Byrådet - 30-12-2020

Referat
Udvalg:
Dato:
Onsdag, 30 december, 2020 - 19:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Onsdag, 30 december, 2020 - 00:45
Referat publiceret:
Søndag, 3 januar, 2021 - 17:45

Punkt 199 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller

 

Beslutning i Byrådet den 30-12-2020

 

Godkendt med optagelse af punkt 201 og 202 på dagsordenen.

Punkt 200 Status Covid-19

Sagsresumé

 

Byrådet får en aktuel status på Covid-19 særligt med henblik på de nyeste restriktioner samt vacciner.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Byrådet får en aktuel status på Covid-19 særligt med henblik på de nyeste restriktioner samt vacciner.

 

Økonomiske konsekvenser

 

Ingen.

Vurdering

 

Ingen.

Indstillinger

 

Byrådssekretariatet indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Byrådet den 30-12-2020

 

Taget til efterretning.

Punkt 201 Anmodning om fritagelse for hvervet som borgmester og udtræden af byrådet

Sagsresumé

 

I sagen anmoder borgmester Jacob Bjerregaard om at blive fritaget for hvervet som borgmester samt at udtræde af byrådet. Godkendes fritagelsen for borgmesterhvervet og udtræden af byrådet, så indtræder 1. stedfortræder.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Borgmester Jacob Bjerregaard har meddelt, at han ønsker at fratræde som borgmester og udtræde af byrådet pr. 31. december 2020. Borgmesteren har samtidig meddelt, at han ønsker at udtræde af de bestyrelsesposter og hverv m.m., som han er udpeget til i kraft af sit medlemskab af byrådet. Ifølge styrelseslovens § 28 stk. 1 besættes de ledigblevne poster og hverv m.m. af den samme gruppe, som har indvalgt det medlem, der udtræder i valgperioden. Besættelsen af de ledigblevne poster forventes at ske på et kommende byrådsmøde i januar 2021.

 

Ifølge § 7 i lov om kommunernes styrelse kan byrådet efter anmodning fritage borgmesteren for hvervet for resten af funktionsperioden. Styrelsesloven indeholder ingen nærmere betingelser for, hvornår byrådet kan imødekomme en sådan anmodning ud over, at der skal være tale om en rimelig og saglig begrundelse.

Det er endvidere byrådet, som kan beslutte om et medlem kan fritages for sit medlemskab af byrådet, jfr. § 103 i den kommunale valglov. Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske fritaget for medlemskabet.

 

I den aktuelle sag begrundes ønsket om fritagelse fra hvervet af personlige årsager forbundet med et forestående jobskifte. Jobskiftet er uforeneligt med, at borgmesteren kan fortsætte sit hverv samt sit virke som byrådsmedlem. Ligeledes ønsker borgmesteren at fratræde ved årsskiftet således at eftervederlag beregnes alene på 7 fulde års funktionsperiode.

 

Finn Muus er Socialdemokratiets 1. suppleant til byrådet og indtræder, såfremt Jacob Bjerregaards udtræden godkendes, jf. § 104 i den kommunale valglov.

 

Borgmesteren anses som inhabil ved sagens behandling. 

 

Økonomiske konsekvenser

 

Fratrædelsen som borgmester udløser eftervederlag og pension, som tilrettes i kommende budgetopfølgning.

Vurdering

 

Se sagsbeskrivelse.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller

  1. At byrådet godkender, at borgmester Jacob Bjerregaard fritages for hvervet som borgmester pr. 31. december 2020
  2. At byrådet godkender borgmester Jacob Bjerregaards ønske om at udtræde af byrådet
  3. At byrådet godkender, at borgmester Jacob Bjerregaard fritages for de bestyrelsesposter og hverv m.m., som han er udpeget til i kraft af sit medlemskab af byrådet
  4. At byrådet godkender, at 1. stedfortræder Finn Muus indtræder i Fredericia Byråd.

 

Beslutning i Byrådet den 30-12-2020

 

Godkendt.

Punkt 202 Valg af borgmester

Sagsresumé

 

Såfremt byrådet godkender borgmester Jacob Bjerregaards fratræden som borgmester med virkning fra 31. december 2020 har Socialdemokratiet peget på Steen Wrist Ørts som ny borgmester.

 

Sagsbeskrivelse:

Når en borgmester fratræder, skal der vælges en ny inden fritagelsen af nuværende borgmester får virkning. I henhold til styrelseslovens § 6 vælger byrådet sin formand blandt sine medlemmer ved almindeligt flertalsvalg. Valg af ny borgmester ledes af den nuværende borgmester, når den nuværende ikke er fratrådt.

 

Socialdemokratiet indstiller, at Steen Wrist Ørts vælges som ny borgmester. Hvis Steen Wrist Ørts vælges, vil han samtidig fratræde sin formandspost for By- og Planudvalget. Ifølge styrelseslovens § 28 stk. 1 besættes de ledigblevne poster og hverv m.m. af den samme gruppe, som har indvalgt det medlem, der udtræder i valgperioden. Besættelsen af de ledigblevne poster forventes at ske på et kommende byrådsmøde i januar 2021. Udvalget vælger selv sin nye formand, jf. styrelseslovens § 22.

 

Økonomiske konsekvenser

 

Ingen.

Vurdering

 

Se sagsbeskrivelse.

Indstillinger

 

Økonomi og Personale indstiller:

  1. At der vælges ny borgmester for Fredericia Kommune med virkning fra det tidspunkt, hvor nuværende borgmester Jacob Bjerregaard fratræder.

 

Beslutning i Byrådet den 30-12-2020

 

Steen Wrist godkendt som ny borgmester.

Punkt 203 TrekantBrand (Lukket)