældreområdet. Værdighedspolitikken skal vedtages efter nyvalg til kommunalbestyrelsen, og den er gældende indtil en ny Værdighedspolitik vedtages.

 

Der er nu udarbejdet et forslag til en ny Værdighedspolitik for Fredericia Kommune for perioden 2019-2022.

 

Værdighedspolitikken har 7 nationalt bestemte fokusområder;

  • Livskvalitet,
  • Selvbestemmelse,
  • Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  • Mad og ernæring
  • En værdig død
  • Ensomhed
  • Pårørende

 

De 6 første fokusområder er indarbejdet i den eksisterende Værdighedspolitik, mens fokusområdet ”pårørende” er kommet til i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2018. Her blev det besluttet, at kommunerne skal sikre, at der er tilbud om afløsning eller aflastning af ægtefælle eller andre pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det skal fremgå af værdighedspolitikken eller de tilknyttede indsatser, hvordan opgaven løses.

For så vidt angår fokusområdet ”Ensomhed” er dette kommet med som et specifikt krav til Værdighedspolitikken i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2019. I Fredericia Kommunes nugældende Værdighedspolitik er området allerede et selvstændigt fokusområde. Indsatsen videreføres således i den kommende Værdighedspolitik.

Med de rammer har Senior- og Handicapudvalget og Seniorrådet i samarbejde med forvaltningen udarbejdet forslaget til den nye Værdighedspolitik. Første udkast til Værdighedspolitikken blev behandlet på udvalgsmødet den 5. november. De input der kom til mødet er søgt indarbejdet, ligesom Politik- og Kommunikationsafdelingen har arbejdet med i fht. redigering og opsætning.

 

Forslaget præsenteres på mødet i Senior- og Handicapudvalget.

Økonomiske konsekvenser

I 2019 udbetales Værdighedsmidlerne som puljemidler.

Fra og med 2020 overgår Værdighedsmidlerne til bloktilskuddet.

Vurdering

Den nye Værdighedspolitik præsenteres på mødet i Senior- og Handicapudvalget og medsendes som bilag til godkendelsen i Byrådet.

Det vurderes, at forslaget til den nye værdighedspolitik opfylder de nationale krav.

Indstillinger

Pleje og Omsorg indstiller, at Senior- og Handicapudvalget overfor Byrådet anbefaler, at ”Værdighedspolitik for Fredericia Kommune 2019-2022” godkendes.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 17-12-2018

Anbefales med tilføjelse af forord med Senior- og Handicapudvalget som afsender.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 28-01-2019

Godkendt.

Punkt 9 Plan for fremtidig forsyningssikkerhed for Energnist I/S

Sagsresumé

Fredericia Kommune er sammen med 15 andre kommuner interessenter i det fælleskommunale § 60 selskab, Energnist I/S, der blev stiftet den 1. januar 2015 som resultat af fusionen af TAS I/S og L90. Selskabet ejer 2 affaldsforbrændingsanlæg beliggende i henholdsvis Kolding og Esbjerg, og har kapacitetsmangel, der ifølge selskabets plan for fremtidig forsyningssikkerhed blandt andet ønskes løst ved køb af ejerandel i Maabjerg Energy Center – BioHeat & Power A/S (MEC-BHP) i Holstebro og samtidigt indgåelse af leveringsaftale. Dette kræver en vedtægtsændring samt en accept fra ejerkommunerne, ligesom selskabets plan for forsyningssikkerhed forelægges.

 

Sagsbeskrivelse:

Bestyrelsen for Energnist godkendte på møde den 7. september 2016 den nugældende ”Strategi for Energnist” efter forudgående høring hos ejerkommunerne.

 

Strategien indeholder, ud over missioner og visioner for selskabets virke, også en strategi bestående af 3 delelementer, jf. nedenstående, hvoraf primært Del 1 og delvist Del 2 er inddraget i arbejdet med sikring af den fremtidige forsyningssikkerhed:

 

Del 1:

”Senest med udgangen af 2018 skal kommunerne godkende en plan for sikring af den fremtidige forsyningssikkerhed. Energnist skal senest med udgangen af 2017 have planen klar til kommunal behandling. I denne forbindelse skal indgå en afklaring af selskabets opland.”

 

Del 2:

”Behov for og krav til yderligere sortering af modtaget affald afklares inden 2018. Dette sker bl.a. ved involvering af relevante myndigheder, ejerkommunerne og under hensyntagen til gældende affaldsplaner.”

 

Del 3:

I 2016-2017 skal der arbejdes med Energnist’s overordnede holdninger i forhold til rammerne for affaldsforbrænding i Danmark. Det skal sikres, at Energnist på udvalgte områder taler med én stemme med henblik på størst mulig gennemslagskraft.

 

Med udgangspunkt i strategiens ”Del 1” har Energnist arbejdet på en plan for, hvordan der sikres tilstrækkelig forbrændingskapacitet fremadrettet. Arbejdet har resulteret i en række rapporter og notater, hvor mængdegrundlag, forbrændingskapacitet, varmeafsætning og løsningsmuligheder beskrives og vurderes. Energnist har undervejs i processen afdækket flere muligheder for, hvordan den fremtidige kapacitet til energiudnyttelse af den del af affaldet, der ikke er egnet til genanvendelse, kan tilvejebringes.

 

Med det udgangspunkt har Energnist’s bestyrelse på møde den 30. oktober 2018 besluttet at fastholde den oprindelige plan for fremtidig forsyningssikkerhed med følgende prioriterede løsningsmuligheder, der også tidligere har været til høring hos ejerkommunerne og efterfølgende blev drøftet på bl.a. temadag den 31. maj 2018, hvor politikere og embedsfolk fra ejerkommunerne deltog.  Fastholdelsen omfatter dog tilføjelse af sidste afsnit i planen omkring alternativer til MEC-BHP og Kolding linje 2.

 

Energnists plan for fremtidig forsyningssikkerhed 2023-2030

 

Helt overordnet skal Energnist fortsat eje og drive forbrændingsanlæg med henblik på forbrænding i eget regi af både kommunalt affald og erhvervsaffald.

 

Løbende vil der ske afsætning af overskydende affaldsmængder på markedet samt fastlæggelse af levetidsforlængelser på egne affaldsforbrændingslinjer for derved at sikre balancen mellem mængde og kapacitet.

 

Prioritet 1:

Forbrændingskapacitet sikres via Måbjergværket ved Holstebro (MEC-BHP) samt ved etablering af ny tilpasset forbrændingskapacitet i Esbjerg.

 

Prioritet 2:

Forbrændingskapacitet sikres ved etablering af ny affaldsforbrændingslinje i Esbjerg.

 

Prioritet 3:

Forbrændingskapacitet søges sikret ved afklaring af muligheder for etablering af nyt affaldsforbrændingsanlæg ved Herning/Ikast (forventet mulig fra år 2027).

 

Varmeafsætning er et afgørende forhold for mulighederne for forbrænding af affald. Derfor skal udviklingen af de relevante varmemarkeder løbende afdækkes.

 

Alternativer til MEC-BHP vil også være en mulighed, ligesom fortsat drift af den ældste ovnlinje i Kolding (linje 2) medtages i den fremtidige planlægning efter 2023.

 

I forbindelse med, at det nuværende kulkraftsværk i Esbjerg forventes udfaset i 2023, opstår der et varmeafsætningsmarked, som kan udfyldes med overskudsvarme fra affaldsforbrænding. En analyse af affaldsmængderne i Energnist’s opland sammen med Miljøstyrelsen, Energistyrelsen samt ejerkommunerne viser en svag stigning i affaldsmængder til forbrænding i perioden frem mod 2030. Dette, sammenholdt med, at den ældste ovnlinje i Kolding forventes nedlukket i perioden, betyder, at der kan skabes en god balance mellem affaldsmængder og kapacitet i Energnist´s opland ved etablering af ny affaldslinje i Esbjerg. Dertil kommer, at Din Forsyning A/S har tilkendegivet positiv interesse for aftag af affaldsvarmen.

 

Scenarie-analyse fra Rambøll viser desuden, at etablering af egen ny kapacitet i Esbjerg er den økonomisk mest attraktive løsning set i forhold til løsninger, hvor affaldet udbydes. Fordel over kalkulationsperioden indtil 2030 er på knap 1,4 mia. kr. i forhold til nuværende løsning (net present value).

 

En forudsætning for etablering af ny kapacitet er imidlertid, at der godkendes et affaldsgrundlag i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 50 b, stk. 1, hvilket Energnist derfor ansøgte om i foråret 2017. Energistyrelsen har tolket § 50 b anderledes end tidligere og givet afslag på ansøgningen. Energnist’s bestyrelse har derfor den 30. oktober 2018 besluttet, at der er behov for at få klarlagt forudsætningerne og rammerne for Energistyrelsens afslag på ansøgning om affaldsgrundlag i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 50 b.

 

Status for Energnist’s arbejde med plan for fremtidig forsyningssikkerhed er således, at det for nuværende ikke er muligt at realisere den del af den prioriterede plan for forsyningssikkerhed, der omfatter etablering af ny kapacitet. Dermed bør fokus være på sikring af kapacitet via samarbejde med MEC-BHP og evt. andre forbrændingsselskaber. Med det udgangspunkt anmoder Energnist ejerkommunerne om at godkende de nødvendige rammer herfor.

 

Som tidligere nævnt viser Rambølls beregninger imidlertid, at den klart mest fordelagtige løsning for Energnist er etablering af eget anlæg, uanset om det bliver i Esbjerg eller i Herning/Ikast området, og Energnist arbejder videre med disse muligheder, og dermed også med godkendelsen af affaldsgrundlaget for at sikre, at Energistyrelsens afgørelse er korrekt og afgivet på det korrekte grundlag. Det må derfor forventes, at der efterfølgende kan fremkomme yderligere punkt(er) til beslutning i ejerkommunerne, herunder også såfremt der senere lægges op til etablering af yderligere kapacitet med deraf følgende hæftelser, som i kraft af vedtægternes punkt 10.7 skal godkendes af såvel repræsentantskab som ejerkommunerne.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ifølge Energnist er det for nuværende ikke er muligt at realisere den del af den prioriterede plan for forsyningssikkerhed, der omfatter etablering af ny kapacitet, og fokus bør dermed være på sikring af kapacitet via samarbejde med MEC-BHP og evt. andre forbrændingsselskaber.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,

  • At Energnists vedtægter af 05/04-2016 punkt 3.5 ændres til:

”Interessentskabet kan helt eller delvist varetage de i pkt. 3.1.1– 3.3 nævnte aktiviteter via helt eller delvist ejede kapitalselskaber. Interessentskabet kan endvidere eje andele i kapitalselskaber, hvis formål i overvejende grad består i at udføre serviceaktiviteter for de kommunalt ejede affaldsselskaber, som er medejere heraf. Der skal til enhver tid være en rimelig sammenhæng mellem ejerandel, investeret kapital og den mængde serviceopgaver, som sådanne selskaber udfører for interessentskabet, eller med interessentskabet koncern-forbundne selskaber”.

 

  • At Energnist i henhold til selskabets vedtægter punkt 10.7, kan indgå et længerevarende strategisk samarbejde med Maabjerg Energy Center – BioHeat & Power A/S via køb af kapitalandele.

 

  • At ”Plan for sikring af fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist” godkendes.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 19-12-2018

Anbefales.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2019

Økonomiudvalget anbefaler til Byrådet, at:

 

  1. Miljø- og Teknikudvalgets anbefaling af bullet 2 og 3 udgår.

 

  1. Miljø- og Teknikudvalgets anbefaling af bullet 1 anbefales til byrådets godkendelse under forudsætning af

 

 

-         at vedtægterne i Energnist I/S af 5. april 2016 i punkt 10.7 præciseres således, at beslutninger vedrørende køb af andele i kapitalselskaber - hvis formål består i at udføre serviceaktiviteter for de kommunalt ejede affaldsselskaber, som er medejere heraf - bliver omfattet af godkendelsesproceduren i punkt 10.7 (nr. 2) - samt at råderummet begrænses til serviceaktiviteter i nær tilknytning til de i punkt 3.1.1-3.3 nævnte aktiviteter.

 

-         at Energnist I/S i henhold til selskabets vedtægter punkt 10.7 kan indgå et længerevarende strategisk samarbejde med Maabjerg Energy Center – BioHeat & Power A/S via køb af de nødvendige kapitalandele i relation til den udvidede ”in-house regel”, og forudsat at der udarbejdes en konkret juridisk redegørelse, som blåstempler et eventuelt fremtidigt samarbejde.

 

-         at ”Plan for sikring af fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist” (svarende til prioritet 1, 2 og 3 jævnfør sagsfremstillingen) ikke godkendes på nuværende tidspunkt, idet beslutningen om en langsigtet strategi bør afvente et mere sikkert grundlag angående rammevilkårene for forbrændingskapacitet.

 

-         at Energistyrelsens afslag på det ansøgte affaldsgrundlag søges klarlagt, herunder forudsætninger og rammer for afslaget.

 

 

Beslutning i Byrådet den 28-01-2019

Byrådet besluttede følgende:

 

  1. ”Byrådet godkender Teknik og Miljøs indstilling af bullet 1 og 2 som indstillet til Miljøudvalget.

 

  1. Byrådet Ikke kan godkende Teknik og Miljøs indstilling af bullet 3 i indstillingen til Miljøudvalget.”

 

Punkt 10 Opkrævning af garantiprovision - TVIS og Energnist

Sagsresumé

I forbindelse med opkrævning af garantiprovision ved garantistillelse, er det fra KL blevet præciseret, at det krav om, at kommunerne skal opkræve markedsprisen, såfremt der stilles garanti for forsyningsselskaber på varmeforsyningsområdet, ligeledes også omhandler de selskaber kommunen selv ejer – de såkaldte § 60 selskaber. Denne sag omhandler specifikt selskaberne TVIS og Energnist, hvor der fremadrettet vil skulle opkræves en løbende provision af den til enhver tid værende restgæld.

 

Sagsbeskrivelse:

Med baggrund i dommen fra Vestre Landsret i januar 2016 i den såkaldte Sønderborgsag, blev det slået fast, at varmeforsyningsområdet som udgangspunkt er omfattet af EU´s regler om statsstøtte. Det betyder, at der er krav om, at kommunerne skal opkræve en garantiprovision, såfremt der stilles garanti for forsyningsselskaber på varmeforsyningsområdet.

Der har været usikkerhed om, hvorvidt dette også omfattede garantistillelse over for de selskaber kommunen selv ejer. KL har i den forbindelse udtalt, at der i lighed med øvrige forsyningsvirksomheder, skal opkræves garantiprovision ved garantistillelse over for § 60-selskaber.

Det betyder, at der fremadrettet skal opkræves garantiprovision for garantistillelse for et selskab, kommunen selv ejer.

I forlængelse af denne præcisering, vil der fremadrettet skulle opkræves garantiprovision af stillede garantier til § 60 selskaber, i dette tilfælde TVIS og Energnist. I den forbindelse har der været drøftelser med TVIS’ og Energnist´ øvrige ejerkommuner, for derigennem at opnå enighed om den fremtidige opkrævning.

Nedenstående oversigt viser de eksisterende garantiforpligtigelser vedrørende TVIS og Energnist for så vidt angår Fredericia Kommunes andel.

Garantiforpligtigelse

Alle beløb i mio. kr.

Restgæld 31.12.2017

Fredericia´s andel

Gebyrsats

Garantiprovision

Forsyning varme   - TVIS (fælles)

460,263

0,55 %

2,531

Forsyning varme  -  TVIS (Fredericia)

7,265

0,55 %

0,040

ENERGNIST

19,471

0,55 %

0,107

Garantiprovision i alt

 

 

2,678

 

Økonomiske konsekvenser

Fredericia vil opkræve et ikke budgetteret gebyr på 2,678 mio. kr. i garantiprovision i 2018. Provenuet vil efterfølgende år være faldende med ca. 0,107 mio. kr. i takt med at lån og dermed Fredericia Kommunes andel af garantien nedbringes.

Vurdering

Det er KL´s vurdering, at når der ikke kan fastsættes en fast branchetakst for garantier på varmeforsyningsområdet, så kræver det, at der foretages en individuel vurdering af selskaberne ved hver enkelt garantistillelse.

Ved anvendelse af en beregningsmodel for opkrævning af garantiprovision, hvor der er foretaget en individuel kreditvurdering af TVIS og Energnist, foreslås det på baggrund af denne model, at begge selskaber betaler en årlig garantiprovision på 0,55 % af den til enhver tid værende restgæld. Det er Økonomi og Personales vurdering, at den beregnede takst svarer til en markedskonform garantiprovision.

Ejerkredsen i TVIS (Kolding, Vejle, Middelfart og Fredericia) er enige om en opkrævning af garantiprovision på 0,55 % fra 2018 for både TVIS og ENERGNIST.

Der pågår drøftelser med den øvrige ejerkreds i Energnist omkring en tilsvarende fælles model for opkrævning af garantiprovision, idet vurderingen er, at garantistillelsen for dette selskab er omfattet af samme regelsæt som TVIS. En række af de øvrige ejerkommuner har i princippet godkendt modellen og taksten, men forventer ikke at opkræve gebyr før fra 2019, mens der endnu mangler tilbagemelding fra nogle ejerkommuner.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller, at

  1. der fra 2018 opkræves en årlig garantiprovision på 0,55 % af den til enhver tid værende restgæld for TVIS og Energnist
  2. budgettet for gebyr for garantistilles korrigeres med 2,571 mio. kr. i 2019 samt at 2020-2023 teknisk tilrettes i forbindelse med budgetlægningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 28-01-2019

Godkendt.

Punkt 11 Herslev Børnehave - leje af bygning

Sagsresumé

Indgåelse af lejeaftale for bygninger vedrørende Herslev Børnehave frem til juli 2024.

 

Sagsbeskrivelse:

Herslev Børnehaves bygninger er lejet siden juli 2014 og har hidtil været gratis -  bortset fra de løbede driftsudgifter. Der skal indgås en ny lejeaftale vedrørende bygningen, således at driften kan fortsatte.

Den nuværende lejeaftale udløber 30. juni 2019. Den fremtidige lejeaftale løber frem til 30. juni 2024.

Det vil sige en lejeperiode på 5 år.

Lejevilkårene er uændrede bortset fra at Fredericia Kommune overtager forpligtelserne omkring hårde hvidevarer og legepladsen.

Økonomiske konsekvenser

Lejeaftalen koster 210.000 kr. årligt og prisreguleres ikke i lejeperioden. Da lejeperioden starter i juli måned betales der kun 105.000 kr. i 2019.

Indgåelse af lejemålet på Herslev skole vil ikke medføre krav om deponering eller alternativt reducere kommunens mulighed for låneoptagelse. Der er i 2019 planlagt opsigelse af andre lejemål, der udligner eventuelt krav om deponering eller reduceret låneoptagelse i denne sag.

Der er ikke afsat midler til lejeaftalen på dagtilbudsområdet, hvorfor lejesummen skal findes indenfor det nuværende budget.

Vurdering

Det vurderes at behovet for kapacitet i Herslev-området kan dækkes med den nuværende børnehave. Med baggrund i det nuværende børnetal, vurderes det, at en 5 årig aftale er optimal. Derefter kan behovet for daginstitutionspladser revurderes.

Indstillinger

Børn og Unge anbefaler Børne- og Skoleudvalget, at indstille til Økonomiudvalget og Byrådet, at

indgå en 5 årig lejeaftale på Herslev Børnehaves bygninger med aftaleudløb den 30. juni 2024.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 19-12-2018

Anbefalingen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 28-01-2019

Godkendt.

Punkt 12 Bemanding på valgstederne

Sagsresumé

Fredericia Kommune ønsker at gennemføre valghandlingen og optællingen af stemmer på effektiv og professionel vis. Det seneste gennemførte valg viste, at bemandingen af valgstederne og planlægningen af fintællingen er grundlaget for dette.

 

Sagsbeskrivelse:

På baggrund af erfaringer fra tidligere valg præsenteres i det følgende forslag til optimeringer af valgprocessen.

Bemanding på valgstederne

Ved de seneste valg har det været vanskeligt at finde det nødvendige antal politisk udpegede tilforordnede til valghandlingerne, og derfor har partierne fået mere tid til udpegningen. Samtidig har kommunens borgere fået en generel opfordring til at melde sig som tilforordnede til en reserveliste. På denne måde er det nødvendige antal tilforordnede blevet fundet.
Folketingsvalg kan imidlertid udskrives med kort varsel, hvilket er en udfordring, da den nødvendige tid til at finde frivillige tilforordnede dermed ikke er til rådighed.

Fællessekretariatet foreslår derfor, at 30 % af pladserne som tilforordnede på forhånd reserveres til ikke politisk udpegede personer.

Traditionelt er valgstederne i Fredericia Kommune bemandet med to hold, der skiftevis er tilstede i løbet af dagen. Metoden blev valgt, da den gav alle tilforordnede mulighed for at holde pauser i arbejdet i løbet af dagen.
Alle tilforordnede fra de to hold samledes kl. 20 til grovoptællingen på valgstedet.

Toholdsmetoden giver i løbet af valgdagen visse udfordringer. Fx vil meget af en totimers pause midt på dagen gå til transport, hvis den tilforordnede bor langt fra valgstedet.

Opgaveoverdragelsen mellem holdene lider under udfordringer med koordinering, hvor nogle er på vej ud, mens andre skal komme tilbage til tiden.

Fællessekretariatet vurderer derfor, at valgstederne vil opnå en mere effektiv og smidig opgaveløsning, hvis der er den samme bemanding under hele valghandlingen. De tilforordnede skal løse opgaver i hele åbningstiden, dog med nødvendige pauser.

Antallet af tilforordnede kan på denne måde nedbringes med 25 %, hvorved der så stadig vil være mulighed for overlapning i forbindelse med måltider og andre pauser.

De tilforordnede skal have fuld forplejning i løbet af dagen, og der kan afsluttes med et måltid ca. kl. 20:30, når valgbordene er optalt.

 

Grov optælling

I dag foretages grovoptællingen af de tilforordnede vælgere på valgstedet. På det tidspunkt, hvor optællingen går i gang, har mange af de tilforordnede været i gang siden kl. 7 om morgenen. Det betyder, at de tilforordnede er trætte, og dermed ikke de mest effektive optællere.
Dette foreslås erstattet med, at grovoptællingen på valgstedet foretages af kommunalt ansatte, som møder ind på valgstedet kl. 19:30.

De kommunalt ansatte medarbejdere aflønnes med timeløn, og der udsendes eller udpeges et passende antal pr. valgsted i forhold til antallet af vælgere og valgtypen. Valgsekretæren leder optællingen på valgstedet.

Med denne løsning forventes et hurtigere og mindre fejlbehæftet resultat af grovoptællingen.

Fintælling.

Fintællingen af valgresultatet foretages samlet dagen efter i dagtimerne af frisk personale. Den administrative valgsekretær fra grovoptællingen deltager i fintællingen, hvilket skal sikre, at eventuelle udfordringer fra valgstedet overleveres til finoptællingen af alle valgsteder, der foregår på Fredericia Gymnasium.

Økonomiske konsekvenser

Besparelsen på de tilforordnedes diæter vil blive anvendt til forplejning på valgstederne.

Udgiften til tællernes aflønning er en ny udgift, der afholdes af valgkontoen.

Vurdering

Fællessekretariatet vurderer, at de nye tiltag vil skabe en mere smidig valgdag på valgstederne og en bedre opgaveløsning.

Efter en lang valgdag er de fleste tilforordnede trætte, og optælling gennemført af udhvilede, kommunalt ansatte vil givet et mere korrekt resultat af optællingen.

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller, at

  1. 30 % af pladserne som tilforordnet reserveres til frivillige borgere
  2. Hvert valgsted bemandes fremover med ét hold
  3. Grov optællingen foretages på det enkelte valgsted af kommunalt ansatte
  4. Fintællingen af valgresultatet foretages samlet dagen efter valgdagen af kommunalt ansatte

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2019

Økonomiudvalget anbefaler sagen med den ændring, at de enkelte valgsteder bemandes af to hold.

 

Beslutning i Byrådet den 28-01-2019

Godkendt.

Punkt 13 Kørsel til valgstederne for borgere med særlige behov

Sagsresumé

I forbindelse med afholdelse af valg tilbydes borgere med særlige behov kørsel med taxi til valgstedet. Fremadrettet foreslås det, at Fredericia Kommune tilbyder denne kørsel til valgstederne for borgere med særlige behov.

 

Sagsbeskrivelse:

Hidtil har 1-2 politiske partier gennem annoncer tilbudt gratis kørsel til valgstederne til borgere med særlige behov. Kørslen blev udført med taxi, og regningen betaltes efterfølgende af Fredericia Kommune, hvilket ikke var synligt for borgerne.

Fællessekretariatet foreslår derfor, at Fredericia Kommune ved valg fremover selv varetager annoncering og kørsel af borgere med særligt behov.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Hjemtagelse af opgaven vil tydeliggøre, at der er tale et kommunalt tilbud.

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller, at kørslen til valgsteder for borgere med særlige behov fremover annonceres og varetages af Fredericia Kommune.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 28-01-2019

Godkendt.

Punkt 14 Besøg på kommunale arbejdspladser

Sagsresumé

Forslag om retningslinjer for besøg på kommunale arbejdspladser.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune ønsker at være en åben og kommunikerende kommune, der har et godt samarbejde med omverdenen. Vi modtager jævnligt besøg på kommunens institutioner og fortæller gerne om vores arbejde.

I forbindelse med afholdelse af valg, er der ofte en større interesse for at besøge kommunens institutioner, som f.eks. skoler og plejehjem.

Fredericia Kommune vil gerne imødekomme interessen i forbindelse med valgkamp og understøtte den demokratiske debat. Samtidig har vi en forpligtelse til at sikre en velfungerende drift og tage hensyn til borgere og brugere. Nedenstående forslag til retningslinjer skal være med til at sikre, at besøg på kommunale arbejdspladser kan planlægges i ordentlig tid og give personalet mulighed for sikre gode rammer for et besøg.

Forslag til retningslinjer:

Besøg på kommunale arbejdspladser

Alle anmodninger om besøg på kommunale arbejdspladser og institutioner rettes enten til den konkrete leder på den arbejdsplads som ønskes besøgt eller til den centrale koordineringsgruppe (Den administrative valgkommandogruppe), der ledes af kommunaldirektøren.  Koordineringsgruppen træffer i samarbejde med den enkelte arbejdsplads beslutning om besøg. Besøg kan udskydes eller aflyses, hvis driften ikke kan afvikles på behørig vis som følge af besøget. Ligesom flere kandidaters besøg kan sammenlægges. Kandidater opfordres til at henvende sig i god tid inden de ønsker at kommer på besøg, idet det giver arbejdspladsen den bedste mulighed for at kunne tilpasse besøget ind i den daglige drift, og dermed skabe de bedste rammer for besøget. Evt. brug af pressefotograf skal aftales.

Medlemmer af byrådet har altid ret til at besøge kommunale institutioner i forbindelse med deres tilsynsforpligtelse.

Udtalelser under valgkamp

Den kommunale administration er politisk neutral, og der skal ikke kunne drages tvivl om dette. I forbindelse med valgkampe er det naturligt at udvise en ekstra forsigtighed for at sikre, at der ikke kan blive draget tvivl om medarbejdernes objektivitet og neutralitet.

Det er dog vigtigt at understrege, at medarbejdere i Fredericia Kommune har deres ytringsfrihed og til enhver tid har ret til at udtale sig om deres arbejde, så længe det er tydeligt, at de udtaler sig på egne vegne, og at de altid overholder deres tavshedspligt.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller til byrådet, at retningslinjerne godkendes.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2019

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 28-01-2019

Godkendt.

Punkt 15 Ansøgning om, at detailbutikkerne kan holde åbent juleaftensdag 2019

Sagsresumé

Ansøgning til Erhvervsstyrelsen om, at detailbutikkerne kan holde åbent juleaftensdag 2019.

 

Sagsbeskrivelse:

Juleaftensdag den 24. december 2019 får Fredericia besøg af krydstogtskibet Arcadia.

 

Dagen er en festdag for Fredericia med en række arrangementer i byen. Arrangementerne er ikke endeligt fastlagte endnu. De 2000 gæster og 976 besætningsmedlemmer skulle dog gerne have mulighed for at opleve Fredericia fra sin bedste side.

 

Imidlertid er juleaftensdag en lukkedag for byens detailbutikker, med undtagelse af visse dagligvarebutikker.

 

For at sikre muligheden for, at byens gæster kan få en så optimal oplevelse af Fredericia som by, både i forhold til turisme og handelsliv, foreslås det, at Erhvervsstyrelsen ansøges om, at byens detailbutikker kan få lov til at holde åbent juleaftensdag den 24. december 2019 kl. 10-13.

 

Det er Business Fredericia, der på vegne af sine medlemmer, har bedt om at få en ansøgning afsted til Erhvervsstyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Fællessekretariatet skal bemærke, at der tidligere har været en restriktiv praksis fra Erhvervsstyrelsens side i forhold til at give dispensationer fra Lukkeloven.

 

En gennemført lovændring har imidlertid gjort det mere lempeligt at få en dispensation fra Lukkeloven ved særlige lejligheder. Det betyder, at det ikke vil være udelukket, at der kan opnås en dispensation fra Lukkelovens regler. Dispensation blev desuden givet på Kristi Himmelfartsdag 2018, hvor Fredericia Kommune sendte lignende ansøgning til Erhvervsstyrelsen.

 

På den baggrund er der udarbejdet et brevudkast til Erhvervsstyrelsen, hvori Fredericia Kommune anmoder om dispensation til, at byens detailbutikker kan holde åbent juleaftensdag den 24. december 2019 kl. 10-13.

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller til byrådet, at der fremsendes ansøgning til Erhvervsstyrelsen om dispensation til, at byens detailhandelsbutikker kan holde åbent.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-01-2019

Et flertal i Økonomiudvalget bestående af Christian Bro, Christian Jørgensen, Jacob Bjerregaard Jørgensen, Lars Ejby Pedersen, Ole Steen Hansen, Pernelle Jensen, Susanne Eilersen og Søren Larsen.

Cecilie Roed Schultz stemte imod.

 

Beslutning i Byrådet den 28-01-2019

Et flertal i byrådet bestående af S, V, O og Karsten Byrgesen stemte for sagen. Ø stemte imod.

Punkt 16 DanmarkC (Lukket)