Folkeoplysningsrådet - 25-08-2020

Referat
Dato:
Tirsdag, 25 august, 2020 - 17:00
Hent som fil:
Lokation:
Referat publiceret:
Onsdag, 26 august, 2020 - 11:00

Punkt 29 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

Sagsbeskrivelse:

Godkendelse af dagsordenen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at dagsordenen godkendes.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 25-08-2020

Godkendt.

Punkt 30 Egum Rideklub - Ansøgning om ekstraordinært lokaletilskud til udskiftning af toiletbygning

Sagsresumé

Egum Rideklub søger om et ekstraordinært lokaletilskud på 33.225 kr. til udskiftning af toiletbygningen ved deres klub. Sagen indstilles til godkendelse med et tilskud på op til 65 % af udgifterne på 55.375 kr., dog først reduceret med andelen af medlemmer over 25 år, hvilket er 12 %. Tilskuddet vil derfor kunne være 65 % af (100-12 % af 55.375 kr.) hvilket svarer til 31.675 kr.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Egum Rideklub ønsker at udskifte deres toiletbygning ved deres klub, og de søger derfor om et ekstraordinært lokaletilskud til dette (bilag 1). Den nuværende toiletbygning er over 35 år gammel, og trænger jf. klubben meget til at blive udskiftet. Klubben har indhentet to tilbud på dette. Det billigste tilbud samt tilslutning lyder på 55.375 kr. Klubben søger om 60 % af dette beløb, svarende til 33.225 kr.

 

Egum Rideklub modtog i 2019 et ordinært lokaletilskud til deres lokaler på 320.000 kr.

 

I 2019 havde Egum Rideklub 194 medlemmer, hvoraf 24 var over 25 år og ikke i bestyrelsen eller trænere, hvilket svarer til 12 %.

 

Foreningens regnskab viser et overskud i 2019 på 169.912 kr. og en egenkapital 373.632 kr. (se også bilag 1).

 

Gældende praksis inden for ekstraordinært lokaletilskud er, at der gives 65% i tilskud, dog først reduceret med den andel af medlemmer der er over 25 år og ikke er trænere eller ledere i foreningen, hvis denne overstiger 10 %. Et tilskud til tennisklubben kan derfor være 65 % af (100-12 % af 55.375 kr.) hvilket svarer til 31.675 kr.

Et tilskud kan finansieres af puljen til ekstraordinære lokaletilskud, hvor der pt. er ca. 400.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Kultur & Idræt vurderer, at der kan gives ekstraordinært lokaletilskud til Egum Rideklub til udskiftning af deres toiletbygning.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at Folkeoplysningsrådet anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget, at

 

  1. Egum Rideklub bevilges et ekstraordinært lokaletilskud på op til 31.675 kr. til udskiftning af deres toiletbygning.
  2. Tilskuddet finansieres via puljen til ekstraordinære lokaletilskud.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 25-08-2020

Anbefales.

Punkt 31 Omprioriteringer som følge af coronaepidemien i 2020 - foreninger og haller

Sagsresumé

Corona-epidemien har påvirket aktivitetsniveauet i forenings- og fritidslivet, hvilket har betydning for beregningen af kommunale tilskud. Kultur- og Idrætsudvalget skal tage stilling til modellen for udbetaling af tilskud i 2020.

 

Sagsbeskrivelse:

Corona-epidemien har siden marts 2020 påvirket muligheden for at fastholde aktivitetsniveauet i forenings- og fritidslivet og gør det stadig. Det har økonomisk betydning for foreninger og selvejende haller på en række områder, herunder de kommunale tilskud der normalt udbetales til disse. Kultur- og Idrætsudvalget skal tage stilling til udbetaling af dette års tilskud og gebyropkrævning.

 

  1. Lokaletilskud til foreninger med egne eller lejede lokaler.
  1. I 2020 modtager 38 foreninger lokaletilskud. Den økonomiske ramme er på 2.952.000 kr. Fælles for foreningerne er, at de siden marts 2020 har måtte lukke deres aktiviteter og først er begyndt at åbne igen fra medio maj eller senere. Der forventes derfor et væsentligt fald i foreningernes aktivitetstimer. Aktivitetstimerne udgør en del af beregningsgrundlaget for lokaletilskud. Hvis en forening har et lavere antal aktivitetstimer end forventet, reduceres lokaletilskuddet. Lukningen har omvendt medført færre udgifter til el, vand og varme, men dette reguleres i opgørelsen af det samlede lokaletilskud for et år, da det kun er faktiske udgifter, der gives lokaletilskud til. 
  2. En anden udfordring for foreningerne kan være alderssammensætningen, idet der ikke gives tilskud til medlemmer over 25 år. Lokaletilskuddet reduceres, når andelen af medlemmer over 25 år overstiger 10 %, jo flere medlemmer over 25 år desto større reduktion.

 

  1. Fredericia Ordningen 2020 (til alle foreninger med minimum 10 medlemmer under 25 år).

I 2020 har 76 foreninger (p.t.) søgt om tilskud fra Fredericia Ordningen. De søger på baggrund af medlemstal for sidste år jf. reglerne. Den økonomiske ramme er på 3.042.000 kr., hvoraf 2.321.000 kr. er afsat til forenings- og medlemstilskud og 721.000 kr. til kursustilskud. Forenings- og medlemstilskud udbetales normalt i maj/juni, men er udskudt med henblik på at kunne omprioritere beløb som følge af den aktuelle økonomiske situation. Kursustilskuddet udbetales først i december 2020.

 

  1. Opkrævning af gebyrer for brug af kommunale lokaler og lokaler i de selvejende haller

I forhold til lukkeperioden i foråret er spørgsmålet, om foreningerne skal opkræves gebyr for de timer, de havde booket, men ikke havde adgang til. Gebyrer for kommunale lokaler samles i en pulje til ekstraordinært lokaletilskud, hvorimod de selvejende haller samlet set vil miste indtægter for 220.000 kr. Det kan oplyses, at der ikke er opkrævet gebyrer for foreningsbrug i lukkeperioden på Sundhedshuset.

 

  1. Tilskud til de selvejende haller

De selvejende haller modtager et driftstilskud og et aktivitetstilskud af Fredericia Kommune. Driftstilskuddets størrelse er uafhængigt af udsving i driftsudgifterne i forhold til det budgetterede, og aktivitetstilskuddet er uafhængigt af faktisk afviklede foreningstimer. Hvis hallerne laver et overskud anvendes eller hensættes dette til vedligeholdelsesprojekter.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

  1. Lokaletilskud til foreninger med egne eller lejede lokaler
  1. Kultur & Idræt anbefaler, at foreninger der modtager lokaletilskud gives dispensation i 2020, således at tilskuddet beregnes på baggrund af aktivitetstimetallet for 2019. Det samlede lokaletilskud vil kunne holdes inden for den afsatte økonomiske ramme.
  2. Kultur & Idræt anbefaler, at foreningernes medlemstal for 2019 kan benyttes som beregningsgrundlag, hvis der i 2020 er væsentlige ændringer i medlemssammensætningen, så foreningerne får en større andel af medlemmer over 25 år end i 2019.

 

  1. Fredericia Ordningen 2020

Kultur & Idræt anbefaler, at der reserveres 500.000 kr. fra Fredericia Ordningen til at støtte særligt udsatte foreninger og til kompensation til de selvejende haller, hvis der ikke skal opkræves gebyrer – se nedenfor. Foreningstilskuddet på 3.000 kr. fastholdes, mens medlemstilskuddet sættes lidt ned, så rammen overholdes. Det forventes at medlemstilskuddet kan være på omkring 180 kr. pr. medlem under 25 år. Normalt ligger medlemstilskuddet på mellem 200-240 kr. pr. medlem under 25 år.

 

  1. Opkrævning af gebyrer for brug af kommunale lokaler og lokaler i de selvejende haller

Kultur & Idræt anbefaler, at der ikke opkræves gebyrer for timer i kommunale lokaler eller i hallerne i lukkeperioden. Hvis der ikke opkræves gebyrer, anbefaler Kultur & Idræt at hallerne kompenseres. Finansiering heraf skal ske ved reduktion indenfor Fredericia Ordningen, som nævnt ovenfor.

 

  1. Tilskud til de selvejende haller

Kultur & Idræt anbefaler, at de selvejende haller bibeholder deres normale tilskud, også selvom de har måtte holde lukket i en periode.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at Folkeoplysningsrådet anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget at;

  1. a. Foreninger der modtager lokaletilskud i opgørelsen for 2020, må bruge aktivitetstimetallet for 2019.

b. Foreningernes medlemstal for 2019 kan benyttes som beregningsgrundlag, hvis der i 2020 er væsentlige ændringer i medlemssammensætningen, så foreningerne får en større andel af medlemmer over 25 år end i 2019.

 

  1. a. Der reserveres 500.000 kr. fra Fredericia Ordningen til at støtte særligt udsatte foreninger og til kompensation til de selvejende haller for manglende gebyrindtægter.

b. Foreningstilskuddet på 3.000 kr. pr. forening fastholdes mens medlemstilskuddet sættes ned, så den økonomiske ramme overholdes.

 

  1. Der opkræves ikke gebyrer for bookede timer i lukkeperioden i kommunale lokaler og selvejende haller. Hallerne kompenseres for de manglende gebyrindtægter via midler fra Fredericia Ordningen.

 

  1. De selvejende haller opretholder deres normale tilskud i 2020

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 25-08-2020

Anbefales.

Punkt 32 Orienterende sager til Folkeoplysningsrådet d. 25.8.2020

Sagsresumé

 

Sagsbeskrivelse:

Gensidig orientering, herunder orientering vedr.:

  • Anlæg på kultur- og idrætsområdet i 2020
  • Tilsynsbesøg
  • Tamil Football Club Fredericia er godkendt med vedtægtsændringer

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller til gensidig orientering.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 25-08-2020

Gensidig orientering foretaget.