Folkeoplysningsrådet - 23-09-2021

Dagsorden
Dato:
Torsdag, 23 september, 2021 - 17:30
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 23 september, 2021 - 14:46

Punkt 38 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

Godkendelse af dagsordenen.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Ingen.

 

Indstillinger

Idræt og Kultur & Turisme indstiller, at dagsordenen godkendes.

 

Punkt 39 Indsatspuljen 2021 - ansøgninger til behandling

Sagsresumé

Behandling af ansøgninger til indsatspuljen 2021. Der indstilles, at Folkeoplysningsrådet tager stilling til hvilke principper ansøgningerne skal gennemgås efter og hvilke foreninger, der skal modtage tilskud, samt hvor store tilskuddene skal være.

 

Sagsbeskrivelse:

Behandling af ansøgninger til indsatspuljen 2021. Der er kommet 47 ansøgninger fra i alt 45 foreninger, i det enkelte foreninger har søgt flere gange. Der er samlet set søgt om knap 800.000 kr. (bilag 1).

I budget 2021 er der 249.000 kr. i indsatspuljen, heraf er de 119.000 kr. overført fra 2020.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Da Folkeoplysningsrådet i 2019 bevilgede tilskud fra indsatspuljen, blev ansøgningerne gennemgået ud fra følgende principper:

  • Ikke støtte til renovering eller vedligeholdelse af bygninger, hvortil der er lokaletilskud.
  • Ikke støtte til kurser
  • Ikke støtte til forplejning
  • Ikke tilskud til løn eller telefonpenge
  • Primært tilskud til børn og unge
  • Ved foreninger der modtager tilskud ønskes efterfølgende dokumentation for afholdte udgifter og en kort beskrivelse af, hvad de pengene er brugt til

Folkeoplysningsrådet kan vælge at anvende de samme principper eller andre principper, til at gennemgå ansøgningerne ud fra.

Tidligere i 2021 besluttede Folkeoplysningsrådet, at midlerne i 2021 skulle anvendes til noget aktivitetsskabende, gerne til nye aktiviteter i foreningerne eller aktiviteter på tværs af foreninger.

 

Indstillinger

Idræt og Kultur & Turisme indstiller, at Folkeoplysningsrådet tager stilling til

  1. Hvilke principper ansøgningerne skal gennemgås ud fra.
  2. Hvilke foreninger der skal have tilskud og hvor store tilskuddene skal være.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 24-08-2021

Sagen udsættes med henblik på nærmere afklaring af muligheden for at behandle ansøgningerne i forhold til spørgsmål om inhabilitet.

Punkt 40 Folkeoplysningsrådets Nytårskur 2022

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

Folkeoplysningsrådet afholdt for første gang nytårskur i januar 2018. Nytårskuren var en anerkendelse af de folkeoplysende foreninger i Fredericia. Der blev også afholdt nytårskur i januar 2019 og i januar 2020, og der afholdes en mindre prisuddeling sidst i september 2021.

Folkeoplysningsrådet skal tage stilling til, om de ønsker at afholde en nytårskur i januar 2022 eller senere, og i givet fald i hvilken form og under hvilke rammer, samt hvilke priser der skal uddeles. I 2021 er der følgende priser:

  • Aftenskolernes pris
  • Vi bevæger prisen
  • Friluftsprisen
  • Vi gør det sammen prisen
  • De selvorganiseredes pris
  • Den skæve vinkel
  • Coronaprisen (ny)

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Ingen.

 

Indstillinger

Idræt og Kultur & Turisme indstiller sagen til drøftelse.

 

Punkt 41 Orienterende sager til Folkeoplysningsrådet d. 23.09.2021

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

Gensidig orientering.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Ingen.

 

Indstillinger

Idræt og Kultur & Turisme indstiller til gensidig orientering.