Byrådet - 30-01-2023

Referat
Udvalg:
Dato:
Mandag, 30 januar, 2023 - 17:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 26 januar, 2023 - 09:16
Referat publiceret:
Tirsdag, 31 januar, 2023 - 17:46

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

Godkendt inkl. tillægsdagsorden.

 

Punkt 2 Beslutningssag: Samarbejdsaftale mellem Fredericia Kommune, Business Fredericia, Fagbevægelsen Fredericia samt Fredericia Uddannelsesråd

Sagsresumé

I Budget23 er det besluttet, at der skal indgås en ny samarbejdsaftale mellem Fredericia Kommune, Business Fredericia, Fagbevægelsen Fredericia samt Fredericia Uddannelsesråd. Der er nu udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale, som her på vegne af alle aktører forelægges til byrådets godkendelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Et element i Budget23 er forligspartiernes erklæring om, at der indgås en ny samarbejdsaftale mellem Fredericia Kommune, Business Fredericia, Fagbevægelsen Fredericia samt Fredericia Uddannelsesråd.

 

Der er i samarbejde med de medvirkende parter udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale, som er vedlagt i bilag til byrådets godkendelse.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af beslutningen ud over de allerede vedtagne i Budget23 .

Vurdering

Etablering af samarbejdsaftalen følger af Budget23.

Indstillinger

Borgmesteren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler byrådet, at:

 

  1. godkende det fremlagte forslag til samarbejdsaftale.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

Godkendt.

Punkt 3 Beslutningssag: Fredericia Triathlon Team - ansøgning om tilskud til Nordiske Mesterskaber

Sagsresumé

Fredericia Triathlon Team ansøger Kultur- og Idrætsudvalget om tilskud på 100.000 kr. til afholdelse af Nordiske Mesterskaber 2023 i Triathlon i Fredericia Kommune.

Foreningen har ligeledes fremsendt en ansøgning til Brandingpuljen, hvor der ansøges om 250.000 kr. til afholdelse af Nordiske Mesterskaber 2023. Ansøgningen forventes behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget snarest. 

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune har tidligere understøttet Fredericia Triathlon Team, Trekantområdet Danmark, Triatlon Danmark og World Triathlon i arbejdet med at tiltrække store triathlon events til Fredericia Kommune. Der er udarbejdet en udviklingsplan, hvor et af målene har været en afholdelse af Nordiske Mesterskaber i Fredericia Kommune i 2024. Foreningen Fredericia Triathlon Team er imidlertid blevet spurgt af Triathlon Danmark, om de Nordiske Mesterskaber kan afholdes i Fredericia Kommune allerede i 2023. Ansøgning er vedlagt som bilag.

 

Nordiske Mesterskaber 2023 i Triathlon er et stort event med mange deltagere og tilskuere. Deltagerne kommer fra hele norden og det nord-tyske område. Målgrupperne for deltagerne er:

  • Børn og unge fra 6-21 år
  • Motionister i alle aldersgrupper
  • Eliteudøvere

Foreningen estimere mellem 500 og 1.000 aktive deltagere til Nordiske Mesterskaber 2023. Nordiske Mesterskaber i Triathlon er tidligere blevet afholdt i Fredericia Kommune i 2016, 2017 og 2018.

 

Fredericia Triathlon Team har tradition for at kunne levere resultater på højeste niveau. I deres samarbejde med Fredericia Eliteidræt har de formået at skabe både nordiske mestre, udøvere til ungdomslandsholdet og OL-aspiranter.

 

De Nordiske Mesterskaber 2023 i Triathlon bliver afholdt første weekend i september, som er lørdag d. 02.09.23 og søndag d. 03.09.23. I denne weekend plejer Trekantområdets Festuge at være placeret, men styregruppen for Trekantsfesten er i gang med at re-tænke deres setup og derfor er datoerne for festugen ikke fastlagt endnu. I samme weekend plejer arrangementet Øllets Dag også at være placeret, men Fredericia Triathlon Team har en god dialog med lokalafdelingen i Fredericia og også samarbejdet med dem tidligere, og det vurderes, at der kan være en god synergi mellem de to arrangementer, da der kommer mere liv i byen.

 

Fredericia Triathlon Team ansøger om tilskud på 100.00 fra Kultur- og Idrætsudvalgets Tilskudspulje og har også ansøgt om 250.000 kr. fra Brandingpuljen til samme formål. Tilskud fra begge udvalg er nødvendige for, at de Nordiske Mesterskaber kan afholdes i Fredericia.

 

Fredericia Triathlon Team har pr. 19.04.22 196 medlemmer, hvoraf 64 medlemmer er under 25 år.

Økonomiske konsekvenser

Ønsker udvalget at imødekomme ansøgningen kan finansiering af tilskuddet ske via Kultur- og Idrætsudvalgets Tilskudspulje.

 

Der er 327.000 kr. i Tilskudspuljen i 2023.

Følgende tilskud er tidligere godkendt:

Titel

Ansøger

Beløb

Dato for afvikling

Winter Metal Magic

Metal Magic Festival og Fredericia Live

Underskudsgaranti på 50.000 kr.

2. – 4. februar 2023

Ikke disponeret

 

277.000 kr.

 

 

 

Der er på indeværende møde indstillinger på følgende tilskud

Titel

Ansøger

Beløb

Dato for afvikling

Nordiske Mesterskaber i Triathlon

Fredericia Triathlon Team

100.000 kr.

2. september 2023

Garderfestival

6. juli garden

15.000 kr.

14. - 16. april 2023

Fredericia DOX

CPH:DOX

25.000 kr.

15. marts - 26. marts 2023

Indstillinger for samlet

 

140.000 kr.

 

 

 

 

 

Tilbage i puljen hvis indstillinger godkendes

 

137.000 kr.

 

 

Se bilag for budget for Nordiske Mesterskaber 2023 fra Fredericia Triathlon Team.

 

Fredericia Triathlon Team ansøger også Brandingpuljen for et tilskud på 250.000 kr.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at afholdelse af Nordiske Mesterskaber 2023 i Triathlon i Fredericia Kommune vil give lokale talenter mulighed for at udfolde deres potentiale i international sportslig sammenhæng.

Forvaltningen vurderer dog, at det er vigtigt, at der også bliver sat fokus på aktiviteter ”rundt om” de Nordiske Mesterskaber, så der kan skabes en form for byfest, hvor skoler, foreninger og almene borger oplever stemning, bevægelse og liv i Fredericia. Dette vil kræve ressourcer i form af arbejdskraft frem mod eventen og økonomi til markedsføring, som skal findes. Forvaltningen vurderer, at der skal bruges 75.000 kr. til aktiviteter og markedsføring rundt om Nordiske Mesterskaber 2023, men der kan ikke umiddelbart anvises finansiering. Uden finansiering til markedsføring og aktiviteter vil det ikke være muligt at opnå den maksimale værdi af eventen for byen.

Det er uvist hvordan og hvornår Trekantsområdets Festuge bliver placeret. Dette bør undersøges, således de to store arrangementer ikke falder på samme datoer.

De Nordiske Mesterskaber 2023 i Triathlon kan være katalysator for et attraktivt byliv og gøre byrummet til en arena, som bliver foreningens showroom. Derudover understøtter ansøgningen Fredericia Triathlon Team og Fredericia Eliteidræts arbejde med eliteudøvere.

Indstillinger

Direktionen indstiller at:

  1. Udvalget beslutter om de vil imødekomme ansøgningen til Kultur- og Idrætsudvalgets tilskudspulje.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 06-01-2023

Ansøgningen om at bevilge 100.000 kr. til Fredericia Triathlon Team blev afvist ved afstemning med tre stemmer imod og to stemmer for.

Socialdemokratiets tre medlemmer stemte imod.

Venstres ene medlem og Nye Borgerliges ene medlem stemte for.

 

Ændringsforslag fra Socialdemokratiet: Det indstilles, at der bevilges 50.000 kr. til Fredericia Triathlon Team.

For ændringsforslaget stemte Socialdemokratiets tre medlemmer.

Imod ændringsforslaget stemte Venstres ene medlem og Nye Borgerliges ene medlem.

 

Udvalget godkendte ændringsforslaget med tre stemmer for og to stemmer imod.

 

Peder Tind ønsker at bruge sin standsningsret. Sagen indbringes for Byrådet til realitetsbehandling og beslutning.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2023

Videresendes til byrådets behandling, idet et flertal i Økonomi- og Erhvervsudvalget bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten anbefaler flertallets beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget.

 

De Konservative undlod at stemme.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalgets anbefaling blev godkendt.

 

Punkt 4 Beslutningssag: Ansøgninger til brandingpuljen

Sagsresumé

Fredericia Triatlon Team, Metal Magic Festival og Fredericia Live søger brandingpuljen om tilsammen 625.000 kr. Alle tre ansøgninger falder inden for brandingpuljens formål og kan derfor støttes. De frie midler i brandingpuljen består af 400.000 kr. i 2023 og dermed overstiger det ansøgte beløb puljens midler for 2023. Der indstilles derfor til, at alle tre ansøgere tildeles ligeligt med 50% af det ansøgte beløb. Hvis de tre arrangementer støttes, vil der være 87.500 kr. tilbage i brandingpuljen i 2023.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet besluttede den 19. april 2021 at bibeholde brandingpuljen med fire faste initiativer og med mulighed for yderligere støtte af aktiviteter, events og markedsføring, der lever op til puljens formål.

 

Puljens tredelte formål er 1) at markere Fredericia som en attraktiv og levende by, 2) at øge synligheden af tiltag og arrangementer og 3) at understøtte events og oplevelser, der bidrager til at skabe profilering af byen.

 

Beløb over 50.000 kr. fra brandingpuljen skal, jf. delegationsplanen, godkendes i byrådet.

 

I denne sag behandles tre ansøgninger samlet. De tre ansøgninger er hhv.:

 

Fredericia Triatlon Team som har søgt om 250.000 kr. til støtte ifm. afholdelse af Nordiske Mesterskaber i triatlon 2023. Mesterskabet vil blive afholdt den 2. - 3. september 2023. Deltagerne kommer fra de nordiske lande og det nord tyske område. Arrangementet er beskrevet nærmere i det vedlagte bilag.

 

Metal Magic Festival som har søgt om 125.000 kr. til støtte ifm. afholdelse af Metal Magic Festival. Festivalen vil blive afholdt på Dronningepladsen den 5. - 9. juli 2023. Festivalen afholdes med over 30 bands, camping aktiviteter og salg af mad/merchandise og tiltrækker publikum fra Danmark, de nordiske lande, Tyskland og Frankrig. Festivalen er beskrevet nærmere i det vedlagte bilag.

 

Fredericia Live som har søgt om 250.000 kr. til støtte ifm. afholdelse af Cirkelbrokoncerter ved Østerstrand. Koncerterne vil blive afholdt med fri entré uge 31, 32, 33 og 34 i 2023. Sidste års cirkelbrokoncerter blev besøgt af op mod 1.500 – 3.000 publikummer pr. gang. Cirkelbrokoncerterne er beskrevet nærmere i det vedlagte bilag.

 

De tre ansøgninger behandles samlet, da puljen herefter vil være opbrugt. Byrådet skal derfor have mulighed for at prioritere, idet der erfaringsmæssigt løbende igennem året vil komme flere ansøgninger til puljen. Der vil således være arrangementer, som evt. har fået tilskud tidligere år, og som ikke vil kunne få midler i år.

 

Alle tre ansøgere vil efter afholdelse af arrangementerne blive bedt om at dokumentere, at kommunens tilskud er blevet brugt til det formål, som tilskuddet er givet til. Såfremt det fulde støttebeløb ikke er brugt efter afholdelse, skal mindreforbruget betales tilbage.

Økonomiske konsekvenser

De frie midler i brandingpuljen består af 400.000 kr. i 2023. Såfremt ansøgningerne fra Fredericia Triatlon Team, Metal Magic Festival og Fredericia Live imødekommes, vil der ikke være flere midler tilbage i puljen i 2023.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at alle tre arrangementer/ansøgninger lever op til kriterierne for brandingpuljen, og at arrangementerne kan støttes.

 

Det vurderes ud fra et fagligt synspunkt, at de tre arrangementer alle vil kunne skabe bystolthed for byens borgere, og bruges aktivt i fortællingen om Fredericia i forbindelse med fx tilflytning og bosætning. Arrangementerne vil sandsynligvis alle tre tiltrække mennesker til byen og på den måde øge omsætningen på byens restauranter, hoteller mv.

 

Endvidere vurderes det, at det ikke er i Fredericia Kommunes interesse at dele alle midlerne i puljen ud i primo januar. Der skal være en økonomisk mulighed til at støtte andre gode relevante ansøgere i resten af året.

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler Byrådet at:

  1. Prioritere de tre bevillinger ligeligt, så hver ansøger får 50% af det ansøgte beløb. Dvs. Fredericia Triatlon Team bevilliges 125.000 kr., Metal Magic Festival bevilliges 62.5000 kr. og Fredericia Live bevilliges 125.000 kr. Dermed vil der være 87.500 kr. tilbage i brandingpuljen til ansøgninger resten af 2023.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2023

Følgende anbefales af et flertal i Økonomi- og Erhvervsudvalget bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten:

-     at der gives en tillægsbevilling på 500.000 kr. til brandingpuljen fra ”bufferpuljen”.

-     at ansøgningerne fra Fredericia Triathlon Team, Metal Magic Festival og Fredericia LIve imødekommes

De Konservative undlod at stemme.

 

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

Økonomi- og Erhvervsudvalgets anbefaling blev godkendt af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige.

 

Det Konservative Folkeparti stemte imod.

 

Punkt 5 Beslutningssag: Udpegning af yderligere et medlem til §17, stk. 4-udvalg om evaluering af udvalgsstruktur

Sagsresumé

På mødet i byrådet den 21.12.2022 blev §17, stk. 4-udvalg om evaluering af udvalgsstruktur nedsat, og der blev udpeget medlemmer til udvalget. Udvalget ønsker nu at supplere sig med yderligere et medlem, og byrådet bedes derfor udpege endnu et medlem til udvalget.

 

Sagsbeskrivelse:

Jf. konstitueringsaftalen, hvoraf det fremgår, ”at der midtvejs i valgperioden gennemføres en evaluering af udvalgsstrukturen med henblik på en eventuel justering eller tilpasning af denne”, nedsættes § 17, stk. 4-udvalget ”Evaluering af udvalgsstruktur” efter lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4.

 

På byrådets møde den 21. december 2022 blev formand, næstformand og et medlem udpeget. Udvalget ønsker nu at udpege yderligere et medlem.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Borgmesteren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet at:

  1. Udpege endnu et medlem til §17, stk. 4-udvalg om evaluering af udvalgsstruktur

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

Connie Maybrith Jørgensen blev udpeget.

Punkt 6 Beslutningssag: Udpegning af personlige stedfortrædere til Handicaprådet

Sagsresumé

I denne sag bedes byrådet udpege to personlige stedfortrædere til Handicaprådet: En politisk repræsentant og en repræsentant fra Danske Handicaporganisationer (DH).

 

Sagsbeskrivelse:

 

BAGGRUND

I februar 2022 valgte Niklas Andersen (DH), at trække sig fra sin plads i Handicaprådet og fra sin post som forperson i det lokale DH. Niklas Andersens personlige stedfortræder Tina Olander (DH) fik jf. Handicaprådets forretningsordenen hans plads i Handicaprådet.

 

Niklas Andersen var forperson for Handicaprådet. Rådet konstituerede sig derfor på ny ved Niklas Andersens udtræden af rådet: Jan Filbært (Ø) blev valgt som forperson og Brian Sørensen (DH) som næstforperson.

 

I november 2022 valgte Jan Filbært (Ø) at melde sig ud af Enhedslisten og dermed også af Handicaprådet. Jan Filbærts plads i Handicaprådet er erstattet af hans personlige stedfortræder Maria Sloth (Ø). Ved Jan Filbærts udtræden af rådet konstituerede de sig på ny: Belinda Videsen (DH) er valgt som forperson og Maria Sloth som næstforperson.

 

Tina Olander (DH) og Maria Sloth mangler begge en personlig stedfortræder.

 

HANDICAPRÅDETS SAMMENSÆTNING JF. RÅDETS VEDTÆGTER

Handicaprådet består af fem medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH) og fem medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer.

 

DH kan kun indstille personer, som har bopæl i Fredericia Kommune. Flytter et medlem af Handicaprådet fra kommunen inden udløb af Handicaprådets funktionsperiode, indtræder stedfortræderen i handicaprådet og der udpeges en ny stedfortræder. Der udpeges en stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald.

 

Handicaprådet sammensættes så medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen.

 

Kommunalbestyrelsen beslutter, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for DH skal være repræsenteret i Handicaprådet, blandt de fem medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Antallet af medlemmer, som repræsenterer lokale handicaporganisationer eller grupperinger må ikke overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra DH.

 

Bilag 1 giver et overblik over sammensætningen i Handicaprådet 2022-2026.

 

INDSTILLING TIL BYRÅDET

DH indstiller Christian Jakobsen fra Scleroseforeningen Fredericia/ Kolding, som personlig stedfortræder for Tina Olander

 

Enhedslisten har også sendt en indstillingen. Jf. Handicaprådets vedtægter er det ikke et krav, at den personlige stedfortræder skal repræsentere samme parti, men som det fremgår af oversigten over rådets nuværende sammensætning (bilag 1), er der tradition for det.

Enhedslisten indstiller: Carsten Jørgensen, som personlig stedfortræder for Maria Sloth.

Økonomiske konsekvenser

-

Vurdering

-

Indstillinger

Direktionen indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet at:

  1. følge DH’s indstilling om, at Christian Jakobsen fra Scleroseforeningen Fredericia/Kolding indtræder som personlig stedfortræder for Tina Olander.
  2. udpege Carsten Jørgensen som personlig stedfortræder for Maria Sloth, politisk repræsentant i Handicaprådet.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

Godkendt.

Punkt 7 Beslutningssag: Udskiftning af medlem i Folkeoplysningsrådet

Sagsresumé

Udskiftning af medlem og stedfortrædere i Folkeoplysningsrådet. Ib Østergaard træder ind som medlem i stedet for Jacob Falkenby Nielsen og René Dueholm træder ind som hans personlige stedfortræder. Samtidig træder Tony Brazil ind som stedfortræder for Andreas Thoustrup. Sagen indstilles til godkendelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Idrætsrådet har normalt to medlemmer i Folkeoplysningsrådet, som er udpeget blandt repræsentanter for de frivillige folkeoplysende idrætsforeninger i Fredericia. På grund af en udskiftning i Idrætsrådet er den ene af de nuværende repræsentanter samt to stedfortrædere imidlertid ikke længere en del af Idrætsrådet, og derfor er der behov for udskiftning i Folkeoplysningsrådet.

Idrætsrådet ønsker, at Jacob Falkenby Nielsen udskiftes med Ib Østergaard som medlem af Folkeoplysningsrådet, mens stedfortræder Elna Schakmann udskiftes med René Dueholm som stedfortræder for Ib Østergaard og Alex Falkenstrøm Knudsen udskiftes med Tony Brazil som stedfortræder for Andreas Thoustrup.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det er Kultur og Idræts vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at udskiftningerne foretages, så Idrætsrådet igen er repræsenteret med to medlemmer i Folkeoplysningsrådet, og at der også udpeges to nye stedfortrædere, der er medlem af Idrætsrådet.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at Kultur- og Idrætsudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at 

  1. Ib Østergaard træder ind som medlem i Folkeoplysningsrådet i stedet for Jacob Falkenby Nielsen og
  2. René Dueholm træder ind som stedfortræder for Ib Østergaard og Tony Brazil træder ind som stedfortræder for Andreas Thoustrup i Folkeoplysningsrådet

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 06-01-2023

Ad 1) Udvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet at Ib Østergaard indtræder som medlem af Folkeoplysningsrådet.

 

Ad 2) Udvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet, at René Dueholm og Tony Brazil træder ind som stedfortræder.

 

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

Godkendt.

Punkt 8 Beslutningssag: Frigivelse af anlægsmidler for Vejafvanding og Klimasikring af Veje og gader

Sagsresumé

Byrådet skal med denne sag træffe beslutning om frigivelse af anlægsmidlerne for 2023 på henholdsvis Vejafvanding; 1,093mio. kr., samt Klimasikring af veje og gader; 2,000mio. kr.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet godkendte i oktober 2022 Budget 2023, hvor der blev afsat anlægsmidler til afvanding, samt klimasikring af veje og gader.

De eksisterende afvandingssystemer er under pres og nødvendiggør, at der løbende sker vedligeholdelse, men at det også er nødvendigt, at komme på forkant med klimasikringen for særligt midtbyen i Fredericia, hvor oversvømmede arealer kan have konsekvenser.

Anlægsmidlerne for de to områder, skal også imødekomme nogle af forholdene beskrevet omkring midtbystrategien hvor Klimatilpasningsplan 2022, skal starte med en udarbejdelse af en handlingsplan for Fredericia Centrum i et tæt samarbejde med Midtbystrategien. Det er beskrevet at planen bl.a. skal indeholde en plan for renovering af de eksisterende afvandingssystemer, herunder med særligt fokus på forsinkelse af regnvand på overfladen. Anlægsmidlerne til henholdsvis afvanding og klimasikring af veje og gader skal være med til at sikre dette.

Forligspartierne har med budget 2023 afsat midler til udførelse af Vejafvanding i 2023-2025. Midlerne er fordelt med 1,093mio. kr i alle årene

Midler for Klimasikring af Veje og gader er fordelt med 2,000mio. kr. i alle årene.

Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB2023

TB 2024

TB 2025

TB 2026

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Vejafvanding  (XA-50219)

 

 

 

 

1,093

1,093

Klimasikring af veje og gader  (XA-50438)

 

 

 

 

2,000

2,000

I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

 

Vurdering

Vej og Park vurderer, at de afsatte midler kan benyttes til at imødekomme nogle udfordringer på vejafvanding, samt klimasikring af veje og gader

Indstillinger

Direktør for Vækst, Teknik og Klima indstiller at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet at godkende

  1. At de afsatte 1,093mio. kr. for 2023 for Vejafvanding frigives
  2. At de afsatte 2,000mio. kr. for 2023 for klimasikring af veje og gader frigives

Beslutning i Teknisk Udvalg den 09-01-2023

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

Godkendt.

Punkt 9 Beslutningssag: Frigivelse af anlægsmidler Infrastruktur Danmark C

Sagsresumé

Der er i budgettet for 2023-2026 afsat i alt 52,981 mio. kr. til Infrastruktur Danmark C, Taulov. Denne sag behandler frigivelse af anlægsmidlerne for 2023 på 29,982 mio. kr.

Sagsbeskrivelse:

Det går godt med salg af erhvervsjord i Danmark C og udviklingen af området, hvor flere virksomheder flytter til. Vi skal være på forkant og sikre, at infrastrukturen er gearet til de kommende års mængder af trafik på baggrund af den positive vækst i virksomheder og aktivitet.

 

Taulov Transportcenter vokser i disse år med stor hast. Med den statslige infrastrukturplan fulgte en pulje med penge til projekter langs statsvejene. Her blev det ultimo 2020 offentliggjort, at der er afsat penge til en om- og udbygning af Afkørsel 61 v. Taulov.

 

Projektet er igangsat og der er for de kommende budget år afsat følgende midler:

 

I de kommende år er der fra denne anlægspulje afsat følgende midler: 29,982 mio. kr. i 2023, 11,218 mio. kr. i 2024, 11,031 mio.kr. i 2025 og 13,816 mio. kr. i 2026

 

Midlerne skal i de kommende år benyttes til i høj grad at færdiggøre arbejdet med:

  • Ombygge krydset Herslevvej / Vejle Landevej / Vejlevej til en rundkørsel
  • Etablere lyskryds v. Kolding Landevej / Vejle Landevej
  • Medfinansiere ombygningen af Afkørsel 61 på strækningen mellem Dronningens Kvarter og Europavej.
  • Ombygge rundkørslen v. Vejle Landevej / Skærbækvej til lyskryds.
  • Etablere lyskryds ved Baronessens Kvarter hvor denne kobles på Vejle Landevej
  • Etablere cykelstier på Børupvej og Stakkesvang

 

Med denne sag frigives midlerne for 2023, som primært benyttes til at gennemføre og færdiggøre projekterne ved Herslevvej / Vejle Landevej / Vejlevej, ombygningen af rundkørslen Vejle Landevej / Skærbækvej samt lyskrydset ved Baronessens Kvarter.

Udførelsen af ovenstående projekter vil ske løbende i perioden frem mod 2026.

Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB2023

TB 2024

TB 2025

TB 2026

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Infrastruktur Danmark C, Taulov  (XA-50408)

 

 

 

 

29,982

29,982

I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

 

Vurdering

Infrastruktur og Ejendomme vurderer, at de 29,982 mio. kr. der frigives og anvendes i 2023 sikrer, at projekterne kan tæt på realiseres, ligesom projekterne for de kommende år kan planlægges..

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller at, Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet at godkende,

  1. At der frigives anlægsmidler for 2023 på 29,982 mio. kr.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 09-01-2023

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

Godkendt.

Punkt 10 Beslutningssag: Frigivelse af midler til renovering af badeland og terapibassin

Sagsresumé

Forligspartierne har med budgettet for 2023 besluttet af afsætte samlet 34,5 mio. kr. til renovering af badeland og terapibassin i 2023-2025.

 

Denne sag behandler frigivelse af anlægsmidlerne for 2023, hvor der er afsat 18,6 mio. kr.

 

Sagsbeskrivelse:

Forligspartierne har med budget 2023 afsat midler til renovering af badeland og terapibassin i 2023-2025.

 

Midlerne er fordelt med

  • 18,6 mio. kr. i 2023
  • 11,5 mio. kr. i 2024
  • 4,4 mio. kr. i 2025

 

Denne sag behandler frigivelse af anlægsmidlerne for 2023.

 

Udvalget vil på nærværende møde få præsenteret en procesplan for renovering af badeland og terapibassin.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsmidlerne på 18,6 mio. kr. frigives og anvendes til renovering af badeland og terapibassin.

 


(beløb i mio. kr.)

TB2023

TB 2024

TB 2025

TB 2026

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Renovering af badeland

(XA-50445)

 

 

 

 

18,600

18,600

 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

 

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at frigivelsen af de 18,6 mio. kr. til renovering af badeland skal ske nu, så arbejdet kan påbegyndes snarest muligt for at mindske generne af nedlukning af badelandet for foreninger og andre brugere.

Indstillinger

Direktionen indstiller

  • at Kultur- og Idrætsudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet, at anlægsmidlerne på 18,6 mio. kr. til renovering af badeland frigives.
  • At projektet sendes i udbud med udgangspunkt i den fulde projektøkonomi, og de resterende midler frigives løbende, som projektet skrider frem.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 06-01-2023

Ad 1) Kultur- og Idrætsudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet at anlægsmidlerne på 18,6 mio. kr. til renovering af badeland og terapibassin frigives.

 

Ad 2) Godkendt.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

Godkendt som indstillet af Kultur- og Idrætsudvalget.

 

Punkt 11 Beslutningssag: Vedtagelse af forslag til lokalplan 390 Streetsporthal ved Ungdommens Hus

Sagsresumé

Byrådet besluttede med Budget 2020 at placere en ny facilitet til streetsport i forbindelse med Ungdommens Hus, så denne kunne indgå i et samspil med andre fritidsarenaer i midtbyen såsom Gasværksgrunden. I den forbindelse blev der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af afdelinger og forvaltninger. Den nye streetsportsfacilitet etableres som en erstatning for De Orange Haller, som lukkede i marts 2019.

Byggeriet kræver forudgående udarbejdelse af lokalplan, hvilket blev igangsat på Teknisk Udvalgs møde den 22. august 2022.

Vækst Teknik og Klima anbefaler, at forslag til Lokalplan 390 – Streetsport ved Ungdommens Hus vedtages som forslag og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Sagsbeskrivelse:

Billede 1- Lokalplanområdets afgrænsning.

 

Vækst, Teknik og Klima er indgået i et samarbejde med Børn, Unge og Kultur om projektarbejdet for en ny streetsporthal, som byrådet har besluttet skal placeres ved Ungdommens Hus.

 

Lokalplanen omfatter både den nye bebyggelse i form af streetsporthallen og den eksisterende godsbanebygning Ungdommens Hus, (Norgesgade 46A) samt friarealerne omkring begge bygninger.

 

Målet med planen er at muliggøre opførelsen af en 1500 m2 streetsporthal, der kan bidrage til attraktive rammer for børn- og unges fritidsliv i Fredericia Kommune. Herudover skal hallen arkitektonisk opføres i så høj kvalitet, at den kan indpasses i eksisterende bebyggelse i området. Derudover sikres tryg færdsel for alle trafikanter i lokalplanområdet med mulighed for opdeling af sti- og vejareal for både brugerne af streetsporthallen og Ungdommens Hus.

 

Endeligt skal planen sikre, at områdets kulturhistoriske værdier bevares, og at udviklingen sker med respekt for både streetsport, områdets naboer, lokalplanens grønne områder og de postindustrielle historiske spor.

 

Projektet

Streetsporthallen vil udgøre ca. 1500 m2 i bruttoetageareal, hvoraf det forventes at 200 m2 opføres som et udendørs overdækket areal mod vest og 250 m2 opføres som indendørs balkon.

 

Arkitektonisk er bebyggelsen inspireret af den historiske godsbanebygning (Ungdommens Hus) og tegnet med respekt for områdets boliger. Det ses blandt andet i bygningens højde, der holdes under de omkringliggende boligers højde. For at minimere gener for omgivelserne, placeres hovedindgangen nær gavlen af Ungdommens Hus, så der ikke støjes ud mod boligbebyggelse i Norgesgade. Der stilles i planen krav om store vinduespartier ud mod gadeplan, så facader fremstår åbne og med indkig til hallens aktiviteter. Der fastlægges en offentlig stiforbindelse for bløde trafikanter på tværs gennem området i forlængelse af Fynsgade til Vester Voldgade.

 

Desuden giver lokalplanen mulighed for at rykke overkørslen for biler mod nord ift. nuværende overkørsel. På den måde kan de bløde og hårde trafikanter opdeles, og området foran streetsporthallen kan på sigt opdeles i parkeringsplads og opholdsplads. Desuden vil det sikre, at sigtelinjen langs fynsgade ikke brydes, som det er tilfældet i dag. 

 

Området

Denne lokalplan er gældende for Norgesgade 46A, Ungdommens Hus samt et område, der omkranser Ungdommens Hus, i den sydvestlige del af Fredericias midtby. Området er ejet af Fredericia Kommune.

 

Stedet og bymiljøet

Lokalplanområdet er ca. 10.800 m² stort og anvendes i dag til offentlige formål herunder kultur- og fritidsaktiviteter i og omkring Ungdommens Hus. Området er afgrænset af et grønt bælte af træer mod nord, Banedanmarks baneløb mod syd, voldanlægget og Vester Voldgade mod vest og Norgesgade mod øst.

 

Området har historisk været præget af en pragmatisk tilpasning til nye behov. Bygningernes udformning og placering har været dikteret af funktion og effektivitet. Gridstrukturen er her afløst af en øst/vestgående retning, som følger jernbanesporenes forløb. Tidligere var området i højere grad bebygget af lager- og værkstedsbygninger samt remise. Læsserampen og sporene er foruden godsbanegård, station og retiradebygning de eneste fysiske spor af et driftigt jernbaneområde. For at bevare fortællingen om en vigtig del af Fredericias udvikling, bør ny udvikling ske med respekt for områdets karakter, med karakterdannende elementer som skinner, retning, bygninger, farver og materialer.

 

I dag ligger området som en kile mellem midtbyens sydligste boliger og Fredericia Havn, og markerer derfor et skift i bystrukturen. Ny bebyggelse skal derfor opføres med en særlig bearbejdning af overgangen mellem den stramme karréstruktur og jernbaneindustrikvarteret med stor variation. Omkringliggende karréstruktur er kendetegnet ved randbebyggelse i 3-4 etager med saddeltag og indgang fra gaden. Facaderne er som regel i blank mur eller pudset i røde, gule og mørke/lyse sandfarvede nuancer.

 

Lokalplanen fastlægger områdets kulturmiljøer på kortbilag 4.2 – Kulturmiljøer (bilag 1).  For kulturmiljøer må der kun planlægges for og udføres aktiviteter inden for byggeri, anlæg, råstofgravning med videre, hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske bevaringsværdier, og det kan godtgøres, at de beskyttelses- og bevaringsmæssige interesser sikres (bilag 1).

 

Trafik

Området anvendes som tværgående stiforbindelse for bløde trafikanter mellem Fynsgade, Norgesgade og Vester Voldgade. Norgesgade er den trafikale hovedåre gennem den vestlige del af midtbyen. Området betjenes af en busforbindelse og er forsynet med cykelsti. Fynsgade, der også grænser op til lokalplanområdet, er kendetegnet ved sit mere stilfærdige tempo, da den delvist er ensrettet.

 

Forhold til gældende lokalplan/ byplanvedtægt

Dele af området er i dag omfattet af lokalplan 270, som udlægger området til boligformål.

 

Med den endelige vedtagelse af en ny lokalplan aflyses lokalplan 270 for det område, som den nye lokalplan omfatter.

 

Lokalplanområdet er desuden omfattet af Lokalplan 328, Facader og skilte i Fredericia Bymidte. Lokalplan 390 er ikke i overensstemmelse med Lokalplan 328 for så vidt angår bestemmelserne om tagbeklædning (§8.3) og facadeudtryk (§5.2)

 

Mht. tagbeklædning ønskes mulighed for at anvende tagpap, idet dette materiale er med til at understrege det industrielle præg i arkitekturen, og mht. facadeudtryk er der ønske om at større arealer kan udføres i glas, med henblik på at skabe åbenhed og transparens til gavn for brugerne og forbipasserende i gademiljøet.

 

Med den endelige vedtagelse af en ny lokalplan aflyses §8.3 og §5.2 i lokalplan 328 for det område, som den nye lokalplan omfatter.

 

Forhold til Kommuneplan 2021 – 2033

Lokalplanforslaget ligger i rammeområde B.BE.1 - Blandet bolig og erhverv nord og syd for Sjællandsgade og er i overensstemmelse med Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune.

 

Indkaldelse af ideer og forslag

Arbejdsgruppen afholdte et dialog møde med interesserede borgere i alle aldre tirsdag den 25. oktober 2022 i Ungdommens Hus fra kl. 19-21. Ca. 50 fremmødte borgere deltog i mødet og bidrog med ideer og visioner for den nye streetsporthal. Mange af forslagene omhandlede det indvendige design af hallen, som ikke reguleres i lokalplanen. Følgende inputs har inspireret til følgende tiltag med lokalplanen:

  1. Lokalplanen fastlægger, at der i streetsporthallens vestlige facade skal etables en port, der kan skabe en direkte forbindelse mellem indearealer og udearealer. Flere borgere ytrede ønske om at hallens indendørs miljø kunne forlænges til de udendørs arealer i de knap så kolde måneder.
  2. Lokalplanen fastlægger store vinduespartier, så der skabes stort ind- og udkig fra hallen. Dette også for at skabe tryghed og mulighed for ’øjne på gaden’.

 

Der vil i høringsperioden 31. januar – 26. februar 2023 ligeledes blive indkaldt til et borgermøde, hvor selve lokalplanforslaget er omdrejningspunktet.

 

Høring af risikomyndigheder

Der er foretaget en høring i medfør af § 3, stk. 1 Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder. Risikomyndighederne er blevet hørt. Fredericia Kommune har modtaget høringssvar fra Sydøstjyllands Politi, Fredericia Kommune og Arbejdstilsynet, som har meddelt at det påtænkte plangrundlag på det foreliggende grundlag, ikke giver anledning til bemærkninger.

 

Kommunen har dermed ikke modtaget høringssvar fra risikomyndighederne, som har givet anledning til ændringer.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2023 afsat 22 mio. kr. til opførelse af en streetsporthal ved Ungdommens Hus. Der er ikke afsat penge til anlæg af nyt vejareal eller opholdsarealer. De eksisterende forhold opfylder de retningsgivende krav til parkering og opholdsarealer.

Vurdering

Vækst, Teknik & Klima vurderer at lokalplanen for streetsport ved Ungdommens Hus vil bidrage til en positiv udvikling for området ved Ungdommens Hus. Det vurderes ligeledes, at lokalplanens bestemmelser rammesætter og kvalificerer ny bebyggelse i en sådan grad, at streetsporthallen arkitektonisk bidrager til den samlede herlighedsværdi af området. Det vurderes at projektet vil skabe en god og vigtig forbindelse mellem den eksisterende bymidte, godsbanearealerne og Vester Voldgade.

Indstillinger

Vækst, Teknik og Klima indstiller til Teknisk Udvalg, at det anbefales over for Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet:

  1. At Lokalplan 390 – Streetsport ved Ungdommens Hus vedtages som forslag.
  2. At planforslaget samt afgørelsen om ikke at udarbejde miljørapport sendes i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 09-01-2023

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

Godkendt.

Punkt 12 Beslutningssag: Støjhandleplan for kommunale veje

Sagsresumé

Forslag til støjhandleplan for kommunale veje har været i 8 ugers offentlig høring, og er klar til endelig vedtagelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Natur & Miljø har udarbejdet en støjhandlingsplan for kommunale veje, for at reducere de støjgener som borgere i Fredericia Kommune bliver påført fra trafikken på kommunens veje.

 

I den offentlige høring har der ikke været nogen bemærkninger til planen.

 

Natur & Miljø er i høringsperioden blevet bekendt med, at Boligkontoret Fredericia etablerer en 2,5 meter høj støjskærm langs den østlige side af Vestre Ringvej mellem Vejlevej og Prangervej. Denne side af vejstrækningen var blandt de 5 strækninger der i forslaget var udpeget som en prioriteret strækning, hvor etablering af en skærm vurderes at kunne give en betydelig værdi. Denne del af strækningen udgår således af prioriteringen.

 

Det præciseres derfor i listen over de udpegede strækninger, hvilken vejside der foreslås etablering af en støjskærm.

 

Herudover suppleres listen med en anslået skærmlængde for de enkelte strækninger, samt et kort over strækningerne, hvoraf det fremgår hvor på de respektive strækninger, en støjskærm vurderes at få en væsentlig effekt.   

 

Støjhandleplanens udpegning af strækninger til støjskærme er herudover uændret i forhold til forslaget.

Støjhandleplanen træder i kraft ved Byrådets godkendelse.

 

Planen er digital og kan tilgås her: https://fredericia.viewer.dkplan.niras.dk/plan/85#/

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afsat midler til realisering af handleplanen. I første omgang skal der afsættes penge til planlægning og projektering af de højest prioriterede områder.

 

Den højst prioriterede strækning er Vestre Ringvej (mellem Strandvejen og Vejlevej), hvor der foreslås etableret en 730 meter lang støjskærm i en højde af 2-3 meter. De næsthøjest prioriterede strækninger er Indre Ringvej (mellem Nørrebrogade og Egeskovvej og mellem Vesterbrogade til Nørrebrogade) samt Vestre Ringvej (mellem Vejlevej og Nørre Allé).

 

Når det er besluttet hvilke projekter der skal udføres og hvordan de skal udformes, skal der afsættes anlægsmidler til de konkrete anlægsprojekter.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at støjhandlingsplanen vil medvirke til at reducere støjgener fra kommunale veje i Fredericia.

Indstillinger

Direktør for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Klima-, Energi- og Miljøudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at forslaget til Støjhandlingsplanen godkendes.

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 16-01-2023

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

Godkendt.

Punkt 13 Initiativretssag: Forslag fra Nye Borgerlige om nedlæggelse af Taskforce

Sagsresumé

Nye Borgerlige har indsendt initiativretssag til behandling på byrådsmødet den 30. januar 2023.

 

Sagsbeskrivelse:

Nye Borgerlige har sendt følgende til behandling på byrådsmødet den 30. januar 2023:

 

Vedr.:

Beslutningsforslag til behandling på Fredericia byrådsmøde d. 30. januar 2023.

 

Ref.:

 1. Kommunalstyrelseslovens § 11, stk. 1.

 2. Beslutning i Fredericia kommunes Økonomi- og erhvervsudvalg, af 05-10-2022.

 3. Mail af 11. JAN 2023 17:56 fra Kultur og Idrætschef Kasper B. Findahl.

 

I overensstemmelse med ref. 1 og i medfør af ref. 2, hvor Økonomi- og erhvervsudvalget (ØKU) nedsatte en såkaldt Taskforce, fremsætter jeg herved forslag om at nedlægge Taskforcen, således:

 

1. Byrådet vedtager at ophæve ØKU beslutning om, at oprette en embedsmands Taskforce (ref. 2) der blev meddelt bemyndigelse til at gennemføre energibesparende tiltag.

 

2. Taskforcens beslutning om lukning af saunaer i Fredericia kommune ophæves.

 

3. Sagsområdet overgår til Teknisk Udvalg, hvor Taskforcens øvrige beslutninger drøftes/genovervejes under inddragelse af relevante udvalg/parter med henblik på, hvorvidt Taskforcens beslutninger skal omgøres.

 

Begrundelse

Beslutningen om nedsættelsen af specialenheden (Taskforcen) gv embedsmandsgruppen vidtrækkende beføjelser, der blandt andet har betydet serviceforringelser for borgerne, hvilket reelt er et politisk ansvar, der ikke kan overføres til en forvaltning.

Beslutningen om at fratage politikerne det reelle ansvar er taget uden inddragelse af byrådspartierne.

Embedsmændenes beslutning om at lukke for saunaerne i Fredericia Idrætscenter er et af flere eksempler på fraværet af proportionalitet. Jeg er forundret over, med hvilken begrundelse den beslutning er taget og iværksat. Det har ikke skortet på indsigelser fra borgere eller jeg selv, der har problematiseret beslutningen. Til orientering betaler brugerne for en service der ikke bliver leveret! NB: En sauna forbruger op til 85 KW pr. døgn (ref. 3). En Tesla bruger 75 KW på en opladning.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser kendes ikke af forvaltningen på nuværende tidspunkt.

Vurdering

Der er ikke foretaget en vurdering af forvaltningen på nuværende tidspunkt.

Indstillinger

Nye Borgerlige foreslår følgende:

1)       Byrådet vedtager at ophæve ØKU beslutning om, at oprette en embedsmands Taskforce (ref. 2) der blev meddelt bemyndigelse til at gennemføre energibesparende tiltag.

 

2)       Taskforcens beslutning om lukning af saunaer i Fredericia kommune ophæves.

 

3)       Sagsområdet overgår til Teknisk Udvalg, hvor Taskforcens øvrige beslutninger drøftes/genovervejes under inddragelse af relevante udvalg/parter med henblik på, hvorvidt Taskforcens beslutninger skal omgøres.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

1). Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Venstre stemte for.
Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten og stemte imod.

 

2). Nye Borgerlige og Venstre stemte for.

Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod.

Dansk Folkeparti undlod at stemme.

 

3). Nye Borgerlige og Venstre stemte for

Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod.

 

Forslaget er hermed bortfaldet i sin helhed.

 

Punkt 14 Beslutningssag: Arealbytning fra privat fællesvej til offentlig areal på promenader ved Kanalbyen

Sagsresumé

Denne sag omhandler et fælles ønske om, at Kanalbyen og Fredericia Kommune bytter rundt på en række kommende offentlige veje og private fællesveje. For at sikre en god fremtidig drift og vedligehold af de kajnære gader, bør disse overgå fra private fælles stier/veje til offentlige vej/sti. På samme måde vil en række planlagte offentlige veje/stier i stedet fremadrettet overgå til private fællesveje/fællesstier.

Fredericia Kommune og Kanalbyen har i tæt dialog, og har fundet en løsning, så arealer af omtrent samme størrelse og omfang byttes lige over.

 

Sagsbeskrivelse:

Arealerne langs med kanalerne i Kanalbyen i Fredericia er i dag udlagt som privat fællesvej. Kanalpromenaderne er en aktiv del i områdets formål om at kanalerne og vandets nærhed skal være med til at skabe liv, ligesom vandet bruges til forskellige aktiviteter.

 

Private fællesveje driftes som udgangspunkt af grundejerforeningen, eller i dette tilfælde Kanalbyen/karréforeningen. Fredericia Kommune har driften af selve kanalerne, og det gør det det sværere at vedligeholde spuns, kajkanter og hammerhoveder på spunsvæggene, når det ikke er kommunens arealer, der er på stiarealerne langs med kanalerne.


Derfor foreslås det at kanalpromenaderne overgår til Fredericia Kommune mod at det fremtidige gå-gade-areal, som ligeledes er beliggende i Kanalbyens område, overgår til Kanalbyen i Fredericia P/S.

 

Fordelene er at kanalvedligeholdelse og arbejder på spuns og hammerhoveder kan varetages uden indhentning af tilladelse ved vejejer, og fordelene for nuværende vejejer er at de udlagte arealer til gågadenetværk er mere almindelige og regulære arealer at vedligeholde.

Økonomiske konsekvenser

Byttet af arealerne er sket i dialog mellem de to parter, og da arealerne er lige store, forventes der ikke nogle ændringer, som har økonomiske konskvenser. Det er alene beliggenheden af nye offentlige arealer der ændres.

Vurdering

Infrastruktur og Ejendomme vurderer, at en ombytning af arealer vil være hensigtsmæssigt, af hensyn til tilgængeligheden for den brede offentlighed, og af hensyn til fremtidig drift og vedligehold.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet at godkende, at:

  • Vejarealerne langs med promenaderne overdrages til Fredericia Kommune, mens vejarealerne mellem Gl. Havn, Esplanaden og Købmagergade overdrages til Kanalbyen.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 09-01-2023

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23-01-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

Godkendt.

Punkt 15 Beslutningssag: Arealerhvervelse i forbindelse med krydsudvidelse (Lukket)

Punkt 16 Ansættelse af direktør for Børn, Unge og Kultur

Sagsresumé

Stillingen som direktør for Børn, Unge og Kultur har været i opslag. Ansættelsesudvalget har peget på Michael Maaløe Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet bedes godkende ansættelsesudvalgets kandidat til stillingen.]

 

Sagsbeskrivelse:

Stillingen som direktør for Børn, Unge og Kultur har været vakant siden 1. juni 2022. Stillingen som direktør for Børn, Unge og Kultur har været i genopslag. Ansættelsesudvalget har peget på Michael Maaløe som ny direktør for området.

 

Der er tale om en ansættelse på overenskomstvilkår med tiltrædelse den 20. februar 2023

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ansættelsesudvalget vurderer, at kandidaten besidder de nødvendige strategiske, ledelsesmæssige og faglige kompetencer til at bestride jobbet.

Indstillinger

Kommunaldirektøren og ansættelsesudvalget anbefaler, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller overfor byrådet, at Michael Maaløe ansættes som direktør for Børn, Unge og Kultur pr. 20. februar 2023

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 30-01-2023

Godkendt.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

Godkendt.

Punkt 17 Ansættelse af borgerrådgiver

Sagsresumé

Stillingen som borgerrådgiver har været i opslag. Ansættelsesudvalget har peget på Liv Lykkegaard.

Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet bedes godkende ansættelsesudvalgets kandidat til stillingen.

 

Sagsbeskrivelse:

På byrådsmøde den 10. oktober 2022 stemte et flertal, bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Nye Borgerlige, for at oprette en borgerrådgiver efter kommunestyrelseslovens §65e. Ved samme lejlighed stemte et samlet Byråd for at bemyndige Økonomi- og Erhvervsudvalget til at tilrettelægge ansættelsesprocessen.

 

Stillingen som borgerrådgiver er blevet indskrevet i styrelsesvedtægten jf. kommunestyrelseslovens §65e.

 

Stillingen som borgerrådgiver har været i opslag. Ansættelsesudvalget har peget på Liv Lykkegaard.

Ansættelsen vil være en kontraktansættelse på overenskomstvilkår med tiltrædelse den 1. marts 2023

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ansættelsesudvalget vurderer, at kandidaten besidder de nødvendige faglige kompetencer til at bestride jobbet.

Indstillinger

Borgmesteren og ansættelsesudvalget anbefaler, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller overfor Byrådet, at Liv Lykkegaard ansættes som borgerrådgiver pr. 1. marts 2023.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 30-01-2023

Godkendt.

Beslutning i Byrådet den 30-01-2023

Godkendt.

Punkt 18 Beslutningssag: Køb af erhvervsjord - Kongens kvarter (Lukket)

Punkt 19 Underskriftsside

Sagsresumé

Byrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke Godkend i First Agenda.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller