Kultur- og Idrætsudvalget - 17-06-2019

Referat
Dato:
Mandag, 17 juni, 2019 - 14:00
Hent som fil:
Dagsorden publiceret:
Mandag, 17 juni, 2019 - 09:30
Referat publiceret:
Onsdag, 3 juli, 2019 - 13:42

Punkt 41 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 17-06-2019

Godkendt.

Punkt 42 Økonomiske forudsætninger 2019

Sagsresumé

På baggrund af en økonomisk oversigt over spar-lån fra 2018 skal Kultur- og Idrætsudvalget drøfte, hvilke dispositioner der skal foretages for at kunne overholde udvalgets økonomiske ramme.

 

Sagsbeskrivelse:

Kommunernes generelle økonomiske situation betyder, at den enkelte kommune skal forsøge at overholde sin serviceramme, for at undgå statslige sanktioner.  Den samme situation er gældende inden for den enkelte kommune, hvor hvert fagudvalg skal sørge for at overholde sit budget for indeværende år. I modsætning til tidligere er der altså ikke umiddelbart mulighed for at øge budgettet med overførsler af opsparede midler (spar-lån). Det vil kun være muligt, hvis et udvalg ikke bruger hele sit budget og derved skaber rum for at et andet udvalg kan udvide sin ramme.

Kultur- og Idrætsudvalget har en række opsparede midler fra 2018 og ligeledes en gæld fra 2018. I de almindelige budgetopfølgninger indgår opsparing og underskud i det samme regnestykke, så udvalget orienteres om nettoresultatet. Det er i den aktuelle situation imidlertid ikke en tilstrækkelig viden for at kunne træffe de beslutninger, der skal sikre, at udvalget overholder indeværende års budget.

Det er nødvendigt at udrede nærmere, hvad spar-lån-puljen fra 2018 består af.

På mødet vil følgende blive gennemgået:

1)       Opsparede midler fra 2018

2)       Underskud fra 2018

3)       En administrativ vurdering af behovet for at omprioritere midler

4)       Et administrativt forslag til omprioriteringssteder

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Økonomi og Kultur & Idræt vurderer, at det vil være klogt at træffe beslutninger om prioriteringer af budget 2019, så kultur- og idrætsområdet forvaltes med omhu og med færrest mulige begrænsninger i aktiviteter og opgaveløsninger.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller

  • At orienteringen om spar-lån 2018 tages til efterretning
  • At udvalget drøfter omprioriteringer
  • At Økonomi og Kultur & Idræt på baggrund heraf bemyndiges til at foretage de nødvendige dispositioner.

 

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 17-06-2019

Godkendt.