Kultur- og Idrætsudvalget - 13-08-2020

Referat
Dato:
Torsdag, 13 august, 2020 - 15:30
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Fredag, 7 august, 2020 - 11:00
Referat publiceret:
Fredag, 14 august, 2020 - 12:00

Punkt 31 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Indstilles til godkendelse.

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 13-08-2020

Godkendt.

Punkt 32 Status på anlægsarbejder mv. i Fredericia Idrætscenter

Sagsresumé

Der gives en mundtlig orientering om og fremvisning af status på anlægsarbejderne i Fredericia Idrætscenter samt et oplæg til drøftelse af cafédrift.

 

Sagsbeskrivelse:

Der gives en mundtlig orientering om og fremvisning af status på anlægsarbejderne i Fredericia Idrætscenter samt et oplæg til drøftelse af cafédrift.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller sagen til godkendelse.

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 13-08-2020

Status godkendt. Der udformes en sag vedr. cafédrift til beslutning på førstkommende udvalgsmøde.

Punkt 33 2. budgetopfølgning 2020 for Kultur- og Idrætsudvalget

Sagsresumé

Ved 2. budgetopfølgning 2020 er der en forventning om, at udvalgets andel af servicerammen og anlægsbudgettet overholdes.

 

Koncernområdet har som følge af Økonomiudvalgets godkendelse af handleplanen på Kultur- og Idrætsudvalgets område den 15. juni 2020 lavet en række omprioriteringer inden for udvalgets eget område med henblik på at overholde udvalgets andel af servicerammen.

 

Der søges om en række tillægsbevillinger og tilretning af anlægsbevillinger, som beskrevet i sagen.

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger koncernchefen økonomien for de respektive områder.

 

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om serviceramme og udvalgets anlægsbudget overholdes.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis koncernområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres inden for udvalgets egen ramme.

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel viser udvalgsområdets andel af service- og anlægsrammen samt det forventede regnskab ved 2. budgetopfølgning. Eventuelle afvigelser er et udtryk for enten et pres eller luft på rammen.

 

Tabel 1

Mio. kr.

Ramme

Forventet regnskab

Serviceudgifter

92,207

92,340

Bruttoanlægsudgifter

*

84,365

* Anlægsloftet for 2020 er jævnfør aftale mellem KL og regeringen ophævet

 

Nedenstående tabel viser udvalgsområdets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved det vedtagne og korrigerede budget samt det forventede regnskab ved 2. budgetopfølgning.

 

Tabel 2

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Kultur- og Idrætsudvalget

96,036

176,572

176,705

Serviceudgifter

93,086

92,207

92,340

Anlæg

2,950

84,365

84,365

 

Forskellen på vedtaget og korrigeret budget på serviceudgifterne udgør ved 2. budgetopfølgning -0,879 mio. kr. Dette vedrører:

 

  • Udmøntning af puljer på administrationen fra Budget 2020 på -0,199 mio. kr.
  • Frigivet spar/lån fra 2019 vedr. projekter for eksterne puljemidler for 0,690 mio. kr.
  • Reduceret pris- og lønskøn for -1,370 mio. kr. jf. Økonomiudvalgets beslutning d. 15/06-2020

 

Forskellen mellem vedtaget budget og korrigeret budget på anlægsudgifterne udgør 28,424 mio. kr., som vedrører hhv. overførte spar/lån-midler fra 2019, fremrykkede anlægsprojekter fra 2021 samt nye anlægsprojekter vedtaget af byrådet.

Vurdering

SERVICEUDGIFTER

Koncernområdet forventer ved 2. budgetopfølgning, at udvalgets andel af servicerammen overholdes.

 

 Koncernområdet har som følge af Økonomiudvalgets godkendelse af handleplanen på Kultur- og Idrætsudvalgets område den 15. juni 2020 lavet en række omprioriteringer inden for udvalgets eget område med henblik på at overholde udvalgets andel af servicerammen. Opgaven bliver løbende redefineret ud fra den økonomiske udvikling på kultur- og idrætsområdet, herunder især Fredericia Idrætscenter. Udviklingen følges tæt af koncernområdet, og der laves løbende omprioriteringer med henblik på at holde budgettet.

 

Den 27. april 2020 behandlede Byrådet spar/lån fra 2019-2020, hvor midler vedr. politiske projekter og eksterne puljemidler blev overført. Forvaltningens opgørelse heraf har været afvigende på tværs af kommunens udvalg, hvorfor det er nødvendig at foretage en række mindre justeringer i de overførte beløb. Det indstilles derfor til udvalget, at der foretages korrektioner i de overførte midler for 0,133 mio. kr., som for Kultur- og Idrætsudvalget vedrører eksterne puljemidler på Museet. Udvalgets andel af servicerammen justeres tilsvarende.

 

COVID-19

Der er ikke justeringer i udvalgets budget som følge af COVID-19 eller nedskrevet for sparede driftsudgifter. Det er besluttet, at udvalget skal håndtere effekten af COVID-19 indenfor udvalgets budgetramme.

 

ANLÆG

Anlægsprogrammet er justeret i overensstemmelse med Byrådets beslutning om fremrykning af anlæg. Helt overordnet forventes det, at udvalgets anlægsbudget overholdes. Der vil være stort fokus på at realisere det nye anlægsprogram.

 

Der søges i 2. budgetopfølgning omplaceret 0,500 mio. kr. fra anlægspuljen vedligeholdelse af idræts- og svømmehaller til anlægspulje til selvejende haller med en tilsvarende tilretning af anlægsbevillinger.

 

Der søges herudover i forbindelse med 2. budgetopfølgning om frigivelse og teknisk tilpasning af anlægsbevillinger på en række eksisterende projekter, således at anlægsbudgettet på de enkelte projekter bliver frigivet. Dette har ingen konsekvens i forhold til anlægsrammen. Specifikation af de berørte anlægsbevillinger fremgår af bilag på selve sagen.

 

RETVISENDE BUDGETTER

Byrådet vedtog med budget 2020 retvisende budgetter og har på den baggrund en forventning om at rammerne for 2020 overholdes. Her ved 2. budgetopfølgning, hvor landet er ramt af Covid-19, er budgetterne presset på den baggrund. Der blev i Budget 2020 tilført 4,900 mio. kr. til Kultur- og Idrætsudvalget.

 

Midlerne blev tildelt for at skabe balance hos Fredericia Idrætscenter og Tøjhuset, som modtog hhv. 4,400 mio. kr. og 0,5 mio. kr. Merforbruget i 2019 var på hhv. 3,937 mio. kr. og 0,410 mio. kr., og der forventedes derfor umiddelbart balance på den ordinære drift. Kultur- og Idrætsudvalget har igangsat et arbejde med at overholde budgetterne på trods af de udfordringer, som COVID-19 har medført for området, hvorfor budgetterne forventes overholdt.

 

Indstillinger

Økonomi og Personale og Kultur og Idræt indstiller:

  1. At 2. budgetopfølgning godkendes og fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 13-08-2020

Godkendt.

Punkt 34 Fredericia Tennisklub - Ansøgning om ekstraordinært lokaletilskud til renovering af klubhus

Sagsresumé

Fredericia Tennisklub søger om et ekstraordinært lokaletilskud på 62.900 kr. til indvendig renovering af deres klubhus. Sagen indstilles til godkendelse med et tilskud på op til 65 % af det ansøgte beløb, dog først reduceret med andelen af medlemmer over 25 år, hvilket er 57 %. Tilskuddet vil derfor kunne være 65 % af (100-57 % af 62.900 kr.) hvilket svarer til 17.581 kr.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Tennisklub ønsker at renovere deres klubhus indvendig og søger om et ekstraordinært lokaletilskud til dette (bilag 1). Klubbens medlemmer gennemfører selv en stor del af opgaverne, og de har derfor ikke indhentet to forskellige tilbud på opgaven, men udgifterne til materialer forventes at blive 62.900 kr.

 

Fredericia Tennisklub modtog i 2019 et ordinært lokaletilskud til deres lokaler på 8.015 kr.

 

I 2019 havde Fredericia Tennisklub 96 medlemmer, hvoraf 55 var over 25 år og ikke i bestyrelsen eller trænere, hvilket svarer til 57 %.

 

Foreningens regnskab viser et overskud i 2019 på 11.748 kr. og en egenkapital 62.846 kr. (bilag 2).

 

Gældende praksis inden for ekstraordinært lokaletilskud er, at der gives 65% i tilskud, dog først reduceret med den andel af medlemmer der er over 25 år og ikke er trænere eller ledere i foreningen, hvis denne overstiger 10 %. Et tilskud til tennisklubben kan derfor være 65 % af (100-57 % af 62.900 kr.) hvilket svarer til 17.581 kr.

Et tilskud kan finansieres af puljen til ekstraordinære lokaletilskud, hvor der pt. er 411.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Kultur & Idræt vurderer, at der kan gives ekstraordinært lokaletilskud til Fredericia Tennisklub til indvendig renovering af deres klubhus.

 

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at Folkeoplysningsrådet anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget, at

 

  1. Fredericia Tennisklub bevilges et ekstraordinært lokaletilskud på op til 17.581 kr. til indvendig renovering af deres klubhus.
  2. Tilskuddet finansieres via puljen til ekstraordinære lokaletilskud.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 17-06-2020

Anbefales.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 13-08-2020

Godkendt.

Punkt 35 Fredericia Judo og Ju-Jutsu Klub - Ansøgning om ekstraordinært lokaletilskud til nyt judogulv

Sagsresumé

Fredericia Judo og Ju-Jutsu Klub søger om et ekstraordinært lokaletilskud på 114.449 kr. til udskiftning og udvidelse deres judogulv/-måtter i deres klublokaler. Sagen indstilles til godkendelse med et tilskud på op til 65 % af det ansøgte beløb, hvilket svarer til 74.392 kr.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Judo og Ju-Jutsu Klub ønsker at udskifte og udvide deres judogulv/-måtter og søger om et ekstraordinært lokaletilskud til dette (bilag 1). Klubben har indhentet tre tilbud, hvoraf det billigste er på 114.449 kr. (bilag 2-4). Klubben ønsker både at udskifte deres nuværende judogulv/-måtter og udvide arealet. De nuværende måtter er indkøbt gennem de sidste 30 år. Udvidelsen vil gøre det muligt for foreningen at lave flere aktiviteter for medlemmerne, herunder for handicappede.

 

Fredericia Judo og Ju-Jutsu Klub modtog i 2019 et ordinært lokaletilskud til deres lokaler på 118.792 kr.

 

I 2019 havde Fredericia Judo og Ju-Jutsu Klub 226 medlemmer, hvoraf 21 var over 25 år og ikke i bestyrelsen eller trænere, hvilket svarer til 9 %.

 

Foreningens regnskab viser et underskud i 2019, fordi den brugte en del midler på at flytte i nye lokaler og købte en del fitnessmaskiner fra lokalerne de flyttede ind i. En del af disse maskiner er ved at blive solgt. I 2019 havde foreningen et underskud på 315.200 kr. og indestående på 156.517 kr. samt yderligere tilgodehavender (bilag 5).

 

Gældende praksis inden for ekstraordinært lokaletilskud er, at der gives 65% i tilskud, dog først reduceret med den andel af medlemmer der er over 25 år og ikke er trænere eller ledere i foreningen, hvis denne overstiger 10 %. Et tilskud til judoklubben kan derfor være på op til 65% af 114.449 kr. svarende til 74.392 kr.

 

Et tilskud kan finansieres af puljen til ekstraordinære lokaletilskud, hvor der pt. er 411.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

 

Vurdering

Kultur & Idræt vurderer, at der kan gives ekstraordinært lokaletilskud til Fredericia Judo og Ju-Jutsu Klub til udskiftning og udvidelse deres judogulv/-måtter.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at Folkeoplysningsrådet anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget, at

 

  1. Fredericia Judo og Ju-Jutsu Klub bevilges et ekstraordinært lokaletilskud på op til 74.392 kr. til udskiftning og udvidelse deres judogulv/-måtter.
  2. Tilskuddet finansieres via puljen til ekstraordinære lokaletilskud.

 

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 17-06-2020

Anbefales.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 13-08-2020

Godkendt.

Punkt 36 Overblik over samarbejdsaftaler

Sagsresumé

Fredericia Kommune har en række samarbejdsaftaler. For at give udvalgene et overblik fremlægges her en oversigt. Der afholdes årlige statusmøder med alle samarbejdspartnerne i årets 2. kvartal. Nogle samarbejdsaftaler har en udløbsdato, mens andre kan opsiges skriftligt af begge parter med 6 måneders varsel til udgangen af kalenderåret. Udvalget skal træffe beslutning om, om de ønsker en årlig samlet status på samarbejdsaftalerne i 3. kvartal, forud for budgetforhandlingerne.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Herunder ses en liste over samarbejdsaftaler, mange er fortløbende, mens få har en udløbsdato. Der er ingen samarbejdsaftaler der udløber i 2020.

 

Samarbejdsaftale med

Ansvarligt udvalg

Årstal for indgåelse/fornyelse af aftale

Apotekerne

Sundhedsudvalget

2020

Boblberg

Sundhedsudvalget

2020 - udløber i 2021

Diabetesforeningen

Sundhedsudvalget

2017

Foreningen Korskær

Sundhedsudvalget

2019

Fredericia Frivilligcenter

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2017

Fredericia Middelfart Selvhjælp

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2017

Fredericia Provsti

Sundhedsudvalget

2019

Get2Sport 

Kultur og Idrætsudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Børn og Skoleudvalget

2020

Grow Your Life

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2018- udløber i 2021

Headspace

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2020

Idræt i Dagtimerne

Kultur- og Idrætsudvalget, Sundhedsudvalget, Senior- og Handicapudvalget

2020

Kirkens Korshær

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2019

Kræftrådgivningen

Sundhedsudvalget

2019

Kvindernes Krisecenter

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2018

Mødrehjælpen

Sundhedsudvalget

2020

Peer-Partnerskabet

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2019 - udløber i 2022

Psykiatrisamarbejdet, Regionen

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2019 - udløber i 2023

SIND Fredericia

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2020

Social Sundhed Fredericia

Social- og beskæftigelsesudvalget

2018

Stedet – Center for mænd

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2014

TUBA

Social- og Beskæftigelsesudvalget

2019 - udløber i 2022

Ældre Sagen

Senior- og Handicapudvalget

2017

 

Se bilag for økonomi.

 

Årlig individuel status med samarbejdspartnere.

Der afholdes årlige statusmøder individuelt med alle samarbejdspartnerne. Statusmøderne ligger i 2. kvartal, da samarbejdsaftalen kan opsiges skriftligt af begge parter med 6 måneders varsel til udgangen af kalenderåret.

 

Løbende kontakt året rundt

Udover de årlige statusmøder er der løbende kontakt til samarbejdspartnerne året rundt. For mange af samarbejdspartnerne gælder det, at der er en særlig tæt kontakt til Strategi for Udsathed, Fredericia Sund By og Sundhedshuset.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Det foreslås, at udvalgene én gang årligt, efter statusmøderne i 2. kvartal får en årlig, samlet status på samarbejdsaftalerne i 3. kvartal, forud for årets budgetforhandlinger.

Indstillinger

Sundhed og Velfærdsinnovation indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget, Sundhedsudvalget, Børn- og Skoleudvalget, Kultur og Idrætsudvalget samt Senior- og Handicapudvalget:

  1. Tager ovenstående overblik over samarbejdsaftaler i Fredericia Kommune til efterretning.
  2. Beslutter om udvalget ønsker en årlig, samlet status på samarbejdsaftalerne i 3. kvartal.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 12-08-2020

  1. Taget til efterretning
  2. Der ønskes en status på samarbejdsaftalen med Get2sport på Børne- og Skoleudvalgets møde den 16. september.

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 10-08-2020

Sagen taget til efterretning.

 

Senior- og Handicapudvalget ønsker en årlig samlet status på samarbejdsaftalerne.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 10-08-2020

Orienteringen taget til efterretning.

Udvalget ønsker en årlig samlet status i 3. kvartal.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 10-08-2020

  1. Taget til efterretning.
  2. Udvalget ønsker en årlig status på samarbejdsaftalerne, samt muligheden for at komme i dialog med de enkelte aktører.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 13-08-2020

  1. Taget til efterretning
  2. Udvalget ønsker en årlig status i 3. kvartal

Punkt 37 Orientering om modeller for mere børnekultur i dagtilbud og skoler

Sagsresumé

Kultur- og Idrætsudvalget samt Børne- og Skoleudvalget har i forbindelse med Budget 2020 bestilt et notat omkring modeller for mere børnekultur fra dagtilbud til udskoling/10´ende.

 

Sagsbeskrivelse:

En arbejdsgruppe har været nedsat i foråret, og der er blevet udarbejdet et notat omkring modeller for et samlet bud på struktur og indhold for et børnekulturprojekt, der understøtter, at alle børn og unge i Fredericia Kommune møder flere forskellige former for kunst og kultur i løbet af deres opvækst.

 

Notatet indeholder 2 forslag til mere børnekultur i dagtilbud og skole. Der er taget udgangspunkt i at inddrage de lokale kunst og kultur muligheder i videst muligt omfang.

 

En eventuel implementering vil skulle foregå hen over en årrække.

Økonomiske konsekvenser

Begge modeller kræver, at der afsættes midler i Budget 2021.

Vurdering

Børn og Unge samt Kultur & Idræt vurderer, at det vil være muligt at påbegynde en implementering fra 2021/22 i forhold til skolernes årsplaner. Der vil i foråret 2021 være behov for et tæt samarbejde med lærere og pædagoger om den endelige udformning af de konkrete undervisningsforløb.

Indstillinger

Børn og Unge samt Kultur & Idræt anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 12-08-2020

Taget til efterretning.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 13-08-2020

Taget til efterretning.

Punkt 38 Orientering (Lukket)