Folkeoplysningsrådet - 19-06-2019

Referat
Dato:
Onsdag, 19 juni, 2019 - 17:30
Hent som fil:
Lokation:
Referat publiceret:
Mandag, 24 juni, 2019 - 15:00

Punkt 23 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

Godkendelse af dagsordenen.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at dagsordenen godkendes.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 19-06-2019

Godkendt.

Punkt 24 FFF - ansøgning om udbetaling af yderligere tilskud til udskiftning af varmekilde

Sagsresumé

Fredericia forenede Fodboldklubber søger om yderligere tilskud til udskiftning af varmekilde. Sagen indstilles til afslag.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia forenede Fodboldklubber (FFF) fik i september 2017 bevilget et tilskud på 214.000 kr. til udskiftning af varmekilde til deres klubhus. Beløbet var bevilget på baggrund af et ønske om skift til fjernvarme, hvilket forventedes at ville koste omkring 425.000 kr. De 214.000 kr. var det tilbageværende beløb i puljen til ekstraordinære lokaletilskud.

FFF forsøgte at få en aftale om at få lagt fjernvarme ind, men det lykkedes ikke. Klubben valgte derfor at få udskiftet deres gamle oliefyr med et nyt oliefyr. Klubben fik udbetalt et tilskud på 65 % af udskiftningsprisen på 206.813 kr., svarende til 134.428 kr. Dette fordi det er gældende praksis, at der udbetales 65 % i ekstraordinært lokaletilskud af de faktiske udgifter, med mindre det overstiger det bevilgede beløb. Klubben står derfor tilbage med en egenfinansiering på 72.385 kr.

FFF anmoder nu om, at få udbetalt 72.000 kr. af den resterende del af tilskuddet på de 214.000 kr. som oprindeligt blev bevilget til fjernvarmeløsningen (se bilag 1). Der resterer 79.572 kr. af det oprindelige tilskud. Klubben ønsker dette ekstra tilskud, fordi de mener, at deres daglige drift ellers vil komme under pres (se bilag 1 og 2).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Kultur & Idræt vurderer, at der ud fra gældende praksis kan bevilges et tilskud på 65 % af de faktiske udgifter, svarende til det tilskud FFF har fået udbetalt.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller at der ikke bevilges yderligere tilskud til Fredericia forenede Fodboldklubber vedr. udskiftningen af deres oliefyr.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 19-06-2019

Godkendt som indstillet.

Punkt 25 Fredericia KFUM Boldklub - Ansøgning om ekstraordinært tilskud og ændrede lokaletilskudsregler

Sagsresumé

Fredericia KFUM Boldklub søger om ekstra tilskud på baggrund af reduktion i lokaletilskud, og at reglerne for reduktion i lokaletilskud ændres. Sagen indstilles til afslag vedr. første del og drøftelser i efteråret 2019 vedr. anden del.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia KFUM Boldklub søger om et ekstraordinært tilskud på baggrund af, at de gennem de sidste par år er blevet reduceret i lokaletilskud, og det belaster deres økonomi. De søger samtidig om, at reglerne for reduktion i lokaletilskud ændres, så der først reduceres i lokaletilskuddet for alle foreninger, når andelen af medlemmer over 25 år overstiger 20 eller 25 % i stedet for 10 % som nu (se bilag 1).

Fredericia KFUM Boldklub blev i 2018 reduceret med ca. 94.000 kr. i lokaletilskud, eftersom adelen af medlemmer over 25 år, der ikke samtid var trænere eller ledere, var 15,46 %. (se bilag 2). Klubben havde i 2018 et underskud på 100.286 kr. og en efterfølgende egenkapital på 118.712 kr. (se bilag 3).

I 2017 blev Fredericia KFUM Boldklub reduceret med ca. 66.000 kr., i det andelen af medlemmer over 25 år var 10,81 %.

Jf. klubben selv, så er deres tab i 2018 på 61.000 kr. og i 2017 på 42.000 kr. Dette er muligvis taget i forhold til tidligere lokaletilskud.

Fredericia KFUM Boldklub lejer sig ind hos den selvejende institution KFUM Parken. KFUM Parken opkræver hvert år en husleje på 234.000 kr. af Fredericia KFUM Boldklub. Derudover betaler boldklubben en række driftsudgifter og vedligehold. KFUM Parken havde i 2018 et overskud på 121.890 kr. og en egenkapital på 6.230.000 kr., heraf en rådighedskapital på 930.000 kr. (se bilag 4).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Kultur & Idræt vurderer, at Fredericia KFUM Boldklub har modtaget lokaletilskud efter gældende regler, og at der ikke er præcedens for at give yderligere tilskud.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at

  1. Der gives afslag på et ekstra lokaletilskud til Fredericia KFUM Boldklub og
  2. Der i efteråret 2019 og frem arbejdes med fradraget for medlemmer over 25 år, herunder principielle drøftelser og de økonomiske rammer og muligheder.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 19-06-2019

Godkendt som indstillet.

Punkt 26 Indsatspuljen 2019 - ekstra ansøgning vedr. ansøgninger før 1. maj

Sagsresumé

Ekstra ansøgning til Indsatspuljen til runden af ansøgninger før 1. maj. Sagen indstilles til godkendelse med et tilskud på 50 % af de ansøgte 9.000 kr.

 

Sagsbeskrivelse:

En ansøgning fra TGI Fodbold om tilskud til 30 nye bolde til ungdomsafdelingen blev overset op til behandlingen af ansøgninger før 1. maj. TGI fodbold søger om 9.000 kr. De samlede udgifter er 14.000 kr. (se bilag 1). Ansøgning kom rettidigt d. 10.4.2019.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Kultur & Idræt vurderer, at ansøgningen fra TGI Fodbold kan behandles. Der er 12.412 kr. tilbage i Indsatspuljen. De tidligere godkendte ansøgninger blev bevilget et tilskud på 50 %.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at

  1. TGI Fodbold bevilges et tilskud på 4.500 kr. til nye bolde til ungdomsafdelingen finansieret via Indsatspuljen.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 19-06-2019

Godkendt som indstillet.

Punkt 27 Anmeldte tilsynsbesøg i 2019-2020 hos folkeoplysende foreninger

Sagsresumé

Valg af temaer eller grupper for næste runde af anmeldte tilsynsbesøg hos de folkeoplysende foreninger.

Sagsbeskrivelse:

Folkeoplysningsrådet besluttede d. 23.4.2013, at der skal gennemføres 20 tilsynsbesøg hvert år. I 2013 begyndte folkeoplysningsrådet og Kultur & Idræt at gruppere tilsynsbesøgene, for at få et indblik i et delområde ad gangen (se bilag 1). På samme tid blev tilsynsskemaerne også ændret (se bilag 2).

Kultur & Idræt foreslår, at der gennemføres en række tilsynsbesøg i sæson 2019/2020 og at Folkeoplysningsrådet vælger hvilke grupper eller temaer de ønsker at besøge, et af områderne kunne være kampsportsforeninger.

Kultur & Idræt udarbejder efterfølgende en plan for tilsynsbesøgene på tidspunkter, hvor de forskellige foreninger har aktiviteter. De medlemmer af Folkeoplysningsrådet, der har mulighed for at deltage, melder sig til de enkelte tilsynsbesøg hos Kultur & Idræt.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at:

 

  1. Der vælges en eller flere temaer eller grupper der besøges i sæson 2019/2020.
  2. Der fortsættes med samme tilsynsskema som hidtil.
  3. Planen for de konkrete tilsynsbesøg udarbejdes efterfølgende af Kultur & Idræt, hvorefter Folkeoplysningsrådets medlemmer tilmelder sig hos Kultur & Idræt.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 19-06-2019

Godkendt som indstillet med tilsynsbesøg hos foreningerne under temaerne kampsport, kampkunst o.a., og DDS og FDF.

Punkt 28 Orienterende sager til Folkeoplysningsrådet d. 19.2.2019

Sagsresumé

 

Sagsbeskrivelse:

Gensidig orientering.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller til gensidig orientering.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 19-06-2019

Gensidig orientering foretaget.